Forord ved Venstres Ungdoms Landsformand Kære læser, Politik er mere end spindoktorer, meningsmålinger og fokusgrupper. Politik handler om ideologi. I Venstres Ungdoms principprogram giver vi svar på, hvordan vi forestiller os, at fremtidens liberale Danmark skal se ud. Skal Danmark i fremtiden være en vindernation, kræver det, at vi tør tænke liberalt. Det kræver, at vi tør gennemføre liberale reformer af vores velfærdsstat. Det kræver kort sagt lavere skat, mere personlig frihed og et større personligt ansvar. Hvis vi, de liberale, skal vinde kulturkampen, kræver det, at vi tør udfordre det bestående, og det kræver ikke mindst, at alle liberale kæmper for den fælles sag. Hvis fremtiden skal være liberal, må vi aldrig vige bort fra vores principper. God læselyst. Jens Husted, landsformand
0 0 0 Den ideologiske baggrund Venstres Ungdoms holdninger bygger på liberalismen. Ordet liberalisme stammer fra det latinske ord liber, som betyder fri. Netop frihed er kendetegnende for liberalismen. For liberale er frihed altid det højeste mål. Frihed til at tænke, tale, tro og skrive. Frihed til selv at vælge de mennesker, der skal lede samfundet. Frihed til at skabe værdier. Frihed til at være anderledes. Frihed fra menneskers eller staters vilkårlige magtudøvelse over det enkelte menneske. Liberalismen adskiller sig fra andre ideologier ved at være et menneskesyn og ikke en statsopfattelse. Målet for Venstres Ungdom er derfor altid det enkelte menneskes frihed - staten er blot et middel til at sikre dette. Staten må aldrig blive et mål i sig selv. Den liberale tro på friheden er uløseligt forbundet med troen på mennesket. Vi hylder det frie menneske, der kan leve i fred og fordragelighed med andre, uden at en stærk statsmagt behøver at regulere alle menneskets handlinger. Vi stoler på, at det enkelte menneske bedst selv er i stand til at bedømme, hvordan dets liv skal leves. For liberale er frihed nemlig ikke en uindskrænket ret til at gøre, hvad man har lyst til. Den liberale frihed er frihed under ansvar. Frihed uden ansvar kan ikke være frihed af den simple grund, at andre menneskers frihed derved begrænses. Venstres Ungdom hylder princippet om, at man kan gøre, hvad man vil, så længe man ikke begrænser andre menneskers frihed til at gøre, hvad de vil. Det enkelte menneskes ansvar rækker dog længere endnu. I et frit samfund må man også tage ansvar for sig selv og ens eget liv. Mennesket træffer hele tiden valg. Ansvarlige mennesker er også parate til at tage konsekvenserne af de valg, de har truffet. Er det andre mennesker, der kommer til at bøde, hvis man træffer et forkert valg, har man derved indskrænket deres frie valg. Liberalismens største fjende er totalitarismen. Da liberalismen opstod i 00-tallets Europa, var det netop som en reaktion mod diktatur og adelige privilegier. Dengang havde Kongen uindskrænket magt over befolkningen, hvilket blev brugt til at føre formålsløse krige og forgylde hoffet og de adelige, alt imens den almindelige borger blev udpint med høje skatter og undertrykt politisk. De første liberale nærede derfor en dyb mistro til statslig magt. De indså, at de magthavere, hvis fornemste opgave er at beskytte befolkningen, ofte bruger magten stik modsat; nemlig til at pleje egne interesser på bekostning af befolkningens. At magthavere ofte bruger undersåtter som middel og ikke som mål. Derfor formulerede de en forfatning, der skulle dele statens magt op i tre institutioner (den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt), der hver især skulle udøve gensidig kontrol og holde hinanden i skak. Samtidig ønskede de, at befolkningen skulle bestemme, hvem der skulle have magten i landet. Denne type af forfatning findes nu i stort set alle demokratiske lande heriblandt Danmark. Det demokrati, vi danskere lovpriser højt i dag, er altså en direkte udløber af den første liberale bølge i 00-tallet. Således er den moderne liberalismes ældste rødder, den politiske liberalisme, stadig højaktuel i sin skepsis over for uindskrænket magt og i sit budskab om, at magt derfor skal holdes i ave.
0 0 0 Den næste store bølge af liberalister var, hvad man kan kalde økonomiske liberalister. Allerede for over 00 år siden vidste de, at et frit marked er den bedste måde, hvorpå samfundets velfærd kan øges og befolkningens tilfredshed bedres. Troen på markedet følger direkte af troen på mennesket. Markedet er det sted, hvor frie mennesker udveksler varer og tjenesteydelser. På samme måde, som staten vil undertrykke befolkningens politiske frihed, hvis den blander sig for meget i befolkningens ret til selv at bestemme, hvordan de vil leve deres liv, vil staten undertrykke den økonomiske frihed, hvis den blander sig for meget i den økonomiske sfære. Markedsøkonomi er et resultat af menneskers frie valg. Derfor er det den eneste retfærdige måde at indrette et samfund på. Statens rolle i et liberalt samfund begrænser sig til at opretholde de nødvendige institutioner til sikring af den enkeltes rettigheder. I Venstres Ungdom tror vi ikke på samfundsomvæltninger og revolutioner, men derimod på gradvise reformer i den rigtige retning. Derfor indeholder dette bud på en liberal fremtid ingen endelige bud på, hvordan det perfekte, liberale samfund ser ud. Venstres Ungdom har ikke en statisk utopisk samfundsmodel, som skal realiseres. Liberalisme er et menneskesyn og en måde at se samfundet på. Som liberale bliver vi ikke færdige med at bygge det gode samfund. Men gamle og veletablerede løsninger skal ikke få ro. De skal hele tiden udsættes for kritiske og visionære øjne, der konstant søger bedre løsninger. I de følgende liberale bud er kræfterne brugt på at udforme en række konkrete reformforslag, der kan føres ud i livet inden for ganske få år, hvis den politiske vilje er der.
0 0 0 bud om vejen fra velfærdsstat til -samfund Begreberne velfærdsstat og velfærdssamfund bruges ofte i flæng. For Venstres Ungdom er der en fundamental forskel på de to begreber: For os er velfærdsstaten betegnelsen for det samfund, vi har i dag, mens velfærdssamfundet er vores vision for morgendagens samfund. I det følgende opridses vores bud på, hvad forskellen på de to samfundstyper er. I velfærdsstaten er staten i centrum. I velfærdssamfundet er det enkelte menneske i centrum. I velfærdsstaten har staten ansvaret, mens det enkelte menneske er klient- og umyndiggjort. I velfærdssamfundet er individet ansvarligt for sit eget liv, sine egne valg, mens staten kun er sikkerhedsnet for de få, der ikke får grebet trapezen. I velfærdsstaten opgøres velfærden i makroøkonomiske tabeller, der viser graden af omfordeling i kroner og ører. Velfærdssamfundet måles på, hvor godt det tager hånd om de svageste i kombination med, hvor lidt det griber forstyrrende ind i markedet og samfundet i øvrigt. I velfærdsstaten lader man den samfundsmæssige omfordeling styre af, hvem der råber højest. I velfærdssamfundet har man indset, at de mest højtråbende oftest også er de stærkeste, hvorfor man tør tage opgøret med de velerhvervede rettigheder og give hjælpen til dem, der har behov for hjælp. I velfærdsstaten fokuserer man på, hvad mennesker ikke kan, og bruger dette som baggrund for at finde de rette tilskudskasser. I velfærdssamfundet fokuserer man på, hvad det enkelte menneske kan bidrage med, og bruger kræfterne på at hjælpe det på vej. Velfærdsstaten er kendetegnet ved ensretning. Velfærdssamfund ved frihed til og respekt for forskellighed. I velfærdsstaten skal alle have samme offentlige ydelse, fordi ingen skal have mulighed for at være mere heldige end andre, og fordi mennesker ikke ved, hvad der er bedst for dem selv. I velfærdssamfundet er der frit valg mellem forskellige ydelser, private såvel som offentlige, fordi man har erkendt, at mennesker har forskellige behov og fuldt ud er i stand til at vælge de ydelser, der bedst opfylder disse. I velfærdsstaten må man lovgive om snart sagt alt, fordi man ikke stoler på menneskets evne til at træffe ansvarlige valg. I velfærdssamfundet er troen på det enkelte menneske det bærende ideologiske fundament, hvorfor man regulerer menneskets færden så lidt som muligt. I velfærdsstaten bringes så mange beslutninger som muligt ind i den politiske sfære. I velfærdssamfundet minimeres den politiske sfæres indflydelse, fordi langt flere beslutninger træffes af borgerne selv ved at stemme med fødderne, altså påvirke omgivelserne gennem deres forbrugsvalg. I velfærdssamfundet er det borgerne, der er ansvarlige for deres valg og frie til at disponere. I velfærdsstaten ser politikerne det som deres opgave selv at være arbejdsgiver for producenter af offentlige ydelser. I velfærdssamfundet er det udelukkende skatteydernes ret til at betale mindst muligt for den bedst mulige ydelse, der er afgørende for, hvem politikerne giver lov til at producere de offentlige ydelser. Fuld information om kvaliteten i den offentlige sektor er en grundlæggende service, da information er forudsætningen for valgfrihed.
Velfærdsstaten er statisk, mens velfærdssamfundet er dynamisk. I velfærdssamfundet tænker man langsigtet og undgår det overforbrug med statslig gældsætning til følge, der kun kan betegnes som generationstyveri.
0 0 0 Arbejdsmarkedspolitik Det danske arbejdsmarked skal bygge på frihed under ansvar. Det er arbejdsgivere og arbejdstagere samt de organisationer, de repræsenterer, bedst tjent ved. VU ser det ikke som en statslig opgave at blande sig i, hvordan forholdene skal være på arbejdsmarkedet statens opgave er alene at sikre, at den enkeltes frihed, forstået som både arbejdsgivere og arbejdstagere, bliver opretholdt. Arbejdsmarkedet skal være tilgængeligt for alle, danskere som udlændinge uanset oprindelse. Enhver barriere, der har til hensigt at begrænse adgangen til arbejdsmarkedet, skal fjernes for kun derved kan vi få størst mulig glæde af hinandens styrker og evner i en globaliseret verden. Et arbejdsmarked spækket med begrænsninger vil på længere sigt udhule Danmarks evne til omstilling og konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedet kan dermed ikke håndtere fremtidens udfordringer, specielt den demografiske. Der er ikke nogen mennesker, som ikke kan bruges. Derfor mener Venstres Ungdom, at arbejdsmarkedets parter skal tage det fulde ansvar for både jobsikkerhed og sikkerhedsnet for de, som måtte stå uden job. Det vil medføre, at parterne tager det fulde ansvar for udviklingen af et fleksibelt, rummeligt og dansk arbejdsmarked, der ikke tager hensyn til snævre interesser, der derimod bygger på, at vi er forskellige og alle kan bidrage med noget hver især. Dette gælder også for andre ordninger såsom orlov, efterløn og lign., som det må være op til parterne selv at bestemme, hvordan skal fungere. Til gengæld for at tage ansvaret skal der gives skattelettelser til både virksomheder og arbejdstagere for at bevare danske virksomheders konkurrenceevne. Der kan opstå situationer, hvor den enkelte ufrivilligt hverken har mulighed for at forsørge sig selv ved arbejde eller brug af opsparing. I en sådan situation er det statens opgave at sørge for de svageste i samfundet. Det skal som udgangspunkt være den enkelte danskers ansvar at spare op til egen pension, f.eks. gennem et samarbejde med arbejdsgiver, som det er kutyme igennem arbejdsmarkedspensionerne i dag. I tilfælde af længere ufrivillige perioder væk fra arbejdsmarkedet kan staten træde til med bidrag til pensionen. Alt i alt vil dette gøre op med folkepensionen som et universelt gode, da den ikke længere finansieres af staten. Arbejdstagerne skal have organisationsfrihed til at vælge den eller de repræsentanter, de måtte mene bedst repræsenterer deres interesser overfor arbejdsgiverne eller helt vælge dem fra. Således kan den enkelte også vælge ikke at være organiseret, men selv forhandle sine vilkår direkte med arbejdsgiveren. Derfor mener Venstres Ungdom at: Arbejdsmarkedets parter frit kan aftale løn og arbejdsvilkår, men samtidig skal tage ansvar for det sociale sikkerhedsnet for arbejdstagerne. Alle foranstaltninger, der begrænser den frie adgang til det danske arbejdsmarked for danskere såvel som udlændinge, skal afskaffes. Den enkelte arbejdstager har frihed til selv at vælge hvem, der skal repræsentere ham eller hende i forhandlinger med arbejdsgiveren. Staten udelukkende skal sørge for de, der ufrivilligt ikke kan sørge for sig selv via arbejde.
0 0 0 Finans- og Skattepolitik Venstres Ungdom betragter skat som et nødvendigt onde, der skal bruges på opgaver som retsvæsen, politi, forsvar, uddannelse og støtte til mennesker, der ikke kan klare sig selv. Venstres Ungdom tror på, at pengene har det bedst i borgernes egne lommer, men i dag synes der ikke at være en logisk sammenhæng i eller grænser for, hvad der kan beskattes og pålægges afgifter. I dagens Danmark opkræves alt for høje skatter, og hele skattelovgivningen er unødigt kompliceret og uoverskuelig. Venstres Ungdom ønsker et andet skattesystem, hvor skattekroner bruges med langt større omtanke, hvor systemet er retfærdigt og overskueligt for den almene borger, og hvor der er én fast skatteprocent, en skattefri bundgrænse og uden andre fradragsmuligheder. Vigtigst er det dog, at det til enhver tid skal kunne betale sig at arbejde, da alternativet er demoraliserende og ødelæggende for det enkelte menneskes virkelyst og initiativ. Der er i øjeblikket alt for mange mennesker i Danmark, der næsten intet får ud af at gøre en indsats eller for den sags skyld en ekstra indsats. Venstres Ungdom ønsker et samfund, hvor det offentlige intervenerer mindst muligt i den økonomiske sfære. Venstres Ungdom vender sig stærkt mod tanken om, at staten skal regulere efterspørgslen i samfundet ved at føre en aktiv finanspolitik. Generelt skaber al offentligt indblanding i økonomien forstyrrelser på markedet og mindsker samfundets velstand. I de tilfælde, hvor offentlig indgriben alligevel anses for nødvendig eller uundgåelig, skal denne indgriben foregå på en måde, så de negative konsekvenser minimeres. Venstres Ungdom betragter offentlig gældsætning som generationstyveri, hvorfor muligheden herfor bør afskaffes. Venstres Ungdom ønsker ikke, at der i Den Europæiske Union indføres fælles minimumssatser for moms og indkomstskat, da skattekonkurrencen mellem medlemsstaterne er gavnlig og vil resultere i lavere moms- og skatteprocenter på længere sigt. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Det offentlige skal intervenere mindst muligt i den økonomiske sfære. Staten skal bekæmpe inflation. Staten bør ikke gældsætte sig. Skatterne skal sænkes. Skattelovgivningen skal forenkles. Der skal være én skatteprocent for alle. Det skal altid kunne betale sig at arbejde.
0 Sundhedspolitik Venstres Ungdom ønsker et velfungerende sundhedsvæsen, hvor patienten og ikke systemet er i centrum. Hvor alle skal kunne få en behandling af god kvalitet. Hvor fuld patientinformation og valgfrihed er en selvfølge. Hvor private løsninger benyttes, når kvaliteten eller prisen forbedres heraf. Hvor der ingen ventelister er til at vidne om ineffektivitet og dårlig ressourceudnyttelse. Det danske sundhedsvæsen lever langt fra op til den standard, befolkningen har krav på, når den betaler verdens højeste skatter. Ventelister på livsnødvendige operationer er realiteterne i dag. Venstres Ungdom mener, at den eneste løsning på disse problemer er at udsætte hospitalerne for konkurrence. Venstres Ungdom ønsker en reform af det danske sundhedsvæsen. Når det offentlige ejer, bestiller og udfører en ydelse, skabes der ineffektivitet. Venstres Ungdom ønsker derfor, at hospitalerne skal overgå til selvejende institutioner eller privat eje. Den enkelte borger kan så frit vælge hospital for de penge, som det offentlige stiller til rådighed. Kun på denne måde fremtidssikres det danske hospitalsvæsen. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Det danske sundhedsvæsen skal forbedres. Pengene skal følge patienten. Ejerskabet af hospitalerne skal flyttes væk fra det offentlige. Konkurrence på sundhedsområdet vil gavne både patienter og skatteydere.
0 0 0 Socialpolitik Den danske socialpolitik har gennem de seneste mange år været kendetegnet ved, at der groft sagt omfordeles fra de 0 pct. rigeste til de 0 pct. fattigste. Med andre ord er der en meget stor gruppe i vores samfund, der modtager lige så meget fra samfundet i form af offentlige ydelser, som de betaler i form af skatter og afgifter. Dette system har to store ulemper. Dels er der en meget stor samfundsgruppe, der gøres afhængig af sociale ydelser, uden at det er nødvendigt. Dels bevirker det, at en stor del af indsatsen koncentreres om borgere, der har mulighed for at klare sig selv, hvorimod de virkelige svage i vores samfund i mange situationer drukner i mængden. Derudover fratager de mange sociale ydelser i Danmark ansvaret fra det enkelte individ - og et individ, som ikke har ansvaret for sig selv, har heller ikke magten over sig selv. Venstres Ungdom ønsker et samfund, hvor der omfordeles langt mindre, end tilfældet er i dag. Dette skal naturligvis modsvares af skattesænkninger, så den enkelte får mulighed for at sørge for sine egne behov. Ældre Venstres Ungdom mener, at det er den enkeltes eget ansvar at spare op til sin alderdom. Folkepensionen skal afskaffes og erstattes af privat opsparing. Der vil naturligvis være en gruppe af borgere, der ikke har mulighed for at spare op til deres alderdom, f.eks. fordi de aldrig har været inde på arbejdsmarkedet. For disse personer skal gælde, at staten sørger for indbetalinger til en pensionsopsparing på basalt niveau. Hjemmehjælp, hjælp til indkøb, fysioterapi og lignende fysiske behov er det ligeledes den enkeltes eget ansvar at sørge for. Dette kan f.eks. ske ved at tegne en forsikringsordning eller lave en større opsparing. For de borgere, der ikke selv har mulighed for at sørge for disse ydelser til sig selv, er det en offentlig opgave at sørge for en forsikringsordning til den pågældende. Handicappede Borgere med fysiske og psykiske handicaps skal tildeles passende hjælp. Formålet med hjælpen er afhængig af funktionsnedsættelsen - at den enkelte handicappede skal have mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, er det statens opgave at forsørge den enkelte med en behovsbestemt ydelse. Psykisk syge Psykisk syge skal tilbydes behandling med det formål at helbrede dem og hjælpe dem til at få et normalt liv. Såfremt en psykisk syg ikke ønsker behandling og er til fare for sine omgivelser, skal staten tvinge den pågældende i behandling. Beslutninger om anvendelse af sådan tvang skal på anmodning fra den psykisk syge indbringes for domstolene. Narkomaner Narkomaner skal tilbydes nødvendige behandlings- og afvænningstilbud for på sigt at kunne bidrage positivt til det danske velfærdssamfund. Blot fordi man er narkoman og måske er på vej imod afgrunden, tror Venstres Ungdom stadig på, at det enkelte menneske kan hjælpes til selvhjælp og på sigt skabe sig sit eget liv. Hvis en narkoman ikke ønsker behandling, og der er berettiget fare for, at vedkommende vil forbryde sig mod andres frihed, så skal staten tvinge den pågældende person i behandling ved, at pågældende fremstilles for domstolene.
0 0 0 0 Børn og unge Staten har en vigtig rolle i at beskytte børn og unges rettigheder. Derfor skal staten gribe ind, såfremt disse rettigheder krænkes. Såfremt forældrene til et barn ikke magter deres opgave som forældre, skal staten gribe ind for derigennem at sikre, at barnet ikke tager varig skade. Kriminelle børn og unge, som i dag er socialforsorgens ansvar, skal hindres i at begå kriminalitet på ny. Dette skal ske gennem brug af opdragelsesinstitutioner, ungdomskontrakter o. lign. Det skal være muligt for de sociale myndigheder med tvang at tilbageholde domsanbragte unge kriminelle. Nedsat erhvervsevne Venstres Ungdom mener, at det er den enkeltes eget ansvar at forsikre sig mod mistet erhvervsevne. Samfundet har alene en opgave i forhold til borgere, der ikke har haft mulighed for at forsikre sig. Venstres Ungdom ønsker at fremme borgerne kendskab til det frie valg, som er opstået på mange områder, f.eks. indenfor ældreplejen. Derfor skal det offentlige forpligtiges til at gøre en aktiv indsats for at informere borgeren om muligheden for at benytte private leverandører qua det frie valg. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Langt den største del af den danske befolkning kan og skal klare sig selv. Der skal fremover omfordeles langt mindre, end der hidtil er blevet. Den offentlige indsats skal målrettes mod de svageste i vores samfund. Ældre skal som udgangspunkt forsørge sig selv. Handicappede skal tildeles den nødvendige hjælp med henblik på at kunne skabe sig en så normal tilværelse som muligt. Psykisk syge skal hjælpes til et normalt liv. Narkomaner skal tilbydes behandling. Indsatsen over for kriminelle børn og unge skal styrkes. Det er den enkeltes eget ansvar at forsikre sig mod mistet erhvervsevne. At det offentlige har pligt til at informere borgerne om mulighederne for frit valg.
0 0 Udlændingepolitik og integrationspolitik For at hjælpe så mange flygtninge som muligt, bør det tilstræbes, at hjælpen altid sker i nærområdet, således flest muligt hjælpes i deres vante rammer, hvorfra de hurtigt vil kunne vende hjem til deres egen ejendom og iværksætte en genopbygning. De flygtninge, der kommer til Danmark, bør behandles med respekt. Dette skal ske ved at inddrage dem aktivt i udformningen af deres egen hverdag fra dag et, både gennem dagligt arbejde på flygtningecentre, men også gennem aktiv danskundervisning m.v.. De flygtninge, vi hjælper, skal være reelle flygtninge, der har brug for vores hjælp. Derfor skal flygtninges opholdsret straks ved ankomst vurderes, hvorefter en eventuel udvisning vil kunne finde sted med det samme. Asylansøgere bør have den samme retsstilling som danske borgere. Derfor skal der være ordentlige muligheder for at anke. Dog skal der tages hensyn til, at sagsbehandlingstiden ikke bliver for lang. Venstres Ungdom ser meget positivt på integration, der foregår ved at stille krav til såvel flygtninge som indvandrere. Danskundervisning er en forudsætning for at blive integreret i Danmark. Det skal også være et krav, at flygtninges integration i Danmark foregår via det private erhvervsliv, gennem en kombination af arbejde og intensiv danskundervisning. Personer, der har mulighed for at forsørge sig selv og eventuel familie, skal ikke være bundet af tilfældige landegrænser. Derfor skal sådanne personer have mulighed for frit at indvandre til Danmark. De skal på lige fod med andre indvandrere kunne søge om dansk statsborgerskab. Personer med dansk statsborgerskab skal behandles 0 % ligeværdigt og skal ikke være pålagt yderligere restriktioner på indrejse, familiesammenføring eller ægteskab, hvis vedkommende kan forsørge sig selv og eventuel familie. Venstres Ungdom ser spændende udfordringer i, at Danmark bliver et multikulturelt samfund, dvs. et land, der indeholder flere kulturer. Det er vigtigt at fokusere på de positive gevinster, som udlændinge bidrager til det danske samfund. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Hjælp i nærområderne er den bedste form for støtte. Flygtninge, der opholder sig i Danmark, skal behandles med respekt og deltage aktivt i deres egen hverdag. Integrationen i det danske samfund skal basere sig på danskundervisning kombineret med indslusning på arbejdsmarkedet. Danmark skal tillade fri indvandring, såfremt den enkelte er i stand til at forsørge sig selv.
0 0 0 Uddannelsespolitik For at behandle alle lige må alle behandles forskelligt. Derfor ønsker Venstres Ungdom et liberalt uddannelsessystem, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte for dermed at skabe de bedste forudsætninger for, at hver person kan opnå et lykkeligt liv. Nøgleordene for tilblivelsen af vores liberale uddannelsessystem er fleksibilitet, gennemskuelighed og forskellighed. Fleksibiliteten skal ses ved, at uddannelsesinstitutionerne får en stor mængde frihed til selv at tilrettelægge undervisningsforløbet og sammensætningen af fagområder på de enkelte institutioner. Dette skal fungere som et grundlag for selvstændiggørende nytænkning inden for uddannelsessystemet, som vil gavne alle. Det betyder yderligere, at vi åbner op for, at der kan opstå helt nye ungdomsuddannelser. Samtidigt skal det til hver en tid være muligt frit at vælge mellem uddannelsesinstitutioner, så den studerende kan modtage den undervisning, der bedst opfylder den enkeltes ønsker. Samtidigt vil det skabe en konstruktiv konkurrence skolerne imellem, som vil gavne fagligheden. Gennemskueligheden skal sikres ved, at alle relevante oplysninger vedrørende den enkelte uddannelsesinstitutions undervisningsmæssige og pædagogiske formåen frit er tilgængelig for de unge og deres forældre. Dermed bliver der skabt et oplyst frit valg. Det er et essentielt princip, at pengene følger den enkelte elev. For at kunne rumme alle i uddannelsessystemet, må vi erkende, at vi alle er forskellige, og at det derfor er nødvendigt at tilgodese hver enkelt for at sikre den bedst mulige undervisning. Der skal gøres op med, at der undervises efter laveste fællesnævner og med samme undervisningsmetoder. Der skal gøres plads til alle ved at give plads til forskellige løsningsmodeller og læringsstile på de enkelte institutioner. Vi støtter brugen af undervisningsdifferentiering og niveaudeling i denne sammenhæng. Samtidigt mener vi, at det er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre grundskole at forbedre læreruddannelsen. Der skal i højere grad stilles krav til den enkelte lærerstuderende, så vi får verdens dygtigste lærere og dermed også de dygtigste elever på længere sigt. Fundamentet for uddannelsessystemet skal være, at det er offentlig finansieret for at sikre alle lige muligheder for at uddanne sig. Dog skal de unge være i berøring med et minimum af fagområder, før at der kan gives offentlig støtte. I Venstres Ungdom hylder vi mangfoldighed og det frivillige initiativ. Derfor vil vi også give plads til private uddannelsesinstitutioner. Det vil kun være med at skabe øget konkurrence mellem de eksisterende uddannelser og dermed være med til at højne den uddannelsesmæssige kvalitet. Venstres Ungdom ønsker statens uddannelsesstøtte (SU) fjernet for alle studerende og erstattet af lavtforrentede lån. At tage en uddannelse er en investering i egen fremtid. VU erkender dog, at det danske samfund har en interesse i, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse. Derfor tilbydes de studerende lavtforrentede studielån. Disse lån skal dog være rentefrie under uddannelsen for at få folk til at tage længere uddannelser. Staten skal heller ikke fastsætte et eller flere faste niveauer for udbetaling af disse lån, men lave en individuel aftale med den enkelte elev. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Den enkelte uddannelsesinstitution skal sikres større selvbestemmelse
0 Uddannelsessystemet skal være offentligt finansieret for at skabe lige muligheder En uddannelsesinstitution kan modtage offentlige støtte, hvis eleverne hvis eleverne kommer i berøring med fastsat minimum af fagområder. Pengene skal følge den enkelte og dermed skabe et frit valg af institution Der skal gives plads til andre læringsstile til gavn for alle uanset disses evner SU en skal afskaffes og erstattes af lavtforrentede lån fra staten til den enkelte
0 Kulturpolitik Frihed skal altid præge Danmark, og derfor skal kulturen også frigives. I dagens Danmark modtager udvalgte kunstnere og kulturelle institutioner støtte. Støtte til kunst og kultur skal afskaffes i frihedens navn ingen skal afgøre, hvad borgerne synes er god kvalitet. Kultur uden statslig indblanding vil skabe et blomstrende, dynamisk og frit kulturelt liv i Danmark. Der vil kun blive holdt liv i de institutioner, som borgerne faktisk ønsker at benytte. Venstres Ungdom er af den opfattelse, at ingen medier på nogen måde skal finansieres eller støttes af staten. Som det er i dag, er hver enkelt dansker frivilligt tvunget til at betale licens, og desuden boltrer nye medier sig frem på nettet og udvalget af medier bliver dermed større og større. Venstres Ungdom mener derfor, at DR og TV skal privatiseres endegyldigt, og at man fremover skal betale for netop de typer medier, man selv benytter. Venstres Ungdom mener ikke, at teatre eller andre kulturelle institutioner skal finansieres af staten, men derimod af brugerne. Således skal man øge muligheden for inddragelse af private sponsorer. Derfor mener Venstres Ungdom, at Staten ikke skal definere, hvad der er god kunst. Staten skal ikke støtte kunstnere eller kulturelle institutioner. Det ikke er statens opgave at finansiere nogen former for medier, teatre, orkestre eller andet.
Religion I Venstres Ungdom ønsker vi den luthersk-evangeliske kirke frigjort fra staten. Dette er et levn fra fortiden, og da der i dag findes mange forskellige kirker i det danske samfund, ønsker Venstres Ungdom religionsfrihed. Vi ønsker derimod en neutral stat, hvor den luthersk-evangeliske kirke ikke længere har særstatus. En sådan frigørelse betyder også, at al administration frafalder kirkens ansvar. Civilregistrering er en statslig opgave, ikke en kirkelig opgave. I forbindelse med en frigørelse skal kirkeskatten også afskaffes. Et medlemskab af en kirke skal ikke administreres af staten. Staten har således ingen kirkelig rolle, hvorfor beslutninger vedrørende religiøse bygninger ikke skal varetages af politikere. Venstres Ungdom ønsker total ligestilling for loven mellem alle trosretninger og religioner. Ingen statslig eller statsstøttet institution har ret til at behandle folk forskelligt på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold.
Den offentlige struktur Decentralisering er en vigtig del af liberalismens fundament. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor ønsker Venstres Ungdom en offentlig struktur, som sikrer, at beslutningerne træffes i det yderst bæredygtige led. Venstres Ungdom støtter derfor en opdeling af Danmark i kommuner. Til gengæld ønsker Venstres Ungdom øget respekt for kommunernes selvstyre. Kun, når kommunernes selvstyre kolliderer med individets frihed og dermed selvstyre, bør der sættes grænser. Udbudspligten er et eksempel herpå. Venstres Ungdom ønsker indført en udbudspligt, der sikrer, at skattekronerne forvaltes bedst muligt. Derfor ønsker Venstres Ungdom, at: Det kommunale selvstyre skal respekteres. Markedsøkonomiske principper i den kommunale sektor anvendes.
0 0 0 Miljøpolitik Enhver generation har et ansvar for at efterlade jorden i en stand, der giver de kommende generationer samme muligheder som dem selv. Skader man gennem sine handlinger miljøet, skader man andres mulighed for at nyde godt af naturen, og derved indskrænker man andre menneskers frihed. Derfor går Venstres Ungdom ind for, at forureneren betaler. Hvis man overskrider de gældende grænseværdier skader man miljøet, og derfor bør man blive pålagt afgift eller bøde. Beløbet skal ubeskåret gå til udbedring af skaden samt grøn forskning. Dette skal være med til at sikre, at Danmark stadig ligger i spidsen på det grønne område. I dag bliver industrien og landbruget pålagt afgifter ved udledning af stoffer, selv når de ligger under grænseværdierne. Dette er en rød skat, der skader vores virksomheders konkurrencedygtighed. Grænseværdier er fastlagt af professionelle folk, der vurderer, hvor meget belastning et givent miljø kan tåle, hvorfor man altså ikke ødelægger miljøet, når man holder sig under grænseværdierne. Dette eliminerer naturligvis den ideologiske grund til at kræve en afgift her. Med henblik på det miljømæssige perspektiv indenfor energipolitik er samme liberale principper gældende. Når man udvinder energi fra fx kul, olie og biomasse, forurener man lokalmiljøet med fx aske, kvælstofforbindelser, organiske forbindelser og svovl. Da dette krænker folks frihed i form af helbredsforringelser, skal det være omfattet af en afgift. Det er meget vigtigt, at disse afgifter ikke skader vores konkurrenceevne, da afgifterne naturligvis aldrig må overstige det gennemsnitlige europæiske niveau, da dette vil skade dansk industris konkurrencedygtighed. Afgifterne skal finansiere energiudvinding fra mindre forurenende brændsler og vedvarende energikilder, såsom sol-, vindog bølgeenergi samt naturgas og vigtigst af alt etablering af kernekraftværker. I Venstres Ungdom støtter vi kernekraft, da man med moderne teknologier, såsom. og. generations reaktorer har nedbragt mængden af affald til et ansvarligt niveau samtidig med, at halveringstiderne på det radioaktive affald nærmer sig år. Risikoen for katastrofer på nye kraftværker er næsten ikke-eksisterende, da man benytter sig af metoder, der har negativt feedback. For eksempel vil overhedning af reaktoren i dag stoppe processen, hvorimod man før i tiden havde reaktorer med positivt feedback, hvor processen accelererede ved overophedning. Derudover vil kernekraft kunne sikre os næsten ubegrænsede mængder energi til en billig pris, som vil glæde både de danske borgere og vores erhvervsliv. Venstres Ungdom ønsker sidst men ikke mindst også en simplificering af afgifterne på udledningsområdet i modsætning til i dag, hvor der findes mange forskellige afgifter så som CO,- energi,- og effektafgifter. Dette skal ændres til en samlet afgift, da der derved opnås meget bedre gennemskuelighed. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Udledning under grænseværdierne skal være afgiftsfritaget Der skal ske en generel sænkelse af afgifter på energiområdet, så vi som minimum kommer ned på europæisk niveau De opkrævede afgifter ikke skal gavne de offentlige kasser, men bruges på forskning Afgifter generelt skal simplificeres
0 0 0 Klimapolitik Venstres Ungdom accepterer, at den globale opvarmning er et problem for hele kloden. Der er i dag mange forskellige teorier om, hvad der forsager klimaforandringer, hvilket inkluderer solpletteorien, geotermiske ændringer samt den mest anerkendte - drivhuseffekten. Disse teorier er blevet diskuteret meget og er derudover alle bevist. Venstres Ungdom anerkender, at global opvarmning er delvist menneskeskabt, og at vi alle bærer et ansvar. Når vi udleder CO, krænker vi andres frihed ved at bidrage til global opvarmning, hvorfor det er vigtigt, at vi bestræber os på at reducere den globale CO -udledning. Danmark er det grønneste land i den industrialiserede verden, og det skal vi blive ved med at være. % af vores energi kommer fra vedvarende energi. Det kan vi godt være stolte af, og vi skal blive ved med at være nr.. Dette kan dog ikke røre ved, at det desværre har kostet en masse danske arbejdspladser grundet vores meget høje afgiftsniveau. For at vi skal overkomme den globale klimaudfordring, er det meget vigtigt, at vi søger at trække lande med stor udledning med til forhandlingsbordet. Når Kina og USA kigger på vores model, bliver de skræmt og nægter at deltage i kampen, da de naturligvis er bange for, at det vil koste dem arbejdspladser. Vi har i Danmark vasket hænder i et væk samt sat os selv på en piedestal blot for at vise, at vi gør det bedre end de andre lande uden at tænke over konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Det skal være slut nu. Afgiftsniveauet skal sænkes, således at vi igen kan konkurrere på lige vilkår med resten af verden. På den måde viser vi verden, at man godt kan være grøn, uden at det koster arbejdspladser. Derudover skal man undlade at poste statslige støttekroner i eksempelvis dyre og ineffektive vindmølleprojekter og i stedet lade markedet råde, så det ikke er Christiansborg, der bestemmer, hvilken slags energi danskerne får. Sidst men ikke mindst skal afgifter på udledning af CO bruges ubeskåret til at udvikle grønne teknologier, og de nuværende støtteordninger annulleres. Afgifter må aldrig blive en rød skat. Derfor mener Venstres Ungdom, at Vi skal sænke vores energiafgifter for at vise verden, at det ikke koster arbejdspladser at være grøn. De eneste midler, der skal tilføres til grønne projekter, skal komme fra de opkrævede afgifter på området. Afgifter skal gavne klimaet og ikke de offentlige kasser. Kernekraft er CO -neutralt. Som et grønt forgangsland skal vi derfor have muligheden for at implementere kernekraft i Danmark.
0 0 Fødevarepolitik I Venstres Ungdom mener vi, at dansk landbrug er en rigtig god ting. Vi har verdens bedste og mest miljøvenlige landbrug, hvilket gør, at de varer vi eksporterer kvalitetsmæssigt ligger helt i top. Derfor er det også vores opgave som samfund at give dette erhverv de bedst mulige konkurrencevilkår, så dansk landbrug kan klare sig i en verden med større efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer. Vi går derfor ind for, at landbruget får de samme muligheder for at udnytte jorden som vores europæiske naboer og konkurrenter. Danske landmænd skal have lov til at gøde mere end de gør nu, ligesom der skal gives yderligere mulighed for landmændene til at passe på deres afgrøder ved hjælp at pesticider og metoder, som ikke skader miljøet i al for høj grad. Derudover skal der naturligvis ikke herske nogen tvivl om, at landbruget selvfølgelig ikke må belaste miljøet mere end dette kan tåle. Men fremtidens fødevareeksport afhænger i høj grad af, at der bliver taget hånd om de danske landmænds rammevilkår, naturligvis i en fornuftig balance med den natur, som omgiver både marker og dyrehold. Det danske landbrug skal også have lov til at benytte sig af genmodificerede afgrøder på lige fod med de amerikanske og spanske bønder, da dette vil øge vores produktivitet. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Dansk landbrug skal have de samme rammevilkår som vores europæiske naboer. Der ved ekspropriation af jord tages hensyn til den enkelte landmands jordlodder, samt at alle landmænd inddrages i processen. Landmanden altid skal kunne forbeholde sig retten til at kunne sige nej til at lade sin jord ekspropriere. Den europæiske landbrugsstøtte skal afskaffes for alle medlemslande, således at der opnås 0 % fri konkurrence på det europæiske fødevaremarked. Vi skal give vores bønder mulighed for at benytte sig af genmodificerede afgrøder, ligesom i Spanien
0 Trafikpolitik Alle i Danmark er afhængig af transport. For at komme i skole, på arbejde, på familiebesøg og i byen, nogle af offentlig, nogle af privat. Uanset hvilken transportform man vælger, oplever man oftest problemer. Den offentlige transport er forsinket, og de danske motorvejene er fyldte. Venstres Ungdom mener derfor, at det private skal spille en langt større rolle. Venstres Ungdom mener, at det er incitamenterne, der skal råde og ikke tvang, der afgør valget af transport. Venstres Ungdom har følgende ønsker og forslag til forbedring af transportområdet: Private aktører skal i højere grad have mulighed for at lave trafikinvesteringer i Danmark f.eks. flere offentlige private partnerskaber. Registreringsafgiften afskaffes og det øvrige afgiftssystem omlægges til forbrugsbaserede afgifter. Du betaler for hvad du bruger. Privatisering af DSB og banenettet. Essentiel infrastruktur skal dog forsat styres af offentlig instans så monopoler og konkurrerende selskaber ikke blokerer for hinandens brug af strækningen. Der skal stadig være en adskillelse mellem operatør og indehaver af banenettet. Indførsel af mini-motorveje. Omklassificering af motortrafikveje/hovedveje, som med mere vejudstyr skal gøre en forøgelse af hastigheden mulig. Denne løsning er billigere end eta- blering af motorveje. Trafikken i større danske byer skal forbedres drastisk herunder større kontrol med vejarbejde som skaber unødige trafikpropper. Vedarbejde skal i højere grad end i dag gennemføres så hurtigt som muligt, for at formindske generne for bilister og andre trafikanter. Dette kan blandt andet gøres ved mere døgndrift. Folketinget bør undersøge muligheden for flere faste forbindelser i Danmark
0 0 Erhvervspolitik Samfundets velstand skabes i det private erhvervsliv. Derfor finder Venstres Ungdom det vigtigt, at der ved naturlige virkemidler skabes attraktive vilkår for de danske virksomheder. For det første ønsker Venstres Ungdom, at virksomhedsbeskatningen sænkes, så konkurrenceevnen kan forbedres. I en stadig mere international økonomi er det fundamentalt for Danmark, at danske produkter kan konkurrere med udlandets. Til gengæld bør alle tilskud og støtteordninger til erhvervslivet fjernes. Støtten skaber markedsforstyrrelser og holder til tider kunstigt liv i brancher eller virksomheder, der alligevel ender med at bukke under. Endvidere mener Venstres Ungdom, at det ikke er statens opgave at blande sig i, hvilke virksomheder, der skal findes på det danske marked. Særligt fordi støtte til danske erhvervsdrivende går ud over erhvervsdrivende i andre lande og er et konkurrenceforvirrende element. Venstres Ungdom mener, det er af stor vigtighed, at de administrative byrder for virksomhederne nedbringes. Det offentlige pålægger i dag virksomhederne alt for meget bureaukrati, der ofte synes helt formålsløst. Byrderne går særlig hårdt ud over de selvstændige og små erhvervsdrivende, der må afse relativt mere tid til bureaukratiet end de store. De mange regler og love ødelægger fleksibiliteten og begrænser derfor mulighederne for nytænkning. Selvstændighedskulturen og iværksætterånden betragter Venstres Ungdom som værende fundamentale for den danske økonomi. Desværre er der færre og færre unge, der starter egen virksomhed. Derfor bør der gøres en ekstra indsats for at gøre det attraktivt at begynde for sig selv. F.eks. skal der i langt højere grad fokuseres på tiltrækning af viden til Danmark, da vidensbaserede virksomheder er Danmarks garanti for udvikling og dermed markedsandele på det internationale marked. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Danske virksomheder skal have bedre vilkår. Selskabsskatten bør sænkes. Tilskud og støtte til erhvervslivet bør fjernes. De administrative byrder skal mindskes. Selvstændighedskulturen skal styrkes.
0 0 0 Forsvarspolitik Danmark fortjener et stærkt militær, der sammen med de øvrige EU- og NATO- lande kan levere et effektivt forsvar af landet samt bidrage til løsningen af konflikter rundt om i verden. Danmark skal være en aktiv medspiller i kampen for at bevare freden og stabiliteten i det internationale samfund. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig meget siden den kolde krigs afslutning, og det er ikke længere så nemt at forudsige, hvad der vil ske på den internationale scene. Det danske forsvar skal derfor sammen med de øvrige EU- og NATO-lande kunne imødegå enhver trussel mod fred, frihed og demokrati. Et forsvar med opgaver i både ind- og udland forudsætter, at man bevilger nok ressourcer både til de nødvendige materielindkøb og til effektiv uddannelse af personalet. Endvidere bør forsvaret selv kunne disponere over de midler, det får stillet til rådighed inden for de rammer og prioriteringer, der bliver udstukket af politikerne. Politikerne skal på denne måde udelukkende beskæftige sig med de overordnede mål og har således ikke mulighed for at lade egne snævre interesser vægte højere end hensynet til effektiviteten. Lokale beskæftigelsesinteresser bør underordnes i forhold til effektiviteten i det moderne forsvar. Eksempelvis skal kasernelukninger udelukkende foretages ud fra, hvad der tjener det samlede forsvar bedst, og ikke ud fra lokale hensyn fra de enkelte folketingspolitikere, som det ofte er tilfældet i dag. Endvidere ønsker Venstres Ungdom et forsvar baseret på professionalisme og frivillighed. Værnepligten har udtjent sin rolle som en forudsætning for et velfungerende militær. De stadigt mere højteknologiske våben mindsker på den ene side behovet for mandskab, mens de på den anden side forudsætter stadigt højere krav om uddannelse og motivation til den enkelte soldat. Værnepligten er ikke den optimale løsning på disse nye behov. Værnepligten er desuden en særdeles grov frihedsberøvelse fra statens side overfor det enkelte individ, idet pligten i yderste konsekvens kan medføre, at man skal ofre sit liv for en sag, man ikke tror på og under omstændigheder ingen indflydelse har på. At blåstemple værnepligten er således definitivt at anerkende det enkelte individ som statens ejendom. Venstres Ungdom mener, at det danske forsvar fremover skal indgå som en mere integreret del af NATO og forsvarssamarbejdet i EU. Dette indebærer naturligvis en fuldstændig og øjeblikkelig ophævelse af det danske forsvarsforbehold, således at Danmark kan deltage i udviklingen af den fælleseuropæiske forsvarsdimension. Et tættere internationalt militært samarbejde muliggør øget specialisering i de enkelte lande, hvilket særligt er til fordel for små lande som Danmark. Desuden bruger de europæiske lande i dag 0 % af det beløb, USA anvender på forsvaret, uden at opnå tilnærmelsesvis samme militære slagkraft. En øget specialisering vil give mere forsvar for pengene. Denne specialisering skal foretages efter, hvad der tjener det samlede europæiske forsvar bedst og ikke ud fra følelsesbetingede holdninger i de enkelte lande. Venstres Ungdom mener, at hjemmeværnet på sigt bør afskaffes. Det er nemlig svært at se, hvilken berettigelse hjemmeværnet har i dag, da en sovjetisk invasion og efterfølgende besættelse ikke er særlig aktuel taget den generelle sikkerhedspolitiske situation i betragtning. Derfor mener Venstres Ungdom ikke, at det længere kan forsvares at poste over 00 millioner kr. årligt i hjemmeværnet. Venstres Ungdom anerkender dog, at hjemmeværnet i dag udfører visse opgaver, som det vil være formålstjenligt at få varetaget af andre aktører på markedet, såfremt hjemmeværnet bliver nedlagt, f.eks. af Beredskabskorpset, frivillige organisationer og/eller private firmaer.
0 Derfor mener Venstres Ungdom, at: Danmark skal arbejde for en prioriterings og fordelingsdiskussion EU- og NATO-landene imellem, som skal munde ud i en værnspecialisering og prioritering inden for værnene. Forsvaret skal gives større selvbestemmelse. Værnepligten skal afskaffes. Der skal etableres et tættere internationalt militært samarbejde. Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet hurtigst muligt. Venstres Ungdom mener, at hjemmeværnet bør afskaffes på sigt.
0 0 0 Retspolitik Kriminalitet er undergravende for ethvert samfund. Derfor skal der sættes hårdt ind for at begrænse den. Politi, rets- og fængselsvæsnet skal tildeles de nødvendige ressourcer til at kunne bekæmpe kriminaliteten effektivt. Ligeledes skal den forebyggende indsats være omfattende, så mange mennesker, der ellers ville have påbegyndt en kriminel løbebane, bliver lovlydige borgere. I Venstres Ungdom er vi ikke i tvivl om, at sociale omstændigheder ofte er medvirkende til, at folk bliver kriminelle. Ikke desto mindre tager vi stærkt afstand fra tanken om, at det er lige så synd for gerningsmanden som for ofret. Den fører til en blødsødenhed i retspolitikken, der undergraver befolkningens retsbevidsthed. Endvidere indebærer det en fare for, at kriminaliteten stiger, da straffens største fortjeneste er at afskrække kriminelle fra at begå kriminalitet. Der skal derfor være konsekvens og kontant afstraffelse i retspolitikken. Det må aldrig kunne betale sig at være kriminel, hvorfor Venstres Ungdom mener, at straffen for visse typer af forbrydelser bør sættes op. Særligt de unge førstegangskriminelle skal lære, at forbrydelse ikke betaler sig. Strafudmålingen skal altid afspejle forbrydelsens karakter. F.eks. bør en kriminel handling med store menneskelige omkostninger, så som voldskriminalitet, straffes hårdere end økonomisk kriminalitet. Venstres Ungdom sætter menneskelige omkostninger højere end samfundets. Retsvæsenet bør geares til at træffe sine afgørelser hurtigst muligt, så kriminelle ikke skal vente på at kunne afsone deres straf. Det kan ikke være rigtigt, at gerningsmanden skal være på fri fod i månedsvis, inden der fældes dom. Den af domstolen afsagte dom bør ikke kunne nedsættes som følge af f.eks. god opførsel. Fængslerne bør tildeles ressourcer nok til at kunne håndtere de meget forskellige indsatte bedst muligt. F.eks. skal de svage fanger ikke kunne tyranniseres af de stærke og der må under ingen omstændigheder være mulighed for, at indsatte, som før deres fængselsophold var stoffri, bliver stofmisbrugere under afsoning. Ytringsfriheden er en liberal kærneværdi, og en sådan frihed tåler ikke for mange begrænsninger. I Venstres Ungdom mener vi ikke, at man skal tie såfremt man har stærke holdninger, der er i modstrid med normer eller gældende samfundskultur. Derfor skal Blasfemi- og Racismeparagraffen fjernes, så ytringsfriheden kan blomstre uden unødige undtagelser. Derfor mener Venstres Ungdom, at: Der skal være konsekvens i retspolitikken. Den forebyggende indsats skal styrkes. Indsatsen over for førstegangskriminelle skal styrkes. Politi, retsvæsnet og fængsler skal tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne håndtere kriminaliteten effektivt.
0 0 0 Udenrigspolitik Verden er forandret. Den. september 00 forandredes verden. Fra en periode efter den kolde krig med et stort fokus på enkelte slyngelstater og utilregnelige despoter fik verdens demokratier på smerteligste vis øjnene op for en allerede eksisterende trussels nye globale rolle og kapacitet. Den internationale terrorisme viste sit ansigt med en overraskende styrke, som siden 00 har tvunget verdens førende demokratier til at nytænke deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske fokus. Vi lever i en stadig mere global verden, og det er derfor bydende nødvendigt, at alle initiativer for at bekæmpe den globale terrorisme iværksættes. Men for Venstres Ungdom er det helt vitalt, at den globale terrortrussel ikke medfører frihedshæmmende retspolitiske initiativer i det enkelte demokrati. Stater må ikke bruge kampen mod terrorisme til at underkende de frihedsrettigheder, der siden sin indførelse har skabt fremgang, dynamik og økonomiske muligheder. Kampen mod terror vindes ikke ved, at vi selv underkender de værdier, som terroristerne vil til livs. Aktiv i kampen for en bedre og fredeligere verden I Venstres Ungdom ønsker vi, at Danmark skal bidrage aktivt i kampen mod den internationale terrorisme, og vi anerkender, at FN er den bredest funderede organisation til globalt at sikre fred, fremme af universelle frihedsrettigheder og økonomisk udvikling. Men FN har brug for reformer for at blive effektiv og handlekraftig. Venstres Ungdom ønsker, at FN skal reformeres for at kunne samle verdens demokratier i en uundgåelig kamp mod de fraktioner, som ønsker at erstatte en fri levevis med tyranni og undertrykkelse. Frihandel er bedst til at fremme rigdom og udvikling globalt. Venstres Ungdom opfatter verdens fattigdom som et globalt problem. Vi ønsker at fremme af frihandel bliver førsteprioritet i kampen mod fattigdom. Det er vigtigere, at ulandene får adgang til f.eks. de europæiske og amerikanske markeder, end at ulandsbistanden forøges. Alle troværdige økonomiske analyser viser, at fremme af frihandel vil kunne afhjælpe verdens fattigdom hastigere og mere effektivt end noget andet udenrigspolitisk initiativ. Derfor ønsker Venstres Ungdom, at organisationer som WTO og EU arbejder aktivt for at nedbryde subsidier og andre toldmure. Bistandspolitik er sikkerhedspolitik I en forandret verden må vi være endnu mere opmærksomme på anvendelsen af bistandsmidlerne til verdens ustabile lande. Venstres Ungdom ønsker, at ulandsbistand og udviklingsbistand sammentænkes med sikkerhedspolitik. Vi ønsker at sikre, at regeringerne i de lande, der modtager bistand overholder grundlæggende demokratiske spilleregler som god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption, afholdelse af demokratiske valg samt anerkendelse af grundlæggende frihedsrettigheder.