Bilag 7: Komprimerede fagmoduler



Relaterede dokumenter
Dansk, klassetrin

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Billedkunst. Kompetenceområder

Læreruddannelsen i Skive

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

Bilag 2A: Undervisningsfag

Bilag 2A: Undervisningsfag

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Bilag 2A: Undervisningsfag

Censormøde billedkunst

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

LU 13 Nationale moduler 2015

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Studieordning Læreruddannelsen

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

Håndværk og design KiU modul 2

Bilag 2B: Undervisningsfag

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Læreruddannelsen i Skive

Hillerød, d. 5. oktober Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Fagbeskrivelse for Krea

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

Tysk. Kompetenceområder

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Kompetencemål for Fysik/kemi

Læreruddannelsen i Skive

Pædagogisk diplomuddannelse

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse

Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER ILLEDKUNST KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Modulbeskrivelser 2015

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Modulbeskrivelser Årgang 2013

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Læreruddannelsen i Skive

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Kristendomskundskab/religion

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Transkript:

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst... 9 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2.... 10 Dansk 1. - 6. klassetrin... 14 Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed... 14 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier... 17 Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin... 20 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 21 Dansk 4. 10. klassetrin... 24 Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling... 24 Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen... 27 Prøven i undervisningsfaget Dansk 4.-10. klassetrin... 29 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 30 Engelsk... 34 Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse... 34 Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse... 36 Prøven i undervisningsfaget engelsk... 38 Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 39 Fransk... 42 Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog... 42 Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed... 44 Prøven i undervisningsfaget Fransk... 46 Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 47 Håndværk og design... 50 Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design... 50 Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design... 53 Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design... 56 Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag 2... 57 KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag... 61 Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt)... 61 Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 65 Side 1 af 231

Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie... 68 Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie... 71 Prøven i undervisningsfaget Historie... 74 Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag 2.... 75 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 79 Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion 1... 82 Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion 2... 85 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion... 88 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2.... 89 Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag)... 93 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i et sociologisk perspektiv i Danmark og i verden... 96 Komprimeret fagmodul 2: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi i et sociologisk perspektiv fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden... 99 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag... 102 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2.... 103 Madkundskab... 107 Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium... 107 Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis... 110 Prøven i undervisningsfaget Madkundskab... 114 Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2.... 115 Idræt... 119 Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis... 119 Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv... 121 Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin... 123 Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin... 124 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 125 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 128 Matematik 1. 6. klassetrin... 131 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 1.-6. klassetrin... 131 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 1.-6. klassetrin... 135 Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin... 139 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 140 Matematik 4. 10. klassetrin... 145 Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, 4.-10. klassetrin... 145 Side 2 af 231

Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, 4.-10. klasse... 149 Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin... 153 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 154 Matematik 1. 6. klasse og 4.-10. klassetrin med fokus på 4.-6. klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri... 159 Matematik 1. 6. klassetrin og 4. -10. klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering... 162 Musik... 167 Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum.... 167 Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum... 170 Prøven i undervisningsfaget Musik... 173 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 174 Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi... 178 Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning... 178 Prøven i undervisningsfaget Biologi... 182 Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 183 Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi... 188 Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi... 192 Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 193 Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring... 197 Prøven i undervisningsfaget Geografi... 202 Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 203 Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen.... 208 Natur/teknologi... 212 Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning.... 212 Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen... 214 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi... 217 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 218 Tysk... 223 Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer... 223 Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser... 225 Prøven i undervisningsfaget Tysk... 228 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 229 Side 3 af 231

Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på visuel kulturkompetence, visuel tænkning, udvikling af elevers kreative og analytiske kompetencer, billedsamtale, billedprocessers mulighed for at befordre innovative processer og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver deltageren undervisningskompetence til at udvikle undersøgende, eksperimenterende og idé-udviklende processer, anvende metoder til at udvikle kreativitet og innovation set i relation til nye Fælles Mål og til at udvikle undervisning, der tager afsæt i det visuelle felts bidrag til at udvikle viden og refleksion. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltageren arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. I modulet udarbejdes et individuelt projekt baseret på fordybelse og undersøgelse, visuel og perceptuel udvikling samt kreativitet og innovation. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen samt til visuelle strategier i tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge - med særlig relation til det kreative og innovative perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om Kreativitet og innovation Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visuel kommunikation Æstetik og æstetisk læring Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 4 af 231

varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel kultur (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte idéudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Modulet er organiseret som en kombination af oplæg, værkstedsarbejde, fælles dialog, gruppearbejde, vejledning, øvelser, procesarbejde og selvstændig fordybelse samt arbejde on location i byrummet og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes skitsebog i forbindelse med udvikling af visuelle processer og studiedokumenterende portfolio. Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af 2 studieprodukter: Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra andre deltagere på holdet. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 25 normalsider i løbet af arbejdsprocessen Deltagerne udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer og evaluering. Dertil egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet samt en fælles billedsamling med minimum 10 eks. hentet fra kulturens billeder til at understøtte forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på max. tre deltagere. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via Side 5 af 231

deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på digital og analog visuel produktion og kommunikation, forskellige digitale enheder som computer, tablets og mobiltelefoner, sociale digitale fora, visuel kulturkompetence, billedsamtale og udvikling af elevers kommunikative og analytiske kompetencer Modulet giver deltagerne undervisningskompetence til at anvende it og medier såvel alene som i samspil med analoge billedprocesser, at inddrage forskellige digitale enheder i produktive og kommunikative billedprocesser og udvikle elevers visuelle kommunikationskompetencer i forskellige sociale fora. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltagerne arbejder praktisk med forskellige sociale platforme og anvender forskellige mobile enheder. I modulet udarbejdes individuelt et selvstændigt digitalt studieprodukt, baseret på fordybelse og undersøgelse, faglig refleksion og visuel udvikling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen med særlig opmærksomhed på et it og medie perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 6 af 231

Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) Billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer Visuel og æstetisk læring (2) Synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) Sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem læreroplæg, øvelser, individuelt arbejde, gruppearbejde, vejledning og selvstændig fordybelse. Desuden arbejdes on location (fx i byrum og på sociale fora) og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes logbog med henblik på at fastholde og dokumentere læring og samspil med meddeltagere og underviser undervejs i processen. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt digitalt studieprodukt på minimum 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet inkluderer brug af log undervejs i processen. I grupper på tre sparres undervejs, og grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation Deltagerne udarbejder en fagdidaktisk opgave på 3-5 sider indeholdende et skitseret undervisningsforløb, refleksioner over fagdidaktiske problemstillinger, udvikling af elevers visuelle kompetencer med særlig vægt it- og mediekompetencer samt evaluering. Dertil udarbejdes en fælles billedsamling bestående af minimum 20 billedeksempler. Det samlede produkt udarbejdes i grupper på tre deltagere Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Side 7 af 231

Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 8 af 231

Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 9 af 231

Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder. varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder. Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder. Side 10 af 231

Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, visuel og æstetisk læring, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med synsmåders betydning for afkodning og analyse af afsæt i egne analoge og digitale se- og billeder. synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Side 11 af 231

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, sociale mediers visuelle læringspotentialer og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger, udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og Vidensmål: Den studerende har viden om centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv, billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Side 12 af 231

tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Side 13 af 231

Dansk 1. - 6. klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed for 1.-6. klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning på 1.-6. klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Deltageren skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Deltageren skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Deltageren skal modellere læse- og skrivestrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Side 14 af 231

Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.-6. klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Vidensmål: Deltageren har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse af en eller flere elevers læsefærdigheder. Analysen danner baggrund for forslag til elevens eller elevernes fortsatte arbejde med læsning. Side 15 af 231

2. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 1.-6. klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 16 af 231

Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for 1.- 3. klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Deltageren skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 17 af 231

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Side 18 af 231

Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 1.-6. klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 19 af 231

Prøven i undervisningsfaget Dansk 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk 1.-6. klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 20 af 231

Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af gældende retskrivningsprincipper, dansk retskrivning. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, planlægge gennemføre og evaluere differentierede sprogdidaktik, læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i 1.- 6. klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 21 af 231

kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning, planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.- 6. klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, Vidensmål: Den studerende har viden om læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning, teorier om læsning, læsestrategier, planlægge og gennemføre differentieret læsningens didaktik, læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. Side 22 af 231

Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Vidensmål: Den studerende har viden om skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Side 23 af 231

Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstdidaktik, dansk børne- og ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. Dansk 4. 10. klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra 7.-10. klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster. Receptivt Side 24 af 231

Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Deltageren har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, mundtlig udtryksfærdighed og literacy, læseforståelse, skrivestrategier, argumentationsanalyse og kildekritik, Færdighedsmål: Deltageren kan vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, Side 25 af 231

test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk læremiddelproduktion til danskundervisningen, digitale ressourcer og danskfaglig læring. anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. Opgaven er individuel og skriftlig. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter på mellemtrinnet eller i udskolingen med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de deltagelsespligtige opgaver der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Dansk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk 4.-10. klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 26 af 231