SLAGELSE NU online-magasin om det gode liv i Slagelse Kommune Løb - fra motionister til verdenselite Slagelse Naturskole - ud i det fri NR. 2 2014 Lokalråd får tingene til at ske Foreningslivet - alle kan være med TEMA: FRITIDSLIV
LEDER: Professor og centerleder Bjarne Ibsen Når vi gik hjem fra arbejde i gamle dage, så havde vi fri. Sådan er det ikke længere for mange af os. Fritid og arbejdstid flyder sammen, og det at tage computeren frem for at arbejde en søndag aften er blevet almindeligt. Det betyder ikke, at fritid ikke betyder noget for os mere. Tværtimod tillægger vi stadig vores fritid stor værdi. Det er stadig det tidspunkt, hvor vi har tid til at lave det, vi har lyst til. Men når grænserne mellem arbejde og fritid begynder at flyde ud, så vil vi ikke længere lade os styre af faste træningstider og aftenskolernes faste skemaer. Vi vil selv bestemme, og vi vil selv styre, hvornår vi skal dyrke vores interesser. Hele byens spisested - her mødes Slagelse Alle kan være med i foreningslivet - og opdage helt nye talenter 04 10 Nogen har udlagt det på den måde, at vi er blevet mere individuelle og ikke vægter fællesskabet lige så højt som tidligere. Det er nu ikke rigtigt. I stedet er det kollektivet, som udfolder sig på en ny måde. Vi går ikke hen i foreningen for at møde mennesker med samme interesse. Vi går sammen med vennerne ud for at dyrke vores interesse. Vi går i biografen sammen, vi går til golf sammen, og hvis vi interesserer os for litteratur, så melder vi os ikke ind i aftenskolen. I stedet inviterer vi vennerne hjem og diskuterer litteratur med dem. Vi vil selv bestemme hvornår vi har fritid SLAGELSE.NU Udgives af: Slagelse Kommune Abdi har kurs mod verdenseliten - og har det lange ben foran 12 Redaktion: Slagelse Kommune Center for Plan og Erhvervsudvikling Tlf.: 58 57 90 92 udvikling@slagelse.dk Skribenter: Lene Augustsen, CRELA Kommunikation René Madsen, Slagelse Kommune Sabrina Spangsdorf, Slagelse Kommune Layout: Ole Lund Sørensen, Slagelse Kommune Ulla Otbo, Slagelse Kommune Foto og illustrationer: Evan Hemmingsen, Evan Foto Colourbox Slagelse Kommune Kort sagt udfolder vi vores fritid på en ny måde. Det sker ikke igennem foreningerne i lige så høj grad som tidligere, selvom foreningerne stadig står stærkt. Men det udfordrer både de traditionelle foreninger, og den måde vi støtter fritidslivet på fra offentlig side. Fremover må vi se fritidslivet som mere end bare det, der starter kl. 16, når der bliver stemplet ud på fabrikken eller kontoret. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Syddansk Universitet Når bølgen kalder - så svarer kommunens mange fritidssejlere Golf for alle - og 63 huller at skyde efter 26 34
Plads til hygge Ingen, der har været forbi Slagelses torve på en god sommerdag, skal kalde bymidten for kedelig. Her er nemlig alle muligheder for at hygge, når man har fri - og det er både til hverdag og fest... hele året rundt. Der var engang. Dengang havde Slagelse ry for at være kedelig, og bymidten var mest til gavn for bilerne. Sådan er det ikke længere. Med et langt sejt træk er det lykkedes at få trafikken ud af selve bymidten, og menneskerne tilbage i gaderne og på torve og pladser. Det betyder, at der er skabt fine rammer for et godt byliv. Først og fremmest er der masser af steder, man kan gå i byen. På Gammel Torv holder natklubberne til, mens man på Fisketorvet finder et par asisatiske spisesteder og en gastropub, der også har et stort udeserveringsområde. Inde i hjørnet på Nytorv ligger en hyggelig café, på Rosengade ligger også en café og nogle spisesteder. Der er dog ingen tvivl om, at Schweizerpladsen er det sted, der samler flest gæster på en god sommerdag. Schweizerpladsen er en stor, skrånende, trekantet plads, der opstod som følge af en række brande i byen. I Bogen om Slagelse fra 1931 står: Sveitserpladsen, som nu er Slagelse bys smukkeste plads, fremkom ved ildebranden den 22. september 1804, men det varede mange år, før man fik den tanke, at der kunne skabes en plads, der ville virke forskønnende på byen. Schweizerpladsen fik sit navn efter silkebåndsvæver Adam Thoman, der var schweizer. Efter branden i 1804 besluttede bygningskommissionen at regulere Nyeports plads, Nyeportsstræde, Rosenstræde og Thomans byggeplads. Thomans byggeplads var brandtomten af Adam Thomans ejendom. Ejendommen strakte sig noget længere ud på den nuværende Schweizerplads. Bebyggelsen rundt om Schweizerpladsen er - med undtagelse af Sydbanks nye bygning - fra tiden 1878 til 1930. Pladsen blev renoveret i 2004-05 og genindviet i september 2005. Daniel valgte Schweizerpladsen Da Daniel Fattoum åbnede sit Brasserie d Vine på Schweizerpladsen i Slagelse for fem år siden var det på grund af beliggenheden. - Jeg flyttede min virksomhed fra Næstved til Slagelse, og lige fra starten kunne jeg se mulighederne i at ligge på en af byens store pladser, fortæller Daniel. - Her er et godt miljø, og fordi vi er så mange restauratører omkring pladsen, opnår vi en god synergi. Schweizerplad- Schweizerpladsen danner rammen for hygge i Slagelse sen er blevet hele byens spiseplads, og jeg fornemmer, at vi i fællesskab trækker mange til, også udefra! Daniels brasserie, der i praksis er kombinationen af en god café og en restaurant, er nemlig ikke det eneste sted, man kan nyde livet i Slagelse bymidte. Alene på Schweizerpladsen findes der lige nu fem spisesteder, en sandwichbar, en juicebar og en slikbutik. Og de har alle sammen mulighed for at kunne byde kunderne udenfor, på udeserveringsarealerne inde på pladsen og ude langs facaderne. - Vi bruger også pladsen, når vi holder fest i byen. Vi har haft fodbold på storskærm, koncerter, kulturnat, festuge og meget andet. Så er pladsen helt fyldt, og Slagelse viser sig fra sin allerbedste side, slutter Daniel. Restauratør, Daniel Fattoum, foran sit brasserie Hvorfor hedder det? Schweizerpladsen fik sit navn efter silkebåndsvæver, schweizeren Adam Thoman, der havde sin ejendom på pladsen. Schweizerpladsen er blevet hele byens spiseplads 04-05 4-5
Musholm Bugt Feriecenter Fra det store vinduesparti i pejsestuen kan man se Storebælts bølger og de store grønne områder med de mange vandrestier som bugter sig i landskabet. Ud over den skønne udsigt er der dog én ting mere, der adskiller udendørsarealerne på Musholm Bugt Feriecenter fra så mange andre - vandrestierne er så brede og jævne, at der uden problemer kan komme en el-stol rundt. I 15 år har Musholm Bugt Feriecenter fokuseret på at give mennesker med fysiske handicaps gode oplevelser. Gæsterne kommer både fra Danmark og udlandet. Nogle har brug for de særlige rammer, som Musholm Bugt Feriecenter kan tilbyde, men stedet bliver også benyttet af pårørende og ledsagere. - Vores gæster kommer her med mange forskellige formål. Det kan både være familieferie, konferencer, weekendkurser, møder og meget andet. Nogle holder hele familiefester her, fordi vi kan tilbyde nogle forhold, som ikke findes så mange andre steder, fortæller Centerleder Gitte Fyrkov. Og der er ganske få steder i Danmark, som kan tilbyde de Musholm Bugt Feriecenter fysiske rammer, som Musholm Bugt Feriecenter kan. Hele feriecenteret er indrettet så el-stole uden besvær kan bevæge sig frit. Fællesarealerne er let tilgængelige og lejlighederne rummer alt relevant hjælpeudstyr i form af senge, lifte, badefaciliteter med mere. De små ting fylder ikke For Gitte Fyrkov er arbejdet i centret også af ganske særlig betydning. Hun er stolt af det, de kan tilbyde, og hun er glad for at faciliteterne kan gøre en forskel for mennesker med handicap. - Jeg har arbejdet mange år i hotelbranchen, og den er generelt fyldt med glade mennesker, men den særlige livsglæde, som jeg bliver mødt med hver dag på det her sted, er helt utrolig. Her fylder de små ting ikke så meget i stedet er det oplevelser og samvær, det drejer sig om, fortæller hun. Endnu mere plads til forskelle Musholm Bugt Feriecenter blev i 1998 etableret som en erhvervsdrivende fond stiftet af Muskelsvindfonden. Feriecenteret er en succes, og det tætte samarbejde med Muskelsvindfonden har været med til at udvide kendskabet til stedet, hvilket blandt andet har betydet, at det står overfor en stor udbygning. - Vi er ved at få sat alle lejlighederne i stand, og nu skal vi i gang med at udvide. Vi bygger en multihal med blandt andet klatrevæg og svævebane, som naturligvis også kan benyttes af bevægelseshæmmede. Derudover bliver der 24 nye boliger og et industrikøkken, og det hele står klar den 11. juni 2015, forklarer en synligt stolt Gitte Fyrkov. Ombygningen fører også et nyt navn med sig: Musholm Ferie-, Sport- og konference. - Med det nye navn vil vi gerne signalere, at vi har rigtig mange muligheder. Vi rummer alle, og vi har virkelig noget unikt at tilbyde. Derfor er vores slogan plads til forskelle! Læs mere her WWW Centerleder, Gitte Fyrkov 06-07
Her kan vi slappe helt af Et tilgængeligt fristed sådan betegner en lille familie fra Lundeborg på Fyn Musholm Bugt Feriecenter. Deres yngste datter Johanne har muskelsvind, og derfor har familien ofte besøgt feriecentret i forbindelse med Muskelsvindfondens arrangementer. Du drømmer ikke om, hvor mange el-stole, der er plads til, fortæller Jan Hansen. Sammen med Stinne Gommesen har han børnene Johanne på seks år og Emma på syv år. Johanne har i fem år haft diagnosen muskelsvind og sidder derfor i en el-stol. Johanne og Emma fortæller med stor iver om nye venner og masser af legemuligheder. Familien deltager cirka to gange om året i møder og arrangementer med Muskelsvindsfondens familiegruppe på Musholm Bugt Feriecenter. Her møder de andre familier, som de kan dele erfaringer, sorger og glæder med. - Her kan vi bare slappe helt af. Det ligger så afsides, at vi kan slippe børnene og bare lade dem drøne rundt, som de har lyst til. For os er det et fristed, hvor vi kan være sammen og møde andre, siger Stinne Gommesen, inden Johanne tilføjer: - Og så er der også en el-stol-gynge. Sådan lige som en gynge, og så kan jeg bruge den i el-stolen. Jan Hansen, Stinne Gommesen og deres døtre Emma og Johanne Musholm er tryghed Familien, der er bosiddende i det Sydfynske, er i hvert fald enig om, at Musholm Bugt Feriecenter giver dem nogle unikke muligheder og bekendtskaber, som de sætter stor pris på. Og til sommer skal de for første gang prøve at holde en hel sommerferie på feriecentret. - Nu skal vi jo rigtig til at opdage hele området. Indtil nu har vi kun nydt centret i et par dage, men når vi har en hel uge, så vil vi også ud og opleve noget, siger Stinne Gommesen, og Jan Hansen tilføjer: - Tilgængeligheden på Musholm er helt fantastisk, men sådan er det jo desværre ikke alle andre steder, hvor vi kommer hen. Så vi planlægger vores udflugter efter, hvad der kan lade sig gøre med en el-stol, og så prøver vi ellers ikke at lade os begrænse. Heldigvis kan vi jo vende tilbage til Musholm om aftenen, hvor vi ved, at forholdende er i orden, og vi kan slappe af. 08-09 06-07
Alle kan være med i foreningslivet Jannick Hansen er 15 år, fra Skælskør og spiller basketball to gange om ugen. Det gør han kun fordi fritidsguide Gitte Kristiansen, har hjulpet ham ind i foreningslivet gennem Slagelses Kommunes tilbud HEL Fritid. Det er vigtigt at have et aktivt fritidsliv og at være en del af et socialt fællesskab. Derfor har Center for Kultur, Fritid og Borgerservice i Slagelse Kommune oprettet projekt HEL Fritid. Et projekt, der er støttet af Socialministeriet og henvender sig til børn og unge i alderen 6-18 år, som bor i kommunen. Idrætskonsulent og projektleder på HEL Fritid, Emil Andreas Krapper, kan se, at projektet har en positiv effekt, og han mener, at det er med til at sætte skarpt fokus på vigtigheden af et aktivt fritidsliv. - Der er desværre en del inaktive børn, og de vil have glæde af at blive integreret i fritids- og foreningslivet. Igennem HEL Fritid tilbyder vi at hjælpe barnet eller den unge i gang med en fritidsaktivitet. Ofte er vi med hele vejen fra den rigtige aktivitet skal vælges, til at familien kan overtage ansvaret fuldt ud. Vi har stor succes med at integrere og fastholde børn og unge i foreningslivet. Det handler om trivsel, sundhed og Jannick Hansen glæde. Projektet gør virkelig en forskel, og vi kan se, at det også rykker ved nogle normer i forhold til dét at gøre noget aktivt i sin fritid, fortæller Emil Krapper. Fordi det er sjovt Emil Andreas Krapper Henvisningen til HEL Fritid foretages ofte af en professionel. Det kan være fra skolen, SSP, fritidsklubber eller de boligsociale helhedsprojekter. Herefter er det en af de frivillige fritidsguider, som tager kontakt til familien. Jannick Hansen er en af de unge, som er med i projektet: - Jeg har både gået til parkour og springgymnastik, men nu har jeg fået hjælp til at gå til basket i stedet. Jeg dyrker også meget sport i skolen, hvor jeg har idræt som linjefag, men her er det bare noget andet. De her drenge i klubben er seje. Basketball er en fed måde at bruge kroppen på, fordi det er sjovt, og noget vi kan gøre sammen. Vi er også ret gode til at give plads til hinanden og rose hinanden, siger Jannick, inden træneren samler holdet til en ny øvelse. En ekstra hjælpende hånd Faglig støtte til at finde den rette aktivitet og komme i gang er helt centralt, men det økonomiske aspekt er ikke uvæsentligt. I mange foreninger skal man betale kontingent, og det kan være en udfordring for nogle familier. - Det vigtigste i projektet er fastholdelse. Derfor til- byder vi et fritidspas, hvis det skønnes nødvendigt. Et fritidspas er et gratis medlemsskab i et halvt år, og det har heldigvis vist sig, at mange familier er motiverede til at overtage betalingen, når fritidspasset udløber, fortæller Emil Andreas Krapper. Armene over hovedet Det er ikke kun Jannick Hansen, der har haft stor glæde af projekt HEL Fritid. Familien har også haft gavn af den opmærksomhed og vejledning som fritidsguiden, Gitte Kristiansen, har givet dem igennem projektet. Som Jannick selv udtrykker det, så har han armene over hovedet, og hans mor er både stolt og glad for sønnens succes på basketbanen. Og selv om Jannick Hansen er begyndt til basket på en anden måde end de andre spillere, så har det ingen betydning. For som hans træner siger, så er Jannick der på lige fod med de andre spillere. Han kommer til træning, han spiller kamp, og han deltager i det sociale. Ja, han er fuldstændig ligesom de andre drenge. Og det er netop meningen med projekt HEL Fritid. Fakta om projekt HEL Fritid Hel Fritid hjælper inaktive børn og unge i gang med en aktiv fritid. Projektet samarbejder med alle typer af fritidsforeninger, så der er masser af muligheder for at finde den helt rigtige fritidsinteresse. Læs mere her WWW 10-11
Abdi har kurs mod verdenseliten En kammerat slæbte den dengang 17-årige Abdi med til atletiktræning i Korsør Atletik & Motion. Siden har han ikke set sig tilbage. Abdi Ulad fra Skælskør er et af Danmarks største løbetalenter. Leo Madsen kan godt huske den dag i efteråret 2007, hvor en 17-årig dreng med somaliske rødder kom til træning for at prøve atletik. Træningen var faktisk slut, men han fik lige lov at løbe en 1.000 meter. - Så løb han alene. Det var vel ikke engang et par rigtige løbesko, han havde på. Men han løb den på 2 minutter og 56 sekunder. Det er ret hurtigt - selv for en, der har løbetrænet. Det så godt nok godt ud, så jeg gjorde selvfølgelig, hvad jeg kunne for at få ham til at gå til atletik, siger atletiktræner Leo Madsen Abdi Ulad blev ved med at dyrke atletik. Her næsten syv år efter og en lang række medaljer senere er han blevet 22 år og regnes nu som en af Danmarks største løbetalenter. Satser på OL og VM - Den første 1000 meter gjorde virkelig ondt i kroppen, for jeg var helt ude af træning. Men jeg kan lide at bruge min krop, så var det jo en helt oplagt sport for mig. Det gjorde, at jeg fortsatte, og så fik jeg også hurtigt resultater ud af det. Allerede 7 måneder senere blev jeg dansk ungdomsmester på 5.000 meter og det motiverede mig endnu mere, siger Abdi Ulad. Han kom til Danmark fra Somalia sammen med sin moster for knapt 10 år siden. Efter noget tid i to asylcentre flyttede de til Skælskør, hvor Abdi og mosteren stadig bor. Her levede han et normalt liv, indtil den dag en kammerat inviterede ham med til træning i Korsør Atletik & Motion. Siden har meget af hans liv handlet om atletik, og nu er målsætningen at komme til stå øverst på sejrskamlen ved både EM, VM og OL. - Jeg satser på OL om to år og VM om et års tid. Min drøm er at blive verdensmester, vinde OL-medaljer og komme i nærheden af verdensrekorden. Jeg har modet til at arbejde ret hårdt for at nå de mål. Så vil tiden vise, om jeg når det, siger Abdi Ulad. Hans favoritdistance er 10.000 meter, men senest beviste han sit talent, da han blev den bedst placerede danske løber ved VM i halvmaraton i København. Hans tid lød på cirka en time og to minutter, hvilket var en forbedring af hans personlige rekord med over fire minutter. Et resultat han fik efter at have været på fire ugers træningslejr i Kenya, som er berømt for sine mange gode løbere. Alt andet bliver passet ind - Det var fantastisk. Vi hører jo kun, at de løber stærkt i Kenya, men vi hører jo aldrig, hvor meget de træner. Der er ikke nogen hemmelighed bag deres succes. Det er bare benhård træning, siger Abdi Ulad. Næste store mål for ham er EM til sommer 2014. Men det er ikke kun medaljer og verdensrekorder, som betyder no- Leo Madsen og Abdi Ulad get. Han vil også gerne vise, at man som indvandrer kan nå langt, hvis man er parat til at arbejde for det. - Det betyder meget, at jeg kan vise, at jeg kan noget. Det er det, der gør, at jeg tager alle de sure træningspas, hvor jeg er træt og egentlig ikke gider. Det er ikke kun inden for sport, men min sport har fået mig til at indse, at man er nødt til at arbejde hårdt, hvis man vil opnå resultater, siger han. Og det er netop den indstilling, som får hans træner Leo Madsen til at tro på, at Abdi Ulad nok skal blive en del af verdenseliten. - I alle mine år i atletik har jeg set mange store talenter måske også nogle enkelte med større talent - men de har ikke villet yde det, der skal til. Abdi har et kæmpetalent for at løbe, men han vil det også rigtig meget. Alt andet bliver passet ind. De to ting tilsammen, de gør, at han kan nå langt, hvis han undgår skader, og alt går godt, siger Leo Madsen. Fakta om Korsør Atletik & Motion Korsør Atletik og Motion har 500 medlemmer. Medlemmerne er både børn, unge, senior og veteraner på alle niveauer. Udover Abdi Ulad, som i øjeblikket er Danmarks bedste langdistanceløber, har klubben også Danmarks næsthurtigste sprinter Festus Asante. Klubben dækker alle atletikkens løbediscipliner fra 40 meter til maraton plus hækkeløb og forhindringsløb, løbeskoler for nybegyndere og øvede og børne-cross. Klubben deltager i store løbearrangementer i DK og rundt om i Europa. Abdi Ulad 12-13
Her er plads til både de toptrænede og utrænede Der bliver grinet, snakket og løbet hver mandag og onsdag i Slagelse Lystskov. Her mødes løberne fra Slagelse Motionsklub, hvor der er plads til både de toptrænede og utrænede. Det er mandag aften. Klokken nærmer sig 18:30, og det støvregner en lille smule. Men det er ikke nogen forhindring for at komme ud og løbe. - Vi træner to hverdage, mandag og onsdag, og i weekenden er der også træning, men uden holdleder. Det er sådan vores officielle åbningstid, men der er ikke nogen i klubben, som er forpligtiget til at møde op. Dem, som har lyst, møder bare op, siger formand René Nørgaard. Der bliver trænet en time begge dage, men hvor langt og hvor hurtigt man løber afhænger af, hvilket hold man træner sammen med. Begynd med begynderholdet - Der er hold for dem, som bare løber de her to gange om ugen. Det er ligeså meget det sociale og hyggen, der får dem til at komme, og så er der hold for dem, hvor der skal gås til den og løbes mange kilometer, siger René Nørgaard. Er man helt ude af træning, er der hvert forår et begynderhold, hvor man langsomt bliver trænet op. René Nørgaard (i rød trøje) - Hvis du kommer direkte fra sofaen og starter på vores langsomste hold, så får du givetvis en overanstrengelsesskade på et eller andet tidspunkt. Men du kan tilmelde dig vores begynderhold, hvor du i løbet af 12 uger bliver trænet op og slutter med at løbe 5 kilometer til Naturmaraton, siger René Nørgaard. 04-05 14-15
Heidi træner på fodsporet Fakta om Slagelse Motionsklub Klubben har cirka 350 medlemmer. Der er træning hver mandag og onsdag plus lørdag. Ved træningen bliver løberne delt op i hold 1 9, hvor hold 1 er for de langsomste, og hold 9 er for dem, som vil løbe hurtigt. Heidi Meldgaard var helt ude af form, da hun startede med at løbe. Nu bruger hun naturstien Fodsporet til at træne op til en kvart ironman. Træningen starter ved klubhuset i Slagelse Lystskov. Læs mere om Slagelse Motionsklub her WWW For halvandet år siden var 35-årige Heidi Meldgaard helt ude af form. Nu løber hun tre til fire halvmaratoner om året og er i gang med at træne op til en kvart ironman. Hun er også et af de faste medlemmer, som dukker op hver mandag og onsdag for at træne sammen med Slagelse Motionsklub. - Det er både for at holde mig i form, men også fordi det giver mig en stor glæde, mere energi og overskud. For det første kommer jeg ud og møder en masse mennesker, som lider lige så meget, som jeg gør, og så er vi fælles om en masse ting - tager til en masse løb og arrangementer, siger Heidi Meldgaard. Tidligere har hun spillet håndbold og fodbold, men en skade tvang hende til at stoppe. Derfor var hun kommet helt ud af form, da hun startede med at løbe først alene og siden sammen med Slagelse Motionsklub. Hun deltager jævnligt i motionsløb, men det helt store mål er en kvart ironman, hvor hun skal både løbe, cykle og svømme. Derfor træner hun også alene på de dage, hvor der ikke er træning i klubben. Det foregår ofte på Fodsporet, som en asfalteret natursti, der løber mellem Dalmose og Skælskør og Slagelse og Næstved. - Jeg bruger Fodsporet rigtig meget til både at løbe, cykle og stå på rulleskøjter. Der er ikke nogen bakker, så jeg gør det, at jeg putter musik i øerne og så bare derudaf både på cykel og rulleskøjter og andre gange bare løb. Den helt flade og fine asfalt gør Fodsporet super til mange forskellige ting, siger hun. Ifølge hende er der rigtig gode muligheder for at træne i Slagelse Kommune. Fodsporet er god til mange ting - Jeg kunne ikke engang løbe over til bilen, da jeg startede. Det var en udfordring at blive ved med at hænge på i starten, men på et eller andet tidspunkt kommer man til et punkt, hvor det bliver sjovere, siger hun. Heidi Meldgaard Charlotte Stahrenberg - Jeg kommer oprindelig fra Korsør og har boet forskellige steder i Danmark, og jeg synes, at vi har gode områder her i kommunen. Vi har Korsør Lystskov, hvor der er gode stier og ruter, nede i Skælskør er der også stier, og så har vi skoven heroppe i Slagelse, siger hun. 16-17
Gode råd til dig der løber Slagelse Motionsklub: Fem gode råd, hvis du vil form 1) Er du nybegynder, så start på vores begynderhold, hvor du langsomt bliver trænet op. 2) Start langsomt og byg langsomt op. Løb 5 10 procent længere tid af gangen. Men løb ikke stærkere - ellers får du skader i scener og ledbånd. 3) Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed - ellers får du overbelastningsskader. Abdi Ulads fem råd til at blive en god løber 1) Tro på dig selv. 2) Ting tager tid, og som nybegynder skal du passe på sin krop. Du kan ikke blive verdensmester på en dag. 3) Hård træning jeg løber selv mellem 180 og 195 kilometer om ugen 4) Fodtøj. Hvis du vil løbe, så skal du have det rigtige fodtøj du skal købe dine sko et sted, hvor du kan få rådgivning. 5) Det kræver hårdt arbejde. Og der skal arbejdes for det, hvis du vil nå dine mål. 4) Vær ærlig overfor sig selv hvis leddene knirker lidt, så må du lige geare ned i en periode. 5) Træn i en klub det er meget sjovere. Du tror sikkert, at de andre er meget hurtigere end dig. Det er de ikke alle sammen, og du finder også ud af, at det det er sjovt at løbe sammen med andre. Lyt til en erfaren løber René Nørgaard, Slagelse Motionsklub: - Jeg har i mange år løbet for mig selv. Det har jeg fortrudt. Man tænker, at de andre er meget bedre og kan løbe meget hurtigere, end jeg kan. Når man endelig kommer ud af busken, så finder man ud af, at når man løber i flok bliver der fortalt vittigheder og snakket og at det bare er meget sjovere at løbe sammen med andre. Abdi Ulad René Nørgaard 18-19
Finurlige facts om Slagelse Kommune Det vidste du nok ikke...?! Spøgelset fra Langebjerg. I Gerlev Legepark kan du stifte bekendtskab med tusinder af års legekultur for børn og voksne. Du kan udfordre din familie, venner og kollegaer i alt lige fra vikingetidens styrkelege til selskabslege fra den gamle landbrugskultur, samt dyste i nogle af de mere end 50 spil fra hele Europa. Gerlev Legepark er ikke en helt almindelig forlystelsespark; her indsamler, forsker og formidler man nemlig viden om idræt og leg og har kompetente instruktører, der kan vise hele familien mange forskellige og sjove aktiviteter. www.gerlevlegepark.dk Borgerne i Slagelse går ca. 1,5 gang mere til fodterapeut end andre borgere i Region Sjælland. Heksebakken er den østlige ende af Langebjerg ved Kirke Stillinge. Her er en utro frue nedmanet i jorden, og hun ses ofte gå med sit barn i hånden mellem Langebjerg og Valbygårds bro. Det er nok hende, der gør det vanskeligt for folk at passere. Hun gør nemlig kørende mandspersoners heste gale. Kendte personer født i Slagelse Kommune: Jens Baggesen, digter, født i Korsør (1764-1826) Brian Nielsen, professionel bokser, født i Korsør (1965-) Helga Pedersen, højesteretsdommer og justitsminister, født i Tårnborg (1911-1980) Helga var den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 1971. William Christopher Zeise, kemiker, apoteker og professor i kemi ved Kbh. Universitet (1789-1847). William er grundlægger af den analytiske kemi i Danmark og Danmarks første professor i kemi. Slagelse er en studieby med alt lige fra gymnasium og erhvervsuddannelser til professionsuddannelser og universitet. I alt er der ca. 8000 studerende i byen. Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev grundlagt i 1836 for at give forsømte og vildledte drenge en chance for at få en ordentlig opvækst. Hvis de ikke hurtigt makkede ret, fik de dog tørre tæsk, og det virkede i nogle tilfælde. I beretningen for 1892 skriver forstanderen om en 15-årig, at han fortalte væmmelige Historier og sang liderlige Viser. Men én afstraffelse var ikke nok, så han fik én mere. Han har derefter opført sig upåklageligt, bemærker forstanderen. Flakkebjerg Opdragelsesanstalt lukkede i 1972. Bygningerne huser i dag Flakkebjerg Efterskole. 20-21
Togene snor sig på loftet Togene på loftet af Slagelse Station bugter sig forbi kopier af danske stationer og danske bygninger. Siden 1946 har Slagelse Model Jernbane Klub bygget på modeljernbanen. Men der er stadig masser at lave. Det røde DSB-tog kommer rullende ind på stationen og standser ved perronen. Telefonen ringer. - Det er Slaglille. Tog 905 modtaget og Tog 756 afsendes, siger Jakob Meng. Han lægger røret på. Kigger ned på kontrolapparatet foran sig og trykker først på to sorte knapper for at stille sporskifterne, så en gul og en grøn knap for at sætte signalerne og til sidst to blå knapper for at give toget strøm. Og langsomt begynder et tog på banen foran ham at sætte sig i bevægelse. I dag er det Jakob, som styrer al trafikken ud og ind af Slaglille Station. Det er en af i alt syv stationer på Slagelse Model Jernbane Klubs bane, som snor sig mellem loftbjælker, gipsplader og dørkarme allerøverst oppe under loftet på den virkelige Slagelse Station. Kopi af Slagelse - Det her er en jernbane, der skal efterligne noget af den danske bane. Bygningerne er kopier af virkelige bygninger, som ligger rundt omkring i Danmark. Men sporplanen, det er jo ikke fra den virkelige verden. Den er bygget efter, hvad vi har haft plads til heroppe, siger formand Allan Olsen. Togene kører over broer, langs med havet og forbi kopier af danske stationer. Slaglille Station er en kopi af Slagelse Station, men klubben kalder den Slaglille, fordi det ikke er en helt præcis kopi af originalen. Siden 1946 har modeltogsentusiasterne bygget på banen, som ved seneste opmåling havde cirka 800 meter spor, hvis alle sidespor tælles med. Men der bliver stadig bygget på banen, og medlemmerne mødes hver torsdag for at bygge på banen. - Der er altid noget at lave. Det er også det, der er fidusen ved det. En modeljernbane, der ikke kan bygges på, er ofte ikke særligt spændende. De fleste af os er her for at bygge, og fordi vi godt kan lide at gå og rumstere med det, siger Allan Olsen. Nørderi på det jævne Cirka en gang om måneden mødes modeljernbaneentusiasterne for at køre med togene. Når det sker, er Fakta om Slagelse Model Jernbane Klub Klubben og banen blev grundlagt i 1946. Banen er en såkaldt størrelse 0 (nul)-bane skala 1:45, hvilket er en skalastørrelse efter international betegnelse. Klubben kører 3-skinne drift analogt med 12 volt jævnspænding med sideliggende tredjeskinne. Klubben råder over mellem 100 og 150 tog med trækkraft og mellem 400 og 600 vogne. Klubben har cirka 50 medlemmer, hvoraf de 30 er passive medlemmer. Yngste medlem er 16 år og ældste er 74 år. alle syv stationer bemandet, og togene kører efter en fast køreplan for at undgå at trafikken sander til. Selv om Allan Olsen godt ved, at det for udefrakommende kan virke nørdet, så er klubbens medlemmer ikke blandt de mest nørdede modeltogsentusiaster. - Når jeg siger, at jeg er formand for en modeljernbaneklub, tænker de fleste jo nok deres. Nogen modeltogfolk er nørdede ud til fingerspidserne, men jeg synes ikke, vi er så slemme her. Hos os er det på et jævnt niveau. Vi er her for sjovs skyld, og vi hygger os med det, siger Allan Olsen. Læs mere her WWW 22-23
I kælderen ligger fordelingshatten fra Harry Potter sammen med afkogte dyreknogler, gift i små flasker, et kromosom og en brækklat. På førstesalen er der udstoppede dyr, garn, uld, pinde, tusser, lim og så er det også her, rotterne Carmen og Ronja har deres hjem. Vores fascinerende natur - med Slagelse Naturskole ud i det fri Lokalerne tilhører Slagelse Naturskole, og det er bestemt ikke en helt almindelig skole. Ja, faktisk er det sjældent, at lokalerne på Tjærebyvej fungerer som en skole overhovedet, for naturskolens undervisning foregår altid udenfor, der hvor det sker i naturen. For Tine Nord Raahauge, der er naturskoleleder, uddannet biolog og har en ph.d.-grad i kvartærzoologi, er der da heller ikke noget bedre sted at være. Sammen med naturskolens to naturvejledere brænder hun for at formidle naturens magi og muligheder til små og store borgere i Slagelse Kommune. - For at elske naturen skal man kende den, og for at kende den skal man med ud i den. Indlæring i naturen er stimulerende. Man har så mange sanser i spil hele tiden, og det kan være med til at gøre det interessant og vedkommende at lære. Jeg tror på, Naturskoleleder Tine Nord Raahauge at vi er med til at præsentere alt det fascinerende og fantastiske, som naturen rummer for børn og unge. Ja, indimellem også for de voksne, siger den passionerede leder. Super måde at lære på Hvert år har Slagelse Naturskole cirka 200 arrangementer for kommunens institutioner og skoler, og så er der også lige en række events for offentligheden. Temaerne varierer og hvert enkelt arrangement er tilpasset lige præcis den gruppe, som skal med ud i naturen. For de mindste i dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne handler det primært om at få læring kombineret med sjove og spændende oplevelser i det fri. For de større skolebørn begynder den faglige læring i højere grad at spille ind, og med de store teenagere handler det både om at gøre det interessant og samtidig fagligt udfordrende. Mikkel Hjortdrup Ledskov går på Stillinge Skole i 7. klasse, og han har sammen med sine klassekammerater brugt Slagelse Naturskole aktivt lige siden de begyndte i 0. klasse. - Vi har været der et par gange om året, og vi har altid haft det rigtig sjovt. Da vi var mindre, kan jeg huske, at vi lavede mad med ting fra naturen, og vi havde også et lille havbassin, hvor der var dyr fra bredden, som vi kunne røre ved og lære om. Nu hvor vi er lidt ældre, så dissekerer vi for eksempel fisk eller er på svampejagt. Det er en super måde at lære på. Man husker det lidt bedre, når man er ude i det og ser på tingene. For eksempel var svampejagten en del af et projekt, hvor vi arbejdede med svampe på skolen, kiggede i bøger og på nettet, og så fik vi lov at finde dem i naturen, da vi besøgte naturskolen, fortæller han. Mikkel Hjortdrup Ledskov Vigtigt samspil Som bindeled imellem teorien og det praktiske ser Tine Nord Raahauge også en vigtig opgave for naturskolen. Derfor er hun og medarbejderne også meget opmærksomme på samspillet med skolerne og institutionerne. - Vi fungerer gerne som vejledere. For eksempel kan det være, at der er behov for inspiration til, hvordan man tilrettelægger undervisningen som udeskole, eller det kan være, at vi kan lave et arrangement, der understøtter et emne, som de har arbejdet med i timerne eller i børnehaverne. Vi er meget fleksible og kreative, så vi kan altid finde på noget der er sjovt, spændende og lærerigt, fortæller hun. De skal overraskes og inspireres Et af de temaer, som har været en stor succes for mellemtrinnet, er for eksempel et Harry Potter rollespil, hvor eleverne hvirvles ind i det fantasifulde troldmandsunivers. De arbejder med trylleformularer, blander gift, spiller quidditch og møder en masse af de kendte figurer undervejs. - Der er ingen tvivl om, at vores arbejde med Harry Potter temaet er en favorit blandt de unge, men vi har også haft rigtig gode tilbagemeldinger på vores tema for overbygningen omkring Darwin, hvor de kommer til at arbejde med evolution samt darwinisme kontra kreationisme. Det handler mest om at fange dem med en anden tilgang, end de er vant til. De skal overraskes og inspireres, og det synes jeg faktisk, at vi er rigtig gode til, konstaterer Tine Nord Raahauge. Naturskolen er også for dig Slagelse Naturskole tilbyder også en række arrangementer for offentligheden. For eksempelture om geologi, snapseture i lokalområdet, eller heksetur til Sct. Hans. Du kan læse mere om Slagelse Naturskole og arrangementerne her WWW 24-25
Bolette Trier Nissen og Steffen Askou Nissen Når bølgen kalder Når det bliver varmere i vejret, og solen efterhånden tager magten, så begynder Bolette Trier Nissen og hendes mand Steffen Askou Nissen at spejde ud over havet. Ikke kun fordi det er et smukt syn, men simpelthen fordi bølgerne kalder. oplevelser med i bagagen, forklarer Steffen, og Bolette uddyber: - Det er ren hygge, og man kan selv bestemme om man vil være alene eller social, når man kommer til en ny havn. Vi møder pludselig folk i en anden kontekst, hvor vi er fælles om glæden ved at sejle, og det giver nye bekendtskaber. Båden skal i vandet, og årets mange sejlture kan snart begynde. I år er alt dog ikke, som det plejer, for udgangspunktet er et andet, end det hidtil har været. Suloclarik, deres Polar 29 motorbåd, skal ikke længere stævne ud fra Mullerup Havn, men er flyttet til Skælskør, for herfra at indtage de danske farvande så mange gange, som det overhovedet kan lade sig gøre i sæsonen. - Vi sejler så meget som muligt. Helst hver weekend, og vi håber på endnu flere småture nu, hvor vi har fået flyttet båden til Skælskør, og vi er tæt på Omø og Agersø. Vi er virkelig glade for de skønne oplevelser og pauser, vi får om bord. Det er simpelthen fantastisk, fortæller Bolette Trier Nissen, der ellers ikke altid har været vild med det maritime liv. - Da jeg i sin tid mødte Steffen, var jeg noget af det mindst maritime, man kan forestille sig. Jeg blev søsyg ved selv små sejlture, men nu havde jeg fundet en mand, som elskede livet som lystsejler, og hans betingelse for at flytte med mig fra Jylland til Sjælland var, at vi skulle have en båd. Fælles om glæden ved at sejle Og sådan blev det. Efter en periode i Jylland ville Bolette nemlig hjem til børn og børnebørn i Slagelse, og Steffen sagde farvel til sine jyske rødder. Der blev investeret i en 23 fods båd, men efter et par år blev det nødvendigt med en større model, og så kom Suloclarik ind i familien. De maritime oplevelser fik da også hurtigt hold i Bolette, der begyndte at nyde turene på vandet i lige så høj grad som sin mand. - Nu er vi vist lige vilde med at sejle og med hele stemningen omkring lystsejlads. Ud over vores weekendture, så tager vi altid to ugers sommerferie på havet, hvor vi besøger en masse forskellige danske havne. Det er en fantastisk måde at holde ferie på. Det er afslappende, samtidig med at vi får en masse Det skulle være Skælskør De nye bekendtskaber er også noget af det, de to lystsejlere ser frem til i Skælskør. Havnen har nemlig, ud over at være utrolig smuk, også ry for at være en hyggelig havn med et stærkt socialt fællesskab. - Generelt har Slagelse Kommune nogle rigtig gode havne, og det er en ideel kommune, hvis man har maritime interesser. Vi var dog ikke tvivl om, at vi gerne ville til Skælskør. Der er simpelthen så dejligt, og vi har hørt en masse gode ting om havnen. Jeg er sikker på, at vi får sejlet endnu mere nu, for Skælskør er også et perfekt udgangspunkt for ture til Bisserup, øerne, Korsør og Fyn. Hvis vi så samtidig får nogle hyggelige timer med de andre lystsejlere i havnen, så kan det ikke blive meget bedre, siger Bolette. Slagelse Kommune er derfor et godt sted, hvis man elsker det maritime liv. Med 180 kilometer kystlinje og 5 lystbådehavne er der masser af muligheder for fabelagtige oplevelser med vand. Slagelse Kommune er det perfekte udgangspunkt, hvis man elsker det maritime liv. 26-27
Til Vands Slagelse Dykning Lystfiskeri Lystfiskeri Vinterbadning Quistgårdsvej Strand er indrettet specielt til vinterbadere med badebro, toilet og omklædningsrum. Her holder Korsør Vinterbaderne til. WWW Roning Korsør Nor og Skælskør Nor er med sit rolige vand det perfekte sted for roning og kajak. Er du mere til det åbne hav er der direkte adgang til Storebælt. Korsør Roklub og Skelskør Roklub har tilsammen mere end 280 medlemmer. Windsurfing, kitesurfing og SUPsurfing Vinterbadning Korsør Roning Dykning Windsurfing, kitesurfing og SUPsurfing Hos Surferklubben i Korsør kan du prøve kræfter med alle tre former for surfing. Følg med i deres aktiviteter her WWW Havfiskeri Roning Skælskør Dykning Med 2 svømmehaller og 180 km kystlinje er der gode muligheder for at træne dykning. Slagelse Sportsdykkerklub og Korsør Frømandsklub tilbyder både dykning, dykkerture, UV rugby og UV jagt. Lystfiskeri Mulighederne er mange. Nogle steder kræver, at du er medlem af Slagelse Sportsfiskerforening eller Korsør Lystfiskerforening. Vælg mellem Tude Å, Tystrup Sø, Tissø, Gudum Å, Vårby Å, Studentersøen i Slagelse Lystskov eller havfiskeri. Agersø Bisserup Omø Havfiskeri 28-29
Skælskør Agersø Til vands Fakta om lystbådehavnene Korsør Lystbådehavn Dybde: 2,6 meter Faciliteter: bad, toilet, gratis trådløst internet, restaurant, kranfaciliteter og mulighed for at tanke diesel, containere til affald, legeplads, grillplads, el og vand, indkøb Bådplads: 450 bådpladser Skælskør Lystbådehavn Dybde: 3 meter Faciliteter: Bad, toilet, handicaptoilet, gratis internet, el og vand, grillplads, indkøb Bådplads: 140 bådpladser, pt ingen ledige pladser Bisserup Omø Lystbådehavn Dybde: 2,8 meter Faciliteter: bad, toilet, møntvask, gratis internet, containere til affald, opvask, el og vand, mulighed for at tanke benzin og diesel, gas, grillplads, slæbested Bådplads: 75 ledige bådpladser Agersø Lystbådehavn Dybde: 2,8 meter Faciliteter: bad, toilet og gratis trådløst internet, legeplads, mulighed for at tanke benzin og diesel, el og vand, gas, trailerrampe, cykeludlejning Bådplads: ca. 45 fastliggere og plads til ca. 100 gæstesejlere afhængigt af størrelse Bisserup Lystbådehavn Dybde: 2,0 meter Faciliteter: bad, toilet, el, gas, grillplads, kiosk, legeplads, telefon, opvask, restaurant, supermarked, stationær kran, trailerrampe Bådplads: 57 bådpladser Korsør Bisserup Læs mere her WWW Skælskør 30-31
Lokalråd får tingene til at ske Bor man i et af de mange små bysamfund, så er det mange steder lokalrådene, som får tingene til at ske. Slagelse.nu har besøgt Bisserup Byting og Boelslunde Lokalråd. Man bliver næsten høj af det Vil man gerne have flere unge til byen, så må man gøre noget selv. Ud fra den devise tog borgerne i Slagelse Kommunes sydligste by Bisserup selv initiativ til at bygge en mulitisportsbane. - Stort set alle har bakket op. Der var fire fridage, hvor vi arbejdede, og der var vi 50 mennesker, som leverede 742 hårde arbejdstimer. Vi havde en bobcat, og det var unge og gamle som skovlede og arbejdede, siger Finn Svantesson. Han er medlem af Bisserup Byting og sammen med en anden Bisserupborger, Vivi Guldagger, er han en af hovedkræfterne bag multisportsbanen. Deres arbejde resulterede i, at børnene i Bisserup i august 2013 kunne tage multisportsbanen i brug. - Hele projektet er lavet i bytingets navn. Det er en officiel forening, som vi kan referere til, når vi søger midler hos fonde og i kommunen. Som enkeltpersoner ville vi ikke have en chance, siger Finn Svantesson. Bytinget er Bisserups lokalråd, som samler borgerne i den lille by og arrangerer alt fra viseaftner til fællesspisning og alle de andre arrangementer, som gør Bisserup til et godt sted at bo. Tennisbane er på vej - Bytinget skaber et sammenhold i byen, og bytinget tager en masse initiativer. Det er med til at skabe sammenhold - ellers ville der ikke være nogen sammenhængskraft, og så ville Bisserup ikke være noget attraktivt sted at bo, siger formand Vagn Andersen. Det koster tid og anstrengelser både når man vil have en multisportsbane, og når man skal arrangere Sankt Hans eller havnefest - men det er alt arbejdet værd. - Jeg ofrer meget tid på bytinget, men jeg får også meget igen ved at deltage. Det er jo sjovt at være med til at arrangere et loppemarked og så bagefter stå og sige: Vi gjorde det. Når det lykkes, bliver man næsten høj af det, siger formanden. Multisportsbanen indeholder en streetfodboldbane, en skaterbane og en cykelbane. Men den er ikke færdig endnu. Næste punkt er en tennisbane. - Tennisklubben er stiftet, og der bliver arbejdet hårdt på at skrabe penge sammen til banen, slutter Finn Svantesson. Lokalrådet betyder en del for byen Børnene jublede i juni 2013, da den røde snor til en helt ny legeplads blev klippet over i Boeslunde. Men det var ikke kun børnene, der var glade. Også byens lokalråd var godt tilfredse, for det var kulminationen på flere års arbejde. - Der har da været perioder, hvor vi har tænkt, hvad bliver det her til, og bliver det i det hele taget til noget. Men det gør det selvfølgelig endnu bedre, når vi så kan se, at den bliver brugt, siger formand for Boeslunde Lokalråd, Leo Thonesen. Legepladsen ligger på kommunal jord ved den lokale sportshal. Kommunen har støttet anlæggelsen af legepladsen, men lokalrådet har også selv måttet skaffe en del af pengene. Det har taget lang tid, men det har været det hele værd. - Vi har jo også hygget os i lokalrådet samtidig med, at vi har arbejdet på at få bygget legepladsen. Vi drikker en kop kaffe og snakker med hinanden, når vi har møder, og vi har det jo godt sammen, siger Jens Klindt, kasserer og tidligere formand. Asfaltbal til efteråret Legepladsen er det mest synlige resultat, som de engagerede Boeslunde-borgere har skabt gennem deres lokalråd. Men lokalrådet er også primus motor bag mange andre arrangementer i byen. Blandt andet sodavandsdiskoteker, Leo Thonesen og Jens Klindt loppemarked og den årlige Sankt Hans Fest - og ofte i samarbejde med byens andre foreninger. - Lokalrådet betyder en del for byen. Vi har et godt sammenhold, men et lokalråd er også med til at sætte gang i nogle ting. Legepladsen var nok ikke blevet til noget, hvis det ikke var for lokalrådet, siger Leo Thonesen. De er begge glade for at se, at der er taget godt imod legepladsen, og de er allerede begyndt at tænke på, hvordan den kan udvides. Men næste store projekt er et asfaltbal. - Vi går og snakker om at lave en lidt større fest til efteråret. Et asfaltbal. Men det er stadig på planlægningsstadiet, så vi ved ikke helt endnu, hvad det bliver til, siger Jens Klindt. Vivi Guldagger, Finn Svantesson og Vagn Andersen 32-33
Vikingerne kommer Hvis du hører til en af de mange, der er vilde med golf, er Slagelse Kommune et godt sted at bo. Vi har nemlig to helt unikke golfbaner med i alt 63 huller til rådighed! Slagelse.nu har spurgt de to golfbosser, hvad det er, der gør golf til en god historie i Slagelse. Det var godt nok lidt koldt, gråt og blæsende, den dag i april, hvor magasinets udsendte besøgte Korsør Golfklub for at lave dette interview. Men det skulle åbenbart ikke afholde ganske mange golfere fra at fordrive 4-5 timer på det sted, de angiveligt holder allermest af, nemlig golfbanen. For selv på sådan en lidt trist dag i starten af golfsæsonen vrimlede det med farverigt, men dog snusfornuftigt, påklædte mænd og kvinder i alle aldre. Det var også her, jeg havde sat de daglige ledere fra de to lokale golfbaner i stævne: Brian Amossen fra Trelleborg Golfklub i udkanten af Slagelse og Jan Nielsen fra Korsør Golfklub, der ligger i den gamle Tårnborg Park i den nordlige del af Korsør. Deres påklædning var nu ikke udpræget farverig, men kedelige er de to golfbosser bestemt ikke - og vi fik en god snak om, hvorfor Slagelse Kommune er særlig attraktiv, når man gerne vil spille golf! Vi samarbejder - Vi samarbejder om tingene i vores golfklubber. Det betyder blandt andet, at medlemmerne i begge klubber frit kan vælge, hvilken af de fem courses (baner, red.), de har lyst til at spille på lige netop den dag, fortæller Brian Amossen fra Trelleborg Golfklub. - Vi kan mærke, at der stille og roligt er ved at blive opbygget en stemning af, at man spiller golf sammen på tværs af klubberne... og ikke nødvendigvis, at man spiller i den ene eller den anden klub. - Ja, det giver mange flere muligheder for klubbernes medlemmer, at vi kan samarbejde. Og det er altså det, det handler om, supplerer Jan Nielsen fra Korsør Golfklub. Samarbejdet ses også flere andre steder i de to klubber. Blandt andet arbejder de to greenkeeper-stabe sammen om indkøb, trænerne er begyndt at understøtte hinanden på tværs af klubberne, blandt andet i forhold til juniorudviklingen, og man kigger også på muligheden for at lave fælles markedsføring, senest i forbindelse med rejsemessen i Bella Centret. I bund og grund fordi alt andet synes Golf for alle i Slagelse Kommune Golf er også naturoplevelser Korsør Golfklub, udslag fra hul 6 Brian Amossen, Trelleborg Golfklub (tv.) og Jan Nielsen, Korsør Golfklub (th.) >> 34-35
at være irrationelt - især i disse år, hvor golfklubber i hele landet er økonomisk trængte. Begge klubber har tidligere været konkurstruede, men ved at tilpasse sig den økonomiske virkelighed, har man knækket kurven, så der igen er vækst og optimisme at spore både i Slagelse og Korsør. God service - Medlemmerne skal opleve, at de får god service, lige fra de møder klubben første gang, fortæller Brian Amossen. - De skal føle sig godt modtaget, hvad enten de er medlemmer eller gæster. Sådan er det i begge klubber, der i øvrigt også gør meget for at tiltrække og fastholde nye medlemmer. - Vi prøver at rekruttere nye medlemmer, bl.a. ved at holde åbent hus nogle gange om året, og vi er ved at opbygge et ambassadørnetværk af medlemmer, der skal være med til at sælge klubben, fortæller Jan Nielsen. - Og vi gør meget for, at de nye medlemmer føler sig velkomne, blandt andet kan de få tildelt en mentor, der hjælper dem på vej i starten, de kan deltage i fællestræning med andre begyndere, og de kan deltage i vores begynderturneringer, slutter Jan Nielsen. - Ja, og så snart man føler sig klar, kan man jo være med i en af de mange klubber i klubben og opnå en masse gode oplevelser i fællesskab med andre, tilføjer Brian Amossen. Fællesskab som faktor Netop det sociale liv i golfklubben er vigtigt for rigtig mange golfspillere. Derfor er en meget stor andel af medlemmerne aktive i de lidt mindre fællesskaber i klubberne. Der er bl.a. mande- og dameklubber, seniorklubber og ligtoget, der er en selvironisk benævnelse for de allerældste. Der er også aktiviteter for de yngste, for singler og for hele familien. Klubturneringer og en årligt tilbagevendende festuge er også med til at skabe liv og sammenhold for medlemmerne. Og endelig er der, som noget af det vigtigste, hul 19, der er kælenavnet for golfcaféen. For sådan en hører sig til, når begejstringen efter en god runde skal fejres - eller frustrationerne skal druknes. Derfor har begge klubber en populær café, der binder det sportslige sammen med det hyggelige. Ikke kun golf Selv om man ikke spiller golf, er begge klubber alligevel et besøg værd. I Korsør ligger golfbanen lige ved Comwell Golf & Spa Hotel, og i Slagelse er Vilcon Golfhotel nærmeste nabo. Derfor lægger mange gæster vejen forbi de naturskønne golfområder, hvor der er udlagt stier rundt på banerne. Her finder man også løbere, bmx-cyklister og helt almindelige hundeluftere. Det er ikke så mærkeligt, for der er altid noget at se på, hvad enten det er golfspillere, rådyr eller flotte kig ud over landskabet. - Vi bliver også meget brugt af firmaer, der afholder forskellige slags arrangementer i klubberne. Vi kan give erhvervslivet rigtig gode oplevelser, hvad enten de vil lave store firmaturneringer med flere hundrede deltagere eller teambuilding for nogle få medarbejdere, slutter Jan Nielsen. Slagelse Trelleborg Golfklub, Slagelse Etableret i 2004 Faciliteter - 18 hullers international golfbane - 9 hullers golfbane / Pay & Play - Par 3 bane / Pay & Play - Drivingrange m. gratis bolde - Indspilsgreen - Puttinggreens - 2 pro-trænere - Restaurant - Café - Pro Shop - Møde- og konferencelokaler - Hotel (Vilcon) Bestyrelsesformand: Jens Vadmand Manager: Brian Amossen Indskud: 0 kr. Korsør Golfklub, Korsør Etableret i 1964 Faciliteter - 18 hullers charmerende parkbane - 9 hullers golfbane / Pay & Play - Drivingrange m. gratis bolde - Indspilsgreen - Puttinggreens - Hal til indendørs træning - 2 pro-trænere - Café - Pro Shop - Mødelokale - Golf- og Spahotel (Comwell) Bestyrelsesformand: Ove Thorndal Poulsen Daglig leder/pro: Jan Nielsen Indskud: 0 kr. Korsør Så jo, golf er for alle! WWW Trelleborg Golfklubs hjemmeside WWW Korsør Golfklubs hjemmeside Trelleborg Golfklub 36-37
Motionsoaser M M M M M M M 38-39