Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Transkript

1 Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University, Holland

2 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion PhD. projekt om Pattegrises varmebehov Baggrund Formål med projektet Vigtige resultater fra PhD. Hvordan kan det bruges i praksis? Forebyggende tiltag Behandlende tiltag

3 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Pattegrisene dør af kulde! Hypotermi er den vigtigste bagvedliggende årsag til tidlig pattegrisedødelighed (Edwards, 2002; Herpin et al. 2002; LeDividich and Noblet 1983). Rektal temperatur 1 og 2 timer efter fødslen er signifikant relateret til overlevelsen i: Undendørs svinehold (Baxter et al. 2009), Indendørs kassestier (Baxter et al. 2008; Pedersen et al. 2011) og Indendørs løsdriftsfarestier (Pedersen et al 2011; Vasdal et al 2011). Hypotermiske grise dør af: hypotermi, sult, klemning og sygdom (Baxter et al. 2009; Pedersen et al. 2011). Forsøg med gulvvarme har reduceret dødelighed med én gris per kuld (Malmkvist et al. 2006) og øget fravænningsvægten med 600 g. per gris (Brandt et al. 2012).

4 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Bodytemperature (C) Udfordringen: tidlig hypotermi Kropstemperaturen falder efter fødslen - ses også hos andre dyr Hurtig og effektiv genopretning af kropstemperatur afgørende for overlevelse Time from expulsion (min.) Variation mellem grise.

5 Klima konflikten - et dilemma mellem so og pattegrise Komfort temperatur for soen: C Varme stress er årsag til: - Nedsat foderoptag - Nedsat mælkeproduktion - Død Nedre kritisk temperatur: ca. 34 C Hypotermi er årsag til: - Dødelighed direkte - Forsinket og utilstrækkelig råmælksoptag - Øget dødelighed pga.: klemning, sult og sygdom Det aktuelle kompromis C i farestalden og et pattegrise hjørne med optimeret miljø uden for soens række vidde.

6 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Søer bygger rede... (Photo by Diane Halverson, Animal Welfare Institute, Washington, DC). Vore dages pattegrise er mere følsomme overfor kulde end vildsvin og kinesiske racer

7 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Hvad med hulen? Hulebrug er lavt og uelastisk den første dag efter faring (Vasdal et al 2010, Berg et al 2006, Lynch et al. 1983) De første dage efter faring opholder grisene sig fortrinsvist I nærheden af soen (Hrupka et al. 1998; Berg et al. 2006). Opvarmning væk fra soen øger ikke overlevelsen (Hrupka et al 1998, Berg et al 2006) Derfor er hulen ikke løsningen til hurtig genopretning af kropstemperaturen!

8 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Nyfødte pattegrises varmebehov? Metode: enkelt grise i klima-respirations kamre, måle varmeproduktion ved forskellige temperaturer. Nedre kritiske temperatur Nedre kritiske temperatur C (Mount 1959, Nature) C (Berthon et al. 1993; Berthon et al. 1994; Herpin et al. 2004) 34 C som anbefalet minimums temperatur KUN PÅ GRISE SOM VAR MINDST 2 TIMER Varmeproduktion Rumtemperatur De første 2 timer er afgørende (Baxter et al. 2008; Baxter et al. 2009; Pedersen et al. 2011; Vasdal 2011) Men varmebehovet var ikke undersøgt i denne periode.

9 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Formål med PhD. projekt Hvilke grise klarer sig godt over tidlig afkøling? Hvad er grisenes varmebehov i de første timer efter fødslen? Hvordan kan vi se/måle hvordan den enkelte gris har det?

10 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Hvilke grise klarer sig godt over dyk? Data fra 635 levendefødte pattegrise fra 45 gylte i løsdriftsstier og kassestier. 16 forskellige variable: Design (stitype, batch) So/kuld effekter (so nr., kuldstørrelse) Før fødsel (vægt, proportioner, køn, fødselnr.) fødsel (laktat, viability, RT_birth, IBI_pig) 0-2 timer (tid til 1.die, røre til die, position_1. time, position_2. time) Kropstemperatur 2 timer efter fødslen Ved hjælp af grafisk model.

11 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion 1: Design 2: Litter 3: Prenatal 4: Birth 5: Perinatal 6: Thermoregulatory success at 2 hours viability weight v 9 Time to suckle housing littersize 1 w 19 su ho li sex x 24 la lactate ts Touch to suckle RT_2h 158 ba batch 600 so sowid index in 64 4 bo b_order IBI_pig ib rtb RT_birth pos_hour1 7 p1 p2 pos_hour rt2 JAS Kammersgaard et al 2011

12 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Resultater: Godt over dyk (i sti) Grisen vægt og hvor den opholder sig 2. og 1. time har direkte betydning for temperaturen ved 2 timer. Faringsforløb og iltmangel under fødslen har betydning for adfærd 1. og 2. time efter fødslen

13 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Undersøgelser af pattegrises varmebehov - Identifikation af den termoneutrale zone Metabolsk tilgang Minimal varmeproduktion (Mount, 1959) Adfærdsmæssig tilgang Valg forsøg (Hrupka et al., 2000; Mount, 1963) Rystelser (muskel aktivitet, EMG) (Berthon et al., 1994) Ilt CO 2 Ligge adfærd i grupper (Wheeler et al., 2008)

14 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Grisens varmebehov Grise på mindst 1100 gram Grise enkeltvis i klimakammer i 3 timer Temperatur i kammer: 16-18, 22, 28, 34, 38 og 40 C Rektal temperatur (pr. min.) Varmeproduktion (pr. 9 min.) Ligge positur (kontinuert, mest pr. 9 min.) Rystelser (hver 10. min.) Stop kriterium: kropstemperatur 30 C. 37 C kropstemperatur før de blev flyttet tilbage til soen.

15 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Udvikling i krops temperatur

16 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Udvikling i varmeproduktion Grise i 34 C bruger 50% mere energi end grise i 38 C.

17 PhD. Baggrund PhD. formål Vigtige resultater Godt over dyk? Varmebehov? Grisens status? Praktiske løsninger Konklusion Resultater: Grisens varmebehov Grise på mindst 1100 gram Grise enkeltvis i klimakammer i 3 timer 0-45 min. +40 C 45 min.-3 timer: 34 C dækker ikke behov 38 C dækker grisens behov 40 C risiko for varmestress 37 C kropstemp. før de blev flyttet tilbage til soen. 4/5 grise med temperatur 30 C i live ved 3 uger Grise fra forsøg fulgte kuldsøskende i vækst

18 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Resultater: Måle metoder Grisen position i stien 1: Fully Recumbent 2: 3 legs Recumbent Grisens positur 3: 1-2 legs Recumbent Observerede rystelser 4: 1-2 legs Sternum Termografi af overflade temperatur 5: Fully Sternum 6: Extra Sternum

19 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Temperature, C Data eksempel en grise termografier fra siden ,25 0,5 1 1, Time from birth, h RT IRmax IRave IRear_min IRmin IRmax, side and back average First hour >< 1.5 h - 48 h ANIMAL Kammersgaard et al

20 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion De første timer: Hvordan har grisen det? Grisen som har det godt: Opholder sig ved yveret Ryster ikke, heller ikke gåsehud Ligger på siden/delvist sideleje, med ben ud fra kroppen (plads mellem klove og krop) Grisen som fryser: Små grise Ryster eller har gåsehud Ligger alene i stien, ved soens ryg, eller med få andre grise. Har begge forben og/eller begge bagben under kroppen.

21 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Bodytemperature (C) Forbyggende tiltag Hvad kan vi gøre NU? Tilføre varme eller begrænse varmetab? Time from expulsion (min.) Varmeproduktion Varmetab

22 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Forbyggende tiltag? Grisene skal blive ved soen Fordel at være ved yveret de første timer 40 C er ikke for varmt de første 45 min. Forbedre klimaet der hvor grisen er: Bag soen og ved yveret Hurtig optørring Hurtigst muligt over dyk

23 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Praktiske løsninger: Forbedre klimaet der hvor grisen er: Varme lamper bagved/omkring soen ved faring Hæv temperaturen i farestalden ved faring i samspil med soens tolerance Halm el. lign. Optørring, mindske træk, holde på varmen Isolerende måtter Begrænse varmetab, spare på energi tilførsel

24 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Pattegrise og so miljø Søer omkring faring Søer vælger varme omkring faring Fra ca. 4 dage efter faring foretrækker de et koldere miljø Pattegrise lige efter fødslen 40 C er ikke for varmt de første 45 min. 38 C de første timer Meget følsomme overfor træk de første timer og dage

25 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Pattegrise og so miljø Søer - løsninger Mulighed for ventilation i hytten efter de første dage Pattegrise - løsninger Begrænse træk Sikre optørring Rigeligt halm Isolerende underlag

26 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Forbedret klima der hvor grisen er? I nye hytter: Måtte under pattegrise hjørne? Rigelig halm ved faring!

27 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Grisens egen varme produktion Max. varmeproduktion: Min. varmeproduktion: 900kJ/kg/24t ~ 300kJ/kg/24t ~ 10,4 W/kg 3,5 W/kg En hule med 15 grise á 1.2kg/stk. er grisenes egenproduktion: C 35 ~ 63 W min. ~ 189 W max Kuldet er gået til frokost -viser at grisene også afgiver betydelig varme til deres i omgivelser, og at den isolerende måtte optager varmen selv om den er isolerende

28 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Behandlende tiltag 1: Varm grisen op min. under lampe, gerne i termokasse 2: Sæt grisen til yveret

29 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Behandlende tiltag 1: Varm grisen op min. under lampe, gerne i termokasse Muligheder for at give varme udendørs??? 2: Sæt grisen til yveret Flyt grisen tilbage i hytten Kolde grise bliver klemt!

30 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Økonomi Potentialet: En gris pr. kuld eller 600 gram pr. gris. Dæknings bidrag: kr. pr. gris v. 7 kg eller + 50 g/dag som smågris - omkostninger til klimaforbedringer? = Resultatet er besætnings afhængigt

31 PhD.Baggrund PhD.formål Godt Vigtige over resultater dyk? Godt Varmebehov over dyk? Varmebehov Grisens status?? Grisens Forebyggende status? Praktiske Behandlende løsninger Konklusion Konklusion Pattegrisene dør af kulde! Men sådan behøver det ikke at være! Varmebehov hos den nyfødte gris er højere end hidtil antaget! Der er gode muligheder for forbedringer også på friland! Pattegrisene betaler godt klimaforbedringer!