Billederne her på siden er taget ved Gråsten-Flensborg løbet den 28. maj 2005 og viser, hvordan TV-Syd ser ud både bagved kameraet og det endelige resultat på skærmen samme aften. Den meget skarpsindige læser vil måske nok mene, at billedet foran kameraet er mindre endeligt end billedet bagved, juni 2005 Haderslev VW-klubs medlemsblad Læs denne gang et rigtigt eventyr om Pigen og Bilen men den slags handler som bekendt altid om øjnene, der ser. Ude til højre på det sidste billede, kan man skimte Bent Hoegh. og også lidt om, hvad der er sket i klubben i løbet af de første sommermåneder, og ikke mindst, Bilen, som Bent står og kigger på, er for øvrigt en VW K70. Den første VW med forhjulstræk og vandkølet motor og helt sikkert en bil, man meget sjældent ser i dag. hvad du stadigvæk kan nå at deltage i.
Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner: Formand/garagemester Næstformand Jens Bille Jens Shear Mikkelsen Fasanvej 18 Søbyhave 5 6100 Haderslev 6430 Nordborg Tlf. 74530842 Tlf. 40713327 Vi er ankommet til campingpladsen i Sønderborg, har fået bilerne parkeret og skal snart til at spise. Kasserer Revisor/redaktør Edith Quvang Lars Pedersen Solvang 7 Buskhusevej 5, Ustrup 6100 Haderslev 6500 Vojens Tlf. 74525338 Tlf. 74545298 Den flotte udsigt ved Brunsnæs. Best. medl. Best. medl. Henning M. Sønnichsen Henrik Højland Fredstedvej 2, Fredsted Præstevænget 2 6100 Haderslev 6100 Haderslev Tlf. 74525015/20161189 Tlf. 74566052 1. supl./garagemester 2. supl. Henry Quvang Ole Solmer Solvang 7 Kabdrupvej 39 6100 Haderslev 6100 Haderslev Tlf. 74525338 Tlf. 74535577 Der hygges med kaffe, snak og billeder m.m. på rastepladsen ved Gråsten Slot. VW-Værksted, Odinsvej 12, 6100 Haderslev
vores eftermiddagskaffe og samtidig benyttede lejligheden til at snakke lidt, kigge hinandens billeder, handle en smule og til sidst at tage afsked med hinanden. Nogle benyttede efterfølgende også lejligheden til en tur over grænsen. Vejret havde bortset fra lidt blæst været fint hele dagen, og man kan ikke komplimentere Claus og Bent nok for planlægningen af arrangementet og valget af rute. Noget, som specielt imponerede mig, var, at man altid de steder, hvor der naturligt kunne opstå huller i den lange række af Folkevogne, såsom lysreguleringer og befærdede veje, stoppede op og ventede på, at alle var med igen. Det er den slags, som viser, at man virkelig har gjort sig umage med planlægningen. Det var svært at beskrive ruten i alle enkeltheder, ligesom jeg også opgav at tegne den ind på et kort. Jeg ville aldrig få det hele med. I stedet har jeg valgt at markere enkelte punkter, så det på den måde giver et billede af ruten. 22 Folkevogne og ca. 50 Folkevognsentusiaster deltog den dag i et både hyggeligt, sjovt og som sagt veltilrettelagt arrangement. Claus står og spejder efter alle de biler, som er på vej ind på pladsen. Lørdag, den 20. august 2005 kl. 17.00 inviteres du og din familie til grillaften hos Edith og Henry Quvang, Solvang 7 i Haderslev. sennep, ketchup, remoulade, trækul og m.m., så det eneste, du selv skal medbringe er altså det, du har lyst til at spise og drikke i løbet af aftenen + dit sædvanlige, gode humør. Tilmelding til Edith og Henry, tlf. 74 52 53 38 i dag, i morgen eller allersenest en uge inden.
Torsdag, den 8. september, kl. 19.30 afholder klubben generalforsamling i Autohusets lokaler i Haderslev. Sidste år blev formanden genvalgt og Henrik Højland blev nyt medlem af bestyrelsen. I år er det så næstformanden og de øvrige medlemmers tur til at være på valg. Mød op, gør din indflydelse gældende, kom med nye ideer, få en god Folkevognssnak og hvis du betaler dit kontingent på generalforsamlingen, vil du også oveni det hele få 25,- kr. i rabat. regnede med, førte ned til samkørselspladsen, viste jeg at være påkørslen til motorvejen. Jeg var kun lige akkurat kommet ind på den, da jeg opdagede miseren, så selvom jeg uden tvivl efter reglerne burde have fortsat ned på motorvejen, valgte jeg altså at bakke de få meter ud i rundkørslen igen. Det var ikke så smart, men det gik da. Ovre på samkørselspladsen var der som sagt allerede dukket biler og mennesker op, og der var både nye og kendte ansigter, og også enkelte, man ikke havde set i årevis. Et af vore tidligere medlemmer af Haderslev klubben sagde, at bilen faktisk ikke havde været pakket ud af stofgaragen de sidste tre år, men alligevel havde den startet næsten med det samme. Jeg var dog nødt til at trykke speederen ned et par gange inden, forklarede han. Da alle var ankommet, delte Bent og Claus landkort rundt med selve ruten, så folk kunne finde tilbage, hvis de skulle gå hen og miste kontakten undervejs. Da det var klaret, kørte vi af sted i samlet flok. Først til Åbenrå og derefter hovedsageligt ad små, idylliske veje til Sønderborg, hvor vi ved 12-tiden på en campingplads spiste vores medbragte mad. Vi parkerede bilerne på selve pladsen foran telte og campingvogne og til stor fornøjelse for de mennesker, som camperede der. Den eneste, som var lidt utilfreds med det hele, var øjensynligt en hund, som også var kommet med familien på camping, og som nu følte, dens domæne pludselig var truet af en flok Folkevogne. Til sidst fandt den sig dog også i arrangementet. Selv for en hund drejer det sig vel mere om at se fordelene end problemerne, og sikke mange muligheder, der pludselig var for at lette ben op ad et bilhjul. Efter at have spist, kørte vi lidt rundt i Sønderborg, over Kong Christian den 10 s bro og videre igen ad en meget, smuk og velvalgt rute, indtil vi ved 14-tiden nåede til Brunsnæs, hvor klubben gav en forfriskning, og hvor folk selv kunne vælge, om det skulle være is, øl, sodavand, kaffe eller noget andet. Derefter var det ved at være slut på dagens arrangement, og vi fortsatte til en rasteplads i nærheden af Gråsten Slot, hvor vi drak
alligevel skulle bevæge sig lidt i den retning, så kunne det måske være, at selv midt i det mest forfærdelige og største vanvid, kan der opstå ting, som man senere kan bygge videre på, og som også senere ender med at blive et symbol på alt andet end krig, ødelæggelse og menneskeforfølgelse. Bent Hoegh og Claus Mikkelsen havde arrangeret turen, og da de, ligesom flere af os andre, både er medlemmer af VW Veteranklub Danmark og Haderslev VW Club, havde de været så flinke også at invitere os fra den lokale klub til at deltage. Det var svært at sige nej til, også fordi det næsten foregik lige udenfor ens egen hoveddør. På selve dagen kørte jeg derfor i god tid hjemmefra for at være sikker på at være der til tiden. Jeg har det ind imellem med at starte turene med et stunt, som, hvis det var planlagt, måske ville være lidt lettere at acceptere. Sandheden er dog, at det altid sker ved et uheld, og også selvom jeg faktisk gør alt, hvad jeg kan, for at det ikke skal ske. Ved løvspringsturen, hvor der ville komme mennesker og Folkevogne fra hele landet, ville jeg helst undgå den slags. Derfor havde jeg inviteret Hanne, et andet medlem af vores lokale klub, til at køre sammen med mig. Hun skulle holde lidt øje med, hvad jeg lavede og så helst stoppe mig, inden det udartede. Det er store forventninger at stille til et andet menneske, og derfor havde jeg også netop valgt Hanne, fordi hun foruden Folkevognene har dyrket dressurridning i noget nær en menneskealder og derfor burde have alle forudsætninger for den slags. Desværre måtte hun i sidste øjeblik melde fra, fordi hun skulle til et ridestævne med datteren, og jeg var igen overladt til mig selv og hele 25 heste omme bagi Folkevognen. Alligevel så alt ud til at gå fint, lige indtil jeg kørte ind i rundkørslen ved afkørsel 70, Rødekro. Jeg vidste i forvejen godt, hvor rundkørslen var, men havde aldrig rigtig lagt mærke til den samkørselsplads, hvor vi skulle mødes. Derfor blev jeg også lidt lettet, da jeg med det samme så både Folkevogne og mennesker, og jeg drejede hurtigt af. Lidt for hurtigt, viste det sig, for det, jeg Nej, nej, nej og nej. Det her er nemlig.. Eventyret om pigen og bilen. Der var engang en lille pige med et meget stort ønske. Pigen ønskede sig nemlig en bil. Biler er der nok af, men den bil, som bilen ønskede sig, skulle ikke være en hvilken som helst bil. Næh, det skulle være en ganske særlig bil. Pigen havde nemlig sparet sammen i meget lang tid, og derfor havde hun også besluttet sig for, at hvis hun skulle bruge alle pengene på en gang, så skulle det være til en bil, som kunne opfylde mindst 4 krav. Den skulle både have historie, sjæl, former og charme. Men hvor kunne man finde sådan en bil? Det var slet ikke så let, så pigen havde brug for bistand. Nej, nej, ikke økonomisk bistand. Pigen var nemlig udmærket klar over, at økonomisk bistand kunne være meget godt, men den allerbedste form for bistand, det var nu engang rigtig menneskelig ekspertbistand, og hun vidste også lige præcis, hvor man kunne finde den slags. Hun havde nemlig hørt om en mand, som efter sigende skulle vide alt om lige netop biler med historie, sjæl, former og charme. Manden skulle bo på en solfyldt vang, et lille stykke oppe ad en bakke, som hed Solbakken. Det lød spændende, syntes pigen, men også lidt uhyggeligt. Hun havde nemlig hørt, at Solbakken hed sådan, fordi den nåede næ-
sten helt op til det sted, hvor solen skinnede fra, og selvom det var dejligt at sidde i solen om sommeren, og også at gå rundt i solskinsvejr, så havde pigen også hørt, at det kunne være farligt at komme alt for tæt på den. Alligevel begav hun sig af sted. Hun var jo nødt til at finde manden, som vidste alt om biler med historie, sjæl, former og charme. Da hun var kommet et lille stykke op ad Solbakken, fik hun øje på vangen lidt til venstre for, hvor hun stod, og lige der midt på vangen, holdt der akkurat sådan en bil, som hun søgte. En bil med både historie, sjæl, former og charme. Den lille pige gik hen til bilen, som stod og så så flot ud med sin mørkerøde, skinnende lak. Pigen kunne slet ikke lade være med at røre ved den. HVEM ER DET, DER RØRER VED MIN BIL???!? Pigen blev helt bange og trak hurtigt hånden til sig. Stemmen var kommet omme bagfra bilen, men pigen kunne ingen se. Er der nogen? spurgte hun forsigtigt, og i det samme kom der en mand til syne. Først troede hun, det var en eller måske en.eller endnu værre en.. og blev derfor lettet, da det bare viste sig at være ham manden, som vidste alt om biler med historie, sjæl, former og charme. En rar og meget klog mand, som endda oven i købet hed Henry. Han lovede at hjælpe pigen og vidste også lige, hvor man kunne finde præcis den bil, som pigen ledte efter. Kom, sæt dig ind i min bil, så kører vi hen og kigger på den, sagde Henry til pigen. De gjorde de så, og bilen viste sig at være ligeså flot, som Henry havde lovet. Blank og nypudset. Nyrepareret og nylakeret, og med både historie, sjæl, former og charme. DET VAR BILEN. Klog som Henry var - og stadig er - blev bilen kigget efter i alle ender og kanter. Det så fint ud. Pigen måtte frem med alle sparepengene, og med sig hjem fik hun sin lille bil. Skæbnen ville tillige, at hun blev rigtig gode venner med den rare mand, Henry, som bagefter så gerne ville være hendes privatme- Den 5. maj var Haderslev VW Club inviteret til løvspringstur, arrangeret af Bent Hoegh og Claus Mikkelsen for VW Veteranklub Danmark. Bagefter spurgte Bent, om jeg ville skrive om turen til VW Veteranklub Danmarks medlemsblad Boblen. Det sagde jeg ja til, og selvom jeg ikke plejer at bruge ting fra andre medlemsblade her i bladet, så føler jeg godt, jeg i dette tilfælde kan gøre en undtagelse. Jeg har jo selv skrevet det. Derfor er følgende også det samme, som jeg sendte til Boblen. Løvspringstur maj 2005 Kristi Himmelfartsdag, torsdag, den 5. maj var en af årets første lejligheder til at lufte Folkevognene i klubregi, da VW Veteranklub Danmark havde arrangeret løvspringstur i den sønderjyske del af landet. Nu er det selvfølgelig et tilfælde, at dagen også lige skulle falde sammen med 60 årsdagen for Danmarks befrielse, og derfor er der heller ingen grund til at lægge for megen eller faktisk nogen som helst symbolik i det faktum, at Folkevognen for alle de år siden trods alt startede som en del af den gale mands værk, som vi samme dag fejrede afslutningen af. Men hvis man
En række Folkevogne, og så et par billeder for dem, der troede DDR holdt op med at eksistere tilbage i 1989. hvor en Trabant måtte skubbes i gang af en flok Folkevognsentusiaster i Gråsten Til sidst et lille uddrag af 410 Harley er. Det er heller ikke helt forkert, men alligevel fik landet nok sit endelige nådestød den dag i maj måned 2005, kaniker. Undervejs gennem tiden har den rare mand sørget for at passe bilen. Ja, han har endda haft den fuldstændig skilt ad. Men som den kloge mekaniker kunne han jo sagtens samle den igen. Han har også sørget for, at bilens farve blev som ny. Jo, han har passet den rigtig godt i tidens løb. Dette, synes pigen, har været helt fint. Den rare mand, pigen og bilen bor stadig i byen, og det siges, at de alle 3 har det godt. Selv efter 23 år har bilen det også fint. Den rare mand passer den nemlig godt, og pigen synes, det er sjovt med sådan en bil. EN FOLKEVOGN BOBBEL 1302 ÅRG. 1971 med sine dejlige runde former, sin lange historie bag sig fra hele verden samt både sjæl og charme. Se, det var et rigtigt eventyr om, hvordan Susanne mødte sin himmelblå Folkevogn. Og den rare mand er selvfølgelig hendes far Henry Quvang. Skrevet af Sanne Quvang Christensen, Starup Fjordvej 10, Haderslev og krydret lidt ekstra med eventyrstemning af mig selv i anledning af Tina Tur..H. C. Andersen året.
Oldtimerløbet Gråsten-Flensborg foregik i år lørdag, den 28. maj, og ligesom der plejer, var der også igen i år deltagere fra vores klub. Første mødested var ude ved Edith og Henry, hvor både Jens Shear og jeg dukkede op kl. godt og vel 8 om morgenen. Edith og Henry havde samme dag 45 års bryllupsdag, og for ligesom at dele sol og vind lige, havde Henry selvfølgelig valgt også at fejre en god del af dagen sammen med den anden kvinde i sit liv, nemlig Folkevognen. Da klokken var halv 9, kørte vi derfor af sted mod Gråsten. Der er dog ting, der skal være tid til, så inden vi kørte, lyttede vi både beundrende og anerkendende, da Allan startede sin Harley og demonstrerede for os, hvordan den slags skal lyde, når det lyder godt. Andet mødested var en benzintank i Gråsten, hvor vi akkurat ligesom tidligere år mødtes med Bent og Claus. Karin og Stig plejer også at møde op samme sted, men i år var de på ferie, og kunne derfor ikke deltage. Til gengæld havde de sendt Folkevognen alene i byen, men dog i selskab med Stigs fætter med hustru og søn, så alt i alt var vi 5 biler, som kørte i samlet flok fra tanken og hen på pladsen, hvor alle deltagerne i løbet samledes. På den måde var vi sikre på at komme til at holde lige ved siden af hinanden. Mange gange er man også i klubben kede af, at der udover den sædvanlige håndfuld biler ikke dukker lidt flere op til arrangementerne. Derfor var det også glædeligt at se et nyt ansigt fra klubben, nemlig Kaj Schmidt fra Felsted, som stødte til os på pladsen og tilbragte dagen sammen med os. Som der også er tradition for i Gråsten, kommer der flere køretøjer år efter år, og i løbet af dagen hørte jeg, at der skulle være 1.100 deltagere. Det er et lidt andet tal, man kan læse sig frem til i deltagerlisten, men da der sikkert også er kommet tilmeldinger så sent, at de ikke er nået at komme med i listen, og hvis man også medregner de 410 Harley er, som samledes et andet sted i byen, og først kom ind på pladsen, da løbet var i gang, så er tallet sikkert slet ikke så forkert. Vi havde en dejlig, men varm dag, hvor vi både fik set køretøjer, gamle bekendte og snakket. Varmen var virkelig høj på et tidspunkt, og det gjorde måske også, at vi havde lidt svært ved at beslutte os til, om vi skulle køre løbet hver for sig eller samles i en eller to biler. Da vi til sidst havde besluttet os for det sidste, blev vi dog efterfølgende enige om, at vi egentlig meget hellere ville blive på pladsen, og se Harley erne komme ind og få deres præmier. Løbet havde de fleste af os deltaget i før, og det er jo ikke hver dag, men ser 410 Harley er på en gang. Selvom der år efter år kommer flere og flere deltagere til Gråsten, så er der selvfølgelig også mange gengangere. En af dem var Valo-manden, som også igen i år var der for at fotografere gamle nummerplader. En pressefotograf fik øje på ham, og ville selvfølgelig tage et billede af manden. Det var lige overfor os, så jeg kunne også godt have taget et billede af hele seancen, men ligefrem at fotografere en, der står og fotograferer en anden, der står og fotograferer en gammel nummerplade, det er den slags, som godt kan få det til at svimle lidt for en, specielt i 30 graders varme, så det undlod jeg. Til gengæld fik jeg så nogle billeder af TV-Syd s arbejdsmetoder. Dem kan du som rosinen i pølseenden meget passende glæde dig til at se på bladets bagside. Billedet til venstre viser Kaj Schmidt fra Felsted, og herunder Henry, som er ved at binde deltagernummeret fast til kofangeren.