TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker
Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende kryds Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er generelt få, men til gengæld meget alvorlige. Hver fjerde af de cyklister, der kommer til skade i denne type ulykker, dør af deres skader. Ulykkerne kan reduceres ved at benytte nogle ganske få gode tiltag, når der skal indrettes nye signalregulerede kryds, eller eksisterende kryds skal renoveres: Alle anbefalingerne bygger på eksisterende viden, som fremgår af de danske vejregler. Cyklisters sikkerhed skal prioriteres højt, og konfliktpunkter mellem biltrafik og cykeltrafik bør undgås eller reduceres. Det bør ske uden, at det giver væsentlig omvejskørsel og forsinkelse for cyklisterne samtidig med, at trygheden forbedres. TILSTRÆKKELIG SIGT BAGUD INGEN RABAT MELLEM CYKLISTER OG BILISTER TILBAGETRUKKET STOPSTREG FOR BILISTER AFKORTET CYKELSTI KONFLIKTFRIT SIGNAL 2
Kort tilbagetrukket stopstreg kombineret med førgrønt for cyklister. Tilstrækkelig sigt bagud Højresvingende bilister også lastbilchauffører - skal kunne se tilstrækkeligt langt tilbage i højre side. De bør kunne se 70 meter bagud til højre. Det sikrer, at en chauffør i en højresvingende lastbil med anhænger kan se tilstrækkeligt langt bagud til at kunne krydse cykelstien uden at komme i konflikt med cyklisterne. Ingen rabat mellem cyklister og bilister På de sidste 30-50 meter inden stopstregen bør der enten være kantstensbegrænsning eller en bred, profileret kantlinie uden skillerabat mellem cykelsti og den nærmeste vognbane. Højresvingende last- og varebiler får hermed en bedre mulighed for at se ligeudkørende cyklister i sidespejlene i højre side. 3
5 meter tilbagetrukket stopstreg for alle vognbaner. Tilbagetrukket stopstreg for bilister Stopstregen for bilister skal altid placeres 5 meter før fodgængerfeltet for alle vognbaner. Det gælder uanset om der er cykelsti eller cykelbane frem til krydset eller ej, da krydsende fodgængere også har fordel af den synlighed, som en tilbagetrukket stopstreg for bilister giver. Stopstregen for cyklister placeres umiddelbart før fodgængerfeltet. Når der er cykelsti eller -bane helt frem til krydset, vil den tilbagetrukne stopstreg for bilister sikre, at ligeudkørende cyklister kan ses af de højresvingende bilister, når der bliver grønt. Dette er især vigtigt i forhold til højresvingende lastbiler, da lastbilchauffører har svært ved at se cyklister umiddelbart foran og til højre for førerhuset. Ved at trække stopstregen 5 meter tilbage kan cyklister, der står ved deres stopstreg, ses af lastbilchaufføren. Denne løsning er dog sikkerhedsmæssigt bedst, hvis der er en højresvingsbane. Hvis der er kombineret ligeud- og højresvingsbane, bør man så vidt muligt af sikkerhedsmæssige hensyn i stedet afkorte cykelstien og etablere en højresvingsbane (se næste afsnit). Hvis ikke det er muligt at trække stopstregen for bilister 5 meter tilbage, kan man kombinere en lidt kortere tilbagetrukket stopstreg med at give cyklisterne grønt lidt tid før bilisterne. Derved har bilisterne mulighed for at se cyklisterne, som også får mulighed for at passere krydset, før bilerne begynder at svinge til højre. Se billedet side på 3. 4
Denne løsning kan kombineres med at give cyklisterne rødt før den højresvingende biltrafik, så den har god tid til at svinge til højre, uden at komme i konflikt med den ligeudkørende cykeltrafik. 5 m Principskitse: 5 meter tilbagetrukket stopstreg for alle vognbaner. 5 meter tilbagetrukket stopstreg for alle vognbaner. 5
Afkortet cykelsti En anden løsningsmulighed er at afbryde cykelstien eller -banen 15-25 meter før stopstregen og lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane sammen med den højresvingende biltrafik. Det giver ligeudkørende cyklister og højresvingende bilister mulighed for at flette sammen inden krydset, hvilket reducerer ulykkesrisikoen. Strækningen frem til stopstregen afmærkes som højresvingsbane med cykelsymbol, hvor bredden fastlægges med hensyntagen til cyklister og knallertkørere. Denne løsning kan kun benyttes, når højresvingende biltrafik kun foregår fra en vognbane, som samtidig ikke benyttes af ligeudkørende biltrafik. Løsningen fungerer godt sikkerhedsmæssigt, men det sker delvist på bekostning af cyklisters tryghedsfølelse, da de skal flette med biltrafikken på vej mod krydset. Den afkortede cykelsti kan kombineres med en cykelbane mellem ligeudbanen og højresvingsbanen til den ligeudkørende og venstresvingende cykeltrafik. Cykelbanen skal være mindst 1,50 meter bred inklusive kantlinier. Se billedet på side 8. Afkortet cykelsti i kombination med en højresvingsbane. 6
Afkortet cykelsti i kombination med en højresvingsbane. Løsningen med cykelbane (vist på side 8) er kun aktuel på veje med hastigheder på 50 km/t eller derunder. Løsningen er sikkerhedsmæssigt i orden, men mange cyklister føler sig utrygge ved at skulle køre mellem den ligeudkørende og den højresvingende trafik. Principskitse: Afkortet cykelsti i signalreguleret kryds med separat højresvingsbane. 7
Principskitse: Cykelbane mellem ligeud- og højresvingbaner i signalreguleret kryds med separat højresvingsbane. (Afmærkningen kan også laves uden blå markering) Ligeudbane for cyklister mellem bilisternes ligeudbane og højresvingsbane. 8
Konfliktfrit signal. Konfliktfrit signal En signalteknisk løsning med konfliktfri krydsning mellem højresvingende bilister og ligeudkørende cyklister er også en mulighed. Her afvikles først den ligeudkørende cykeltrafik, mens der er rødt for den højresvingende trafik. Herefter lukkes for cyklisterne, og der gives grønt til den højresvingende biltrafik. Denne løsning kan suppleres med et separat højresvingsspor for cykler en såkaldt cykelshunt uden om signalanlægget. Løsningen er trafiksikkerhedsmæssigt i top men tager en del af kapaciteten og kræver en del plads, så den kan være svær at etablere steder med megen trafik. 9
10
vejregler Pjecen er en kort gennemgang af eksisterende viden om, hvordan man forebygger højresvingsulykker. Denne viden er fortrinsvis hentet i følgende vejregler, som alle i et eller andet omfang beskæftiger sig med signalregulerede kryds. Færdselsregulering. Signaler. Lyssignaler. Vejdirektoratet - Vejregelrådet Juli 2006 Byernes trafi karealer. Hæfte 4. Vejkryds. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. Oktober 2010 Færdselsregulering. Afmærkning på kørebanen. Hæfte 7. Eksempler. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. Juli 2006 Vejreglerne kan fi ndes på www.vejregler.dk dato August 2011 oplag 1.000 Tryk Vejdirektoratet copyright Vejdirektoratet, 2011 11
Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk