OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Relaterede dokumenter
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Hvad kan vi gøre ved det?

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Reduktion af dødelighed

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Pattegrisedødelighed i DK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Udnyt dine data og boost soholdet

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Farestier til løse søer

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

GOD FARING OG GODT I GANG

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Avl for moderegenskaber

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

IUGR og andre svagfødte grise

Transkript:

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

ller Reglar PROJEKTET Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed i den dansk økologisk svineprodktion Hvorfor? En estimeret dødelighed I fravænningsperioden på mellem 25 og 40 % er holdbart både d fra et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt synspnkt. Hvordan? 1. Detaljerede dødelighedes registreringer foretaget I 9 besætninger over en etårig periode 2. Obdktioner af et dvalg af døde pattegrise fra de 9 besætninger

ller Reglar BAGGRUND - DEN ØKOLOGISKE FAREMARK

ller Reglar BAGGRUND - SØERNE Samme genetiske materiale som indendørs søer samme dfordringer kan forventes Store kld Stor størrelsesvariation af grise fra samme kld Små og modne grise PHD FELLOW

ller Reglar DØDELIGHEDSREGISTRERINGER Registreringer på søer Læg Hld Halthed Sndhedsstats Indsamling fra jni 2014 til maj 2015 Registrering af pattegrise 1. tilsyn efter faring Kastration (3-5 dage efter faring) Vaccination (14-21 dage efter faring) Fravænning (49 dage efter faring)

ller Reglar DØDELIGHEDSREGISTRERINGER Lommebog fremstillet til registreringerne Registreringer af 5500 til 6000 faringer

ller Reglar TOTAL DØDELIGHED - BESÆTNINGER 45 40 35 30 25 20 15 10 Bes. 1 Bes. 2 Bes. 3 Bes. 4 5 0 1. )lsyn Kastra)on Vaccina)on Fravænning

ller Reglar TOTAL DØDELIGHED - SÆSON 40 35 30 25 20 15 10 Sommer E?erår Vinter Forår 5 0 1. )lsyn Kastra)on Vaccina)on Fravænning

ller Reglar OBDUKTIONER 25 søer fra samme farehold efter fjernelsen af forgården fra hele holdet Fire perioder: Sommer Efterår Vinter Forår Indsamlet i samme periode som dødelighedsregistreringerne Frosset, tøet op og obdceret på bedriften Detaljerede oplysninger om hld, BMI, køn, maveindhold og meget andet.. Der er brgt ca. 2-3 mintter pr. gris

ller Reglar OBDUKTIONER DØD OG RÅDDENSKAB

ller Reglar OBDUKTIONER - ANTAL Besætning Sommer 2014 E?erår 2014 Vinter 2015 Forår 2015 Total 1 99 62 71 75 307 2 201 114 152 111 578 3 143 102 105 77 427 4 129 94 124 98 445 5 65 66 91 66 288 6 93 121 66 94 374 7 85 75 36 43 239 8 93 110 85 60 348 9 93 92 57 51 293 Total 1001 836 787 675 3.299

ller Reglar OBDUKTIONER - ÅRSTIDER Klemt Sommer Efterår Vinter Forår Dødfødt Kasseret Svagfødt Klemte Klemte Klemte Klemte Aflivet Slt Dødfødte Dødfødte Dødfødte Dødfødte Infek)on Trame Tarmbetændelse Ukendt Andet

ller Reglar OBDUKTIONER SAMLET Tarmbet. 1% Ukendt 2% Andet 1% Infek)on 2% Klemt 38 % Svagfødt 6 % Dødfødt 24 %

ller Reglar KLEMTE GRISE Maveindhold Ernæringstilstand Tom 21% Andet 11% Fld 31% Normal 39 % Udmagret 15 % Kra?igt nder middel 17 % Halv fld 37% Under middel 29%

ller Reglar DØDFØDTE GRISE - IDENTIFIKATION Hvordan ser man om en gris er dødfødt? Snabelsko Navlestreng Lnger Fosterhinder

ller Reglar DØDFØDTE GRISE Døds)dspnkt - dødfødte Før faring 14% Ukendt 12% L M T L T M Under faring 74%

ller Reglar INFEKTIONER Tarmbet. Hdbet. Ledbet. Blodforgiftning Lngebet.

ller Reglar UDFORDRINGER Vejret Råddenskab Halve grise Frysning Manglende grise i forhold til registreringerne Mange grise det tager tid! Foks på rette diagnoser og kategorier

ller Reglar MULIGHEDER! Relationer mellem søernes læg nr., hld og halthed og dødeligheden. Størrelsen af de obdcerede grise. Er der diagnoser som er mere sandsynlige at se hos små grise modsat store grise? Har man større eller mindre chance for at overleve hvis man er født ind i et stort eller lille kld? Er der større dødlighed hos grise som havde mange dødfødte kld søskende? Hvornår i fravænningsperioden dør der flest grise ved klemning? Har klemte grise andre diagnoser? Er det altid de små grise der bliver klemte?

ller Reglar SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER