Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv.

Relaterede dokumenter
Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv. Faktisk udvikling kv.

1. Overordnede tendenser.

1. Overordnede tendenser.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Faktisk. Faktisk kv kv kv kv

Faktisk kv kv kv.

Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv. Faktisk udvikling kv.

Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer RESUMÉ 4. KVARTAL 2002

Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer RESUMÉ 4. KVARTAL 2003

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2005

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 2000

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 1. KVARTAL 2000

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 2. KVARTAL 2006

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 3. KVARTAL 2006

Nordjysk Konjunkturbarometer

Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 2006

Konjunkturer i Region Midtjylland. 3. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Konjunkturer i Region Midtjylland. 4. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Konjunkturer i Region Midtjylland. 3. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

Om konjunkturindikator

Konjunkturbarometer nr

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Konjunkturer i Region Midtjylland. 2. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

Konjunkturbarometer nr

Grafer til Syddansk Vækstbarometer

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

Om konjunkturindikator

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr

Mere end syv ud af ti virksomheder forventer fremgang i 2018

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Virksomhederne venter

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2013

Spirende optimisme blandt virksomhederne

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2016

Eksportoptimisme giver forårsstemning

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Konjunkturundersøgelse 4. kvartal 2013

Engroshandlen gik lidt frem i juli

Varedeklaration for Konjunkturbarometer for servicerhverv ( , afsluttet)

Engroshandlen oplever fremgang

Økonomisk analyse. Tegn på bedring for agroindustrien. - Konjunkturbarometrets glidende gennemsnit stiger for første gang i fem. 17.

Engroshandlen fortsætter optur i 2018

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 30. december 2016

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Virksomhederne løfter foden lidt fra speederen

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

Konjunkturbarometer nr

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 1. kvartal 2015: Optimismen er blevet lidt mindre. Januar 2015

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Konjunkturundersøgelse 2. kvartal 2016

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol, sommer og mangel på arbejdskraft hæmmer væksten

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2019

1. Engroshandlen løftede sig i 2016

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

Virksomheder forudser faldende beskæftigelse

Konjunkturundersøgelse 1. kvartal 2015

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Salget af videnrådgivning taber pusten

Konjunkturer i Region Midtjylland. 4. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Fortsat tro på vækst i omsætning

POSITIVE VÆKST- OG JOB- FORVENTNINGER

Konjunktur for 4. kvartal

KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20

Analyse udarbejdet af Region Syddanmark

Transkript:

Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 1. kvartal 2003 2. kvartal 2003 1. Overordnede tendenser Tabel 1. i 1. kvartal 2003 ift. 4. kvartal 2002 og forventet i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003. Nettotal a Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total -1 31 4 33-7 15-5 26 3 8 1 9 3 9 0 11 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. I 1. kvartal 2003 blev den faktiske i den sammensatte konjunkturindikator på 2,2, svarende helt til hvad virksomhedernes forventede i seneste måling. Dog er de positive forventninger til salgspriserne ikke opfyldt. Det er første gang siden 1. kvartal 1999, at der er målt en faktisk negativ i den sammensatte konjunkturindikator. Sammenlignet med tidligere målinger på samme tidspunkt af året (1. kvartal) er værdien af den sammensatte konjunkturindikator lidt under niveauet for de allerseneste år. Værdien for den sammensatte konjunkturindikator trækkes ned af en signifikant negativ i beskæftigelse og resultat. Udviklingen i den faktiske beskæftigelse svarer helt til de forventninger virksomhederne tilkendegav i forrige måling. For konkurrenceevnen på hjemme- og eksportmarked er der tale om en faktisk der lever op til de forventede værdier virksomhederne rapporterede ved seneste måling. I modsætning hertil kom en i salgspriserne (1) bag på virksomhederne, idet de havde signifikant positive forventninger (22). For det kommende 2. kvartal 2003 forventes der en værdi for den sammensatte indikator på 26,2, hvilket er et normalt niveau for 2. kvartals målingerne i Nordjysk Konjunkturbarometer. Desuden er alle nettotal for forventningerne signifikante og positive. Således forventer de nordjyske virksomheder endnu en gang fremgang i konjunkturerne. Den forventede positive i den sammensatte konjunkturindikator er primært drevet af signi-

2 fikante positive forventninger til en i produktion og ordreindgang, mens en i beskæftigelsen forventes positiv, men i knapt så udtalt grad som de andre indikatorer. 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher Tabel 2. i 1. kvartal 2003 ift. 4. kvartal 2002 og forventet i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003. Nettotal a. Opdelt på hovederhverv Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 1 16,, 8 18 13-4 -1 24-28 3-6 12-10 18 Industri c 8 30 16 42-3 8-1 37-1 20-1 15-3 11-10 2 Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice. -22 42-19 32-26 28-19 27-14 11-6 13-17 -4 18 14-9 35-1 34-2 10-5 31 8-1 10 6 11 13 27 17-5 14-15 1-19 17-4 5 5-5 34 7 6 1 13 1 11 32 15 35 0 22-5 14 12 0-14 3 16 12 12 50 Total -1 31 4 33-7 15-5 26 3 8 1 9 3 9 0 11

3 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

4 Med undtagelse af Bygge- og anlægssektoren, hvor en traditionelt er meget sæsonpræget, så er der ikke nogen udpræget variation blandt de forskellige hovederhverv. Indenfor Finansvirksomhed og forretningsservice, der ved seneste måling forventede en ret negativ, blev der tale om en meget positiv faktisk måling. Med en markant undtagelse af salgspriserne har en for de fleste andre indikatorer været signifikant positiv. Forventningerne til det kommende kvartal er da også optimistiske i lighed med andre nordjyske virksomheder. Erhvervet forventer en markant gunstig i konkurrenceevne på eksportmarkedet (nettotal 50). For erhvervet Transportvirksomhed og telekommunikation har den faktiske i 1. kvartal 2003 været ret blandet. Mens erhvervet, som det eneste sammen med Bygge- og anlægssektoren, kan notere en signifikant tilbagegang i beskæftigelse, kan det samtidig rapportere om en positiv i salgspriser (34), hvilket virksomhederne også havde forudset. Den forventede til det kommende kvartal er generelt klart mindre positiv end gennemsnittet af virksomhederne. Kun forventningerne til beskæftigelsen følger trop i forhold til nordjyske virksomheders gennemsnit. Udover beskæftigelse er det kun produktion og salgspriser, hvor man forventer en positiv, mens de øvrige indikatorer forventes uændrede. Handel og restauration har en faktisk, der ligger omkring gennemsnittet af alle erhverv med undtagelse af konkurrenceevnen på eksportmarkederne, hvor man har den mest positive. I forhold til de forventninger virksomhederne rapporterede ved seneste måling lever en mere eller mindre op til disse. Forventningerne til det kommende 2. kvartal peger på en positiv meget tæt på gennemsnittet, mens erhvervet har specielt positive forventninger til en i konkurrenceevnen på eksportmarkedet. I Industrien har der været tale om en positiv i ordreindgang, men det er til gengæld det eneste nordjyske erhverv med negativ i konkurrenceevnen på eksportmarkederne. Forventningerne til det næste kvartal er positivt præget. Erhvervet forventer klar signifikant fremgang i ordreindgangen men også for resultat, investeringer og salgspriser forventer man en relativt mere positiv end i Nordjylland som helhed. Forventningerne til beskæftigelsesen er til gengæld mere afdæmpet positive. Den faktiske for Bygge- og anlægsvirksomhed ligger markant under gennemsnittet for alle virksomheder. Kun salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkederne er ikke på det laveste niveau i Nordjylland. Imidlertid svarer denne ganske nøje til hvad erhvervet forventede i seneste måling. Forventningerne til det kommende kvartal er overvejende positive, især for produktion og beskæftigelse. Kun konkurrenceevnen på hjemmemarkedet er der ikke positive forventninger til. I Landbrug og råstof er der tale om meget negative og overraskende tal for den faktiske i salgspriserne. Til gengæld blev den forudsagte negative i beskæftigelsen (-18) ikke realiseret. For den kommende periode forventer virksomhederne indenfor dette erhverv en meget positiv i investeringerne. Produktionsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft har ikke været et problem for nogen af hovederhvervene i indeværende kvartal. Heller ikke for det kommende kvartal forventer virksomhederne at mangel på arbejdskraft bliver et problem.

5 Tabel 3. i 1. kvartal 2003 ift. 4. kvartal 2002 og forventet i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003. Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel 13 2 32 29-1 -10 1 50 6 24 3 18-1 4-8 -5 Jern og metal 2 42 4 45-4 21 2 39-14 22 6 23 1 7-21 3 Elektronik -17 37-12 36-7 -17 38 35-13 33-10 0 14 2-1 -10 Anden industri 15 31 24 48-2 9-14 27 12 12-10 6-13 21-1 7 Industri samlet 8 30 16 42-3 8-1 37-1 20-1 15-3 11-10 2 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Indenfor industrien er der kun små udsving blandt de enkelte brancher. For Anden industri har den faktiske i produktionen klart været den bedste blandt alle brancher. Men en indenfor resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet er de mest negative i industrien og modsvarer ikke de positive forventninger, som blev udtrykt i seneste måling (hhv. 22 og 10). Forventningerne til det kommende kvartal svarer stort set til gennemsnittet. For Elektronik har man ikke oplevet en særligt positiv. Både en indenfor produktion, ordreindgang, investeringer og beskæftigelse skiller sig ud. I næste periode forventer virksomhederne i denne branche en signifikant positiv indenfor 3 af de fire elementer, der udgør den samlede indikator, samt investeringer og konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Branchen Jern og metal har igen i denne måling haft en faktisk under gennemsnittet for virksomhederne i industrien. Specielt den signifikant negative i investeringer og konkurrenceevnen på eksportmarkederne er branchen ene om at have oplevet. For det kommende kvartal har branchen dog overordnet forventninger om en gunstig, især med hensyn til beskæftigelsen, hvor man forventer en signifikant positiv med nettotal 21 i sammenligning med 8 for industrien som helhed. Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har oplevet meget gunstig i

6 ordreindgang. For det kommende kvartal forventer virksomhederne en positiv i indikatorerne ordreindgang, resultat, investeringer og salgspriser.

7 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder Tabel 4. i 1. kvartal 2003 ift. 4. kvartal 2002 og forventet i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003. Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn -6 39-8 48-16 23-17 35-13 9 16 7 2 6-16 -4 Hjørring 6 29 14 32 5 21 8 34 3 14 2 5 5 4 9 2 Brønderslev -14 44-10 38 5 23-3 26 11 8 7 26 8 7-48 7 Aalborg -2 31-2 29-10 12-7 24 5 4 5 11 3 8 2 16 Mariager Fjord 16 23 28 49 2 5 0 18 0 23-20 14-12 18 0 7 Vesthimmerland -8 26 16 27-5 25-4 26 1 7-15 -9 16 12 18 22 Total -1 31 4 33-7 15-5 26 3 8 1 9 3 9 0 11 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. I Frederikshavn området har den faktiske været marginalt under det nordjyske gennemsnit med undtagelse af salgspriserne, som er de mest positive. Forventningerne til det kommende kvartal er imidlertid blandt de mest optimistiske, hvor man forventer fremgang for især produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat. De i Hjørring rapporterede meget pessimistiske forventninger til 4. kvartal, blev ikke opfyldt og forventningerne til det kommende kvartal ligger på niveau med andre regioner i Nordjylland. For virksomhederne i Aalborg området er det generelle billede at den faktiske ligger under den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Forventningerne fra seneste måling om et signifikant fald i beskæftigelsen er blevet opfyldt. Bortset fra investeringerne, er der for det kommende kvartal signifikant positive forventninger til alle indikatorer. Dog er der for de fire elementer i den sammensatte indikator, tale om værdier, der er en smule under den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Virksomhederne i Brønders-

8 lev regionen har haft en skuffende i ordreindgang og konkurrenceevne på eksportmarkederne (hhv. forventet 22 mod faktisk 10 og forventet 15 mod faktisk 48). For Brønderslev er der for næste kvartal tale om signifikant positive forventninger overalt med undtagelse af investeringerne. Specielt produktion og salgspriser ligger over det nordjyske gennemsnit. Virksomhederne, der er placeret i Mariager Fjord området har som de eneste oplevet en signifikant fremgang i en for produktion og ordreindgang. Derimod har den faktiske for især salgspriser og konkurrenceevne hjemme skuffet. For det kommende kvartal er der overordnet tale om ganske positive forventninger, specielt til ordreindgangen, investeringer og konkurrenceevne hjemme. Til gengæld er forventningerne til beskæftigelsesen flad som den eneste region i Nordjylland. I Vesthimmerland har man oplevet en negativ og skuffende faktiske i salgspriserne, mens konkurrenceevnen på eksportmarkederne har overrasket positivt i forhold til de negative forventninger virksomhederne gav udtryk for i seneste måling (-23). For det kommende kvartal tror man på en positiv indenfor beskæftigelse og konkurrenceevne på eksportmarkedet. Derimod forventes der uændret for investeringer og salgspriser. For de øvrige indikatorer forventes en at være stort svarende til de andre nordjyske virksomheders.

9 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede Tabel 5. i 1. kvartal 2003 ift. 4. kvartal 2002 og forventet i 2. kvartal 2003 ift. 1. kvartal 2003. Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte -3 28 0 27-4 11 3 18-3 1 16 13 7 7 6 9 10-99 ansatte -5 38-1 36-7 18-9 32 2 10 4 12 4 6 1 5 100+ ansatte 7 19 15 31-7 11-1 17 5 8-8 3 0 14-2 20 Total -1 31 4 33-7 15-5 26 3 8 1 9 3 9 0 11 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Som ved seneste måling er der heller ikke denne gang de store forskelle mellem de forskellige størrelsesgrupper. For de store virksomheder (100+ ansatte) har 2. kvartal 2003 resulteret i en signifikant positiv for produktion og ordreindgang, hvilket denne størrelsesgruppe er ene om. Begge tal overrasker positivt i forhold til de forventninger virksomhederne fremlagde ved sidste måling. Samtidig har beskæftigelsen samt en i salgspriserne dog været signifikant negativ. For det kommende kvartal venter virksomhederne i denne gruppe signifikant fremgang for alle indikatorer bortset fra salgspriserne. For de fire elementer i den sammensatte indikator (produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat) ligger gruppen dog en smule under gennemsnittet for alle virksomheder. For de mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) ansatte har den faktiske i 2. kvartal 2003 været skuffende for beskæftigelsen og resultatet. Begge er signifikant negative. For de øvrige variable har der med undtagelse af konkurrencevenen på hjemmemarkedet, der blev signifikant positiv, været tale om en uændret. Sammenholdt med de forventninger virksomhederne havde ved seneste måling overrasker en i produktion positivt. Derimod kunne en i salgspriser og resultat ikke helt leve op til det forventede. For det kommende kvartal forventet virksomhederne i denne størrelsesgruppe en signifikant positiv indenfor alle variable. Specielt for de fire variable, der indgår i den samlede indikator er der

10 tale om de højeste værdier blandt alle grupperne. For de små virksomheder (5-9 ansatte) har den faktiske været uændret med undtagelse af salgspriser og konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Dette er på niveau med hvad virksomhederne forventede. For det kommende kvartal er der med undtagelse af investeringerne tale om signifikant positive forventninger.

11 5. Metode Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 2. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 2. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

12 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.