XHusk tilmelding til: Vejforum Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns Kommune Hvorfor cykler så mange i Holland? Ny pjece om højresvingsulykker Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 side 1 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 Af Erik Bølling-Ladegaard - DCF Ny håndbog om cykelparkering Cykelparkering er ikke et spørgsmål om at stille stativer op, der hvor der tilfældigvis er plads. Kommuner, bygherrer og rådgivere skal omformulere opgaven for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integreret del af helheden. Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan få øje på problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udgivet en Vejledning og Håndbog om Cykelparkering. Håndbogen er udarbejdet med Celis Consult som rådgiver. I håndbogen flytter vi fokus fra problemerne til løsningerne. Så her står de fleste af svarene på, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker. Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst problemet. Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted? Københavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er utilfredse med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventningerne til, at man kan komme af med sin cykel på en fornuftig måde er minimal blandt cyklisterne. Især hvis man kører til en S-togs- eller Metro-station. XHusk tilmelding til: Vejforum 2007 Konferencen afholdes den 5. og 6. december 2007 Tilmelding på CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: info@cykelviden.dk Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult pablo@celis.dk Redaktion afsluttet: 24. august 2007 Lad os se nærmere på Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tænkt som åbne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjordisk parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre med Metroen, skulle parkere. Men det gør de ikke. De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besværlige at anvende. Ramperne er for stejle og den køreskinne, cyklerne kan trækkes i er forkert placeret. Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrævende og omstændelig. Elevatorerne kører langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til cykelparkering og tilbage igen er en omvej. Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gør, er Lergravsparkens Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de parkerer på vej til målet, hvor det er nemt og hvor der er plads. Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den være synlig Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 19. oktober 2007

2 Ny håndbog om cykelparkering - fortsat fra side 1 og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne begyndte at hobe sig op på forpladsen, begyndte man modstræbende at opstille stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelparkering i den målestok, der er nødvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uoverskueligt ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu. Når man stiller sig den opgave at forsøge at få plads til yderligere 30 stativer, uden at det ser for tåbeligt ud, så er den umulig at løse. Der er stadig for få stativer, og de stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer fra. Det er svært for en travl cyklist, der skal med Metroen, at få øje på, hvor de ledige pladser er. Derfor vil der altid stå cykler udenfor stativerne, både på forpladsen og udenfor. Det er en om er! Ved Frederiksberg Metrostation parkeres der ved elevatorskakten - cykelparkeringen er ikke til at få øje på. Når der nu er en stor politiske bevågenhed både nationalt og lokalt for at få flere til at cykle, så er det ærgerligt at kommuner, bygherrer og deres rådgivere tager så lemfældigt og useriøst fat på opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en planlægningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsigeligt i opgaven. Og cyklister er lige så logiske som andre mennesker. Man må starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optælling ved spidsbelastning kan man få et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gøre plads til. Derefter må man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en fordelingsnøgle på hovedretningerne. Man skal se på pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal se ud, inden man gennemfører den første fase. Den går ud på at opstille det beregnede antal stativer ved de forskellige tilkørselsretninger på en måde, som er både æstetisk og funktionelt tilfredsstillende. Ved Lindevang Metrostation ligger cykelparkeringen på vej til målet og i nærheden af hovedindgangen. Derefter vil det vise sig om behovet er dækket. Ofte stiger behovet, når parkeringsforholdene forbedres. Derfor skal der gøres plads til udvidelser. Ikke så underligt at cykelparkeringskælderen ved metrostationen ikke bliver brugt! Fortsættes på side 3 2

3 Ny håndbog om cykelparkering- fortsat fra side 2 Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer: - tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse. - gør plads til udvidelse - tænk som cyklister: parkeringen skal placeres på vej til målet, synligt og være nem at bruge. Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke længere stille deres cykler uhensigtsmæssigt. Der vil måske være behov for en kort omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vænne sig til at forholdene er i orden og at der er pladser nok. Ved Copenhagen Buisness School (CBS) er der kræset om cykelparkeringen. Med gode parkeringsforhold få vi flere til at cykle. Det betyder mindre trængsel, renere miljø og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det særlig stor effekt. Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og offentlig transport. I byplanlægning arbejder man med et stationsnærhedsbegreb. F.eks. forventer man at folk der bor i 10 minutters afstand - svarende til 600 m - fra stationen gerne spadserer mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nærhedsradiussen øges til 2400 m en afstand man snildt tilbagelægger på cykel på 10 minutter. Man får altså et stationsnærhedsareal der er 16 gange så stort som det areal, der kun medregner den gående trafik. Dvs. 16 gange så mange mennesker bor i et område, hvor der er oplagte muligheder for at kombinere offentlig transport og cykling. Cykelparkeringen ved CBS er indtænkt fra starten af projektet og resultatet er en meget flot indrettet cykelparkering i fint samspil med omgivelserne. Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj 2007) er særligt fokus på cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her står, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idékatalog om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til. Det er helt afgørende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden. Koblingen cykel-offentlig transport er én af de veje vi kan gå for at lette trængslen i byerne. Cykelparkeringshåndbogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes Investeringsfond og Københavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interesserede. Bestil den på eller via mail ebl@dcf.dk For yderligere information kontakt: Dansk Cyklist Forbund Erik Bølling-Ladegaard mail: ebl@dcf.dk Telefon: God cykelparkering kan med en smule omtanke indplaceres meget smukt i forskellige byrum - her på Christianshavn i København. 3

4 Århus Kommune Komfortmålinger på cykelstier skal sikre bedre forhold for århusianske cyklister Som et led i den løbende indsats for at forbedre vedligeholdelsen af cykelstierne, gennemfører Århus Kommune i den kommende tid komfortmålinger på samtlige cykelstier. Målingerne relaterer sig til ét af initiativerne i den cykelhandlingsplan, som Byrådet nu skal tage endelig stilling til - nemlig en forbedret drift og vedligeholdelse af kommunens cykelruter. En god vedligeholdelse og renholdelse af cykelstierne er af mange cyklister udpeget som en af de mest betydende faktorer, når det gælder om at fremme cyklismen og sikre en god komfort. Målingerne vil danne baggrund for den fremtidige strategi og prioritering af drift og vedligehold af cykelstierne. Der er planlagt tilbagevendende målinger, som i øvrigt også vil muliggøre information til cyklisterne om stiernes tilstand. Det er firmaet Dynatest i Glostrup, der gennemfører målingerne. Dansk Cyklist Forbund Århus - Årets Cykelby 2007 Danmarks næststørste by har lagt en plan for at fremme cykling. Det belønnede Dansk Cyklist Forbund med titlen Årets Cykelby I begrundelsen for udvælgelsen af Århus som Årets Cykelby 2007 skrev landsformand Claus S. Hansen og direktør Jens Loft Rasmussen bl.a.: "Århus er kendt som smilets by. Nu vil Århus også være cykelby. Der hænger fint sammen: CYKLER OG SMIL. Erfaringerne fra København og Odense viser, at det betaler sig at satse på cykeltrafik. Hvis vi ser på udviklingen i perioden og sætter 1990 til 100, er København og Odense nu oppe på index 150, mens Århus ligger på 90. (kilde: statens ny cykelstrategi: FLERE CYKLER PÅ SIKKER VEJ). Det er den udvikling, som kommunen nu vil vende. Århus har en plan en ambitiøs og god plan, som er blevet endnu bedre efter en omfattende høringsproces. Uden en plan bevæger man sig i blinde, men en plan uden effektive midler til gennemførelse af planen, kan ende med at blive en dagdrøm. Århus har dog ikke alene en plan, men et bredt politisk flertal ønsker at sætte betydelige midler af til gennemførelsen af planen. 50 mio. kr. over de næste 5 år. Det er et mærkbart løft i forhold til tidligere år, og selvom det kun rækker til en del af ønskerne, er vi overbevist om, at cyklisterne gradvist vil mærke, at der er blevet mere medvind." Cyklister er mennesker og som alle andre kan vi godt lide at blive forkælet. Vi elsker et sammenhængende stinet, så vi kan komme rundt i byen, og vi elsker god asfalt uden huller. Nu bliver det mere tillokkende at være cyklist i Århus, og det vil uundgåeligt føre til en øget cykeltrafik og som en afledet konsekvens, et bedre bymiljø. Billedtekst: Komfortmålingerne gennemføres med et særligt målekøretøj, der ved hjælp af laserteknologi registrerer stiernes tilstand. Borgerne ønsker gode byer med et godt byliv. Århus å er gravet frem, og nu får cyklisterne et venligt skub. Måske bliver Århus også det første by, der genindfører sporvognen eller letbanen, som det nu hedder. Dansk Cyklist Forbund vil gerne ønske byen til lykke med den ny positive udvikling. Rådmand i Århus, Peter Thyssen, glæder sig over udnævnelsen: "Byrådet har vist stor vilje til at gøre noget for cyklisterne i Århus, og så er det da dejligt at få sådan en påskønnelse fra cyklistforbundet," siger rådmand Peter Thyssen. Se Århus Kommunes cykelhandlingsplan på adressen: For yderligere information kontakt: Århus Kommune Trafik og Veje Pablo Celis Tlf Mail: pc@vej.aarhus.dk 4

5 Københavns Kommune Hvad er Cykelregnskabet? Cykelregnskabet en evaluering af indsatsen på cykelområdet rettet mod henholdsvis borgere og kommunen. Over for borgerne er det informationskilden til alle, der er interesserede i Københavns status som cykelby. Internt i kommunen er det et redskab, som hjælper med at planlægge og skabe forbedringer for cyklisterne. Ud over det faste indhold i cykelregnskabet, der omfatter den seneste undersøgelse af trafikanter især cyklister i København, nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi. Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og Cykelregnskab 2006 er det syvende i rækken. Det er således muligt at følge udviklingen i cyklisternes mening om cykelforholdene samt en række nøgletal og cykelpolitiske måltal helt tilbage fra Følg med i den nyeste udvikling på som hele tiden opdateres med informationer om forbedringer for cyklisterne i København. Københavns Kommune Nyt Cykelregnskab for Københavns Kommune En gennemgang af cykelregnskab over 10 år dokumenterer, at risikoen for at komme til skade som cyklist i København, er faldet med over 70 %. Derimod er trygheden blevet mindre. Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab % svarer, at de er trygge mod 58% i Dette medfører et fald fra 6 til 5 små cyklister i Cykelregnskab Megen trafik og dårlig adfærd skaber utryghed Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafikken: 27% generes af dårlig opførsel fra andre trafikanter, 25% af for mange cyklister og 24% af for mange biler. Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 57%, at bilerne skaber utryghed. Tilsvarende føler 45% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge. 23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 36% og 33% af de utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre København mere tryg at færdes i på cykel. Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008 og Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken og dette mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor det er nødvendigt, samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner. Positiv udvikling i cyklistulykker Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 2006 reduceret fra 124 til 92 (inkl. 6 dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet over en 10-årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker drastisk. Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere, fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafikken. Desværre slår denne objektivt set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes subjektive opfattelse af deres tryghed i trafikken. Flere midler til cyklistforbedringer For at forbedre forholdene for cyklisterne i København har politikerne afsat i alt 75 mio., som skal anvendes til flere cykelparkeringsmuligheder, flere cykelstier, bedre kryds, forbedring af trygheden for de yngste og ældre trafikanter. Nye ambitiøse mål for cykeltrafikken Kommunen har netop sat nye mål for udviklingen af København som verdens bedste cykelby. Målet er, at i 2015 skal mindst 50% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i København. Det vil spare CO2, forbedre sundheden og begrænse biltrafikken. 5

6 Kort nyt & landet rundt Knallerter og cykler er en dårlig blanding Små knallerter skal ifølge loven køre på cykelstierne, men de skaber stor utryghed blandt cyklisterne. Mange cyklister er kede af at dele cykelstierne med knallerter, der mange gange kører for hurtigt og skaber utryghed og farlige situationer. Og problemet er stigende, vurderer Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. Trafikforsker Søren Underlien Jensen er enig: - Der bliver flere knallerter, og vi ser flere ulykker, udtaler han. Søren Underlien Jensen har været konsulent for Odense Kommune på en trafiksikkerhedsplan, der blandt andet ser på problemer med knallerter. I Odense er løsningen blevet at knallerterne fremover forvises til kørebanen. Også Rådet for Større Færdselssikkerhed har kig på knallerterne - og ikke mindst dem, der kører på dem. De kører alt for ofte for stærkt og uden hensyn til medtrafikanterne, mener projektleder Søren Troels Berg. Rådet anbefaler derfor bl.a. øget politikontrol og nummerplader på knallerterne. Sidste år kom 24 personer til skade, fordi cykler og knallerter stødte sammen - det siger politiets uheldstatistik i hvert fald. Men antallet kan være langt højere. Det er nemlig kun otte procent af alle cyklistulykker der registreres af politiet. Kilde: Politiken d. 18. august 2007 Hvorfor cykler så mange i Holland? En ny rapport fra Holland sammenfatter nu landets mangeårige indsats og erfaringer for at fremme cykeltrafikken. En erfaring som vil kunne berige de fleste kommuner og politikere i Danmark. Holland har i mange år været synonymt med cyklister - og ikke uden grund. I 2005 foregik 35% af alle turene i Holland under 7,5 km på cykel. Gronningen er den by i Holland, hvor der bliver cyklet mest. Her bliver 38% af samtlige ture tilbagelagt på cykel. Generelt for Holland foregår alle 27% af alle turene på cykel. Til sammenligning har hollænderne opgjort at kun 19% af turene i Danmark foregår på cykel - det giver en samlet 2. plads til Danmark i forhold til cyklende lande i Europa. Tyskland er det tredie mest cyklende land med en cykelandel på 10% af alle turene. Det tilbagevendende spørgsmål er så: hvorfor cykler hollænderne så meget? Og svaret er lidt kompliceret. Selvfølgelig er det flade terræn og de korte afstande i landet en meget stor fordel, men en meget afgørende faktor har været den langsigtede politiske opbakning i landet til at fremme cykeltrafikken. Brugen af cykel afhænger meget af turlængden og gunstigt for Holland er det, at 70% af alle ture har en turlængde under 7,5 km. Det er én af grundene til at cyklen er så udbredt i Holland. Når hollænderne skal begive sig ud på rejser over 7,5 km, så er det alligevel hele 15%, der vælger at tilbagelægge turen på cykel. Kulturen i landet har også en stor betydning. Cykling ses af alle som et ligeværdigt transportmiddel og næsten ethvert barn i Holland får en cykel på deres fire-års fødselsdag - og de lærer samtidigt at brugen den! I holland har man også haft tradition for at monitorere indsatsen for cykeltrafikken via den hollandske pendant til bl.a. Cykelregnskabet i København. Her er det tydeligt at byer med høj score i cykelregnskabet har væsentligt flere cyklende borgere end andre byer med mindre score. Dette styrker befolkningens og politikkernes konsensus om at investering i gode cykelfacilliteter faktisk har en meget afgørende betydning for befolkningens valg af transportmiddel. I Amsterdam er der planlagt investeringer i cykelfremmende initiativer for knap 200 kr. pr. indbygger de næste 4 år. Til sammenligning investerer Århus Kommune de næstkommende 5 år kun knap 35 kr. pr. indbygger, hvilket med danske øjne er et ret stor beløb. Rapporten løfter sløret for en bred vifte af de spændende projekter og kampagner, der gennem årenes løb fra tidligt i 50 erne virkelig har gjort holland til en af de mest cyklende lande i verdenen. Skriftet er oversat til engelsk og kan downloades på under databasen og Øvrigt. 6

7 Kort nyt & landet rundt Cyklen er på vej frem i Europa Århus er den tredje danske storby, der satser millioner på cyklisterne - og ude i Europa er trenden den samme. Pengene er godt givet ud, mener trafikforsker. Danmarks tre største byer er enige om, at der skal flere cykler på vejene - også selvom det kræver investeringer. Senest har Århus bevilliget 50 millioner kr. til at forbedre forholdene for byens cyklister og på den baggrund vandt titlen som Årets Cykelby. Investeringerne kan blive en rigtig god forretning, mener trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU: - Man kan sagtens forestille sig store besparelser ved at investere i i gode cykelforhold. Det er billigere end vejanlæg, og mindsker støj, forurening og trængsel, udtaler han. Den samme trend gør sig gældende i mange europæiske byer - bl.a. Paris, London og Hamburg, der alle har sat ambitiøse cyklerplaner i værk. Kilde: Metroxpress d. 14. august 2007 Cyklerne mindsker trængslen i byerne I København er der blevet færre biler på vejene. Flere er begyndt at vælge cykel, bus og tog frem for bil. Biltrafikken i det indre København falder. Den ligger nu 16 procent under niveauet i 70'erne - og faldet har været konstant siden Hvis der er tale om en generel tendens er det både interessant og lidt overraskende, udtaler Brian Hansen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Trafik. Faldet i bilkørslen sker samtidigt med, at flere københavnere faktisk har fået bil. En del af forklaringen på, at tusinder af mennesker nu har valgt cykel og offentlig transport fremfor bil er sandsynligvis de lange bilkøer og de stigende p-afgifter. Kilde: Jyllandsposten d. 13. august 2007 Ny pjece om højresvingsulykker En ny pjece fra Vejdirektoratet belyser en række enkle vejtekniske tiltag der gør det muligt at forebygge ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds. Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er få, men meget alvorlige. I en ny pjece fra Vejdirektoratet, som er udsendt til samtlige kommuner, er der opsamlet viden om, hvordan krydsene kan indrettes, så risikoen for højresvingsulykker bliver mindre. Ulykkerne kan reduceres ved at benytte nogle ganske få tiltag, når der skal etableres nye signalregulerede kryds, eller når eksisterende kryds skal renoveres: Tilstrækkelig sigt bagud Højresvingende bilister - også lastbilchauffører - skal kunne se tilstrækkeligt langt tilbage (70 meter) i højre side. Ingen rabat mellem cyklister og bilister På de sidste meter inden stopstregen bør der enten være kantstensbegrænsning eller bred, profileret kantlinie uden skillerabat mellem cykelsti og den nærmeste vognbane. Tilbagetrukket stopstreg for bilister Stopstregen for bilister skal altid placeres 5 m før fodgængerfeltet for alle vognbaner, uanset om der er cykelsti eller cykelbane frem til krydset eller ej. Stopstregen for cyklister placeres umiddelbart før fodgængerfeltet. Afkortet cykelsti En løsningsmulighed er at afbryde cykelstien eller banen m før stopstregen og lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane sammen med den højresvingende biltrafik. Konfliktfrit signal En signalteknisk løsning med konfliktfri krydsning mellem højresvingende bilister og ligeudkørende cyklister er også en mulighed. Her afvikles først den ligeudkørende cykeltrafik, mens der er rødt for den højresvingende trafik. Herefter lukkes for cyklisterne, og der gives grønt til den højresvingende biltrafik. Anbefalingerne tager udgangspunkt i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers analyse og bygger på eksisterende viden i vejreglerne. Download pjecen på i Databasen under fanen Trafiksikkerhed. 7

8 Dansk Cyklist Forbund Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 Et rekordstort antal børn cykler i år med i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler børn er med på landsplan. Kommunernes nye ansvar for sygdomsforebyggelse er en af årsagerne til, at 96 ud af 98 nye kommuner nu har skoler med i kampagnen. De to første uger i september vil det vrimle med små cyklister på skolevejene, når Alle Børn Cykler-kampagnen løber af stablen for sjette år i træk og i år bliver det vildere end nogensinde før børn fra klasser fordelt på 833 skoler er tilmeldt, og det er flere end sidste år. Kommunerne bakker også op om kampagnen som aldrig før. Det skyldes ikke mindst, at de nu har fået ansvar for det sygdomsforebyggende arbejde og her spiller cykling en vigtig rolle. I Dansk Cyklist Forbund er der stor glæde over, at Alle Børn Cykler-kampagnen år efter år kan tiltrække så mange deltagere: Alle Børn Cykler-kampagnen er vores bidrag til at give børn i Danmark sunde og sikre trafikvaner. Cyklen er et genialt transportmiddel for børn, som netop har brug for at bevæge sig meget, og som godt kan lide den selvstændighed en cykel giver, siger kampagneleder Trine Juncher Jørgensen. Fokus på forældrene Det kræver øvelse at blive en god og sikker cyklist. Og børn lærer ikke at læse og forudse trafikken fra bagsædet af bilen. Derfor opfordrer Cyklistforbundet i år forældrene til at hoppe i sadlen sammen med børnene og være et godt eksempel i trafikken. I år sætter vi særlig fokus på forældrenes rolle som forbilleder for deres børn. Det er ikke nok, at børnene lærer om færdselsreglerne i skolen. De skal også ud i trafikken sammen med en voksen for at lære, hvordan den fungerer i praksis. Vi håber, at mange forældre vil tage bolden op og cykle sammen med deres børn til skole eller i fritiden, siger kampagneleder, Trine Juncher Jørgensen. Alle Børn Cykler-kampagnen kører fra september. TrygFonden er samarbejdspartner på kampagnen. 12 kommuner har desuden ydet økonomisk og praktisk støtte til kampagnen. Læs mere på Yderligere oplysninger: Dansk Cyklist Forbund: Trine Juncher Jørgensen, kampagneleder. Tlf