Nyt fra KL Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Konsulent Niels Philip Jensen 1
Disposition Grundvandsbeskyttelse (kortlægning og indsatsplanlægning) Vandforsyningsstruktur (vandsektorlov og vandfond) Digitalisering Et perspektiv om samskabelse 2
Grundvandsbeskyttelse Dansk Model: Brugerne betaler Vandafgift til kortlægning og planlægning Interesseret part betaler indsats Myndighederne understøtter Kortlægger og planlægger Inddrager interesserede parter gennem grundvandsråd Rådighedsindskrænkninger 3
Brugerne betaler Grundvandskortlægning indtil 2015 Indsatsplanlægning indtil 2017 Finansiering af arbejdet med indsatsplaner Måske for fortsat arbejde efter 2015 hhv. 2017 Ændring af lov om vandforsyning 4
Finansiering af arbejdet med indsatsplaner 1 Pengene til indsatsplanlægning fordeles efter DUTprincippet. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter hvor mange midler netop deres kommune bruger på sagen. De kan bruge mere end tildelt via DUT eller mindre end tildelt via DUT. Den store aftale om den samlede økonomi i alle kommuners indsatsplanlægning var i sagens natur baseret på gætteri. Derfor blev det aftalt at se på forbruget, når opgaven var afsluttet. Der skal efterreguleres i det store regnskab mellem stat og kommuner, hvis det er blevet meget dyrere eller meget billigere end forudsat. 5
Finansiering af arbejdet med indsatsplaner 2 Risiko for tilbagebetaling er ikke knyttet til aktivitet i den enkelte kommune, men til aktivitet i alle kommuner samlet set. Men kommunerne skal samlet set betale penge tilbage, hvis kommunerne ikke kan dokumentere, at de samlet set har brugt de tildelte midler til opgaven. Udtræk fra kommunernes samlede regnskaber viser, at kun 20-30 kommuner bruger den relevante konto: Funktion 0.52.89, gr. 001. Det kan ikke passe, at 70 % af kommunerne ikke har haft udgifter til sagen. Nogen har hverken haft møder i koordinationsforum eller modtaget kortlægningsresultater fra staten. Men næppe mange. 6
Ændring af lov om vandforsyning (grundvandskortlægning efter 2015) Indgår i regeringens lovprogram Rapport fra udvalg om grundvandskortlægning Enighed om at grundvandskortlægning (og indsatsplanlægning) skal fortsætte på lavere niveau Uenighed om hvem, der skal kortlægge Uenighed om hvilken indflydelse brugerne (kommuner og vandværker) kan få på kortlægningen Udvalget har hverken set på ønsker om nye penge til indsats for grundvandsbeskyttelse eller - anden grundvandskortlægning. 7
Myndighederne understøtter Indsatsplanvejledning Henvendelse fra Landbrug & Fødevarer til KL vedrørende indsatsplanlægning Grundvandsovervågning (overtage boringer fra grundvandskortlægningen) 8
Indsatsplanvejledning behandler relevante spørgsmål væsentlig reduktion af det areal, som dækkes af indsatsplaner KL mener, at indsatsplaner som udgangspunkt skal dække hele OSD området og ikke kun særlige indsatsområder. Indsatserne bør dog differentieres, så der i indsatsområder er særlige skærpede indsatser 9
Henvendelse fra Landbrug & Fødevarer L&F har skrevet til KL om indsatsplanlægningen: Vi er stærkt bekymrede for og har allerede set eksempler på - at visse kommuner dels inddrager lodejerne meget sent i processen, dels anvender et udvidet forsigtighedsprincip i forbindelse med indsatsplanlægningen, og på den baggrund lægger op til unødigt hårde restriktioner og indskrænkninger i landbrugets anvendelse af pesticider og gødning i strid med proportionalitetsprincippet Videncentret for Landbrug har udgivet en Vejledning om indsatsplanlægning samt Fakta om beskyttelse af drikkevand 10
Svar fra Jørn Pedersen til Lars Hvidtfeldt Præcisering af proportionalitetsprincippet Det er naturligt, at den enkelte kommunalbestyrelse vælger et niveau for grundvandsbeskyttelsen. Inddragelse af interessenter Det glæder mig, at I anerkender værdien af koordinationsforum, som mange steder har haft vanskelige kår. Workshop om indsatsplanlægning og BNBO Om BNBO har Naturstyrelsen haft nedsat et rejsehold, som har besøgt mange kommuner. Det har kommunerne været glade for. Erstatning af ny obligatorisk 25 m zone Vi vil forhøre os i den faggruppe, vi har siddende om grundvand, om der er interesse for et fagligt møde. 11
Overvågning Nogle kommuner er blevet spurgt om de vil overtage undersøgelsesboringer fra NST, flere kommuner har givet udtryk for interesse i at overtage boringer NST fordeler sløjfningsarbejdet over flere runder for at sikre, at brøndborerne har den nødvendige kapacitet Boringerne forventes sløjfet i løbet af tre perioder: Første sløjfningsrunde: 10. oktober til 14. november 2014 Anden sløjfningsrunde: 15. november til 15. april 2015 Eventuelt tredje sløjfningsrunde: 15. august til 15. november 2015 Det er godt, at NST tilbyder boringerne til andre, men der har været (for) kort tid for kommunerne til at reagere. Det er dog ikke for sent jf. ovennævnte tidsplan. NB! Der følger ikke penge med. 12
Vandforsynings-struktur Dansk Model: Decentral vandforsyning Hyldes i fest-taler Konsolidering af vandselskaber Er centralt virkemiddel til at opnå de krævede besparelser (vækstpakke mm.) 13
Revision af vandsektorloven Politiske forhandlinger foregår i et lukket rum Forlig om besparelser i vandforsyningsselskaber på 400 mio kr Besparelsen begrundes med konsolidering (læs sammenlægning) Forsynings-sekretariatet bevares Uvist om grænsen på 200.000 m 3 / år ændres 14
Kommunernes indflydelse på vandsektoren Miljø- og servicemål Arbejdsudvalg, som er aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for 2015, afdækker behov for at ændre reglerne for de styringsmæssige forhold mellem kommune og selskab 15
Ny håndtering af vandindvinding (markvanding) Projektgruppe om Effekt af vandindvinding NST har revideret (nogle) grundvands-forekomster GEUS arbejder på beregningsmetodik vedr. vandløbspåvirkning og bæredygtig udnyttelse DCE (Århus Universitet) udvikler kriterier for tålegrænser ift. påvirkning fra vandindvindinger på vej med notat om 16
Vandfond Vandfonden var en tilskudsordning for små, forureningstruede vandværker, hvis økonomi ikke kunne bære omkostninger ved alvorlige forureninger Den blev lukket i 2002 KL mener aktuelt ikke noget om Vandfond Jeg kan ikke se grundlag for at danne den igen 17
Digitalisering Digitalisering giver lettere adgang til data Digitalisering gør det enklere for borgerne at ansøge Digitalisering giver mulighed for at centralisere opgaver Digitalisering skal reducere det offentliges omkostninger (færre offentligt ansatte) 18
DIADEM DIgital ADgang til oplysninger i forbindelse med EjendoMshandel BEK underskrevet sent -> kort frist for kommunerne Det er aftalt med KL, at kommunerne skal registrere afgørelser fra de sidste fem år. Perioden for inddatering er imidlertid ikke aftalt, hvorfor KL forudsætter, at det også vil være muligt at indtaste evt. resterende data efter 1. jan. 2015. NST sender (har sendt?) brev inden efterårsferien 19
Indberetning fra indvindere Mange ønsker sig flere og bedre data (f.eks. pejlinger) NST ønsker, at kommunerne sikrer data i Jupiter Men ingen har penge til at betale 20
Tilbage til indsatsplanerne: Et perspektiv om samskabelse Indsatsplanerne er skabt i et teknisk univers, her arbejder man på at få kontrol over elementerne. Der er også ukontrollable elementer, borgerne f.eks. Når borgerne ikke vil være med, så har projektet problemer. Når borgerne selv vil, så har vi varige løsninger Det kan handle om at afgive kontrol for at nå resultater. Modsat perspektiv af 1984 (Orwell s roman fra 1948) 21
Du skal plante et træ Du skal plante et træ. Du skal gøre en gerning, som lever, når du går i knæ, en ting som skal vare og være til lykke og læ. Du skal blomstre og dræ. Dine frugter skal mætte om så kun det simpleste kræ. Du har del i en fremtid. For den skal du plante et træ Piet Hein (1948) 22