Afrapportering til Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker



Relaterede dokumenter
Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Case: Info Island DK. Simon Heilesen CBIT, RUC

Lektier Online GYM: Bilag 1

Vil du være en del af international ArtWeek 2019?

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

BIBLIOTEKET LIGE VED HÅNDEN. 24. august 2010 Fleksibel biblioteksbetjening - Seminar Mette Elkjær Hede, meh@randersbib.dk

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Velkommen til Borgernes Hus

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Virkeligheder i Second Life

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

InfoGalleri Interaktiv formidling og kommunikation i det offentlige rum

Vil du være en del af international ArtWeek?

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de årige

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Kurser efterår Alt optaget! IT-kurser på bibliotekerne efteråret 2015:

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2010

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Lær IT på biblioteket

Litteratursiden i din undervisning

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? Dias 1

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

DR Romanprisen Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

SmartLibrary. Målemetoder og optimering af fysiske biblioteksrum. AU Library 25 August 2016 Joachim Svendsen og Lotte Duwe Nielsen, Dokk1

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Litteratursiden i din undervisning

Små greb stor virkning

Adgang til Regionslicenser via DEFFnet for ansatte ved psykiatrien i Region Midtjylland.

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier.

Læs mere om KøgeBibliotekernes andre spændende tilbud på: It for alle It-kurser efterår 2010

IT-kurser på bibliotekerne foråret 2016

Danmarks nye samlingspunkt for uddannelsesverdenen

IT SUMMER CAMP Dato for arr. og. dato for seneste tilmelding. bliver offentliggjort i maj. Ubuntu-Linux, Web-Server, Anvendte Web-Teknologier

Lær IT. Efterår 2015

5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark

3. klasse. Arbejdsmarkedet

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

FOLKEMØDEARRANGØR SÅDAN

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:


at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at videreudvikle Movias strategi for anvendelse af sociale media baseret på facebook.

Instruktør- og turleder-møde Onsdag 18. Januar Referat. Roudvalg

NB! Dette er et arbejdsdokument, som løbende vil blive opdateret. 6. Rekruttering. Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen

Kommunikationsstrategi

Præsentation af AgeForce netværk for 50+ Konceptudvikling og bæredygtighed af et både digitalt og fysisk Community

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

Afsluttende rapport Udviklingsmidler til nationale biblioteksopgaver

Webstrategi

Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg. Evalueringsskema for modtagere af puljemidler Fra Amager Øst Lokaludvalg

Nyborg Gymnasiums it strategi

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Årsberetning Biblioteket. Campus Horsens

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

BIBZOOM WORLD STRATEGI

Lokaludvalgenes puljer

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. programdatateket@viauc.dk Web:

På nettet via bibliotek.dk

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan for bibliotekerne i UCSJ

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr ( kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Bestyrelsesmøde den 19. november 2017: Opsamling fra evalueringsmøde den 7. november 2017 mødeleder Gregers.

På nettet via bibliotek.dk

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår /08

Kort introduktion til Google.

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Sponsorater og branding

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

Drejebog HOP-IN. Hands on Production Innovation New Ideas

GoTalkNow. Beskrivelse:

IDÉKATALOG IDÉKATALOG

brug nettet / lær at søge effektivt

Spørgeskema nr.: Uge SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Den internationale biblioteksforening IFLAs årsmøde og kongres fandt i år sted i Gøteborg, Sverige i dagene august 2010.

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2018/2019. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

IT KURSER FOR ÆLDRE 1

Transkript:

Afrapportering til Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker Projekttitel: Info Island DK. S.nr.: 2007-002740 Indsatsområde: Frie forsøg Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik Gitte Barlach april 2008

Indhold Indhold... 3 1. Resumé...4 2. Indfrielse af formål og opnåelse af resultater... 5 2.2 Projektets formål... 5 2.3 Projektets mål... 5 2.3.1 Projektets arbejde og målopfyldelse... 7 2.3.1.1. Generelt om projektets målopfyldelse... 7 2.3.1.2 Projektets arbejde og resultater i relation til de enkelte mål... 7 1.4. Brugerkredsen... 41 1.5. Spredning... 42 1.6. Samarbejde og kontakter... 43 1.7. Projektets erfaringer... 54 1.8 Organisation, mødeaktivitet m.m.... 62 2. Samlede konsekvens af godkendte ændringer... 65 3. Projekt aflevering... 65 4. Opfølgningsaktiviteter... 66 5. Projektafslutning... 66 3

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 4 Projektafslutningsrapport 1. Resumé Projektet Info Island DK. Bibliotekerne i Second Life købte i 1. kvartal 2007 en residens eller ø i den virtuelle verden Second Life. Det blev navngivet Info Island DK. På øen byggede projektet et virtuelt bibliotek eller formidlingshus, der i projektperioden dannede rammen om formidling af bibliotekernes services og tjenester, samt en række arrangementer som f.eks. foredrag og forfatterinterviews. Info Island DK blev officielt åbnet d.2. maj 2007. Åbningsceremonien blev afholdt inde i Second Life med taler, workshops, en kunstudstilling og guidede ture. Den første fase i projektet frem til åbningen af huset 2. maj 2007 blev koncentreret omkring etableringen i Second Life: køb af jord, tegning og 3D-modelleret af et formidlingshus, programmering og modulering af elementer i huset, herunder filmfremviser, storskærm, skilte m.v. Endvidere forgik en intern opbygning af viden om Second Life i projektgruppen. Den anden fase efter åbningen af huset fokuserede projektet på skabelse af indhold, brugere, formidling og netværk. Der blev arbejdet på flere fronter: udvidelse af brugerkredsen i Second Life bl.a. gennem opgørelser over samt og invitationer til alle besøgende på øen, formidling og PR bl.a. via projektets hjemmeside, live demonstrationer af Second Life på de fysiske biblioteker, netværksdannelse med indholdsleverandører og samarbejdspartnere samt skabelse af indhold, hvor der blev fokuseret på brugerinddragelse og - interaktion, brug af Second Life som socialt medie samt udnyttelse af 3Dinterfacet. I samarbejde med Litteratursiden.dk satte Info Island DK i november måned 2007 fokus på formidling af litteratur i Second Life i form af 3d-bøger med anbefalinger og podcasts fra Litteratursiden.dk, forfattergalleri på 1. sal (billeder af udvalgte forfattere og notecards med anbefalinger fra Litteratursiden.dk), videoklip med interviews af forfattere på storskærmen i auditoriet, virtuelle bogdiskussioner, guidede ture til diverse litterære steder i Second Life og forfattermøder med interviews, debat og quiz. I oktober 2007 indledte projektet et samarbejde med Det Kongelige Universitetsbibliotek, KUB, samt IT-universitetet i København, som på dette tidspunkt startede et projekt kaldet "Hybride verdener", initieret af Michael Cotta-Schønberg, Vicedirektør, Københavns Universitetsbibliotek. KUB åbnede en infostand i formidlingshuset, og eksperimenterede med forskellige intelligente 3D-objekter. Fylkesbiblioteket i Vestfold, i samarbejde med Larvik bibliotek og Tønsberg og Nøtterøy bibliotek, etablerede med bistand fra projektet deres eget hus for bibliotektjenester og aktiviteter på Info Island DKs residens, Info Tainment-øen. Således stod det første norske bibliotek i Second Life klar til indvielse d. 19.11.07. På foranledning af Forskningslektor Sisse Siggaard Jensen, Institut for Kommunikation, virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter, kom Info 4

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 5 Island DK i efteråret 2007 med som case i et kommende 3-årigt (01/01/2008 31/12/2011) forskningsprojekt om virtuelle verdener. Projektet har titlen: Sense-making strategies and the user-driven innovations of virtual worlds: a critical analysis of virtual market dynamics, cultural and social innovation, and knowledge constructions og har til formål at skabe et seriøst vidensgrundlag for debat, udvikling og aktivitet i virtuelle verdener som f.eks. Second Life. 2. Indfrielse af formål og opnåelse af resultater 2.1. Baggrund Mulighederne på Internettet er store, og der gøres store bestræbelser på, at tiltrække og fastholde brugerne. Det har bibliotekerne en væsentlig interesse i også at gøre. Projektet Info Island DK, som er en omskrivning af projektansøgningen det 3- dimensionelle bibliotek, skal ved etablering i Second Life, skabe en ramme for præsentation og formidling af indhold, som stilles til rådighed for alle landets biblioteker, og andre ikke-kommercielle interessenter, som har interessefællesskab hermed. Der skal gives mulighed for, at brugere kan såvel få som skabe sig oplevelser, få information, viden og læring. En ny og anderledes præsentation af det digitale materiale bibliotekerne i dag præsenterer på mere traditionel vis. Projektet gennemføres i Second Life en tredimensionel verden i voldsom vækst. 2.2 Projektets formål Formålet med projektet var at undersøge muligheden for at tilbyde brugeren en ny og alternativ måde at agere med sit bibliotek på en måde der er tilpasset de forventninger, som især unge mennesker har til deres færden på Internettet nu om stunder. Projektet har forsøgt at gentænke biblioteket som et åbent (virtuelt) læringsmiljø, hvor brugere kan udveksle viden med andre i en eksisterende teknologisk (opensource) platform. Second Life giver mulighed for interaktion med sin bibliotekar på en ny og anderledes måde. 2.3 Projektets mål I ansøgningen opregnede projektet en række mål: På den eksisterende platform kan (vil) vi: 5

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 6 Bygge et landsdækkende Formidlingshus, hvor bibliotekerne som de drivende kræfter interaktivt kan agere med brugerne. Bemande et virtuelt bibliotek med medarbejdere fra danske biblioteker. Skabe adgang til søgning i katalogen. Give mulighed for quiz, virtuelle spørgeskemaer, evalueringer m.v. Præsentere indhold fra InfoGallerier m.v. Skabe en ramme for præsentation af bibliotekernes projekter. Etablere et kunst/foto galleri, hvor brugere eller biblioteker kan udstille. Etablere en tredimensionel linksamling til bibliotekernes landsdækkende netservices (DotBot, Netmusikken, Bibliotek.dk m.fl.). Etablere rammen for virtuel filmfremvisning i det eksisterende 3D-miljø. Give bibliotekerne et rum for markedsføring af arrangementer af almen interesse. I projektperioden arrangere events, arrangementer m.v. Etablere rammen for et tredimensionelt netværk blandt bibliotekernes medarbejdere og samarbejdspartnere, mødevirksomhed o.m.a. I projektperioden løbende arrangere lokale arrangementer med præsentation af SL. Direkte i brugergrænsefladen instruere brugere og kolleger i anvendelsen af SL. Hovedaktiviteterne blev beskrevet således: Organisering af projektet Køb af en ø i SecondLife Info Island DK Etablering af rammerne for det videre forløb, herunder opførelse af et fælles Formidlingshus samt infrastruktur på øen Gennemførelse af workshop for projektdeltagerne (15. marts 2007). Oprettelse af hjemmeside (www.infoisland.dk) som dels vil informere om projektet, og dels vil være udgangspunkt for opsamling af information, præsentation af nyheder, besøgsstatistik m.v. Udarbejdelse af 3D-modeller til præsentation af indhold. Udarbejdelse (scripting) af dynamiske modeller. Udvikling af de interaktive muligheder i modellerne. Lancering (primo april 2007). Drift i projektperioden. Evaluering / Aflevering / Afrapportering. 6

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 7 2.3.1 Projektets arbejde og målopfyldelse 2.3.1.1. Generelt om projektets målopfyldelse Set i relation til de indsatsområder, der er nævnt i projektbeskrivelsen, har projektet stort set opfyldt målene. Den første fase i projektet frem til åbningen af huset 2. maj 2007 blev koncentreret omkring etableringen i Second Life: køb af jord, tegning og 3Dmodulering af et formidlingshus, programmering og modulering af elementer i huset, herunder filmfremviser, storskærm, skilte m.v. Endvidere forgik en intern opbygning af viden om Second Life i projektgruppen. Den anden fase efter åbningen af huset fokuserede projektet på skabelse af indhold, brugere, formidling og netværk. Der blev arbejdet på flere fronter: udvidelse af brugerkredsen i Second Life bl.a. via invitationer til alle besøgende på øen, formidling og PR bl.a. via projektets hjemmeside, live demonstrationer af Second Life på de fysiske biblioteker, netværksdannelse med indholdsleverandører og samarbejdspartnere samt skabelse af indhold, hvor der blev fokuseret på brugerinddragelse og -interaktion, brug af Second Life som socialt medie samt udnyttelse af 3D-interfacet. 2.3.1.2 Projektets arbejde og resultater i relation til de enkelte mål I det følgende beskrives projektets arbejde og resultater i relation til de enkelte mål: Mål: Bygge et landsdækkende Formidlingshus, hvor bibliotekerne som de drivende kræfter interaktivt kan agere med brugerne. Projektets arbejde og resultater: Projektet købte i 1. kvartal 2007 en residens eller ø i den virtuelle verden Second Life. Det blev navngivet Info Island DK. På øen byggede projektet et virtuelt bibliotek eller formidlingshus, der i projektperioden dannede rammen om formidling af bibliotekernes services og tjenester, samt en række arrangementer som f.eks. foredrag og forfatterinterviews. Info Island DK blev officielt åbnet d.2. maj 2007. Åbningsceremonien blev afholdt inde i Second Life med taler, workshops, en kunstudstilling og guidede ture. Projektet blev præsenteret af Bo Fristed, Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune. Åbningstalen blev holdt af Rådmand for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune, Flemming Knudsen (S), som også sidder i forretningsudvalget for Danmarks Biblioteksforening. 7

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 8 Læs mere om åbningen her: http://infoisland.dk/news/article/info_island_dk_officielt_abnet/#bilbopres1 Info Island DK ligger som en del af Info Island med Edu Island tæt på. Info Island DK består af tre øer forbundet med broer: på den største ø i midten ligger formidlingshuset. Playground (til højre) er en ø, hvor alle brugere kan lege frit med 3d-modulering Info Tainment (til venstre), hvor senere det norske bibliotek har bygget deres hus. Under vandet er der tunneler, magasin, Lady Ames bar m.m. Fra oven ligner huset et stort øje, der skal symbolisere udsyn og indsigt. Formidlingshuset er tænkt og tegnet Stig Retpen og Peter Rohde fra Århus Kommunes afdeling for Byarkitektur, og modelleret i 3D af Futurecom Århus. 8

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 9 En tidlig model af huset Ankomstplatformen, huset og broerne i endelig udformning. 9

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 10 Man kan komme ind i huset via hovedindgangen eller via det runde hul i taget ovenover auditoriet. Huset rummer: disk, auditorium med filmfremviser, udstillingsarealer, mødelokaler, teleporter, (ingen trapper). I det ene udvendige hjørne af huset er bygget en udsigtsplatform og nedenfor et udendørs auditorium med siddepladser og en storskærm, der kan glide op af vandet. Disken ved indgangspartiet 10

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 11 Et nærbillede af computeren på disken viser, at browseren er åbnet på internetsiden w ww.infoisland.dk Med denne in-house Teleporter kan avataren nemt komme op på 1.sal - men man kan selvfølgelig også bare flyve derop Under de øvrige mål beskrives flere detaljer fra huset og dets indhold. Mål: Bemande et virtuelt bibliotek med medarbejdere fra danske biblioteker Projektets arbejde og resultater: Projektet præsenterede det dengang kommende Info Island DK på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde ultimo marts 2007, hvor Dansk BiblioteksCenter stillede en plads til rådighed, og indbød her alle danske biblioteker til at deltage i aktiviteterne, udviklingen og brugerunderstøttelsen. Dette initiativ fulgtes op af en mail til alle landets biblioteker med et tilbud om at deltage aktivt i bemandingen af øen samt formidlingen af bibliotekernes tilbud i Second Life. Med ovenstående aktiviteter gav projektet et vigtigt signal om, at vi gerne så flest muligt inddraget med mulighed for at formidle alle bibliotekers indhold. Desværre meldte kun 2 biblioteker sig som interesserede: Herning 11

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 12 Centralbibliotek og Silkeborg Bibliotek. Da projektet efter sommerferien 2007 kontaktede de to biblioteker, viste sig kun det ene at være reelt interesseret. En avatar herfra kom derfor med i den senere vagtordning. Årsagerne til den manglende interesse formodes at være: - manglende ressourcer hos bibliotekerne (tid/personale) - mediernes negative omtale af Second Life fra og med sommer 2007 - ukendskab til teknologien / Second Life - tekniske vanskeligheder (restriktioner i hvilke typer programmer, bibliotekerne må afvikle på kommunale pc ere, firewall- og/eller sikkerhedsproblematikker) Trods den begrænsede interesse fra biblioteker udenfor projektet, var det projektets intention at have en fast bemanding i huset året ud. I august 2007 blev derfor etableret et jysk og et sjællandsk vagtteam blandt projektdeltagerne og dernæst afprøvet forskellige bemandingstidspunkter af huset. I august-september måned var der faste vagter tirsdage og torsdage formiddag & eftermiddag, samt mandag og onsdag tidlig aften. I oktobernovember måned var der fast vagt tirsdag eftermiddag samt mandag og onsdag sen eftermiddag. Endvidere blev der udformet en speciel Info Island DK Guide T- shirt til vagterne. Projektgruppen identificerede en række ting at foretage sig på en vagt: - slå chatlog til (gemme chatsamtalen) - tage billeder - reklamere for Info Island DK via avatarens påklædning (f.eks. være iført en Guide eller Info island dk t-shirt) - opsamle kontakter fra besøgende avatarer - blogge eller twitte fra/om vagten på www.infoisland.dk - spørge ind til om den/de besøgende havde været på øen før - spørge om den/de besøgende ville se huset eller guides rundt til andre steder i Second Life - invitere til Friends - invitere til gruppen info island dk Der blev oprettet en særlig gruppe i Second Life med titlen Guider, og de, der deltog i vagtordningen blev meldt ind her. Efter den første måned blev vagtordningen evalueret og justeret, set i forhold brugerbesøgene i Second Life samt under hensyn til de ressourcer, der fandtes i projektet og graden af frivillig deltagelse. 12

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 13 Et skilt fortæller den besøgende avatar hvornår man kan træffe personalet i huset. En endelig evaluering af vagtordningen på projektgruppemødet i Second Life d. 6.12. 2007 gjorde det klart, at ressourcerne i projektet ville være bedre anvendt i forbindelse med arrangementerne på øen end til en sporadisk fast bemanding, hvor det viste sig ofte at være tilfældigt, om der kom nogen forbi. Konklusionen blev derfor, at den faste bemanding af øen blev nedlagt i den resterende projektperiode. Mål for projektperioden: Skabe adgang til søgning i katalogen. Målet er delvist opfyldt. I den reviderede projektbeskrivelse ( Revideret projektbeskrivelse - Fra 3DBib til Info Island DK ) beskrives projektets ønsker således: I praksis går vores ønsker ud på, at udvikle adgang til kataloget (søgefelter) direkte i SL, men kunne også blot være, at præsentere Bibliotek.dk på et aktivt reklameskilt. Projektet undersøgte, om der fandtes tilsvarende funktionaliteter andre steder i Second Life, og fandt frem til og afprøvede Life2Life, nærmere beskrevet på Amazon Web Services Blog, http://aws.typepad.com/aws/2006/08/improved_amazon.html Life2Life is a store in the virtual world Second Life. The store blends the real and virtual by creatively building on the Amazon API and the Second Life API. In that virtual store you can search the Amazon catalog, discover items, add them 13

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 14 to your cart, click the Checkout button, and you re taken straight to the regular Amazon checkout page. Tea Thibaud søger efter bøger i Amazon.coms netbutik inde i Second Life Life 2 Life udnytter således h.h.v. Amazon.coms og Second Lifes api, således at avataren inde i Second Life kan søge og få præsenteret titler i Amazaon.coms online katalog. Det Kongelige Universitetsbibliotek, som projektet indgik at samarbejde med i september måned 2008 (se afsnit 1.6), afprøvede en anden form for søgning i et bibliotekskatalog via et 3D-interface, nemlig en interaktiv søgeglobus. Globussen sættes op ved at man manuelt indtaster en række prædefinerede søgninger i en vedlagt tekstfil. Der medfølger koordinater på alle lande i verden med navn og alle hovedstæder. Det Kongelige Universitetsbibliotek lavede derfor en række landesøgninger på bøger indkøbt i 2007 af Det Kongelige Bibliotek og som var søgbare i deres bibliotekssystem Primo. Disse søgninger blev dernæst placeret respektivt ved de tilhørende landekoordinator og tekstfilen lagt ind i globussen. På globussen, der drejer rundt, er en række røde prikker. Når brugerne/avatarerne klikkede herpå blev der foretaget en søgning, og søgeresultatet vist i et popup-vindue i brugerens webbrowser. 14

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 15 Det Kongelig Universitetsbiblioteks søgeglobus I projektperioden nåede projektet således afprøvet et par eksisterende eksempler på tredimensionelle brugergrænseflader til søgning i en katalog. Mål for projektperioden: Give mulighed for quiz, virtuelle spørgeskemaer, evalueringer m.v. I forbindelse med forfatterarrangementerne i samarbejde med Litteratursiden.dk (se afsnit 1.6.) afholdtes små quiz er med et signeret RL-eksemplar af den pågældende forfatters bog som præmie. Ved klik på en interaktiv kasse fik avatarerne et notecard med en række spørgsmål til besvarelse. Efter endt besvarelse lagde avatarerne besvarelserne tilbage i kassen, som efterfølgende blev tømt af en projekt-avatar. Herefter fik vinderne til sendt bogen. Formidlingshuset har endvidere dannet rammen om et par interviews, hvor personer uden for projektet, har ønsket at indsamle erfaringer m.m. med beboere i Second Life. 15

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 16 Mål for projektperioden: Præsentere indhold fra InfoGallerier m.v. Målet er ikke indfriet primært på grund af opgavens omfang rent teknisk og programmeringsmæssigt. Mål for projektperioden: Skabe en ramme for præsentation af bibliotekernes projekter. I lighed med Netbibliotekerne (se senere) er også flere biblioteksprojekter blevet præsenterede via interaktive skilte i 3D på Info Island DK, f.eks.: Læseheste og hundehoveder, De flyvende kufferter, 23 Ting, Fra medarbejder til medfortæller, eller produkter skabt af i et biblioteksprojekt, f.eks. Circle Computer Club, hvor en række billeder og film fra projektet blev vist i huset (se nærmere under arrangementer) Endvidere har deltagere flere 23-ting projekter besøgt huset og således interaktivt brugt den ramme, der er skabt. Mål for projektperioden: Etablere et kunst/foto galleri, hvor brugere eller biblioteker kan udstille. Projektets arbejde og resultater: Huset har i projektperioden dannet rammen om forskellige udstillinger. Såvel i stuplan som på 1. sal er opstillet lammel-vægge, hvorpå der har hængt store, dobbelte billedrammer. I stueplanet var i perioden 1.7.07-1.11.07 en udstilling af børns kreative computerskabte billeder i samarbejde med projektet Circle Computer Club. 16

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 17. En avatar ser på Signe Hougaards maleriske univers, hvor temaer som barndom og uskyld, spirende seksualitet og selverkendelse spiller en afgørende rolle I Galleriet på 1. sal udstillede 2 Århusianske kunstnere: Signe Hougaard, og Helle Mølgaard deres malerier. På 2 store ophængte skilte kunne besøgende avatarer læse om de to kunstnere og deres værker.. Senere blev udstillingen på 1. sal i samarbejde med Litteratursiden.dk omdannet til et forfattergalleri med fotos af udvalgte forfattere og indlagt notecard med forfatterportrætter fra Litteratursiden.dk. 17

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 18 I starten af 2008 (efter det formelle udløb af projektperioden) udstillede Lady Ames en række computerskabte billeder og værker. Lady Ames har siden åbningen af Info Island DK frivilligt bistået projektet med at lave 3D-modeller, billeder m.m. Lady Ames billeder Bloginlæg: http://infoisland.dk/news/article/lady_ames_udstiller/ På bloggen og på én af billerammerne i Galleriet i Second Life opfordres brugerne til at indsende deres billeder, som så vil blive udstillet. 18

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 19 Mål for projektperioden: Etablere en tredimensionel linksamling til bibliotekernes landsdækkende netservices (DotBot, Netmusikken, Bibliotek.dk m.fl.). Projektets arbejde og resultater: I huset blev Netbibliotekerne, samt en række en række andre biblioteksservices og projekter præsenteret via en række 3D-skilte, f.eks. Litteratursiden.dk, Musikbibliotek.dk, Biblioteksvagten.dk, m.fl. Når avataren klikkede på skiltet eller 3d-objektet får han/hun et såkaldt Notecard, med en beskrivende tekst om samt link til (RL internet) pågældende tjeneste. Avataren kan gemme Notecard et i sit inventory, så han/hun altid har det liggende, eller avataren kan videregive notecard et til andre avatarer. Projektet udformede en skiltepolitik for huset samt et skilte-team, der havde det overordnede ansvar for den del af formidlingen i huset. 3D-skilte til bibliotekernes services på nettet. 19

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 20 3D-skiltet med link til og information om Musikbibliotek.dk Oversigt over informationsbærende 3d-skilte og -objekter, der står i huset eller har været opstillet i huset: Digitale bibliotekstilbud: BIBCAST (pc-skilt) BIBSTREAM (pc-skilt) Litteratursiden.dk (pc-skilt) Musikbibliotek.dk (pc-skilt) Fjernadgang (pc-skilt) Bibware (pc-skilt) Biblioteksvagten.dk x 2 (stående skilt) Skrivopgave.dk (rundt skilt) BNG (rundt skilt) Dotbot (opslagstavle) Spørg Olivia (bold) Netmusik (højttalere) Bibliotekernes licensguide Andre tilbud: Borger.dk x 2 (stående skilt) Borgerservice (stående skilt) FO x 3 (stående skilte) 20

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 21 Projektskilte: Læseheste og hundehoveder (sandwich-skilt) De flyvende kufferter (pc-skilt) 23 Ting (pc-skilt) Fra medarbejder til medfortæller (pc-skilt) Udstillingsskilte: I see me (pc-skilt)) Kunstnerbiografier i udstillingsrummet Diverse: My Space Alex (pc-skilt) My Space Gladis (pc-skilt) Foreningen for de kommunale bibliotekers netbiblioteker Informationsbærende 3D-objekter: Pc med link til infoisland.dk Bog med link til www.lydbog.dk Bog med link til www.freeclassicaudiobooks.com/ Dimser: Postkassen Løbebånd Højdemåler T-shirt Tegneseriebog Free book x 2 Guidebog til undervisningssteder i SL Youtube-tutorials I efteråret 2007 udarbejdede projektgruppen en skiltepolitik. Vi ønskede et hus, hvor man blev mødt af få, men altid relevante skilte. Skilte, der enten fokuserede på kernen i det danske biblioteksvæsen eller skilte man kunne bruge til sin videre færd og opdagen i Second Life. Udgangspunktet blev derfor, at huset i Second Life kunne og skulle betragtes som et udstillingsvindue for det danske biblioteksvæsen. Derfor skulle der naturligvis linkes ud til nettet og til de tjenester, bibliotekerne tilbyder, samt være tekster, der præsenterede servicen på h.h.v. dansk og engelsk. Huset skulle dog primært rumme skilte, der linker til konkrete nationale digitale bibliotekstilbud som alle borgere har adgang til uanset bopæl. Endvidere ønskede projektet at kunne eksponere udvalgte projekter, services og tema er i forskellige perioder. Som følge heraf blev der lavet et magasin under vandet og her blev en række skilte og andre 3D-objekter flyttet hen med henblik på senere genbrug. Kun projektdeltagerne havde adgang til magasinet via en interaktiv dør, der åbnede når avataren skrev et kodeord. 21

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 22 Mål for projektperioden: etablere rammen for virtuel filmfremvisning i det eksisterende 3D-miljø. Projektets arbejde og resultater Auditoriet danner den runde kerne i huset og pupillen i øjet, når man ser huset fra flyvehøjde. I auditoriet er der placeret et Second Life-medieobjekt udformet som en storskærm med højttalere. På forsiden af skærmen er der 5 knapper. Ved klik herpå vises forskellige film via progressiv download fra projektets hjemmesideserver. Besøgende avatarer kan sidde rundt om i auditoriet og se den samme film, eller man kan gå rundt i huset og høre/se filmen gennem glasset ind til auditoriet. Filmene blev skiftet ud undervejs. I forbindelse med en udstilling af børns kreative computerskabte billeder i samarbejde med biblioteksprojektet Circle Computer Club vistes også flere små animerede film, børnene havde lavet. I forbindelse med arrangementet Avatar-design viste foredragsholderen to film om emnet. I samarbejde med Litteratursiden.dk vistes flere forfatterinterviews produceret af DK4. Filmforevisning under foredraget Avatar-design 22

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 23 Filmklip med forfatterinterviews. produceret af DK4 i samarbejde med Literatursiden.dk Mål for projektperioden: Give bibliotekerne et rum for markedsføring af arrangementer af almen interesse. De rammer, projektet havde skabt i Second Life med formidlingshuset og dets faciliteter indendørs og udendørs, kunne naturligvis også anvendes af bibliotekerne til generelt markedsføre arrangementer af almen interesse. Projektarbejdet henover efteråret 2007 viste dog, at de deltagende biblioteker i højere grad ønskede at holde arrangementer inde i selve Second Life og dermed få erfaringer med den tredimensionelle verden, og fokusere markedsføringen på dette (se afsnittet nedenfor). Mål for projektperioden: I projektperioden arrangere events, arrangementer m.v. Projektets arbejde og resultater: I projektets anden fase efter åbningen af huset blev der fokuseret på skabelse af indhold, brugere, formidling og netværk. På møder i projektgruppen før og efter sommerferien blev der lagt en arrangementsplan for efteråret. Projektet ønskede at afprøve flere forskellige typer arrangementer og få erfaring med udnyttelse af 3D-mediet i disse 23

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 24 sammenhænge. Endvidere ønskede projektet at arrangementerne bidrog til at give liv og indhold til øen. Arrangementerne blev annonceret på projektets blog www.infoisland.dk, via pressemeddelelser, samt forsiden af www.aakb.dk, og i Second Life via Info Island DK s eventkalender, opsatte skilte, udsendelse af group notices til Info Island DK-gruppen, udsendelse af instant messages til en række avatarer, samt Wonderful Denmarks eventkalender i h.h.v. Second Life og på nettet.. Til brug i forbindelse med foredrag og andre arrangementer afholdt projektet en workshop i Second Life for de projektansvarlige med træning i opsætning og brug af storskærme. Storskærmene er Second Life objekter, der kan vise en række jpg-billeder. Projektet anvendte to forskellige typer: én, der skifter et billede, når avataren klikker på den, samt en skærm, der automatisk skifter mellem de billeder, der er lagt på den. Intervallet styres af et script, der ligger i skærmen. 24

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 25 Fra projektets workshop i brug af storskærme. Hver projektansvarlig fik sine egne skærme samt instruktion i opsætning og brug. Oversigt over afholdte arrangementer på Info Island DK i Second Life: D. 20. august 2007: Byggeworkshop I 3D-modulering på Playground. Basale færdigheder. Kopiere objekter. Rotere, flytte rundt, positionere. Instruktør: Lady Ames Arrangør: Info Island DK D. 14. september 2007: LiteraTour in Library 2.0 Foredrag, chat og fremvisning på storskærm i auditoriet på Info Island dk med Åke Nygren / Learnie Allen om EU-projektet LiteraTour in Library 2.0 Arrangør: Åke Nygren Projektkoordinator for LiteraTour in Library 2.0 D. 25. september 2007: Byggeworkshop II 3D-modulering på Playground. Byg en kop. Linke flere objekter sammen, arbejde med hule objekter, texture, script samt attache til avatar. Instruktør: Toa Ochs Arrangør: Info Island DK 25

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 26 Med dette skilt i Second Life annoncerede projektet byggeworkshoppen med Toa Ochs En næsten færdigbygget kop D. 28. september 2007: Avatar-design Foredrag og film i auditoriet på Info Island DK om simpel og avanceret avatarog tøjdesign med Tatjana Andric/Tanja Moo, tidl. Lab Agent hos Innovation Lab og nu studerende hos IT-Universitetet med kommende speciale i Diffusion of Innovation (processer af udbredelse af en innovation). Chat, film og praktisk afprøvning. Uddeling af notecards med informative instruktioner og kilder samt materiale til en specialdesignet gør-det-selv Info Island DK -T-shirt. Arrangør: Info Island DK 26

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 27 Avatar-design. Film og foredrag med Tatjana Andric/Tanja Moo 23 avatarer fra omtrent lige så mange steder i landet blev guidet gennem såvel simpel som avanceret avatar-design, krydret med film, uddelte notecards med et væld af informative instruktioner og kilder samt materiale til en specialdesignet gør-det-selv Info island dk-t-shirt. 27

Borgerservice og Biblioteker ITK Informatik april 2008 Side 28 D. 1. oktober 2007: Åbning af KUB-infostand Officiel åbning af Det Kongelige Universitetsbiblioteks Infostand med deltagelse af KUB s projektansvarlige, repræsentanter for ledelsen, studerende samt interesserede avatarer fra gruppen Info Island DK. Uformel dialog via chat og voice. Arrangør: Det Kongelige Universitetsbibliotek Åbning af KUB Infostand 1.oktober 2007 med deltagelse af avatarer blandt andet fra KUB, IT- Universitetet, Info Island DK og Wonderfull Denmark. KUB Infostanden bemandet med avatarerne Checkland Whitfield og Dot Chemistry. 28