Gladsaxe Kommunes Handicappolitik Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri-Social og Handicapafdelingen 18. august

Relaterede dokumenter
gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Forslag. Handicappolitik

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.

Forslag. Handicappolitik

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Handicappolitik

Indledning. FN s definition på et handicap

Retur til index. Handicappolitik

Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

Plan for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Handicappolitik for Fanø Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

HANDICAP- POLITIK 2019

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Handicappolitik Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Samsø Kommunes Handicappolitik. Samsø Kommune - vi gør det sammen

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Handicappolitik for. Glostrup Kommune

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Det gode og aktive hverdagsliv

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Handicappolitik

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Handicappolitik. (udkast)

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

HANDICAPPOLITIK

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Sammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

H a n d i c a p p o l i t i k

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik Ishøj Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Retningslinjer for brugerindflydelse

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicaprådets Handleplan

HANDICAPPOLITIK

Udkast til ny handicappolitik

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik Med plads til alle

Lige muligheder for alle

Temaplan for psykisk sundhed

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Handicappolitik for Fanø Kommune

Plan 2020 handicapområdet for voksne

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Handicappolitik 5. marts 2012

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

Introduktion til kvalitetsstandarder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Temadag Handicaprådet. Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

HANDICAPPOLITIK

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

Handicap- og psykiatripolitik

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Psykiatri- og misbrugspolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Udkast til ny handicappolitik

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Kolding Kommunes handicappolitik

Handicapbegrebet i dag

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Handicappolitik - udkast

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Transkript:

Gladsaxe Kommunes Handicappolitik 2010 2013 Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri-Social og Handicapafdelingen 18. august 201017. juni 2015 1

Forord I Gladsaxe Kommune har vi tradition for at være på forkant med udviklingen - ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og pårørendebestyrelser, kvalitetsstandarder og handicapråd, længe før det blev lovbestemt. Jeg er derfor stolt over at kunne præsentere den nye udgave af Gladsaxe Kommunes handicappolitik. Den er blevet til i en god dialog med Handicaprådet. Handicappolitikkens vision er, at Gladsaxe kommune skaber rammer for, at børn, unge og voksne med handicap kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Konkret har vi i politikken fokus på, både hvordan den enkelte kan udnytte sine egne ressourcer og på, hvordan vi kan ændre og tilpasse rammerne, så mennesker med handicap får mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet på lige fod med andre. Handicappolitikken samler op på de forskellige tiltag som Gladsaxe Kommune har gjort tidligere på handicapområdet, og den sætter samtidig rammerne for arbejdet på området i de kommende år. Handicapområdet i Gladsaxe Kommune er i disse år inde i en rivende udvikling, og vi er i gang med at implementere en helt ny tilgang til området, nemlig det rehabiliterende perspektiv. Med denne nytænkning af arbejdet vil vi i fremtiden fokusere på det borgeren kan, og ikke så meget på hvad borgeren eventuelt skal kompenseres for. Kort sagt et fokus på at udvikle og vedligeholde opbygge borgerens evner, i stedet for at fokusere på det borgeren ikke kan. For at sikre at handicappolitikken gøres tilgængelig for alle, vil vi udarbejde en forkortet og særlig læsevenlig udgave af politikken. Både handicappolitikken og den forkortede udgave kan findes på kommunens hjemmeside. Den kan også fås i papirudgave ved henvendelse til Psykiatri- og Handicapafdelingen. Gladsaxe Kommunes handicappolitik skal afspejle samfunds- og teknologiudviklingen. Derfor skal politikken evalueres i 2013. I næste version af handicappolitikken vil vi foretage en systematisk opfølgning af de konkrete initiativer, der er beskrevet i politikken, så vi kan se, hvor langt vi er nået. Jeg tror, at vi med denne handicappolitik kan styrke fundamentet for vores arbejde på området i de kommende år. Med venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester 2

24.1. Indledning Denne anden udgave af Gladsaxe Kommunes handicappolitik er blevet til som resultat af evalueringen af kommunens første handicappolitik fra 2008. Formålet med Gladsaxe Kommunes handicappolitik er, i overensstemmelse med FN s Handicapkonvention, at skabe en fælles og overordnet ramme for kommunens tilbud til handicappede børn, unge og voksne med udgangspunkt i, den enkelte borgers behov og formåen. Handicappolitikken skal fungere som et redskab til og en ledetråd for både politikere, de kommunale forvaltninger samt borgere i kommunen i forhold til at løse de særlige problemer, der opstår for mennesker med handicap. Handicappolitikken fastlægger målene for Gladsaxe Kommunes indsats og tilbud på området, og skal fungere som et redskab til og en ledetråd for både politikere, de kommunale forvaltninger samt borgere i kommunen i forhold til at løse de særlige problemer, der opstår for mennesker med handicap. og revideres hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget. Gladsaxe Kommunes handicappolitik beskriver indledningsvis den vision, der helt overordnet er retningsgivende for kommunens indsats. Derefter formuleres fem værdier, som har afgørende betydning i forhold til at leve op til den formulerede vision. På baggrund af visionen og de fem værdier er der formuleret mere konkrete målsætninger, som Gladsaxe Kommune, i kraft af denne politik, forpligter sig til at leve op til. Handicappolitikkens vision, værdier og målsætninger er udmøntet i konkrete bud på vigtige indsatsområder og metoder i henholdsvis Vision & Plan 2020 på det psykosociale område, og den kommende 2020 plan på handicapområdet som forventes politisk godkendt ultimo 2010. Disse to planer kommer blandt andet med beskrivelser af visioner for forskellige livsområder, bud på hvad der vil være vigtigt i de kommende år, samt anbefalinger til, hvordan arbejdet med implementering af planerne kan påbegyndes i 2010 2012. Det er desuden forventningen, at handicappolitikkens vision, værdier og målsætninger vil kunne aflæses i de fremtidige initiativer, planer og politikker på de forskellige politiske udvalgs sektorområder som kultur- og fritidsområdet, skoleområdet, arbejdsmarkedsområdet samt trafik- og teknikområdet. 25.2. Vision Vision for Gladsaxe kommunes handicappolitik: Gladsaxe kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med handicap kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Alle borgere i Gladsaxe Kommune skal således have de samme muligheder for at bidrage til og deltage i samfundslivet, og ligesom alle andre mennesker har nogle ressourcer hos dem selv eller i deres netværk, er kommunens udgangspunkt, at også borgere med handicap har ressourcer og netværk, de kan benytte for at kunne deltage i samfundslivet. For at leve op til visionen skal Gladsaxe kommune skabe gode og udviklende rammer for borgere med handicap. De rammer skal gøre det muligt for den enkelte at udnytte egne re s- sourcer, tage ansvar for eget liv, og leve med en så høj grad af selvbestemmelse som muligt. For at virkeliggøre visionen skal Gladsaxe Kommune aktivt og bredt formidle handicappolitikken, herunder søge at sikre forståelse hos kommunens borgere for handicappedes vilkår. Gladsaxe Kommune og dens ansatte skal i mødet med borgerne skabe synlighed omkring handicappolitikken. Et møde, der i et større perspektiv, skal medvirke til at skabe en generel forståelse for handicappedes vilkår i samfundet. 3

26.3. Begrebsafklaring Begrebet handicap er centralt i handicappolitikken. Det svarer til det engelske disability, som anvendes internationalt af bl.a. FN og bruges synonymt med betegnelsen nedsat funktionsevne i bl.a. Lov om Social Service. FN vedtog en international handicapkonvention 13. december 2006, som Danmark ratificerede den 23. august 2009. I handicapkonventionen defineres målgruppen for konventionen med følgende ord: Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Definitionen understreger, at mulighederne for, at personer med handicap kan leve på lige fod med andre, er afhængig af omgivelserne. Derfor er fokus i denne handicappolitik omgivelsernes samspil med den enkelte. Gladsaxe Kommunes handicappolitik handler derfor ikke kun om, hvordan den enkelte kan få hjælp til at leve med sit handicap, i form af fx kronisk sygdom, nedsatte kognitive evner, bevæge- og sansehandicap. Handicappolitikken skal også handle om, hvordan vi bør indrette samfundet, så personer med handicap kan deltage på lige fod med andre. Det handler med andre ord om betingelserne for inklusion, som forudsætter, at samfundet og andre borgere tager imod og er åbne over for personer med handicap fx på arbejdsmarkedet og i politiske og kulturelle foreninger. Fælles for den måde Gladsaxe Kommune arbejder med personer med handicap er det habiliterende og reha- biliterende perspektiv. Rehabilitering er: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces me l- lem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvid- bog om rehabilitering) Hvor rehabilitering ikke giver mening, eller hvor rehabilitering er sket, arbejdes der ud fra et habiliterende princip med fokus på at vedligeholde borgerens funktionsevner, så borgeren kan opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,2 cm 27.4. Værdier og målsætninger Visionen for Gladsaxe Kommunes handicappolitik er understøttet af fem værdier. Værdierne konkretiserer, hvordan kommunen vil leve op til visionen. Værdierne er fælles sigtelinjer, som alle ledere og medarbejdere i Gladsaxe Kommune skal arbejde ud fra. Værdierne tager ligesom visionen udgangspunkt i, at borgeren skal kunne deltage i samfundslivet på egne vilkår. Dette kræver, at kommunen giver tilbud om den rette hjælp til det, som den enkelte borger ikke kan, og at hjælpen udgør den nødvendige og tilstrækkelige støtte til borgeren til at overkomme sit handicap med brug af egne ressourcer. Værdierne er præsenteret i figuren nedenfor og uddybes derefter. 4

Familien og det øvrige netværk er en vigtig del af det enkelte menneskes samlede ressourcer Gladsaxe Kommune lægger vægt på, at det er godt for mennesker at deltage i sociale sammenhænge såvel i arbejdslivet, i fritiden og i familielivet. Derfor sættes der fokus på at fastholde, genskabe og udvikle netværket omkring den enkelte. Familie og netværk er en væsentlig ressource for det enkelte menneske, som det er vigtigt at gøre brug af. Derfor er familien og netværket omkring den enkelte vigtige samarbejdspartnere for kommunen, og de inddrages i det omfang, den voksne borger ønsker det. Familien kan inddrages bl.a. i forhold til at afdække behovet for hjælp og til at finde det rigtige tilbud. I forhold til børn og unge under 18 år er familien en uundværlig samarbejdspartner. Gladsaxe kommune lægger vægt på værdien af familie og netværk. Derfor udvikles der lokale løsninger på de problemer, som børn, unge og voksne med handicap oplever. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at oprette tilbud i nærmiljøet, tilbyder kommunen alternative løsninger. Mål: For at styrke netværket omkring den enkelte tilbyder Gladsaxe Kommune som udgangspunkt lokale løsninger for børn, unge og voksne med handicap. Alle børn, unge og voksne har ressourcer og skal have mulighed for at udvikle sig og lære gennem hele livet 5

Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i, at alle mennesker børn, unge og voksne har ressourcer, og at målet med enhver form for hjælp er, at disse ressourcer skal anvendes til gavn for den enkelte selv, og for familie og samfund. Alle mennesker kan udvikle sig og lære. Gladsaxe Kommune støtter den enkeltes udviklingsproces og læring og tilbyder muligheder for, at alle gennem hele livet kan fortsætte med at lære og udvikle sig med udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte har. Derfor tilpasser Gladsaxe Kommune kommunikationen med brugerne evt. ved brug af tolk. For at mennesker med handicap skal have mulighed for at udvikle sig og lære, skal det offentlige rum være tilgængeligt, herunder offentlige transportmidler, skoler, daginstitutioner, offentlige arbejdspladser, hjemmesider, kulturelle tilbud og idrætsfaciliteter. Mål: Gladsaxe Kommune skaber gode rammer for læring, uddannelse, beskæftigelse og kompetenceudvikling for personer med handicap. Gladsaxe Kommune fremmer tilgængeligheden. Børn, unge og voksne har forskellige ønsker og behov Gladsaxe Kommune tager udgangspunkt i, at alle mennesker børn, unge og voksne har forskellige ønsker og behov, og at vi hver især ved, hvad der er bedst i forhold til vores eget liv. Derfor ydes en individuel tilrettelagt indsats overfor børn, unge og voksne med handicap. Tilbud og støtte skal i videst muligt omfang indrettes efter den enkeltes ressourcer og behov, og med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse. Om muligt skal der være en bred vifte af valgmuligheder, så den enkelte kan følge sine ønsker og behov, og således også har mulighed for at deltage i aktiviteter, der ikke er særligt målrettede til mennesker med handicap. Mål: Gladsaxe Kommune yder individuel hjælp og støtte til børn, unge og voksne med handicap. Hjælp og støtte skal være koordineret og af høj faglig kvalitet. Gladsaxe Kommune sikrer, at børn, unge og voksne med handicap oplever, at der er sammenhæng mellem de forskellige tilbud, den enkelte modtager. Det betyder, at den enkelte voksne eller familie oplever en smidig og koordineret indsats. Både ledere og personale i Gladsaxe Kommunes tilbud til børn, unge og voksne med handicap yder en indsats af høj faglig kvalitet. Derfor er der fokus på kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling af tilbuddene. Også derfor indgår Gladsaxe Kommune i samarbejde med andre kommuner om udviklingen på handicapområdet. Mål: Gladsaxe Kommune sikrer, at kommunens indsats er helhedsorienteret, smidig og koordineret, og at den enkelte voksne og familie oplever det som sådan. Gladsaxe Kommune yder hjælp og støtte af høj faglig kvalitet til børn, unge og voksne med handicap. 6

Et rehabiliterende og habiliterende perspektiv over for mennesker med handicap skal hjælpe den enkel- te til at leve så selvstændigt liv som muligt. Gladsaxe Kommune møder børn, unge og voksne med en forståelse for den enkeltes liv og handlemuligheder. Det betyder, at kommunens medarbejdere arbejder ud fra en rehabiliterende og habiliterende tankegang, som skal sikre at den enkelte oplever at blive inddraget i en målrettet ind- sats. Denne indsats tilrettelægges med henblik på at give det enkelte menneske, med handi- cap, mulighed for at kunne leve så godt som muligt. For at opnå de bedste resultater anvender Gladsaxe Kommunes personale altid den nyeste forskning, og tager udgangspunkt i en meningsfuld og sammenhængende proces. Det betyder blandt andet at det enkelte menneske barn, unge eller voksne oplever at være omdrejningspunkt for hele indsatsen, og altid er med til at definere mål og behov. Mål: Gladsaxe Kommune lægger vægt på et rehabiliterende perspektiv over for børn, unge og voksne med handicap, så den enkelte kan leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. 7

28.5. Rammen for Gladsaxe kommunes handicappolitik Gladsaxes kommunes handicappolitik er en konkretisering af Byrådets Kommunestrategi hvad angår handicappedes vilkår. Kommunestrategi Gladsaxe Kommune skaber rammer for at borgere med nedsat funktionsevne kan deltage i samfundslivet på egne vilkår. Fleksible tilbud der passer borgerne Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde, og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal dog tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages når det er relevant. Rehabiliterende indsats Der lægges vægt på en rehabiliterende indsats over for handicappede og sindslidende, med det formål, at borgerne kan leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt på lige vilkår med andre. Det er særligt væsentligt at have fokus på sundhed og motion for disse borgere. Høj kvalitet i botilbud Gladsaxe Kommune har en række sociale bo- og dagtilbud til handicappede og sindslidende, der benyttes af borgere fra både Gladsaxe og andre kommuner. Tilbuddene skal være af høj kvalitet. Bo- og dagtilbuddene skal med et udviklende perspektiv løbende tilpasses borgernes behov og ønsker. Ikke mindst bofællesskaber vil fremover indgå i viften af tilbud. En brugerundersøgelse i 2008 viste gennemgående en høj grad af tilfredshed. Kvaliteten af de lokale bo- og dagtilbud skal udvikles for at tilgodese flere borgeres behov. Misbrugere Gladsaxe Kommune behandler borgere med afhængighed af alkohol og stoffer lokalt. Behandlingen skal være baseret på bedste viden og være helhedsorienteret. Der iværksættes en stærk social- og sundhedsfaglig indsats med fokus på borgerens individuelle behov og ressourcer med vægt på en integreret beskæftigelsesrettet indsats for alle borgere, hvor det er relevant. Informationsindsatsen om Rusmiddelcentret øges. Screening for psykiatriske lidelser Alle borgere som søger hjælp til en afhængighedsproblematik tilbydes screening for psykiatriske lidelser, og om nødvendigt en integreret behandling for dobbeltbelastning; misbrug og psykiatrisk lidelse. Der arbejdes med en indsats på tværs af hele kommunen, og indsatsen samles i en samlet plan for borgeren. Kommunestrategien beskæftiger sig endvidere konkret med handicappedes vilkår under de enkelte serviceområder. HandicapPpolitikken skal desuden ses i sammenhæng med kommunes øvrige politikker herunder Den sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitikken, Sundhedspolitikken og Kvalitetsstan- darder for voksne med særlige behov. 8

Gladsaxe kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i principperne om kompensation, sektoransvarlighed, solidaritet og ligebehandling samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Politikken følger ligeledes principperne i FN s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination samt accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed. Handicappolitikken skal ses i sammenhæng med kommunes politikker herunder Den sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitikken, Sundhedspolitikken og Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov. Handicappolitikkens områder breder sig over mange forskellige lovgivningsområder. Tilbuddene til borgere med behov for omfattende støtte ligger inden for Lov om Social Service, Folkeskoleloven, Lov om specialundervisning for voksne samt Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov mens tiltag, der har betydning for handicappede med behov for mindre omfattende støtte, i praksis ligger inden for stort set alle tænkelige lovområder med betydning for den kommunale sektor. 29.6. Handicappolitikkens målgruppe Handicappolitikken omfatter personer med handicap, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk handicap. Ud over Handicappolitikkens handleområde er der også fastlagt en række politiske målsætninger, kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser særligt for ældre borgere. Definitionen betyder, at handicappolitikken har en meget bred målgruppe, hvis behov er meget forskelligartede. Nogle har behov for meget omfattende støtte, mens andre primært har behov for, at rammebetingelserne (eks. tilgængelighed) er i orden. 30.7. Opfølgning på handicappolitikken Gladsaxe Kommunes handicappolitik evalueres i 2013 med henblik på at et nyt Byråd evaluerer Kommunestrategien i 2014. revideres efter behov. Ønsker om revision kan ske på initiativ fra Byrådet, Byrådets stående udvalg,eller Handicaprådet og den kommunale forvaltning. Brugertilfredshedsundersøgelserne på Gladsaxe Kommunes sociale tilbud til voksne med handicap som skal foretages i begyndelsen af 2012, skal tage udgangspunkt i handicappolitikkens værdier, målsætninger og konkrete initiativer. Undersøgelserne vil blive tilpassest mål- gruppen. Handicappolitikken vil derudover løbende indgå i Gladsaxe Kommunes tilfreds- hedsundersøgelser, hvor det er relevant. 31.8. Processen bag Gladsaxe Kommunes handicappolitik Gladsaxe Kommunes handicappolitik er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe med deltagere fra alle kommunens forvaltninger samt en repræsentant for de tværgående centre. og bliver revideret hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget. Revideringen af handicappolitikken er forankret i PsykiatriSocial- og Handicapafdelingen. Arbejdsgruppens brede sammensætning afspejler, at selvom Gladsaxe Kommune har en PsykiatriSocial- og Handicapafdeling, så er tilbud til handicappede og udviklingstiltag relevant for alle kommunens forvaltninger. Gladsaxe Kommunes handicappolitik er godkendt efter høring i Handicaprådet, andre rele- 9 Formateret: Brødtekst, Højre: 0,49 cm, Linjeafstand: Flere linjer 1 li

vante råd, brugerorganisationerne og de politiske fagudvalg. 1 0