Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Bilag til meddelelser Meddelelse nr. 32.01 Meddelelse nr. 32.02 Meddelelse nr. 32.03 Meddelelse nr. 32.05 Meddelelse nr. 32.06 Meddelelse nr. 32.07 Meddelelse nr. 32.08 Danske Regioners redegørelse for den økonomiske situation i regionerne Likviditetsopgørelse for 2009 opgjort efter kassekreditreglen Psykiatripuljeansøgninger Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter Betænkning om Det videnskabsetiske komitésystem Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden, der er omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand opfølgning på regionsrådets behandling af sag om serviceeftersyn vedr. handicaptilgængelighed Meddelelse nr. 32.11.04 Det Regionale Udviklingsråd Meddelelse nr. 32.11.06 Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia Meddelelse nr. 32.13 Optræk til uenighed med staten om den internationale branding og markedsføring på turismeområdet
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.01 Emne: Danske Regioners redegørelse for den økonomiske situation i regionerne 1 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.02 Emne: Likviditetsopgørelse for 4. kvartal opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag
Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Finans og Support Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 48205023 Journal nr.: 10000255 Dato: 11. januar 2010 Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen ultimo december 2009. Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2009 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I oprindeligt budget 2009 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på 2.300 mio. kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på 123 mio. kr. ved udgangen af året. Tabel 1. Oprindeligt budget 2009 Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning 2.673 2.862 2.571 3.024 2.756 2.680 2.368 2.162 2.051 1.772 1.348 1.257 Kassekreditreglen 3.434 3.358 3.242 3.160 3.085 3.032 2.961 2.901 2.767 2.596 2.440 2.298 Ultimo kassebeholdning 1.437 1.280 1.824 1.411 1.273 1.136 783 645 507 370 232 123 Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen for hele 2009. Tabel 2. Faktisk 2009 Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning (korrigeret budget 2009) 2.724 3.358 4.654 4.187 3.564 3.423 3.340 2.869 2.960 2.947 2.772 2.786 Kassekreditreglen 3.434 3.399 3.457 3.472 3.465 3.473 3.483 3.483 3.424 3.351 3.313 3.299 Ultimo kassebeholdning 867 3.134 2.589 2.392 2.043 1.727 1.611 1.470 1.203 1.378 1.334 1.099 Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev 3.299 mod forudsat 3.100 i det korrigerede budget 2009 som er baseret på likviditetsudviklingen i 4. økonomirapport 2009.
Kassebeholdningen ultimo 2009 var skønnet til 884 mio. kr. udfra bevillingerne i 4. økonomirapport. Rent faktisk blev kassebeholdningen 215 mio. kr. større end forudsat i 4. økonomirapport. Årsagen vil der blive redegjort for i forbindelse forelæggelse af regnskabsresultatet 2009 samt i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport 2010. Sandsynligvis kan det henføres til større tidsforskydninger fra 2009 til 2010 vedrørende såvel driftsområdet som investeringsområdet. Nedenfor er grafisk vist den faktiske udvikling af kassebeholdning for 2009. 5.000 Likviditetsudviklingen 2009 4.500 4.000 3.500 3.000 Mio.kr. 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2009 Måneder Månedlig gennemsnit Kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Likviditetsudviklingen Renteindtægterne af likvide aktiver forventes at udgøre godt 100 mio. kr. mod forudsat 98,6 mio.kr. i det korrigerede budget 2009. Det sammenvejede afkastprocent blev på 3,2 % p.a. Der er opnået et afkast på bankindskud på 1,9 % p.a. på bankindskud og 6,5 % p.a. i obligationsafkast af placeringerne under de likvide aktiver. Den første vurdering for 2010 foretages i forbindelse med 1.økonomirapport 2010 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal 2010 Side 2
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.03 Emne: Psykiatripuljeansøgninger 1 bilag
Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5419 Web www.regionh.dk Journal nr.: 08003424 Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 25. januar 2010 Psykiatripuljeansøgninger i 2010 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 18. december 2009 indkaldt ansøgninger for psykiatrien for 2010 med ansøgningsfrist den 1. februar 2010. Der er tre puljer afsat med satspuljeaftalen for 2010 2013, og tre puljer afsat på finansloven for 2010. Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet ansøgninger til hver enkelt pulje, med en beskrivelse af projektet, sammenhæng til øvrige tilbud i psykiatrien samt det beløb der søges om. Ansøgning om etablering af enestuer er under udarbejdelse, idet fristen for dette projekt er flyttet til den 15. februar 2010. Fra satspuljen søges der om følgende; 1. Projekt om let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud Det er vedtaget i Psykiatriplanen, at der skal etableres et akutafsnit med modtagefunktion samt et intensivt afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Som første skridt søges der om puljemidler på 7 mio. kr. årligt dog 3,5 mio. kr. i 2010 til delvis dækning til at øge den akutte og intensive kapacitet. Det skal sikre lettere tilgængelighed til akut behandling af unge samt sikre bedre kapacitet til bl.a. unge retspsykiatriske patienter. Formålet er at øge antallet af senge med 8 pladser. De ansøgte beløb dækker ikke hele finansieringen, og den resterende finansiering tilvejebringes ved intern omfordeling samt salg af forventeligt to sengepladser til Region Sjælland. 2. Projekt om flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien: Det er vedtaget i Psykiatriplanen, at der skal ske en udbredelse af opsøgende og udgående psykiatriske team i hele regionen. Teamene, der har dokumenteret effekt, er organisatorisk forankret i de distriktspsykiatriske centre. Der søges om puljemidler til etablering af fem team. Teamene fordeles med to OPUS-team for unge med debuterende psykoser til henholdsvis Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Nord-
sjælland. Et team målrettes retspsykiatriske patienter på Retspsykiatrisk Center Glostrup. Der etableres et OP-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland til ambulant psykiatrisk behandling af de svageste borgere. Og endelig etableres et distriktspsykiatrisk udgående team til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Helårseffekten for de fem team udgør i alt 22.6 mio. kr. 3. Projekt om styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder personer der har forsøgt selvmord Der søges om samlet ca. 2,5 mio. kr. årligt til en styrket indsats overfor selvmordstruede herunder personer, der har forsøgt selvmord. Der er dels tale om en udvidelse af to allerede etablerede regionsfunktioner for selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center København, som regionen modtog puljemidler til i 2009. De to centre dækker hele regionen på voksenområdet. Dels etableres en ny regionsfunktion for selvmordsforebyggelse indenfor børne- og ungeområdet placeret på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Der etableres tæt samarbejde herunder samarbejde om udviklings-, uddannelses- og forskningsfunktioner mellem de tre selvmordsforebyggende funktioner. Fra puljen på finansloven søges der om følgende; A. Projekt om etablering af enestuer i psykiatrien Med hensyn til projekt om etablering af enestuer i psykiatrien har regionen fået forlænget ansøgningsfristen til den 15. februar 2010. Region Hovedstadens Psykiatri er ved at vurdere og beregne forskellige forslag med henblik på, at de 30,2 mio. kr. finder bedst anvendelse. Der pågår overvejelser om tilbygning/ombygning til enestuer på Psykiatrisk Center Gentofte, Glostrup og København samt på Psykiatrisk Center Nordsjælland i skadestuen, og på de Børne- og Ungdomspsykiatriske Centre på Bispebjerg og Glostrup. B. Projekt om modernisering af enestuer Der søges om puljemidler på i alt 6,2 mio. kr. til modernisering af badeværelser på de lukkede sengeafsnit med henblik på bedre patientsikkerhed. Ca. 1/3 af de selvmordshandlinger, der blev begået på de lukkede sengeafsnit i 2009 skete på et toilet eller badeværelse. Moderniseringen af badeværelserne skal dels mindske risikoen for at begå selvmord på badeværelset, dels give mulighed for at personalet kan skaffe sig adgang til låste badeværelser. C. Projekt om retspsykiatri blandt andet med fokus på øget sikkerhed Der ansøges om puljemidler på i alt 8 mio. kr. til at øge sikkerheden på fem af regionens psykiatriske centre. På grund af udviklingen i patientgruppen er der et stigende Side 2
behov for lukkede senge, og det er nødvendigt med et passende sikkerhedsniveau for at sikre personalet et trygt arbejds- og behandlingsmiljø. Således er der også på de almen psykiatriske centre indlagt retspsykiatriske patienter. På Psykiatrisk Center København søges der om et nyt alarmsystem til de lukkede afsnit. På Retspsykiatrisk Center Glostrup søges der om sikring af ude- og inde arealer ved udskiftning af hegn, belysning og låsesystem. På Psykiatrisk Center Amager søges der om sikring af ude arealerne med nyt hegn og låse. På Psykiatrisk Center Glostrup søges om sikring og renovering til lukkede afsnit. Og endelig søges om forbedring af alarm og overfaldssystemet på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Side 3
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.05 Emne: Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter 1 bilag
Koncern IT Borgervænget 7 2100 København Ø 18. januar 2010 Tlf.: 4511 1111 koncern-it@regionh.dk www.regionh.dk Regionalt samarbejde om sundheds-it projekter Inter-regionale projekter Regionerne Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden har iværksat følgende inter-regionale projekter. Efter oversigten følger en kort beskrivelse af de enkelte tværregionale samarbejdsprojekter. Samarbejdsprojekt SFI Digital diktering Billedarkiv (RIS og PACS/Billedindeks og broker) Effektiv systemadgang IT-planlægningsværktøj til akutområdet Telefoni Involverede regioner RegN, RegSj og RegH RegN, RegSj og RegH RegSj og RegH RegN, RegSj og RegH RegN, RegSj og RegH RegN, RegSj og RegH SFI I regi af SDSD gennemføres en national SFI koordinering med deltagelse af de fem regioner, MedCom, KL, SST, KBH Kommune og IKAS. Som supplement hertil har RegSj, RegN og RegH aftalt et mere operationelt samarbejde om genbrug og produktion af skemaer. RegSj og RegH har samme IT-værktøj til udarbejdelse af skemaer til journalen (OPUS notatskabelon også kaldet ONS). Der har været flere møder mellem RegSj og RehH og der deles generelt viden, erfaringer og konkrete skemaer. For at optimere både det interne ressourceforbrug forbundet med skemaproduktionen og omkostninger til leverandøren er der ved sidste møde udpeget 6 områder, hvor der er fælles initiativer. RegN har samme værktøj, men er endnu ikke så langt fremme med produktion af skemaer og dermed brug af værktøjet. Alt materiale der er udarbejdet i RegH er også til rådighed for RegN. Derudover forventes initiativ vedr. fælles brugerklub i forhold til CSC. Digital Diktering og (potentiel talegenkendelse) RegSj og RegH har gennemført et fælles udbud efter en digital dikteringsløsning i 2008. Der er indgået en rammeaftale med en leverandør, som dog kun RegH har valgt at udnytte (RegSj ønskede talegenkendelse hurtigere end leverandøren var klar og har derfor valgt anden leverandør på SKI efterfølgende).
RegN har ultimo 2009 valgt samme leverandør som RegH. Alt materiale fra RegH og RegSj s udbudsproces er i videst muligt omfang genbrugt af RegN. Efterfølgende har RegH og RegN udvekslet materiale om konfiguration af systemet. RegN genbruger implementerings model og materiale fra de øvrige regioner. Leverandøren er nu gået i gang med at udvikle talegenkendelse til ca. halv pris af nuværende prisniveau på det danske marked. Fremtidige udviklingstiltag på produktet vil aftales og afstemmes mellem RegH og RegN. Billedarkiv (RIS og PACS/Billedindeks og broker) Billedarkiver baseret på en XDS løsning vil sikre en fremtidig udveksling af billeder på tværs af regionerne i danmark. Dette vil sikre et væsentligt kvalitetsløft i fremtidens kliniske behandling. RegSj kører pt. et projekt der har til formål at binde deres eksisterende RIS&PACS systemer sammen med en indeksløsning baseret på en XDS-I løsning (Cross Document Sharing for Images - en international IHE standard). De tre regioner undersøger nu muligheden for at bruge XDS- I løsningen (som overbygning til regionale RIS/PACS og andre løsninger) til deling af billedinformation, med henblik på at opnå en potentiel: 1. en mere omkostningsneutal etablering, idet løsningen i Reg.Sj vil blive etableret under alle omstændigheder og dermed blot skal kunne skaleres 2. hurtigere etableret løsning, idet Reg.Sj. allerede er klar til anskaffelse og etablering af en løsning, hvor den nationale løsning først skal gennem en anskaffelsesproces 3. Fælles integrations-/snitfalde muligheder i PAS systemet = OPUS arbejdsplads for alle 3 regioner. RegH går i udbud efter en fælles regional RIS&PACS løsning i 2010 og implementerer løsningen over en 3 års periode. Der vil være en option, som giver øvrige regioner mulighed for at købe på aftalen. RegSj og RegH sender i dag billeder til hinanden via VPN forbindelser direkte mellem PACS systemerne. Effektiv Systemadgang (Single Sign On) Effektiv Systemadgang er en løsning, der skal give klinikere nemmere, hurtigere og mere fleksibel adgang til de vigtigste it-systemer. RegH, RegSj og RegN afprøver henholdsvis 3, 2 og 1 løsninger til effektiv systemadgang og det er aftalt at evalueringen skal ske over samme list, så alle regioner samlet får evalueret seks løsninger og dermed skabt det bedste beslutningsgrundlag for valg af løsning. RegSj har i dag et fælles domæne (AD) og single signon via den kliniske portal, men dette projekt skal identificere yderligere optimeringsmuligheder. Succeskriterierne for Effektiv Systemadgang er: - Brugeren skal kun anvende et enkelt brugernavn og password, i stedet for mange som i dag - Login tid reduceres til minimum halvdelen af, hvad den er i dag - Ved skift af arbejdsstation er sessionen uændret fra, hvor brugeren sidst arbejdede fortsat hvor du slap funktionalitet IT-planlægningsværktøj til Akutområdet RegN, RegSj og RegH arbejder alle som flere andre regioner i landet med at implementere stortavler indenfor de store fælles akutmodtagelser. Akut-tavlerne hjælper personalet med et forbedret overblik over patienter i behandling og status herfor, hvorved der skabes et bedre arbejdsklima på de pressede afdelinger, øget patientflow samt bedre kvalitet i behandlingen.
Region Nordjylland og Region Hovedstaden har begge valgt Cetrea Emergency fra firmaet Cetrea, mens Region Sjælland har valgt det norske produkt Imatis. De tre regioner har et meget ensartet systemlandskab i relation til de tilgrænsende systemer, der skal levere information til Akut-tavlerne. Der samarbejdes derfor i relation til: - Snitflader til PAS, journalinformationer (primært Nordjylland og Hovedstaden) samt en kommende ambulancejournal (alle tre regioner) - Design og udvikling af journalnotater, der skal understøtte og aflevere information til Akuttavlerne - Deltagere fra Region Nordjylland og Hovedstaden uddannes på samme hold til selv at kunne konfigurere og vedligeholde opsætning af Akuttavler, og vil dermed fremadrettet kunne støtte hinanden i denne opgave. Ligeledes samarbejdes der om oplæring og brug af rapporteringsværktøj til løsningen. - Der er samtidig stillet ønske til Cetrea om etablering af et landsdækkende produktforum i relation til ændringsønsker, da der er andre regioner i Danmark, der har valgt løsningen fra Cetrea. I forbindelse med det igangværende udbudsprojekt på booking-området har Region Hovedstaden bedt Region Nordjylland tilføje option som gør det muligt for øvrige regioner at handle på samme udbud. Telefoni De tre regioner har aftalt - med Region Nordjylland som tovholder at vurdere problematikken omkring anvendelse af mobiltelefoner, dect-telefoner og andet trådløst kommunikationsudstyr set i relation til den mulige indvirkning på medicoteknisk udstyr. Med udgangspunkt heri skal der tilstræbes fælles retningslinjer på området. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland skal i fællesskab undersøge, i hvilket omfang det er muligt at erstattet trådløse IP-telefoner, der af mange opleves som ustabile, med dect-telefoner uden tab af funktionalitet. I forlængelse heraf vil muligheden for at udvikle og anskaffe add on-services til IP-telefoni i fællesskab blive undersøgt.
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.06 Emne: Betænkning om Det videnskabsetiske komitésystem 1 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Meddelelse nr. 32.07 Emne: Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden, der er omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse 3 bilag
12. oktober 2009. Retningslinjer vedr. bibeskæftigelse for læger ansat i Region Hovedstaden, der er omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse. 1. Indledning. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2008 har der i regionerne været opmærksomhed omkring problematikken vedr. omfanget af lægers bibeskæftigelse. På baggrund heraf har parterne indgået en ny aftale 1, som på flere punkter strammer op i forhold til den tidligere aftale. Som noget nyt er al bibeskæftigelse omfattet i dag. I modsætning til tidligere er bibeskæftigelse ved andet offentligt sygehus samt i egen klinik blevet omfattet af aftalen på linje med bibeskæftigelse i privat regi. Derudover peger Danske Regioner i deres vejledning på, at der er mulighed for at få oplysning om bibeskæftigelse inden den pågældende læge indgår aftale om en sådan. Retningslinjerne skal ses som et ledelsesværktøj i dialogen mellem læge og ledelse, ligesom den præcisering, der ligger i aftalen om, at lægens indsats i hovedstillingen må således hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt påvirkes negativt af eventuel bibeskæftigelse, skal indgå i ledelsens vurdering af om evt. bibeskæftigelse er forenelig med hovedbeskæftigelsen. Det er til enhver tid ledelsens ansvar at sikre, at retningslinjerne efterleves, herunder at der årligt holdes samtaler, hvor der følges op på de tidligere indberettede oplysninger om bibeskæftigelse. Udover denne aftale 1 er bestemmelserne om offentligt ansattes bibeskæftigelse blandt andet beskrevet i tjenestemandsregulativets 15, stk. 1 og funktionærlovens 15. Gruppen af læger omfattet af ovennævnte er efterfølgende benævnt læger. 2. Hvilke typer bibeskæftigelse er omfattet af oplysningspligten? Oplysningspligten for læger ansat på sygehuse i Region Hovedstaden omfatter lægefaglig bibeskæftigelse ved privat sygehus/klinik, medicinalvirksomheder/apparaturleverandører og andre offentlige sygehuse. Ledelsen skal være opmærksom på, at disse oplysninger skal indhentes ved nyansættelser. Aftaleskemaet bør indgå i ansættelsesforløbet. Lægerne skal af egen drift oplyse ansættelsesmyndigheden om nedennævnte bibeskæftigelser, som lægerne under ansættelsen ønsker at indgå aftale om (se nærmere under punkt 4). Lægen skal orienteres herom i forbindelse med ansættelsen. Privat sygehus/klinik, egen klinik og lignende institutioner. Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse fast og ad hoc for privat ejede klinikker/hospitaler, herunder konsulentbistand (faglig rådgivning, undervisning m.v.) og vagt-/beredskabsforpligtelse. 1 Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse er indgået i 2008 mellem Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Aftalen omhandler lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger ansat i regionerne. Aftalen er vedlagt som bilag 2. 1
12. oktober 2009. Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af privat klinik/hospital og tilknytning i form af bestyrelsesposter. Oplysningspligten omfatter ikke bibeskæftigelse i et ubetydeligt omfang f. eks. afholdelse af et enkelt kursus eller foredrag inden for samme kalenderår. Medicinalvirksomheder, apparaturleverandører og lignende. Oplysningspligten omfatter al lægelig bibeskæftigelse fast og ad hoc ved medicinalvirksomheder/apparaturleverandører, herunder (deltids-)beskæftigelse, forskningsarbejde og løsere samarbejder f.eks. konsulentbistand (foredrag, undervisning og artikelskrivning). Oplysningspligten omfatter (privat) økonomiske interesser så som (med-)ejerskab af medicinalvirksomheder eller apparaturleverandører og tilknytning i form af bestyrelsesposter. Oplysningspligten omfatter ikke et enkeltstående tilfælde af bibeskæftigelse og i et ubetydeligt omfang f. eks. afholdelse af et enkelt kursus eller foredrag inden for samme kalenderår. Andet offentligt sygehus. Oplysningspligten omfatter bibeskæftigelse ved andre offentlige sygehuse, som ikke er en del af ansættelsen ved hovedansættelsesstedet. Oplysningspligten omfatter ikke (ulønnede) faglige samarbejder, der finder sted i enkelte tilfælde og i et ubetydeligt omfang. Virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed. Oplysningspligten omfatter endvidere drift af en virksomhed eller tilknytning til en virksomhed, der kræver Lægemiddelstyrelsens samtykke efter 3, stk. 2, i Lov om apotekervirksomhed. Øvrige forhold vedr. oplysningspligt. Den ovennævnte oplysning til ansættelsesmyndigheden vedr. medicinalvirksomhed erstatter ikke indberetningen til Sundhedsstyrelsen vedr. medicinalvirksomhed, som lægerne selv skal forestå. Lægerne skal desuden af egen drift orientere ansættelsesmyndigheden om, hvilken økonomisk støtte de pågældende modtager fra private virksomheder, fonde, patientforeninger mv. til gennemførelse af forskningsprojekter, og om pågældende i øvrigt har økonomisk interesse i forskningsprojektet. Den generelle oplysningspligt omfatter ikke størrelsen af honorarer og vederlag, men i konkrete tilfælde hvis der eksempelvis kan være tvivl om personlig habilitet vil der efter omstændighederne kunne være et sagligt grundlag for at kræve disse oplysninger. I øvrigt skal bibeskæftigelse, såvel lønnet som ulønnet, ex. undervisning, bestyrelsesarbejde, konsulentarbejde for anden offentlig myndighed, socialt arbejde mv. altid være af et omfang, der er foreneligt med varetagelsen af hovedbeskæftigelsen. Det er den enkelte læges egen forpligtelse til enhver tid at være opmærksom på, at bibeskæftigelsens omfang ikke går ud over det, der er foreneligt med en tilfredsstillende varetagelse af hovedbeskæftigelsen. For så vidt angår udfærdigelse af attester er der i Overenskomst for overlæger 30, Aftale om lægelige chefer 25 og Overenskomst for yngre læger 31 fastlagt bestemmelser vedrørende lægers attestudfyldelse. Håndteringen af disse i Region Hovedstaden fremgår af bilag 1. 2
12. oktober 2009. 3. Bibeskæftigelsens forenelighed med hovedbeskæftigelsen. Ved ansættelse af en medarbejder forudsættes det, at denne kan yde en fuld og effektiv arbejdsindsats i stillingen. Herudover forventes, at medarbejderne er engagerede, fleksible, loyale og samvittighedsfulde i udøvelsen af de pligter, der er knyttet til stillingen. Engagement, fleksibilitet og loyalitet i forhold til hovedarbejdsstedet kan blive påvirket af bibeskæftigelsens tidsmæssige omfang samt den (privat)økonomiske og prestigemæssige betydning af bibeskæftigelsen. Det betyder bl.a., at: Bibeskæftigelsen ikke må hindre eller vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen eller forringe fleksibiliteten på hovedarbejdsstedet, herunder må bibeskæftigelsen ikke medføre uhensigtsmæssige patientforløb og inoptimal udnyttelse af udstyr, kompetencer, behandlingskapacitet mv. (fx som følge af vanskeligheder med at sikre tilstedeværelse i overarbejds- og udbudssituationer), manglende muligheder for at realisere mål for service, kvalitet, aktivitet, produktivitet mv. eller forringelse af arbejdsvilkårene for øvrige ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet. Bibeskæftigelsen ikke må indebære en risiko for inhabilitet eller andre former for interessekonflikter. Ved vurdering af eventuelle habilitets- eller interessekonflikter vil det være en skærpende omstændighed, hvis der knytter sig stærke (privat)økonomiske interesser til den pågældendes bibeskæftigelse; fx i form af (med-)ejerskab eller lignende. Viderevisitering af patienter til behandling i privat regi kan eksempelvis ikke placeres hos personer, som har en personlig økonomisk og/eller ansættelsesmæssig interesse i de pågældende privathospitaler og klinikker. Bibeskæftigelsen ikke må have en negativ påvirkning af den pågældendes muligheder for at varetage ledelsesopgaver og prioritere deltagelsen i udviklingen af hovedarbejdsstedet, herunder tænkes bl.a. på kvalitetsudvikling i ydelser og effekten af indsatsen samt sikringen af gode rammer for samarbejde, forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter samt faglig og personlig udvikling og motivation blandt ledere og medarbejdere på hovedarbejdsstedet. Ledende overlæger/klinikchefer som hovedregel ikke kan have bibeskæftigelse bortset fra de tilfælde, der tidligere er nævnt at være undtaget fra oplysningspligten, dvs., bibeskæftigelse og øvrig ad hoc virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der påhviler det offentlige sundhedsvæsen. Eksempler på sådanne undtagelser kan være: undervisning, foredrag samt medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber. Baggrunden for dette er bl.a., at de, som ledende overlæger/klinikchefer, har ansvaret for en optimal drift. Der må under ingen omstændigheder varetages opgaver i relation til bibeskæftigelse i arbejdstiden. 4. Samtale mellem lægen og ledelsen. 3
12. oktober 2009. Alle læger omfattet af ovennævnte aftale, der ønsker at påtage sig bibeskæftigelse, har forpligtelse til at anmode om en samtale med hospitalsdirektionen i forhold til opfyldelse af oplysningspligt om bibeskæftigelse. Lægen skal anmode om samtalen forinden vedkommende indgår aftale om lægefaglig bibeskæftigelse. Dette gælder også ved fornyelse af eller væsentlige ændringer i eksisterende aftaler. Samtaler med lægen om bibeskæftigelse gennemføres af hospitalsdirektion/centerledelse. Den enkelte virksomhed kan fastsætte nærmere retningslinjer for den lokale procedure og tilrettelæggelse. Indgåelse af aftaler om bibeskæftigelse forudsætter dialog om blandt andet: Bibeskæftigelses karakter/indhold Forventet omfang i tid Konsekvenser for arbejdstilrettelæggelsen på hovedarbejdsstedet Tilrettelæggelse af afspadsering, samt Bibeskæftigelsens forenelighed med efterlevelsen af mål, krav og forventninger formuleret i ledelsesgrundlag, funktions- og opgavebeskrivelser mv. Beslutninger om bibeskæftigelsen er forenelig med lægens ansættelsesforhold ved hospitalet, træffes af hospitalsdirektionen/centerledelsen og skal begrundes overfor lægen. Direktionen på Rigshospitalet og i Psykiatrien skal træffe beslutning vedr. henholdsvis centerdirektørerne og centerledelserne. Aftale om bibeskæftigelse skal indarbejdes i skema i bilag 3. Aftaleskemaet udfyldes og suppleres med eventuelle bilag. Hvis lægen har flere bibeskæftigelser udfyldes ét selvstændigt aftaleskema for hver bibeskæftigelse. Det/de udfyldte skema/er opbevares på lægens personalesag. Aftalen kan til enhver tid opsiges med et passende varsel. I et passende varsel ligger, at varslets længde altid skal vejes op mod den konkrete situation og de aktuelle behov. I en konkret vurdering skal varslets længde fastlægges ud fra hvor indgribende en opsigelse vil være for lægen holdt op mod hospitalets/afdelingens behov for at kunne sikre en fortsat optimal opgavevaretagelse. 5. Opfølgning på lægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse. Der afholdes årligt en samtale med alle læger i Region Hovedstaden omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse, der har oplyst at have bibeskæftigelse. Her drøftes bibeskæftigelsens fortsatte forenelighed med hovedbeskæftigelsen, under inddragelse af de hensyn, der er beskrevet i nærværende retningslinjer. Dette sker med henblik på, at de foreliggende aftaler ajourføres. Efter der har fundet en drøftelse sted, ajourføres og underskrives aftalerne, såfremt der er behov herfor. Forudses der i forbindelse med den årlige gennemgang ikke ændringer i bibeskæftigelsen inden for det førstkommende år, kan afdelingsledelsen til direktionen indsende en bekræftelse af, at der ikke forventes ændringer i bibeskæftigelsen i forhold til den aftale, der initialt er indgået med direktionen. 4
12. oktober 2009. Hvis en læge har en aftale om bibeskæftigelse, har den pågældende pligt til at tage initiativ til en fornyet drøftelse, såfremt der sker ændringer i forhold til det tidligere oplyste, fx udvidelse af timetallet, medejerskab af privatklinik o. lign. Drøftelsen skal altid ske forud for ændringens indtræden, uafhængigt af den faste årlige opfølgningssamtale. 6. Opsigelse af en aftale om bibeskæftigelse. I forbindelse med opsigelse af allerede indgåede aftaler om bibeskæftigelse, skal den pågældende læge have en skriftlig begrundelse for, hvorfor og hvornår aftalen ønskes opsagt. Lægen skal have mulighed for at udtale sig på baggrund af den skriftlige begrundelse, inden der træffes endelig beslutning om opsigelse af aftalen. Dette sikrer, at beslutningen om at opsige aftalen ikke træffes ud fra forkerte forudsætninger. 7. Årlig indberetning om lægers bibeskæftigelse. Hospitalsdirektionen indhenter hvert år i januar måned ajourført bilagsmateriale for den enkelte læges bibeskæftigelse. Det samlede materiale danner grundlag for en årlig indberetning fra hospitalsdirektionerne til koncerndirektionen vedrørende omfanget af bibeskæftigelse blandt læger i Region Hovedstaden omfattet af Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse. 5