Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø Tlf: +45 9940 7296, e-mail: lbk@socsci.aau.dk Nylige overskrifter fra aviser 16. Februar 2015 Danske kvinder får igen flere børn. Fra 2013 til 2014 steg fertiliteten fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at de danske kvinder føder flere børn. Politiken 17.2.2015: For første gang i fire år: Antallet af nyfødte stiger 1
Samlet fertilitet, Danmark. 1974-2014 2013 1,67 2014 1,69 0,02 stigning svarende til ca. 1000 børn Kilde www.dst.dk 11.2.2015 Definition Samlet fertilitet Er et mål, der baseres på fødselsraten (pr. 1.000 kvinder) i hver aldersgruppe af kvinder 15-49 år, i det kalenderår, hvor kvinderne fylder 15. Der er altså ikke tale om det gennemsnitlige antal børn, som kvinder føder. Men man kan kalde det en fiktiv forudsigelse af hvor mange levendefødte børn 1.000 15-årige kvinder i et givent år, vil få gennem deres fertilile alder, hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som fødselsraterne angav det år, de blev 15 og ingen af kvinderne dør, før de er fyldt 50 år. Udtrykkes pr. kvinde eller pr. 1.000 kvinder Der kan være store udsving fra år til år, fordi det er en kalenderårsberegning. 2
Samlet fertilitet Giver speciel og begrænset viden om fertiliteten. Kan vise store udsving fra år til år For at komme videre, må man se nærmere på fx hvilke aldersgrupper, der ændrer mønster. stiger eller falder fertilitetsraterne for de yngste eller de ældste? ændres kvinders og mænds livstidsfertilitet? Hvornår er fertiliteten for lav? For lav kan ses: Samfundsmæssigt at kvinder/par ikke kan få de børn, de gerne vil hvad kan demografien bidrage med? 3
Kumuleret andel kvinder pr. 1000, med mindst 1 barn. Udvalgte fødselsårgange af kvinder. DK 1000 900 800 700 600 500 400 300 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1986 200 100 0 19 24 29 34 39 44 49 Kvindens alder (år) Kilde: Befolkningens udvikling 2013, Kbh: Danmarks Statistik 2014 Kohorte (kumuleret) fertilitet, 2012. DK 1960 1970 Udsættelse Timing og spacing.. Kilde: Befolkningens udvikling 2013, Kbh: Danmarks Statistik 2014 4
Aldersspecifikke fertilitetsrater. Kvinder, DK, efter fødselsår Kilde: Befolkningens udvikling 2013, Kbh: Danmarks Statistik 2014 Samlet fertilitet, Norden, TFR Kohortefertilitet, Norden, CTFR TFR 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 Denmark 0.5 Finland Norway Sweden 0.0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Calendar year By, Bolig og Bosætning, Generelle mål, socio-demografi, 17.9.2014 Kilde: Andersson et al. 2009 Et nordisk eksempel, der viser, hvordan de store udsving i den samlede fertilitet mindskes, når man følger fødselsårgange af kvinder i registrene og ser, hvor mange levendefødte børn, de får i deres liv (kohortefertilitet). : 5
Samfundsmæssigt Familieforløbet og dermed ønsker om og praktiske muligheder for at etablere familie med børn er varierende over perioder i dagens samfund Der er en udbredt accept af planlægning af livsbegivenheder også den demografiske adfærd. Derfor må vi acceptere eksistensen af det serielle monogami og den tilvalgte familie. Det har som konsekvens, at mennesker lever i perioder uden fast partner, hvor de ikke planlægger barn (lige nu). Tegning: Kamilla Wichmann, Berlingske Tidende 30.7.2008 Komplekse sammenhænge Fra: Knudsen LB (2009). Fertilitet og familiedannelse et felt mellem valg og skæbne. SociologiskArbejdspapir26; 2009. Aalborg Universitet. 6
Konkluderende.. Fertiliteten i Danmark er ganske vist under reproduktionsniveau, men ligger internationalt set relativt høj. Gennemsnitsalderen for kvinders første fødsel er ca. 30 år, mænd er et par år ældre. Der er større forskelle i kvindernes alder ved første fødsel end i livstidsfertilitet der er især tale om en udsættelse af første fødsel Når familiedannelsen udskydes, så er der alt andet lige flere, der vil opleve nedsat frugtbarhed. Hvert 4.- 6. par, der forsøger at få børn, har nedsat frugtbarhed I en eller flere perioder igennem deres liv. Det er komplekse sammenhænge, der påvirker fertilitet og infertilitet. Relevant litteratur Andersson G, RønsenM, Knudsen LB, LappegårdT, NeyerG, SkredeK, Teschner K, VikatA (2009). Cohort Fertility Patterns in the Nordic Countries. Demographic Research 2009; 20 (art 14): 313 52 (kan downloades) Befolkningensudvikling2013 (2014). København: DanmarksStatistik. Udkommer hvert efterår, indeholder demografiske definitioner (kan downloadesgratis fradst.dk) Knudsen LB (2009). Fertilitet og familiedannelse et felt mellem valg og skæbne. SociologiskArbejdspapir26; 2009. Aalborg Universitet. Download fra: http://sociologi.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/ Sociologiske_arbejdspapirer/Arbpapir-26.pdf Knudsen LB (2012). Fertilitetsudvikingen i Danmark. I: Fertilitet og sundhed. Pinborg A, Schmidt L. (red.) København: Munksgård Danmark. Knudsen LB (2012). Introduktiontildemografiskmetode. 2. oplag. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Lærebog, basisintroduktion til demografiske begeber og beskrivelse af udviklingen. Tegningen af det gravide ægtepar er af Kamilla Wichmann, fra Berlingske Tidende30.7.2008 somillustration til: Knudsen, Lisbeth B. & Lene Tølbøll Blenstrup (2008). Pas på de lumske skilsmissetal. Kronik.Jegvedikke, omden måanvendesdirektei nogettiloffentliggørelse. 7
Tak for Jeres opmærksomhed 8