Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62 % i forhold til stalde med drænet gulv og fuldspaltegulv. Lugt fra stald Ingen statistisk sikre forskelle mellem forskellige staldsystemer. Støv Emission af miljøfremmede stoffer Ukendt. Formentlig ingen forskel. Energi og ressourceforbrug Arbejdsmiljø Smitterisiko Dyrevelfærd Delvist fast gulv har et lavere energiforbrug til varme end fuldspaltegulv, henholdsvis 2-4 kwh pr. produceret gris mod 8-10 kwh ved fuldspaltegulv. Delvist fast gulv medfører et lavere indhold af bl.a. ammoniak i staldluften end fuldspaltegulv. Risikoen for svineri i stien er højere ved delvist fast gulv. Dette vil formentligt øge risikoen for smitte mellem dyrene. Effekten er ikke dokumenteret. Fast gulv i lejearealet giver mulighed for at anvende visse typer af rodebeskæftigelsesmaterialer som f.eks. halm, der ikke kan anvendes i fulddrænede gulve. Affald og spildevand Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Delvist fast gulv medfører øget mængde kvælstof til lager og mark. Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Merenergiforbrug til varme ved fuldspaltegulv i forhold til toklimastalde med delvist fast gulv. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk
Kort beskrivelse af teknologien Ifølge dansk lovgivning skal alle nye smågrisestalde indrettes med minimum 50 % fast eller drænet gulv eller en kombination heraf [1]. Drænet gulv må maksimalt have et åbningsareal på 10 %. Derudover skal det bemærkes, at indtil 1. juli 2015 må eksisterende stalde med fuldspaltegulv fortsat anvendes. De mest udbredte gulvtyper i 2010 er delvist fast gulv og fuldspaltegulv, se figur 1. Det skal dog bemærkes, at inden for de nævnte lovkrav findes der i praksis flere kombinationer af spaltegulv med fast eller drænet gulv. I relation til dyreværnslovgivningen er fast gulv og drænet gulv ligestillet [1]. I den daglige drift er der meget stor forskel på klimastyringen i smågrisestalde indrettet med delvist fast gulv og fuldspaltegulv. Smågrisestalde med delvist spaltegulv er indrettet med toklimahuler, hvilket betyder, at grisenes lejeareal er overdækket, og at der typisk er en betydelig overtemperatur på 6-8 C målt umiddelbart under overdækningen. I det faste gulv under toklimahulen er der nedstøbt varmeslanger, og der tilsættes typisk varme de tre første uger, grisene er i stalden. I denne staldtype er 22-24 C en passende staldtemperatur ved indsættelse, hvorefter temperaturen trappes løbende ned over de næste 8 uger til omkring 18 C. I stalde med fuldspaltegulv er der ingen overdækning. Staldtemperaturen ved indsættelse af grisene er derfor normalt 28-30 C, som derefter trappes ned til omkring 22 C. Tilsigtet effekt Smågrisestalde med delvist fast gulv og toklimahuler kan som illustreret i figur 1 reducere lugt- og ammoniakemissionen som følge af: Reduceret gylleoverflade Lavere staldtemperatur og dermed også lavere gylletemperatur Ingen gyllekumme under grisenes lejeareal, hvorved grisenes varmeproduktion ikke medvirker til dels at skabe høje lufthastigheder i gyllekummen dels skabe en ekstra opvarmning af gyllen. Figur 1. Øverst vises skitser af de typiske luftstrømme i smågrisestalde med henholdsvis delvist fast gulv i lejearealet til venstre og fuldspaltegulv til højre. Nederst vises billeder af de to staldtyper. I forbindelse med forskellige afprøvninger er der foretaget målinger af ammoniakfordampningen ved delvist fast gulv og i nogle tilfælde også i stalde med fuldspaltegulv [2][3][4][5][6][7][8]. Disse målinger indgår som baggrund for de danske normtal for ammoniakfordampning, der anvendes i landmændenes gødningsregnskaber til beregning af indholdet af kvælstof i husdyrgødningen. Den målte ammoniakfordampning i disse undersøgelser ligger lidt under normtallene i nogle besætninger, mens den ligger over i andre besætninger. Normtal for ammoniakemission for de forskellige staldtyper til smågrisestalde i henholdsvis 2005/06 og 2009/10 samt standardtal for lugtemission er vist i tabel 1 [3][9][10]. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk 2
Tabel 1: Ammoniak- og lugtemission fra forskellige smågrisestalde ifølge normtal fra 2005/06 og 2009/10 samt standardtal for lugtemission [3][9][10]. Normtal 2005/06 Normtal 2009/10 Lugt 0,63 kg N pr. smågris Staldsystem Tab i pct. af total-n Tab i g NH 3 -N pr. smågris Tab i pct. af NH 4 -N OU E /s pr. 1000 kg dyr Delvist fast gulv 6 1) 38 10 380 Drænet gulv 14 88 21 380 Fuldspaltegulv 16 101 24 380 1) Tabskoefficienten blev ændret fra 10 % til 6 % i forbindelse med normtalsændring fra 2005-06 til 2006-07. Utilsigtede effekter Når andelen af det faste gulv øges og spaltegulvsarealet mindskes, stiller det større krav til stiindretning, klimastyring og daglig driftsledelse, således at der sikres rene og tørre lejer i stien. Med udgangspunkt i dyrevelfærdskrav skal grise sikres adgang til rent og tørt leje [1], hvilket er en forudsætning for, at stalden i relation til ammoniak- og lugtemission lever op til normerne. Dyrevelfærd I sommerperioden er der risiko for svineri på det fast gulv som følge af grises søleadfærd. Denne adfærd udviser grise i varme perioder for at afkøle sig, da grise ikke kan svede. Hvornår søleadfærden indtræder, afhænger først og fremmest af grisenes vægt og af foderstyrken. Ved både smågrise og slagtesvin i vækst er foderstyrken mere end tre gange vedligeholdelsesbehovet, og svinene har derfor behov for at komme af med meget varme. En hollandsk undersøgelse i klimakamre har set på sammenhængen mellem grisenes vægt, og hvornår søleadfærden indtræder, se figur 2. Temperatur, C 28 26 24 22 20 18 20 40 60 80 100 120 Grisenes vægt, kg Figur 2. Indtrædelse af søleadfærd i relation til staldtemperatur og grisenes vægt model efter Aarnink 2006 [8]. Risikoen for søleadfærd stiger, når staldtemperaturen overstiger det skraverede område. Større svin søler ved en lavere staldtemperatur end mindre grise. Som det fremgår af figur 2, vil søleadfærd typisk indtræde ved en staldtemperatur på 24-26 C ved grise med en vægt på 30 kg. En staldtemperatur på 25 C opnås ved en udetemperatur på ca. 21 C ved gængs dimensionering af ventilationsanlæg. Under danske klimaforhold optræder så høje udetemperatur kun i kortere perioder og meget sjældent døgnet rundt. Ligeledes skal man være opmærksom på, at det kun er i slutningen af en 8 ugers periode i smågrisestalden, at grisene når op at veje 30 kg. Hovedkonklusionen er derfor, at svineri i smågrisestalde i modsætning til slagtesvinestalde ikke bør være et stort problem som følge af temperaturbetinget søleadfærd. Svineri i smågrisestier kan dog skyldes andre årsager og her bør fokus rettes på den daglige driftsledelse og klimastyring. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk 3
Energi og ressourceforbrug Energiforbruget til ventilation vil være lidt større i stalde med delvist fast gulv end i stalde med fuldspaltegulv eller drænet gulv i lejeareal, fordi der ventileres mere som følge af en lavere staldtemperatur. Der er dog kun tale om en marginal forøgelse af energiforbruget. Energiforbruget til varme er markant lavere smågrisestalde med delvist fast gulv end stalde med fuldspaltegulv på grund af den lavere staldtemperatur. Normalt varmeforbrug i toklimastalde med delvist spaltegulv ligger på 3 kwh pr. produceret gris, mens det ligger på ca. 15 kwh pr. produceret gris i fuldspaltegulv. Udbredelse af teknikken Stalde med toklimahuler og delvist fast gulv er den hyppigst anvendte staldtype i smågrisestalde. Fuldspaltegulv er det næst hyppigste system i eksisterende stalde, men den udfases, da den forbydes fra 1. juli 2015. Helhedsvurdering af teknikken I smågrisestalde er både stalde med delvist fast gulv og fuldspaltegulv driftsikre staldsystemer, men staldsystemet med delvist fast gulv har både den laveste ammoniakemission og energiforbrug af de to systemer. Etableringsomkostninger Driftsøkonomi Delvist fast gulv har et lavere energiforbrug til varme end fuldspaltegulv, henholdsvis 3 kwh pr. produceret gris mod ca. 15 kwh ved fuldspaltegulv. Forslag til vilkår Ved etablering kontrolleres at staldene er indrettet med en vis andel fast gulv. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk 4
Litteratur [1] Niels-Peder Nielsen, Lisbeth Ulrich Hansen og Torben Jensen, 2003: Retningslinjer i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343. Videncenter for Svineproduktion. [2] Hansen, M. J., Pedersen, P., Hansen C. F., Jensen, K. & Nielsen, k., 2006: Lavproteinfoder til smågrise effekt på ammoniak- og lugtemission. Erfaring 0603. Videncenter for Svineproduktion. [3] Riis, A.L. (2006): Standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren. Meddelelse nr. 742. Videncenter for Svineproduktion. [4] Riis, A.L. (2008): Lugtemission fra so- og smågrisestalde om vinteren. Erfaring nr. 0802, Videncenter for svineproduktion. [5] Riis, A.L. (2007): Ammoniakreduktion og driftsomkostninger ved Bovema S-air to-trins luftrenser i en smågrisestald under sommerforhold. Meddelelse nr. 776, Videncenter for svineproduktion. [6] Riis, A.L. (2008): Ammoniakreduktion og driftsomkostninger ved Bovema S-air et-trins luftrenser i en smågrisestald. Meddelelse nr. 820, Videncenter for svineproduktion [7] Lyngbye, M. (2008): Test af filterareal og Farm Air Clean Biomodul fra Skov A/S i en smågrisestald ved maksimumventilation. Meddelelse nr. 830, Videncenter for svineproduktion [8] Pedersen, P. (2007): Ammoniakspredning omkring en svineproduktion. Meddelelse nr. 790, Videncenter for svineproduktion [9] Normtal for husdyrgødning 2005-06 [10] Normtal for husdyrgødning 2009-10 [11] Aarnink, A. J. A., J. W. Schrama, M. J. Heetkamp, J. Stefanowska & T. T. T. Huynh (2006): Temperature and body weight affect fouling of pig pens. Journal of Animal Science. Vol. 84, pp. 2224-2231. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 72 54 40 00 Fax: 33 32 22 28 mst@mst.dk 5