FORENINGEN JAPANSKE HAVER NIWA

FORENINGEN JAPANSKE HAVER NIWA 20. ÅRGANG NR. 2 FORÅR 2011

NIWA udkommer 4 gange årligt: i januar, april, juli og oktober. Artiklernes indhold og mening dækker ikke nødvendigvis foreningens/redaktionens synspunkter. Eftertryk kun tilladt med indhentet tilladelse og tydelig kildeangivelse. Udgiver: Foreningen Japanske Haver Formand: Gert Priegel Skovlunden 9, Strib, 5500 Middelfart E-mail: priegel@mail.dk Tlf.: 26 30 25 26 Redaktør: Berit Mathisen E-mail: berit@gh-service.dk Tlf.: 75 15 08 23 Annoncer/Annonce-ansvarlig: Ludvig Kaas Uhrevej 34, Kølvrå, 7470 Karup J E-mail: ludvigkaas@yahoo.dk Tlf.: 20 95 29 45 Annoncepriser: Deadline: 1/1 side 1000 kr. NIWA jan.: 15. nov. ½ side 650 kr. NIWA apr.: 15. feb. NIWA jul.: 15. maj. NIWA okt.: 15. aug. Hjemmeside: www.niwa.dk Webmaster: Ejvind Johansen E-mail: ejvind@post6.tele.dk Tlf.: 86 65 85 81 Ind/udmeldelse (indmeldelsesgebyr: 125 kr.) Vera Friis E-mail: vera@friis.mail.dk Tlf.: 97 14 99 66 Kontingent årligt: 375 kr. Bankkonto, reg. nr.: 0996 - Konto 7 778 287 Layout: GoKom E-mail: tf@hjertingposten.dk Tlf.: 75 47 09 99 Tryk Oplag one2one 800 stk. 5220 Odense Ø ISSN: 0909-4245 Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte artikler/billeder. Deadline NIWA 2011-3: 15. maj 2011 Indhold Artikler: 4 Blomsterarrangementer som kunst i Japan 8 Forårstur til Japan 12 Japansk pensionisthave 15 Den japanske te-ceremoni 20 WAGASHI 26 Fra workshop til netværk Rubrikker: Formandens side 3 Aktiviteter VEST & ØST 28 Referat af bestyrelsesmøde 35 Vedtægtsændringer 36 Regnskab 2010 38 Generalforsamling 40 Annoncer 41 Nye medlemmer 46 Bestyrelse mv. 47 Forside: Isuien Garden, Nara Foto: Stiig Ørndrup Midtersider: Isuien Garden, Nara Foto: Stiig Ørndrup Bagside: Maiko, Kodai-ji i Kyoto Foto: Stiig Ørndrup 2 NIWA 2011-2

Formandens side Foråret er nu endelig på vej, og det er tegn på, at vi alle snart kan komme ud til dejlige oplevelser i vores haver. Nogle har nok brugt vinteren på diverse forberedelser af tiltag i haven, og andre har måske brugt tiden på de interesser, der ikke lige har med japanske haver at gøre. Men når først solen bryder frem, og alting begynder at spire, så er vi alle utålmodige, nu kan vi endelig komme i haven. bladet. Redaktionsgruppens opfordring om brug af flere kræfter til redaktionsgruppen har ikke givet én eneste henvendelse fra personer, der kunne tænke sig at bruge kræfter på dette foreningsarbejde. Det er selvfølgelig både kedeligt og ærgerligt, at ingen har tid og lyst til dette så vigtige foreningsarbejde. Om det i fremtiden får indflydelse på NIWA s videre eksistens, må tiden vise. Som tidligere nævnt har bestyrelsen besluttet, at foreningen skal have en mere moderne og brugervenlig hjemmeside. Bestyrelsen har set og drøftet oplægget fra vores hjemmesideudbyder, som bestyrelsen syntes var godt og tilfredsstillende. Hjemmesideudbyderen kunne tilbyde foreningen et abonnement på den nye hjemmeside. Flertallet i bestyrelsen ønskede derimod, at foreningen skulle eje hjemmesiden qua den oplevelse, mange medlemmer og bestyrelsesmedlemmer tidligere havde haft med firmaet Belcom for år tilbage. Ejerskab af hjemmesiden var ikke en ydelse, hjemmesideudbyderen kunne tilbyde foreningen. Bestyrelsen arbejder derfor videre med hjemmesideudbyderen om et aftalegrundlag vedrørende et engangsvederlag for hjemmesiden og et månedligt abonnement vedrørende drift og support af hjemmesiden, så begge parter bliver tilfredse. Tilmelding af medlemmernes mailadresser for modtagelse af nyhedsbreve, medlemmer der kan skrive sammen og anden information er tilsyneladende heller ikke noget, der har medlemmernes store interesse. Der er i skrivende stund modtaget 10 mailadresser. Hvad der skal til for at ændre dette, håber jeg medlemmerne vil give mig en tilbagemelding på. Bestyrelsen har ved et tidligere bestyrelsesmøde besluttet at stille vedtægtsændringsforslag om en ændring af antallet af bestyrelsesmedlemmer samt andet. Disse forslag til ændringer kan du se andet sted i Der er desværre stadig en mindre tilbagegang af medlemstallet i foreningen, så der arbejdes stadig på en viden og tiltag til at ændre dette. Husk tilmelding til foreningens generalforsamling den 14. maj 2011. Jeg håber, I alle har lyst til og mulighed for at deltage. Med forårshilsner Gert Priegel 3

Blomsterarrangementer som kunst i Japan Ikebanas historie Tekst og fotos: Aliza Stern Det var med forundring, at jeg opdagede friske og grønne blade lysende i solen Det magiske element I vores materialistiske verden kan filosofi og religion stadig betyde meget. Kami religionen, Shinto er Japans animistiske religion, hvor bjerge, træ, sten og vandfald er fyldt med spirituelle og åndelige kræfter. Følelser, der tilskrives det guddommelige, kan forekomme primitive, men de er følelser, der demonstrerer en æstetisk indlevelse og fornemmelse. Man ser skønhed og skaber skønhed, livet er ikke en kamp mod naturen, men en bestræbelse på at være i harmoni med 4 naturen. Citat: Proff. Olof G. Lidin. I Japan har der længe været en forbindelse mellem den spirituelle og den materielle verden. De japanske håndværkere respekterer og ærer de indre kvaliteter i deres redskaber. Det at udføre et stykke arbejde er en erkendelse af de processer, der ligger i arbejdet, og de kræfter, der ubevidst er til stede. Ånden ud af flasken Ikebana blomsterarrangementer har sin oprindelse i det 6. århundrede, da den indiske

blandt Samurai klassen, der på den tid havde overtaget den politiske magt fra aristokratiet. buddhisme blev introduceret til Japan. En åndelig og kreativ revolution fulgte med den buddhistiske kulturstrøm til Japan fra Indien over Kina med Korea som mellemstation. I udviklingen af Zen buddhismen blev der lagt vægt på enkelhed, naturlighed, fordybelse, stabilitet, klarhed, harmoni, respekt, tomhed og indre ro. Begreber, der på mange måder nærmede sig Kami religionens naturdyrkelse. At dekorere det buddhistiske alter med blomster var en del af det Buddhistiske ritual. Oprindeligt bestod dekorationen af, at der blev strøet blomster og blade over alteret i Indien, men omkring det 10. århundrede anvendte japanerne i stedet blomster i vaser og krukker. At arrangere blomster blev en del af præsternes arbejde, og det var derfor naturligt, at de første Ikebana skoler blev oprettet og ledet af præster. Ikebana blev efterhånden en del af aristokratiets fritidsaktiviteter. I Kamakuratiden 1192 1333 blev Ikebana en interesse Pragt og enkelhed I 1443 kom Ashikaga Shogunen Yoshimasa til magten. I denne periode var der en forandring af den arkitektoniske byggestil, som skabte et gennembrud for den type Ikebana, vi kender i dag. Et religiøst hjørne i det traditionelle hus blev erstattet af en niche, kaldet en tokonoma. Denne niche var ofte placeret i dagligstuen, hvor gæster blev modtaget, og hvor særlige begivenheder blev fejret. Nichen var dekoreret med billeder og blomsterarrangementer og sommetider med en røgelsesbeholder eller en dekorativ statue, der var valgt til at harmonisere med den planlagte begivenhed. De genstande, der var fremvist i tokonomaen var valgt til at reflektere ejerens rigdom, sociale status og smag. Fra kilder ved vi, at tokonomerne i Yoshimasas paladser var dekoreret med blomster i stor pragt. Blomsterarrangementerne var af typen Tatebana, der i dag kaldes Rikka, og er blomster præsenteret i opret stil. Den ældste beskrivelse af udførelsen af et blomsterarran- 5

Ginkaku-ji haven. gement er fra 1475 i kejserpaladset i Kyoto udført på vegne af Ashikaga Yoshimasa. Havedrømme Yoshimasa var den første, der anvendte og betragtede Ikebana som kunst, da han som den første placerede blomster i vaser i sin tokonoma, men det meste af tiden som Shogun brugte han til at skabe haver omkring sine villaer i Higashiyama distriktet i Kyoto. Han designede sammen med Sõami bl.a. Ginkaku-ji, kendt som Sølvtemplet. I den sene Muromachi periode i 1500-tallet, blev også det at udføre blomsterarrangementer nært knyttet til de første temestre. I dag er det stadig almindeligt, at samme person kan være mester i begge dele. Tiderne skifter Ikebana havde allerede før Edo perioden tabt en del af sit religiøse særpræg. Ikebana blev mere verdslig og brugt som dekoration. Alligevel bevarede den sin symbolske og filosofiske karakter. I Edo perioden (1600-1868) blev det almindeligt, at de højere sociale klasser mødtes for at beundre hinandens blomsterarrangementer. Enorme blomsterarrangementer blev på den tid ikke kun ofret til Buddha, men blev også et dekorativt element i hjemmet. Blomsterarrangementerne blev efterhånden underlagt strikse regler. Disse regler blev hele tiden forandret og forfinet. I midten af 1600-tallet udkom den første lærebog i Ikebana. Udviklingen i Edo perioden bragte forandring både for udvikling af te ceremonien og Ikebana. Købmand klassen var blevet en økonomisk magt. Te ceremoni og Ikebana blev højt favoriserede fritidssysler, en måde at vise sine rigdomme på. Edo periodens 6

Filosofisk er Ikebana en måde at arrangere blomster på, hvor der tages hensyn til aktive og passive principper i naturen, og hvor der følges bestemte fastlagte regler, alt efter den skole eleven er knyttet til. I Ikebana arrangementer er fokus samlet omkring grenenes og blomsternes skønhed, som de ses i naturen, men også containerens form og farver er en vigtig medspiller i et arrangement. Af de grundlinjer, der symboliserer himmel, mennesket og jorden, udføres basisarrangementet. I Ikebana og i japansk havedesign anvendes rummet, tomhed og den asymmetriske trekant som bærende elementer. Begge dele skal fremstå enkelt og harmonisk og vise en naturlig samt abstrakt form for skønhed. Ikebana skoler var åbne for alle, der havde råd. Med en tiltagende interesse fra nye sociale grupper blev ny Ikebana design og skoler udviklet. Hver Ikebana skole fik sit eget curriculum med grader, der kunne opnås ved studier hos en certificeret lærer. Med moderniseringen og åbningen af Japan påbegyndte Meiji regeringen at opmuntre til uddannelsen af kvinder. Indholdet i uddannelsen lagde vægt på, at kvinderne blev oplært til at blive gode hustruer og mødre. Uddannelsen inkluderede også kurser i Ikebana. Ikebana International er åbent for alle. Vil du høre mere om os, er du velkommen til at kontakte: alizastern@msn.com Venskab gennem blomster. Blomster liv Hvad betyder ordet Ikebana? Det betyder: - at få blomster til at leve. 7

Forårstur til Japan Tekst og fotos: Stiig Ørndrup Isuen Garden i Nara. Efter at have været i Japan i 2007 og 2008, begge gange om efteråret, besluttede vi, at vi på vores tur til Japan i 2010 ville besøge Kornel i blomst. Kirsten tager billeder ved Hanazono Station. 8 landet om foråret. Da jeg ikke bare kan holde ferie, som jeg vil, var vi nødt til at indrette os efter min arbejdsplan. Resultatet var en tur i slutningen af april til midt i maj. Dette skulle vise sig at være en øjenåbner, der ville noget. Alle taler om kirsebærtræernes blomstring og ahornenes efterårsløv, hvilket er flot og storslået. Ingen tvivl om det. Da vi i de år, vi har været medlem af Japanske Haver (JH), ikke mener at have set omtaler af forårsblomstringen af bl.a. azalier, træpæoner og andre blomstrende ting, vil vi med denne artikel slå et slag for en forårstur til Japan. I skrivende stund er planlagt en tur i maj 2011 sammen med et andet medlem af JH.

Azalier foran Kyoto Station. Buskene blomstrer Allerede ved ankomsten til Kyoto, der var vores base under opholdet, så vi, at buskene udenfor Kyoto Jernbanestation var begyndt at blomstre. Disse buske blev nøje fulgt gennem hele opholdet. Vi havde således store forventninger til vores ophold, der var henlagt til Kyoto og Okayama, hvorfra vi ville tage på ture. Vi må med det samme sige, at vi allerede efter et par dages ophold blev enige om, at den næste tur skulle være om foråret, da det er flot. En anden god Kodai-ji i Kyoto. ting er, at der ikke er så mange turister, idet de er rejst hjem efter Sakura (kirsebærtræernes blomstring). 9

Azalier og træpæoner i Yuushien Garden i Matsue. Vi forsøgte at finde nogle haver i Kyoto med blomstrende azalier, men det var ikke let, idet gartnerne havde klippet blomsterne af, da det mere er formen end blomstringen, der er i højsædet i disse haver (Shisendo og Taizoin). Blomstrende azalier fra p-pladsen mellem haverne Kodai-ji og Reizan Kannon i Kyoto. 10

Under vores ophold i Okayama gik turen til bl.a. Yuushien Garden i nærheden af Matsue. Her så vi et blomsterflor af hovedsagelig Azalier og ikke mindst træpæoner. Træpæonerne i sig selv er rejsen værd, idet flere havde blomster på størrelse med en frokosttallerken. Haven i sig selv er også imponerende, som det fremgår af en tidligere artikel i Niwa. Det flotteste blomsterflor Desuden var der noget blomsterflor i Ritsurin i Takamatsu på Shikoku. Det sted, vi dog mødte det største og for os flotteste blomsterflor, var i Isuien Garden i Nara, omtalt i Niwa for nylig. Her var der hele hække i blomstrende azalier, der kantede nogle af stierne i haven. Et fantastisk syn, man dårligt kunne løsrive sig fra. Ud over synet er der jo også et liv af insekter, der havde travlt med indsamling af nektar og herunder en bestøvning af blomsterne. Duften af blomster i flor er jo også en af de herligheder, man møder under blomstring. Vi så nogle enkelte kirsebærtræer og kornel i blomst. Desuden bambus, der skød nye skud på tykkelse med ens arm eller ben. Imponerende græsart. Når alt dette er sagt, skal man overveje om turen til Japan ikke skal være om foråret. Det er fantastisk og kan anbefales. MEN PAS PÅ! DET KAN VÆRE VANEDANNENDE. Maiko på P-pladsen ved siden af Kodai-ji i Kyoto. 11

Japansk pensionisthave Tekst og fotos: Egon Kristoffersen Der er brugt 5 ton sorte skærver i den nye pensionisthave. Jeg vil lige skrive en lille artikel om os, og hvad vi har gjort, nu da vi er kommet i den såkaldte 3. alder. Efter 23 år i vores parcelhus i Dagnæsparken - i øvrigt besøgt af mange medlemmer af NIWA - fandt vi tiden inde til at prøve noget nyt. Mest af alt på grund af, at vi manglede kontakt til naboerne, der var sket en stor udskiftning i kvarteret. Vi kunne sagtens passe haven stadigvæk, men da der i Ejendomsavisen kom en andelsbolig til salg, i et dejligt attraktivt kvarter tæt ved Boller skov, og som man kalder det på japansk 12 med lånt landskab over eng, skov og fjord, da slog vi til. Den 1.6.2010 overtog vi boligen med en lille have på under 200 m2, kun med en græsplæne, dog anlagt med to gode terrasser. Det var lige sagen for os, så vi startede med at grave græs op, det var et hårdt arbejde, da det var meget tørt og hårdt da det var meget varmt i juni. Græsset blev brugt til at lave forhøjninger forskellige steder, græsset blev vendt om, og et lille lag muldjord og spagnum blev lagt

Vi startede med at grave græsplænen op, og det opgravede græstørv blev brugt til at lave forhøjninger forskellige steder. over, og ikke et græsstrå vokser igennem. Vi kørte flittigt med trailer, sten, og de planter, vi helst ville have med, blev gravet op fra vores gamle have. Dette kunne vi gøre, for huset var ikke solgt på dette tidspunkt, det blev det dog i løbet af to måneder. Med lidt planter fra den gamle have og enkelte nyindkøbte stod haven færdig, da vi flyttede ind. 13

Da vi flyttede ind, var den nye have færdig, dels med planter fra den gamle have og enkelte nyindkøbte. Der blev også købt over 5 ton sorte skærver, og under skærverne blev der lagt fibertex. Det er utroligt, hvor meget der kan placeres i så lille en have. Sådan blev det en realitet, vi flyttede til en ny bolig med vores gamle have. Så vi følte os allerede hjemme ved indflytningen den 15.8.2010. Nu nyder vi vor lille japanske have og har tit nydt morgenkaffen på terrassen med udsigt til skov, mark og fjord. Den lille have på under 200 m 2 er nu en hyggelig japansk have. 14

Den japanske te-ceremoni Tekst: Jørgen Lund Fotos: Jørgen Lund og Berit Mathisen Te-ceremoniens oprindelse Den japanske te-ceremoni stammer oprindeligt fra Kina, hvor den opstod i de buddhistiske templer og klostre og nåede sit højdepunkt i Muromachi perioden fra 1335-1568, samt i Momoyama perioden fra 1568-1600. Under stærk indflydelse af zenbuddhismen blev der skabt et nøje fastlagt ritual omkring den helt enkle handling at drikke en skål grøn te i et te-rum. Formålet med den ceremonielle te-ceremoni er bl.a. at finde en indre ro og balance i både krop og sind, afsondret fra hverdagens gøremål. Te-ceremonien blev oprindeligt praktiseret af den japanske adel, senere af samuraierne og zenbuddhisterne. Te-ceremonien bredte sig hurtigt derefter til hele den japanske befolkning og blev herefter betragtet som en - allemandsdrik. Det var først og fremmest Zen-sekterne, som førte det ceremonielle element ind i te-drikningen for at skabe en atmosfære af perfekt harmoni og balance i sindet. Men det var den store te-mester SENNO-RIKYU, som opstillede de fire grundprincipper for SADO, samt perfektionerede te-ceremonien, te-huset og te-haven til det ypperligste: Ærbødighed: eller respekt skal man have over for alt og alle, respekt for det naturlige i naturen, respekt for andre medmennesker, respekt for det æstetiske ved selve te-ceremonien. Harmoni: der skal være harmoni mellem mennesker, harmoni mellem mennesker og natur. Der skal være harmoni mellem de redskaber, der indgår i te-ceremonien, 15

Ved porten forlader gæsten den travle og stressede hverdag og træder ind i en rolig og bekymringsfri verden. samt måden hvorpå de anvendes. Renhed: renhed gældende det åndelige og materielle, startende med renselsesproceduren ved tsukobaien. En renselse af både sjæl og legeme, til renligheden i selve te-huset og renligheden overfor redskaberne, der anvendes. Ro: ro i sindet ro i sjælen. Hele teceremonien foregår i en aldeles fredfyldt atmosfære, hvor ingen af deltagerne er støjende. Der tales kun ganske sagte, og alle bevægelser foregår absolut stille og roligt, i den dybeste respekt for omgivelserne. Te-ceremonien var en inspirationskilde for adskillige kunstarter, først og fremmest var der brug for en god keramiker til at fremstille de skålformede kopper, mens selve tekanden var en kunstnerisk opgave for smeden. Flere redskaber af træ og bambus hørte også til det faste inventar, arkitekten og kunstgartneren fik også travlt, da hele seancen som regel foregik i et specielt te-hus i en lille te-have. Andre kunstarter blev også inspireret af den specielle andagt i teceremonien, eksempelvis kalligrafien samt ikebana-kunsten. Efter at have siddet på te-ventebænken en halv times tid, betragtet den rengjorte og nyvandede have. Bemærket trædestenenes farveskifte fra det våde til det tørre, og der er faldet ro over sjælen, så går turen 16

ad de store trædesten fra den ydre te-have gennem en port eller låge og ind i selve den indre te-have, hvor te-huset og tsukobaien er opstillet. Ved middelgaten eller porten, mellem den ydre te-have og den indre te-have, er skellet eller stedet, hvor gæsten forlader den travle og stressede hverdag for at gå ind i den rolige, bekymringsfrie verden. I nærheden af te-husets indgang forefindes et affaldshul, hvori forinden en te-ceremoni er anbragt et par kviste for at vise gæsten, at haven er rengjort. Affaldshullet kan endvidere anvendes i tilfælde, hvor en gæst ikke nåede af få afleveret alle sine spekulationer i den ydre te-have, så her kan det lige nås, inden te-huset betrædes, således at gæsten er helt klar til at møde teen. Tsukubaien er stenvasken, hvor selve renselsesproceduren foregår, i form af renselse af både sjæl og legeme. Med en bambus øse tages der vand fra tsukubaien op i den ene hånd, hvorefter begge hænder renses i vandet, derved er legemet renset. Derefter øses endnu en øse vand op i den ene hånd, hvorefter der drikkes en slurk af vandet, som et symbol på renselse af sjælen. Efter denne renselsesprocedure er gæsterne klar til at modtage budskabet i selve te-ceremonien. Indgangen til te-huset er en lille skydelåge ca. 70 x 70 cm, hvor gæsten nærmest kravler ind for at fremkalde en ydmyg entré. Når alle gæsterne er kommet ind i te-huset og har gjort den samme ydmyge entré, er alle gæsterne at betragte som lige, uanset 17

Indgangen til te-huset er en lille skydelåge, hvor gæsten nærmest kravler ind. Det er for at fremkalde en ydmyg entré. social rang. Inden te-ceremoniens start har gæsterne aftalt indbyrdes rækkefølge for deltagelsen i selve te-ceremonien og aftalt, hvem der er æresgæsten, der får lov til at sidde nærmest tokonomaen. Tokonomaen er den ophøjede repos, med den til lejligheden ophængte billedrulle, og en vase med en særlig udvalgt blomst. For gæsten går ceremonien ud på at vise værten og omgivelserne den største respekt, beundring og taknemmelighed. Gæsten beundrer og værdsætter de kunstneriske effekter, der anvendes i te-ceremonien. Værten opøser den tørre grønne pulverte i kogende vand og pisker den til skum med et lille bambuspiskeris. Den mest betydningsfulde gæst sidder nærmest tokonomaen, undskylder overfor de andre gæster, at han drikker først. Han sætter begge håndflader i gulvet foran sine knæ, med fingerspidserne mod hinanden, bøjer hovedet dybt, og modtager te-skålen. Te-skålen modtages af gæsten med teskålens forside vendt mod gæsten, der, inden der drikkes af skålen, drejer skålen 1/4 omgang i to små fine bevægelser. Te-skålen står på den venstre håndflade, og der drejes med højre hånd i urets retning, således at forsiden nu vender mod venstre, således at der ikke drikkes af skålens forside. Efter endt drikning drejes skålen igen med to små 18

bevægelser i urets retning, således at teskålens forside nu vender mod værten, der modtager skålen igen. Denne procedure gentages overfor alle gæsterne. Efter endt ceremoni takker gæsterne værten, og det hører med til god etikette også at takke værten dagen efter deltagelse i en te-ceremoni, eksempelvis med et takkekort. Te-ceremonien er ikke noget mystisk ritual, den er ikke særlig religiøs. Ceremonien kan nærmest opfattes som en dyrkelse og en lovprisning af de æstetiske idealer, og et forsøg på at skabe en koncentreret sanselig oplevelse. 19

WAGASHI Traditionel japansk konfekt til te-ceremonien Tekst og fotos: Ulla Conrad Alle fem sanser Wa betyder japansk, og gashi konfekt. Men wagashi er ikke bare sød konfekt, det er en hel kunstform, essensen af japansk kultur små poetiske gaver, fantastisk smukke og befordrende for fantasien, food for the soul. Det er en mulighed for at komme på en poetisk rejse, hvor alle fem sanser er involveret: Udseende Form, farve og design er inspireret af japansk litteratur, malerier og tekstiler og referer gerne til specielle lokaliteter i Japan. Smag Sødmen er meget delikat og tilbageholdende. Dette gør, at den ikke overskygger smagen af den grønne te, der følger efter. Duften Ligesom smagen er duften af en En af de helt store fornøjelser: At nyde en lille japansk kage (wagashi) og derefter en pisket grøn te (matcha) eventuelt siddende i en af de mange grønne tempelhaver i Kyoto, eller ligefrem til en rigtig japansk te-ceremoni... 20

wagashi meget forsigtig. Konsistens Konsistensen af de fleste wagashi er blød og let fugtig, med en tung spændstighed. Lyden Wagashi har meget tit et såkaldt poetisk navn, som kan være taget fra klassisk litteratur og poesi, for eksempel den første linie af et kort digt, eller den smukke japanske natur med sine fire årstider. Årstiderne Wagashis udformning skifter med årstiderne, temperaturen, farverne og formerne i naturen: Kirsebærblomst ( Toyama-sakura ) Om foråret er det blommer og kirsebær for eksempel modellerer man wagashi i blomsterknoppers form og bruger sarte farver som pink og lysegrøn. Temesteren Rikyus favoriserede blomst ( Nanohana ) Om sommeren er det varmt og frodigt grønt man bruger stivelse som kuzu, agar agar og bønnemasse, der kan køles ned, og grønne farver. 21

Krysantemum ( Kiku konashi ) Om efteråret mister bladene deres farve, og man høster årets frugter. Man bruger former som kastanje, ahornblade og krysantemum i diverse efterårsfarver som gul, orange og rød. Vintergæk/ Det første forår ( Hatsuharu ) Vinteren er kold, derfor bruger man gerne dampede kager som mochi eller daifuku, eller kager af hvid bønnemasse, der symboliserer sneen. Historie Oprindeligt spiste japanerne tørrede frugter, nødder og andet naturligt sødt til teen, som klisterriskager (mochi) og små boller af rismel (dango). I flere bølger kom der inspiration fra Kina i det 8. årh. importerede man ideen at dybstege kagerne, og i det 12. årh. hentede man bønnegelé (yokan) og boller fyldt med rødt bønnemos (manju). I det 16. årh. bragte portugiserne sukker til Japan, og derefter udviklede wagashi sig til en meget luksuriøs spise, specielt i hovedstaden Kyoto. Ingredienser og tilberedning I Japan er der ikke mange, der selv fremstiller disse kager, men køber dem i en butik. Her i vesten er de desværre svært tilgænge- 22

lige, dog er de enkelte ingredienser til at få, og så er der kun en ting at gøre: At fremstille dem selv... Wagashi indeholder hverken smør, fløde, fedt eller chokolade som typiske kager i vesten. Til gengæld består de af naturlige ingredienser fra en traditionel, sund japansk kost rismel og hvide og røde adzuki-bønner og sukker. Den fineste form for wagashi er de dagligt friskproducerede namagashi (se ovenstående fotos) og spises til den meget formelle te-ceremoni (koicha). Deres tilberedning er ret omfattende: Bønnerne bliver lagt i blød natten over, kogt omkring en time, og i de fleste tilfælde strøget gennem en finmasket si for at fjerne skallerne og opnå en blød masse. Derefter opvarmer man massen med sukker. I den form kan den bruges, som den er, eller videreforarbejdes ved at få tilføjet forskellige former for rismel og blive dampet. Derefter kan massen farves og formes, og opbevares evt. køligt i 1-2 dage. Udover disse namagashi serveres der typisk higashi tør sukker-konfekt bestående af rismel, sukker og stivelse, presset til figurer i små forme til den mere uformelle te-ceremoni (usucha). Er man så heldig at besøge f.eks. Kyoto, kan man besøge butikkerne som Toraya, Yatsubashi, Sentaro og Kagetsu-do, eller te-butikken Marukyu Koyama-en. Eller man kan få dem serveret med te i en af de mange haver og zen-templer... Essensen af Japan, koncentreret i en kage hvor smukt kan det blive! Links: www.midorikai.org (opskrifter) www.toraya-group.co.jp/english (butik i Japan) http://thebloggen.wordpress.com/category/ wagashi (min egen blog om te-ceremoni i Danmark) 23

24

25

Fra workshop til netværk Tekst og fotos: Carlo Jensen og Annelise Larsen Denne artikel er inspireret af forløbet, der startede med en samtale i Aktivitetsudvalg Øst om at lave en hegn-workshop. Samtalen udviklede sig - et hegn blev til tanker om en lille have - og en annonce kom i Niwa sidste forår om en 1-dags workshop med henblik på at anlægge en lille have. 15-20 deltagere deltog, og der blev arbejdet entusiastisk flere fik afprøvet nye aktiviteter, så de fik mod på selv at gå i gang, f.eks. med hegn, selv om de ikke var vant til at save o.lign. Mange ideer og holdninger kom frem, flere varianter blev afprøvet i praksis og medvirkede til det samlede resultat, der kan ses hos Jagro i Bregnerød. 26 At den annoncerede aktivitet med opbygning af en lille have kom til at strække sig over 5 gange, og at en del deltagere yderligere havde entusiasme til at fortsætte med aktiviteter i hinandens haver, tror vi var en overraskelse for os alle. Det ganske simpelt greb om sig. Entusiasme og hyggelige træf betød, at 12 personer fortsatte vore ca. månedlige træf ind i efteråret, til mørke og sne satte et foreløbig stop for aktiviteten. Man kan naturligvis tænke sig mange varianter for samarbejde i forskellige netværk. I vor workshop-gruppe i det storkøbenhavnske mødes vi i vore private haver sen eftermiddag til konkret arbejde i haverne

med at klippe og se, hvornår det kom til at se mest japansk ud, og få tydeliggjort hvor meget fjernelse af enkelte grene og blade betyder. I kampens hede glemte vi desværre en ting at tage fotos før og efter bearbejdningen af haven. og fællesspisning og i nogle tilfælde også hygge med haverelaterede foto/video og Japanrejse tanker og erfaringer. Forud for vore træf udveksler vi en grov plan for, hvad dagens haveejere ønsker, der skal laves i deres have, så alle er lidt beredt og kan hjælpe med diverse værktøj, bøger, fotos mm. om nødvendigt. 10-12 personer er nok det maksimale antal det er heller ikke altid, alle kan komme. Engang da vejrguderne gav enorme vandmængder, blev det mere hygge (snak om Japan et uendeligt emne) end arbejde, men stadig også med givende drøftelser, der er med til at udvikle os og vore haver videre. Det er kun fantasien, der sætter begrænsninger for, hvordan netværket udvikler sig. Opstart af et netværk behøver ikke at vente på arrangement i foreningen. Uden at det skal blive en minutiøs gennemgang, kan vi nævne, at aktiviteterne bl.a. har omfattet plantning af større træer og placering af stenlygter, tilpasning af tsukubai sten, japanisering af bed, klipning af mange buske og træer på grund af at haveejeren havde købt nyt hus og have, havde vi den unikke mulighed i den gamle have at boltre os 27

Aktiviteter VEST VEST: Jylland & Fyn. ØST: Sjælland Åbne haver Søndag den 15. maj kl. 10.00 15.00 (alle haverne er åbne i samme tidsrum) - dagen efter generalforsamlingen! Besøg hos Johnny Eslykke, Skovhaven 90, 5320 Agedrup Haven er nyanlagt i 2003 og ikke færdigudviklet endnu. Der er en lille dam med vandfald, klippede buske og ahorn. Der er en lille samling af bonsai. Forhaven er under total omlægning og er ikke færdig, men det er muligt at se tilblivelsen fra start og planen for det færdige resultat. Besøg hos Lone og Harald Schmidt, Ildfuglevænget 123, 5260 Odense S Haven er en gammel urtehave på ca. 600 m2, der blev påbegyndt anlagt til japansk inspireret have for ca. 2 år siden. Den er koncentreret om 2 søer, der er forbundet med et vandløb, i alt ca. 16.000 l vand. I søerne er forskellige guldfisk, butterflys koier og vandplanter. I haven er der tempeltræ, lærk og kornet og som lav beplantning dværgfyr, azalea og hostae. Bunddække med bjergthe og trædebregner. Haven indeholder bed med rhododendron. Til alt dette er en hel del større granitsten kommet til, og ca. 25 m2 er anlagt med stille vand. 28