MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 89% (3987/4504) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt

Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet Vurderinger, loyalitetssegmentering, intern sammenligning, arbejdsglædesegmentering Specifikke spørgsmål under hvert område Omdømme, Overordnet ledelse, Nærmeste leder, Samarbejde, Det daglige arbejde, Løn og ansættelsesforhold, Faglig og personlig udvikling Employer Branding Tema: Tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere 3 5 15 32 Udviklingssamtaler 34 Tema: Arbejdstid 35 Tema: Mellemledelse 37 Resultater i tabelform 38 Appendiks 40 Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal fra European Employee Index og grafisk formidling forbeholdes. [2]

Introduktion Formål Om undersøgelsen Formålet med MTU 2015 er at få en vurdering af, hvor godt medarbejderne trives på de skoler/ uddannelsesinstitutioner, der deltager i undersøgelsen. Undersøgelsesresultatet er en status på, hvor glade og tilfredse medarbejderne er på de deltagende skoler/ uddannelsesinstitutioner. Rapporten er med til at give de deltagende skoler/ uddannelsesinstitutioner et bedre overordnet grundlag for at identificere de indsatsområder, som skal inddrages i det løbende arbejde med at skabe forbedringer. Denne rapport indeholder resultaterne fra MTU 2015, hvor dataindsamlingen blev gennemført i perioden 10. marts - 24. marts. Rapporten fokuserer specifikt på resultaterne for Erhvervsskoler, dog således at resultaterne løbende sammenholdes med de øvrige overordnede resultater for MTU 2015. I alt har 4504 medarbejdere på de deltagende Erhvervsskoler modtaget et spørgeskema, og af disse har 3987 valgt at svare. Den samlede svarprocent for alle Erhvervsskoler i MTU 2015 er således 89%. Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser eller udarbejdet rapporter, hvor enkeltpersoners svar kan beregnes. Resultater i rapporten I rapporten finder du følgende resultater, som hver især giver dig forskellige svar: Årets samlede resultat for Erhvervsskoler. Hvad er status? Sammenligning med andre resultater. Hvordan adskiller vi os fra gennemsnittet? Sammenligning med det generelle danske arbejdsmarked (resultater fra European Employee Index 2014 (EEI)). Modellen Medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet måles ud fra en overordnet model, der kaldes European Employee Index (EEI) modellen. Modellen giver en samlet beskrivelse af medarbejdernes Arbejdsglæde. Dette sker ved, at medarbejderne gennem deres besvarelser på spørgsmålene vurderer i alt ni områder: syv indsatsområder og to resultatområder. Pilene i modellen viser, at de syv indsatsområder har indflydelse på medarbejdernes vurdering af deres samlede Arbejdsglæde og Loyalitet (resultatområderne). En forøgelse af medarbejdernes vurdering af et indsatsområde vil føre til en forøgelse i vurderingen af resultatområderne - altså en forbedring af medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet. Fra trivsel til adfærd Arbejdsglæde er et udtryk for, hvor tilfredse og motiverede medarbejderne er i målingsøjeblikket. Tilfredshed og motivation er en tilstand, som er knyttet tæt sammen med adfærden troskab og engagement. En fokuseret indsats rettet mod de områder, der anvises i denne rapport, vil derfor kunne øge såvel medarbejdernes tilfredshed og motivation, som deres troskab og engagement over for de deltagende skoler/ uddannelsesinstitutioner. Indsatsområder Resultatområder Omdømme Trivsel Adfærd Overordnet ledelse Tilfredshed Troskab Nærmeste leder Arbejdsglæde Loyalitet Samarbejde Det daglige arbejde Motivation Engagement Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling [3]

Datagrundlag - svarprocenter Antal mulige svar Antal svar Svarprocent ESB Netværket samlet 77 6619 87% 4504 3987 89% Organisation 1 569 540 95% Organisation 37 858 800 93% Organisation 13 133 124 93% Organisation 2 572 511 89% Organisation 10 182 161 88% Organisation 6 458 398 87% Organisation 14 185 157 85% Organisation 26 356 302 85% Organisation 12 372 314 84% Organisation 11 2 219 84% Organisation 9 153 127 83% Organisation 8 404 332 82% SOSU samlet 1140 1006 88% Organisation 17 63 95% Organisation 20 87 82 94% Organisation 18 217 202 93% Organisation 5 111 103 93% Organisation 16 224 198 88% Organisation 38 193 165 85% Organisation 31 242 193 80% VUC samlet 1963 1626 83% Organisation 3 82 74 90% Organisation 7 151 135 89% Organisation 25 82 73 89% Organisation 32 169 148 88% Organisation 28 274 230 84% Organisation 15 636 508 80% Organisation 4 86 68 79% Organisation 23 238 187 79% Organisation 36 123 88 72% [4]

Vurdering Arbejdsglæde Arbejdsglæde Arbejdsglæde sammensættes af Tilfredshed og Motivation. Tilfredshed er et udtryk for, hvor tilfreds medarbejderen er med sit arbejde, og hvordan medarbejderen vurderer arbejdspladsen i forhold til en ideal situation. Motivation handler om, i hvor høj grad medarbejderne føler sig motiverede i deres arbejde og ser frem til at møde på arbejde. 100 80 40 20 0 66 69 69 69 64 66 66 68 64 63 63 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) Arbejdsglæde Tilfredshed Motivation 69 69 70 Arbejdsglæde fordelt på Erhvervsskoler Arbejdsglæde Tilfredshed Motivation 66 64 69 Organisation 26 74 [-3] 72 [-4] 75 [-4] Organisation 14 74 [0] 72 [0] 75 [-2] Organisation 13 73 [-2] 73 [-1] 74 [-3] Organisation 9 73 [-9] 72 [-9] 74 [-9] Organisation 12 72 70 75 Organisation 6 70 [-6] 68 [-6] 72 [-6] Organisation 11 70 [+8] 66 [+11] 74 [+4] Organisation 8 66 [-1] 62 [-1] 69 [-2] Organisation 1 66 [0] 63 [0] 69 [0] Organisation 2 62 [-9] 57 [-11] 67 [-6] Organisation 37 61 [-8] 58 [-8] 64 [-9] Organisation 10 55 [-22] 52 [-22] 58 [-22] [5]

Vurdering Loyalitet Loyalitet Loyalitet er sammensat af Troskab og Engagement. Troskab udtrykkes gennem medarbejdernes fortsatte ønske om at være ansat på den pågældende uddannelsesinstitution, at de ikke leder efter andre job, og at de vil anbefale andre at søge job på den pågældende uddannelsesinstitution. Engagement er en vurdering af egen arbejdsindsats, herunder villighed til at bidrage ekstra, komme med forbedringsforslag og udvise begejstring. 100 80 40 20 0 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 74 75 73 69 71 72 73 71 71 72 74 70 74 74 66 Loyalitet Troskab Engagement Loyalitet fordelt på Erhvervsskoler Loyalitet Troskab Engagement 74 73 75 Organisation 9 80 [-4] 80 [-7] 79 [-1] Organisation 13 79 [-3] 81 [-4] 77 [-1] Organisation 26 79 [-4] 80 [-6] 77 [-3] Organisation 14 78 [-1] 79 [-1] 77 [-1] Organisation 12 78 78 78 Organisation 6 77 [-5] 76 [-8] 77 [-2] Organisation 11 76 [+8] 79 [+12] 73 [+3] Organisation 8 73 [-2] 73 [-2] 73 [-3] Organisation 37 71 [-5] 69 [-6] 74 [-3] Organisation 2 71 [-7] 68 [-10] 75 [-3] Organisation 1 71 [-1] 69 [-1] 73 [-1] Organisation 10 62 [-20] 56 [-25] 69 [-13] [6]

LOYALITET LOYALITET Arbejdsglæde og Loyalitet i ESB-netværket Intern benchmarking I figuren til højre ses sammenhængen mellem Arbejdsglæde og Loyalitet for de deltagende skoler/ uddannelsesinstitutioner i ESB-netværkets MTU 2015. Som det ses, er der en klar sammenhæng mellem resultaterne for Arbejdsglæde og Loyalitet: Jo større Arbejdsglæde blandt medarbejderne, desto højere grad af Loyalitet. 85 80 75 70 14 7 10 16 2 6 1 4 3 12 8 11 5 13 15 1. 2. SOSU skoler samlet 3. VUC samlet 4. ESB Netværket samlet 5. Organisation 13 6. Organisation 11 7. Organisation 8 8. Organisation 9 9. Organisation 10 10. Organisation 2 11. Organisation 6 12. Organisation 12 13. Organisation 14 14. Organisation 37 15. Organisation 26 16. Organisation 1 65 9 50 55 65 70 75 80 ARBEJDSGLÆDE Intern benchmarking I figuren til højre ses sammenhængen mellem Arbejdsglæde og Loyalitet for hver af de tre skoletyper, der deltager i ESB-Netværkets MTU 2015. Derudover ses hvert skoleresultat inden for pågældende skoletype. Endelig viser figuren resultaterne for samtlige enheder inden for skoletypen. 100 90 80 70 4 2 3 1 1. 2. SOSU skoler samlet 3. VUC samlet 4. ESB Netværket samlet Erhvervsskoler Enheder på erhvervsskoler 50 40 30 20 10 20 30 40 50 70 80 90 100 ARBEJDSGLÆDE [7]

ARBEJDSGLÆDE LOYALITET Arbejdsglæde og Loyalitet i ESB-netværket Intern benchmarking I figuren til højre ses resultaterne for Arbejdsglæde og Loyalitet for alle skoler/ uddannelsesinstitutioner i MTU 2015, inden for hver af de tre skoletyper. 85 80 75 Erhvervsskoler SOSU skoler VUC Institutioner 70 65 55 50 40 50 70 80 90 ARBEJDSGLÆDE Intern benchmarking I figuren til højre sammenholdes resultatet for Arbejdsglæde med antallet af svar for de deltagende skoler/ uddannelsesinstitutioner i MTU 2015. 90 80 Erhvervsskoler SOSU skoler VUC Institutioner 70 50 40 0 100 200 300 400 500 0 700 800 900 ANTAL SVAR [8]

LOYALITET Arbejdsglæde og Loyalitet i ESB-netværket Intern benchmarking - EEI 2014 (Danmark) I figuren til højre ses sammenhængen mellem Arbejdsglæde og Loyalitet for ESB-netværket samlet og de tre skoletyper, samt udvalgte resultater fra EEI 2014. 78 76 74 72 70 2 20 17 1 19 21 18 13 10 7 6 4 14 5 8 3 9 15 11 1. 2. SOSU skoler samlet 3. VUC samlet 4. ESB Netværket samlet 5. EEI DK 2012 6. EEI DK (Offentlig) 7. EEI DK (Privat) 8. EEI DK (Bygge og Anlæg) 9. EEI DK (Handel og service) 10. EEI DK (IT og rådgivning) 11. EEI DK (Kultur og foreninger) 13. EEI DK (Nær. og nydelsesmidler) 14. EEI DK (Offentlig myndighed) 15. EEI DK (Pengeinst. og forsikring) 17. EEI DK (Primær produktion) 18. EEI DK (Sociale foranstaltninger) 19. EEI DK (Sundhedsvæsen) 20. EEI DK (Transport) 21. EEI DK (Undervisning) 68 65 70 75 80 ARBEJDSGLÆDE [9]

Lav MOTIVATION Høj Arbejdsglædesegmentering Arbejdsglædesegmentering Arbejdsglæde handler om at være motiveret i sit arbejde og tilfreds med sit job og sin arbejdsplads. Hvordan den enkelte medarbejders arbejdsglæde er sammensat har betydning for, hvor stor en del af medarbejderens potentiale virksomheder formår at udnytte. Det fulde potentiale udnyttes først, når medarbejdernes arbejdsglæde balancerer og allerbedst, når den er i top. Figuren inddeler medarbejderne i fem forskellige arbejdsglædesegmenter alt efter deres niveau af Tilfredshed og Motivation. Det er fordelagtigt at reducere andelen af medarbejdere med lav eller ubalanceret arbejdsglæde, men udfordringerne ved at hæve medarbejdernes arbejdsglæde er forskellige, alt efter hvilke af de fem segmenter de befinder sig i. På næste side kan du se fordelingen af medarbejderne inden for Erhvervsskoler, sammenholdt med relevante benchmarks. TILFREDSHEDS- UNDERSKUD LAV ARBEJDS- GLÆDE HØJ ARBEJDS- GLÆDE MOTIVATIONS- UNDERSKUD Lav TILFREDSHED Høj HØJ ARBEJDSGLÆDE Medarbejdere med høj Arbejdsglæde er dem, der billedligt talt kommer fløjtende på arbejde hver dag. De motiveres meget af det, de laver, og er over en bred front godt tilfredse med forholdene omkring deres arbejde. BALANCERET ARBEJDSGLÆDE Medarbejdere med en balanceret Arbejdsglæde udgør typisk den største gruppe i organisationen. De er kendetegnet ved et niveau af Arbejdsglæde, hvor der er en fornuftig balance mellem Motivation og Tilfredshed. TILFREDSHEDSUNDERSKUD Medarbejdere der er motiverede i forhold til det job de udfører, men samtidigt utilfredse med et eller flere forhold omkring deres ansættelse, ofte løn, organisationens omdømme og/eller ledelsen. På sigt kan utilfredsheden føre til at de finder tilsvarende job et andet sted. MOTIVATIONSUNDERSKUD Medarbejderne i dette segment er forholdsvis tilfredse med deres job, men ikke særligt motiverede i forhold til det daglige arbejde og egen udvikling. LAV ARBEJDSGLÆDE Medarbejdere med lav Arbejdsglæde er både demotiverede og utilfredse med deres nuværende arbejdssituation. Den lave arbejdsglæde vil ofte smitte af på medarbejderens adfærd, og mange af disse medarbejdere vil være på udkig efter et andet job. [10]

Arbejdsglædesegmentering Segmentering af deltagende medarbejdere i MTU 2015 Høj arbejdsglæde Balanceret arbejdsglæde Tilfredshedsunderskud Motivationsunderskud Lav arbejdsglæde 7% 37% 30% 8% 18% SOSU skoler samlet 5% 34% 34% 6% 20% VUC samlet 5% 38% 32% 9% 17% ESB Netværket samlet 6% 37% 31% 8% 18% Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 7% 48% 18% 14% 13% Segmentering af deltagende medarbejdere i MTU 2015 Høj arbejdsglæde Balanceret arbejdsglæde Tilfredshedsunderskud Motivationsunderskud Lav arbejdsglæde Organisation 13 14% [+6] 43% [+5] 21% [-11] 13% [-5] 10% [+6] Organisation 26 12% [+3] 44% [-4] 24% [-3] 9% [-1] 11% [+5] Organisation 9 12% [-7] 44% [-3] 23% [+2] 13% [+3] 9% [+6] Organisation 12 9% 37% 31% 11% 12% Organisation 6 8% [0] 40% [-8] 28% [-2] 12% [+3] 12% [+6] Organisation 14 7% [-2] 43% [0] 25% [-8] 15% [+6] 9% [+1] Organisation 1 7% [+2] 39% [0] 30% [-2] 5% [-4] 19% [+3] Organisation 8 6% [0] 38% [+3] 31% [-5] 6% [0] 19% [+2] Organisation 10 6% [-5] 28% [-20] 28% [-3] 4% [-2] 34% [+30] Organisation 11 5% [+3] 37% [+12] 40% [-10] 7% [+2] 11% [-7] Organisation 37 5% [-2] 33% [-4] 30% [-3] 8% [-2] 25% [+12] Organisation 2 31% [-12] 38% [+9] 5% [-2] 23% [+10] [11]

Lav ENGAGEMENT Høj Loyalitetssegmentering Loyalitetssegmentering Figuren viser, hvordan medarbejderne kan inddeles i grupper ud fra samspillet mellem deres troskab og engagement. På næste side kan du se den konkrete sammensætning af medarbejderne hos sammenlignet med udvalgte benchmarks. Derudover fremgår sammensætningen for hver uddannelsesinstitution under Erhvervsskoler. ZAPPERE PÅ-VEJ-VÆK- MEDARBEJDERE KERNEMEDARBEJDERE ILDSJÆLE SOFAMEDARBEJDERE Lav TROSKAB Høj ILDSJÆLE er villige til at yde en ekstra indsats og er stolte af at være ansat på arbejdspladsen. Kombinationen af høj grad af troskab og engagement, gør ildsjælene til meget værdifulde medarbejdere. KERNEMEDARBEJDERE udgør kernen på arbejdspladsen. Har et engagement og troskab, der gør at arbejdet bliver gjort og at der ikke overvejes jobskifte. Den store stabile midtergruppe, der dog har grænseflader til alle andre grupper. ZAPPERE er engagerede i deres arbejde, men har behov for at engagementet holdes intakt, da deres troskab overfor arbejdspladsen er lavt. En positiv arbejdskraft så længe de får udfordringer nok. SOFAMEDARBEJDERE forventer, på trods af, at de er uengagerede i deres arbejde, at være ansat på arbejdspladsen i fremtiden. De er meget trofaste overfor deres job og arbejdspladsen. PÅ-VEJ-VÆK-MEDARBEJDERE er sandsynligvis på vej til at forlade arbejdspladsen, da både troskab og engagement er under middel. [12]

Loyalitetssegmentering Segmentering af deltagende medarbejdere i MTU 2015 Ildsjæle Kernemedarbejdere Zappere Sofamedarbejdere På-vej-væk-medarbejdere 17% 55% 19% 8% SOSU skoler samlet 11% 51% 25% 11% VUC samlet 13% 54% 18% 5% 10% ESB Netværket samlet 15% 54% 20% 9% Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 17% 53% 20% 8% Segmentering af deltagende medarbejdere i MTU 2015 Ildsjæle Kernemedarbejdere Zappere Sofamedarbejdere På-vej-væk-medarbejdere Organisation 9 29% [-6] 57% [+3] 8% [+1] 5% [+3] Organisation 26 24% [-9] 57% [0] 13% [+6] 4% [+2] Organisation 14 24% [+2] 57% [-3] 15% [0] 4% [+2] Organisation 13 22% [+1] 58% [-11] 15% [+11] Organisation 12 21% 59% 13% 5% Organisation 6 20% [-6] 58% [-3] 15% [+7] 5% [+2] Organisation 1 15% [+1] 52% [-3] 21% [-1] 11% [+3] Organisation 37 15% [-4] 50% [-4] 25% [+6] 8% [+2] Organisation 8 14% [-1] 58% [-1] 17% [-1] 10% [+5] Organisation 11 14% [+5] 66% [+15] 9% [-14] 6% [+3] 5% [-8] Organisation 2 11% [-5] 54% [-10] 25% [+11] 8% [+4] Organisation 10 8% [-13] 39% [-23] 32% [+17] 20% [+19] [13]

VURDERING Vurdering Hvor skal der sættes ind for at forbedre medarbejdernes Arbejdsglæde og Loyalitet? Vurdering af Indsatsområder Figuren viser medarbejdernes vurdering af de syv indsatsområder, som påvirker Arbejdsglæde og Loyalitet. 100 80 40 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 79 79 76 77 76 74 74 71 69 71 69 66 68 69 69 70 70 70 64 65 64 62 64 63 64 64 62 63 59 56 55 57 57 20 0 Omdømme Overordnet ledelse Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling Effekt på Arbejdsglæde I cirkeldiagrammet kan du se, hvilke områder der ved ændringer har størst effekt på medarbejdernes samlede arbejdsglæde. 27% Omdømme 12% Overordnet ledelse 8% Nærmeste leder 5% Samarbejde 35% Det daglige arbejde 2% Løn og ansættelsesforhold 10% Faglig og personlig udvikling Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort viser medarbejdernes vurdering af indsatsområderne i kombination med den effekt, en forbedring vil have for Arbejdsglæden. Når I skal udvælge indsatsområder, hjælper prioriteringskortene med at vise jer, hvor der bør ske forbedringer. Prioriteringskortet er et hjælperedskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. 80 TILPAS VEDLIGEHOLD 75 70 65 55 OBSERVER 50 Lav Samarbejde Nærmeste leder Det daglige arbejde Faglig og personlig udvikling Løn og ansættelsesforhold Overordnet ledelse EFFEKT AF EN FORBEDRING Omdømme PRIORITER Høj PRIORITER [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD Omdømme Det daglige arbejde TILPAS Nærmeste leder Samarbejde OBSERVER Overordnet ledelse Løn og ansættelsesforhold Faglig og personlig udvikling [14]

Vurdering Vurdering Omdømme Gennemgang af de syv indsatsområder De syv indsatsområder er dem du aktivt kan arbejde med for at forbedre den samlede arbejdsglæde. Derfor gennemgår vi på de følgende sider indsatsområderne hver for sig. Vi viser en vurdering af hvert spørgsmål, der er stillet for at vurdere området. Prioriteringskortet på de følgende sider er kun gældende for det enkelte område. For at du kan vide, hvilken placering området har i det overordnede prioriteringskort kan du kigge øverst til højre på siden. Der har vi angivet, hvor du er i kortet og hvad du derfor bør gøre. Omdømme Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Omdømme for. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Omdømme. 100 80 66 64 74 64 57 62 74 69 63 65 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 67 75 65 58 57 62 73 40 20 0 Omdømme 11. Uddannelsesinstitutionen har et godt image 12. Jeg er stolt af at kunne fortælle andre, hvor jeg er ansat 13. Andre opfatter Uddannelsesinstitutionen som et godt sted at være ansat De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Omdømme for. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet 65 65 66 65 63 58 57 40 20 0 14. Uddannelsesinstitutionen opfattes som udviklingsorienteret 15. Uddannelsesinstitutionen opfattes som en veldrevet organisation [15]

VURDERING Omdømme Prioriteringskort for Omdømme 72 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Omdømme, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Omdømme, for. 70 68 66 14 12 13 64 11 62 OBSERVER Lav 15 EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 11. Uddannelsesinstitutionen har et godt image 13. Andre opfatter Uddannelsesinstitutionen som et godt sted at være ansat 15. Uddannelsesinstitutionen opfattes som en veldrevet organisation VEDLIGEHOLD [Ingen punkter] TILPAS 12. Jeg er stolt af at kunne fortælle andre, hvor jeg er ansat OBSERVER 14. Uddannelsesinstitutionen opfattes som udviklingsorienteret [16]

Omdømme Omdømme fordelt på Erhvervsskoler Organisation 26 Organisation 13 Organisation 9 Organisation 14 Organisation 12 Organisation 6 Organisation 8 Organisation 37 Organisation 1 Organisation 11 Organisation 10 Organisation 2 81 [0] 78 [+2] 76 [-5] 74 [-2] 73 70 [-5] 67 [0] 66 63 [-5] 61 [-3] 61 [+15] 59 [-19] 58 [-8] 40 50 70 80 90 100 Vurdering Omdømme fordelt på Erhvervsskoler Omdømme 11. Uddannelsesinstituti onen har et godt image 12. Jeg er stolt af at kunne fortælle andre, hvor jeg er ansat 13. Andre opfatter Uddannelsesinstituti onen som et godt sted at være ansat 14. Uddannelsesinstituti onen opfattes som udviklingsorienteret 15. Uddannelsesinstituti onen opfattes som en veldrevet organisation 66 64 69 65 65 63 Organisation 26 81 [0] 81 [+2] 81 [-1] 80 [0] 77 [0] 77 [+1] Organisation 13 78 [+2] 75 [+7] 81 [-2] 78 [+3] 78 [+4] 78 [+7] Organisation 9 76 [-5] 72 [-6] 79 [-6] 77 [-4] 74 [-4] 74 [-8] Organisation 14 74 [-2] 73 [0] 77 [-2] 71 [-5] 73 [-1] 72 [-1] Organisation 12 73 71 76 73 71 69 Organisation 6 70 [-5] 69 [-5] 73 [-5] 69 [-5] 69 [-3] 69 [-7] Organisation 8 67 [0] 65 [+1] 69 [0] 67 [-1] 65 [-1] 63 [0] Organisation 37 63 [-5] [-5] 66 [-4] 62 [-6] 57 53 Organisation 1 61 [-3] [-2] 64 [-3] [-3] 57 [-3] 58 [-3] Organisation 11 61 [+15] 56 [+17] 67 [+14] [+16] 61 [+16] 49 [+15] Organisation 10 59 [-19] 61 [-16] 61 [-20] 56 [-21] 63 [-15] 54 [-21] Organisation 2 58 [-8] 55 [-4] 63 [-8] 56 [-11] [17]

VURDERING Vurdering Overordnet ledelse Overordnet ledelse Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Overordnet ledelse for. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 40 65 67 63 63 62 59 59 58 58 59 56 55 57 56 57 55 56 56 57 52 54 52 50 72 20 0 Overordnet ledelse 18. Den overordnede ledelses evne til at træffe de rigtige beslutninger 19. Den overordnede ledelses evne til at informere medarbejderne 20. Den overordnede ledelse er troværdig 21. Den overordnede ledelses etik og moral Prioriteringskort for Overordnet ledelse TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Overordnet ledelse, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Overordnet ledelse, for Erhvervsskoler samlet. 58 56 54 18 21 20 52 19 50 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 18. Den overordnede ledelses evne til at træffe de rigtige beslutninger VEDLIGEHOLD 20. Den overordnede ledelse er troværdig 21. Den overordnede ledelses etik og moral TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 19. Den overordnede ledelses evne til at informere medarbejderne [18]

Overordnet ledelse Overordnet ledelse fordelt på Erhvervsskoler Organisation 13 Organisation 9 Organisation 26 Organisation 14 Organisation 12 Organisation 6 Organisation 37 Organisation 1 Organisation 8 Organisation 2 Organisation 11 Organisation 10 51 [+4] 51 [-2] 50 [+4] 48 [-19] 48 [+9] 43 [-24] 56 63 [-7] 73 [-10] 71 [0] 68 [-1] 65 80 [+4] 30 40 50 70 80 90 Vurdering Overordnet ledelse fordelt på Erhvervsskoler Overordnet ledelse 18. Den overordnede ledelses evne til at træffe de rigtige beslutninger 19. Den overordnede ledelses evne til at informere medarbejderne 20. Den overordnede ledelse er troværdig 21. Den overordnede ledelses etik og moral 56 56 52 59 58 Organisation 13 80 [+4] 79 [+6] 76 [+6] 83 [+1] 82 [+1] Organisation 9 73 [-10] 72 [-9] 69 [-12] 75 [-9] 75 [-8] Organisation 26 71 [0] 70 [0] 64 [-3] 74 [0] 75 [+1] Organisation 14 68 [-1] 67 [-2] 66 [+1] 71 [0] 69 [-1] Organisation 12 65 66 58 69 68 Organisation 6 63 [-7] 63 [-6] 56 [-6] 67 [-7] 66 [-8] Organisation 37 51 [+4] 49 [+1] 50 [+8] 53 [+4] 53 [+3] Organisation 1 51 [-2] 50 [-3] 47 [0] 53 [-4] 53 [-3] Organisation 8 50 [+4] 52 [+6] 43 [+4] 52 [+4] 51 [+3] Organisation 2 48 [-19] 46 [-19] 44 [-16] 50 [-21] 52 [-18] Organisation 11 48 [+9] 47 [+8] 49 [+10] 48 [+10] 48 [+8] Organisation 10 43 [-24] 46 [-21] 37 [-26] 47 [-22] 43 [-24] [19]

Vurdering Vurdering Nærmeste leder Nærmeste leder Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Nærmeste leder for Erhvervsskoler samlet. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) Vurderingerne er en gennemsnitlig vurdering af alle lederne under. 69 71 74 72 72 72 70 71 68 69 69 68 67 68 68 69 69 66 67 64 Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Nærmeste leder. 40 20 0 Nærmeste leder 25. Min nærmeste leders faglige dygtighed 26. Min nærmeste leders evner som leder 27. Min nærmeste leder er handlekraftig De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Nærmeste leder for. 100 80 76 76 72 75 65 66 62 64 70 73 70 70 74 76 73 74 62 62 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet 62 65 65 62 64 40 20 0 28. Min nærmeste leder giver mig mulighed for indflydelse og ansvar 29. Min nærmeste leder er god til at inspirere og motivere 30. Min nærmeste leder er et godt eksempel for organisationens værdier og normer 31. Min nærmeste leder er lydhør og indgår gerne i dialog 32. Min nærmeste leder har opstillet klare mål for det daglige arbejde 33. Min nærmeste leder følger op på vores resultater i forhold til at nå målene [20]

VURDERING Nærmeste leder Prioriteringskort for Nærmeste leder 80 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Nærmeste leder, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Nærmeste leder, for Erhvervsskoler samlet. 75 70 65 28 27 25 31 33 30 26 29 32 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 26. Min nærmeste leders evner som leder 29. Min nærmeste leder er god til at inspirere og motivere 33. Min nærmeste leder følger op på vores resultater i forhold til at nå målene VEDLIGEHOLD 30. Min nærmeste leder er et godt eksempel for organisationens værdier og normer TILPAS 25. Min nærmeste leders faglige dygtighed 28. Min nærmeste leder giver mig mulighed for indflydelse og ansvar 31. Min nærmeste leder er lydhør og indgår gerne i dialog OBSERVER 27. Min nærmeste leder er handlekraftig 32. Min nærmeste leder har opstillet klare mål for det daglige arbejde [21]

Nærmeste leder Nærmeste leder fordelt på Erhvervsskoler Organisation 14 Organisation 11 Organisation 9 Organisation 26 Organisation 8 Organisation 13 Organisation 6 Organisation 1 Organisation 12 Organisation 37 Organisation 2 Organisation 10 59 [-16] 72 [-2] 72 [+4] 72 [-6] 71 [+1] 69 68 [+1] 66 65 [-2] 64 [-6] 78 [+6] 77 [-4] 79 [-1] 40 50 70 80 90 Vurdering Nærmeste leder fordelt på Erhvervsskoler Nærmeste leder 25. Min nærmeste leders faglige dygtighed 26. Min nærmeste leders evner som leder 27. Min nærmeste leder er handlekraftig 28. Min nærmeste leder giver mig mulighed for indflydelse og ansvar 29. Min nærmeste leder er god til at inspirere og motivere 30. Min nærmeste leder er et godt eksempel for organisationen s værdier og normer 31. Min nærmeste leder er lydhør og indgår gerne i dialog 32. Min nærmeste leder har opstillet klare mål for det daglige arbejde 33. Min nærmeste leder følger op på vores resultater i forhold til at nå målene 69 72 67 68 76 65 70 74 62 65 Organisation 14 79 [-1] 80 [-2] 80 [+1] 78 [-1] 84 [-3] 79 [-1] 81 [-1] 84 [-2] 77 [+3] 79 [+2] Organisation 11 78 [+6] 80 [+6] 78 [+9] 78 [+6] 83 [+6] 75 [+7] 78 [+8] 82 [+6] 72 [+5] 77 [+8] Organisation 9 77 [-4] 80 [-3] 75 [-5] 76 [-5] 81 [-7] 74 [-4] 75 [-6] 77 [-8] 71 [-4] 73 [-4] Organisation 26 72 [-2] 73 [-3] 69 [-3] 73 [0] 78 [-5] 67 [-5] 71 [-4] 73 [-8] 65 [-4] 68 [-2] Organisation 8 72 [+4] 76 [+5] 70 [+3] 70 [+2] 78 [+1] 65 [+1] 72 [+3] 76 [+2] 64 [+3] 68 [+2] Organisation 13 72 [-6] 77 [-6] 64 [-8] 74 [-5] 74 [-5] 63 [-8] 68 [-8] 69 [-10] 63 [-10] 66 [-12] Organisation 6 71 [+1] 72 [+1] 70 [+2] 72 [+3] 77 [-4] 66 [-1] 73 [+1] 76 [-3] 63 [+3] 66 [+3] Organisation 1 68 [+1] 71 [+1] 65 [0] 66 [-2] 75 [-1] 62 [-1] 69 [0] 74 [+1] 61 [-2] 64 [-4] Organisation 12 66 70 63 65 76 63 68 70 63 Organisation 37 65 [-2] 69 [-2] 63 [-1] 64 [-3] 75 [-2] 64 [-1] 67 [-1] 72 [-2] 59 [-2] [-2] Organisation 2 64 [-6] 66 [-6] 63 [-4] 64 [-7] 74 [-3] 61 [-6] 67 [-4] 71 [-5] 59 [-6] [-6] Organisation 10 59 [-16] 62 [-15] 57 [-17] 58 [-16] 67 [-16] 57 [-17] 61 [-17] 66 [-14] 55 [-17] 56 [-17] [22]

VURDERING Vurdering Samarbejde Samarbejde Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Samarbejde for. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 82 79 80 80 80 79 78 79 76 77 79 76 75 77 77 77 73 76 74 72 40 20 0 Samarbejde 34. Det faglige samarbejde med mine kolleger 35. Klimaet blandt medarbejderne 36. Det sociale samvær Prioriteringskort for Samarbejde Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Samarbejde, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Samarbejde, for. 82 TILPAS VEDLIGEHOLD 80 34 78 76 35 74 PRIORITER 35. Klimaet blandt medarbejderne 36. Det sociale samvær VEDLIGEHOLD [Ingen punkter] TILPAS 34. Det faglige samarbejde med mine kolleger OBSERVER [Ingen punkter] 36 72 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj [23]

Samarbejde Samarbejde fordelt på Erhvervsskoler Organisation 14 Organisation 11 Organisation 13 Organisation 6 Organisation 26 Organisation 10 Organisation 9 Organisation 37 Organisation 8 Organisation 12 Organisation 1 Organisation 2 81 [0] 80 [-1] 79 [-1] 79 [-2] 78 [0] 77 [-3] 76 76 [-7] 76 [0] 76 [+1] 75 75 [-1] 72 [-3] 70 80 90 100 Vurdering Samarbejde fordelt på Erhvervsskoler Samarbejde 34. Det faglige samarbejde med mine kolleger 35. Klimaet blandt medarbejderne 36. Det sociale samvær 76 80 75 73 Organisation 14 81 [0] 83 [0] 81 [-1] 79 [+2] Organisation 11 80 [-1] 81 [-2] 81 [0] 78 [-1] Organisation 13 79 [-1] 82 [-1] 79 [-2] 75 [-2] Organisation 6 79 [-2] 81 [-1] 78 [-5] 76 [-1] Organisation 26 78 [0] 82 [+2] 78 [+1] 76 [0] Organisation 10 77 [-3] 81 [-3] 75 [-5] 74 [-2] Organisation 9 76 [-7] 80 [-4] 75 [-9] 73 [-6] Organisation 37 76 [0] 81 [+1] 73 [-1] 73 [+1] Organisation 8 76 [+1] 80 [0] 74 [-2] 72 [+2] Organisation 12 75 79 75 71 Organisation 1 75 [-1] 79 [-1] 75 [0] 70 [-1] Organisation 2 72 [-3] 76 [-1] 72 [-4] 68 [-4] [24]

Vurdering Vurdering Det daglige arbejde Det daglige arbejde Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Det daglige arbejde for. Spørgsmålene i den øverste graf danner det samlede resultat for området Det daglige arbejde. 100 80 40 71 69 70 70 74 78 76 77 77 77 64 63 64 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 64 70 67 65 64 66 74 20 0 Det daglige arbejde 37. Mine arbejdsopgaver og indholdet af mit arbejde 38. Det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen 39. Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job De resterende spørgsmål er uddybende i forhold til at forstå opfattelsen af Det daglige arbejde for. 100 80 40 61 74 72 73 74 67 68 64 66 58 57 59 59 55 56 51 82 83 81 82 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet 20 0 40. Arbejdsopgaverne i min afdeling er hensigtsmæssigt fordelt 41. På Uddannelsesinstitutionen er vi gode til at dele viden, udveksle erfaringer og sparre fagligt 42. Mine arbejdsopgaver giver mig passende udfordringer 43. Mine arbejdsopgaver er meningsfyldte og bidrager til Uddannelsesinstitutionens virke 44. Jeg synes generelt, at skemaplanlægningen på Uddannelsesinstitutionen fungerer tilfredsstillende [25]

VURDERING Det daglige arbejde Prioriteringskort for Det daglige arbejde Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Det daglige arbejde, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Det daglige arbejde, for Erhvervsskoler samlet. 85 TILPAS VEDLIGEHOLD 43 80 37 75 42 70 39 41 65 38 40 55 44 50 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 39. Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job 40. Arbejdsopgaverne i min afdeling er hensigtsmæssigt fordelt VEDLIGEHOLD 37. Mine arbejdsopgaver og indholdet af mit arbejde 42. Mine arbejdsopgaver giver mig passende udfordringer 43. Mine arbejdsopgaver er meningsfyldte og bidrager til Uddannelsesinstitutionens virke TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 38. Det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen 41. På Uddannelsesinstitutionen er vi gode til at dele viden, udveksle erfaringer og sparre fagligt 44. Jeg synes generelt, at skemaplanlægningen på Uddannelsesinstitutionen fungerer tilfredsstillende [26]

Det daglige arbejde Det daglige arbejde fordelt på Erhvervsskoler Organisation 13 Organisation 9 Organisation 26 Organisation 12 Organisation 14 Organisation 11 Organisation 8 Organisation 6 Organisation 37 Organisation 1 Organisation 2 Organisation 10 77 [-3] 77 [-5] 76 [-2] 75 75 [-3] 74 [+1] 73 [0] 72 [-2] 71 69 [-6] 69 [-1] 66 [-8] 63 [-15] 50 70 80 90 Vurdering Det daglige arbejde fordelt på Erhvervsskoler Det daglige arbejde 37. Mine 38. Det fysiske arbejdsopgave arbejdsmiljø r og indholdet på af mit arbejde arbejdspladsen 39. Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job 40. Arbejdsopgave rne i min afdeling er hensigtsmæssi gt fordelt 41. På Uddannelsesin stitutionen er vi gode til at dele viden, udveksle erfaringer og sparre fagligt 42. Mine arbejdsopgave r giver mig passende udfordringer 43. Mine arbejdsopgave r er meningsfyldte og bidrager til Uddannelsesin stitutionens virke 44. Jeg synes generelt, at skemaplanlæg ningen på Uddannelsesin stitutionen fungerer tilfredsstillende 71 78 64 67 61 64 74 82 55 Organisation 13 77 [-3] 83 [-1] 74 [0] 72 [-6] 65 [-5] 74 [+4] 80 [-2] 87 [-2] Organisation 9 77 [-5] 79 [-5] 74 [-6] 76 [-5] 66 [-10] 74 [-3] 76 [-6] 84 [-5] 71 [-9] Organisation 26 76 [-2] 81 [-2] 74 [+2] 69 [-6] 63 [-4] 69 [+1] 78 [-3] 86 [-2] 64 Organisation 12 75 80 72 72 64 62 75 83 Organisation 14 75 [-3] 81 [-1] 70 [-2] 72 [-4] 68 [-3] 72 [0] 78 [-2] 84 [0] 58 [-6] Organisation 11 74 [+1] 82 [0] 65 [+2] 70 [+2] 65 [0] 65 [+4] 79 [+2] 85 [+3] 59 [-8] Organisation 8 73 [0] 78 [0] 66 [+2] 70 [0] 61 [-1] 62 [+3] 74 [0] 81 [0] 52 [-6] Organisation 6 72 [-2] 79 [-3] 64 [+1] 69 [-3] 64 [0] 66 [+1] 74 [-5] 83 [-3] 57 [-8] Organisation 37 69 [-6] 77 [-3] 62 [-6] 64 [-10] 57 [-8] 63 [-1] 73 [-4] 80 [-3] 54 [-3] Organisation 1 69 [-1] 77 [0] 59 [+1] 65 [-4] Organisation 2 66 [-8] 74 [-4] 55 [-10] 64 [-8] 56 [-7] 57 [-2] 71 [-3] 79 [-3] 49 [-10] Organisation 10 63 [-15] 71 [-11] 54 [-16] [-17] 54 [-13] 61 [-12] 67 [-13] 76 [-11] 31 [-30] [27]

VURDERING Vurdering Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Løn og ansættelsesforhold for. 100 80 62 57 64 62 70 52 55 52 64 66 59 63 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 64 72 68 66 73 69 72 40 45 20 0 Løn og ansættelsesforhold 45. Min løn (herunder eventuelle tillæg) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 46. Mine øvrige ansættelsesforhold (ferie, barsel, kantineforhold og andre personalegoder) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 47. Min tryghed i ansættelsen Prioriteringskort for Løn og ansættelsesforhold 70 TILPAS VEDLIGEHOLD Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Løn og ansættelsesforhold, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Løn og ansættelsesforhold, for. 65 47 46 55 45 50 OBSERVER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING PRIORITER Høj PRIORITER 45. Min løn (herunder eventuelle tillæg) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder VEDLIGEHOLD 46. Mine øvrige ansættelsesforhold (ferie, barsel, kantineforhold og andre personalegoder) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder TILPAS 47. Min tryghed i ansættelsen OBSERVER [Ingen punkter] [28]

Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold fordelt på Erhvervsskoler Organisation 13 Organisation 26 Organisation 14 Organisation 9 Organisation 12 Organisation 11 Organisation 6 Organisation 8 Organisation 1 Organisation 37 Organisation 10 Organisation 2 72 [0] 70 [0] 68 [0] 67 [-6] 67 65 [+3] 64 [-4] 62 [-3] 62 [0] 58 [-6] 58 [-15] 55 [-8] 40 50 70 80 90 Vurdering Løn og ansættelsesforhold fordelt på Erhvervsskoler Løn og ansættelsesforhold 45. Min løn (herunder eventuelle tillæg) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 46. Mine øvrige ansættelsesforhold (ferie, barsel, kantineforhold og andre personalegoder) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 47. Min tryghed i ansættelsen 62 52 66 68 Organisation 13 72 [0] 57 [-1] 80 [+3] 78 [-1] Organisation 26 70 [0] 58 [-2] 74 [-1] 78 [+2] Organisation 14 68 [0] 58 [+1] 74 [0] 71 [-2] Organisation 9 67 [-6] 55 [-8] 69 [-6] 78 [-4] Organisation 12 67 56 68 76 Organisation 11 65 [+3] 57 [+1] 67 [+3] 70 [+5] Organisation 6 64 [-4] 56 [-1] 68 [-3] 66 [-9] Organisation 8 62 [-3] 54 [-5] 67 [0] 66 [-3] Organisation 1 [0] 52 [0] 63 [+1] 65 [-3] Organisation 37 58 [-6] 48 [-4] 62 [-6] 64 [-9] Organisation 10 58 [-15] 42 [-16] 63 [-16] 68 [-14] Organisation 2 55 [-8] 46 [-8] 58 [-8] [-11] [29]

VURDERING Vurdering Faglig og personlig udvikling Faglig og personlig udvikling Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Faglig og personlig udvikling for. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 2014) 64 63 67 66 68 67 68 64 64 64 65 65 63 65 64 59 59 58 58 59 40 20 0 Faglig og personlig udvikling 48. Mine muligheder for faglig og personlig udvikling 49. Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får 50. Mine kompetencer udvikles løbende i mit nuværende job Prioriteringskort for Faglig og personlig udvikling Prioriteringskortet viser medarbejdernes vurdering af de specifikke forhold under Faglig og personlig udvikling, og den effekt en forbedring vil have på medarbejdernes samlede vurdering af indsatsområdet Faglig og personlig udvikling, for Erhvervsskoler samlet. 70 TILPAS VEDLIGEHOLD 68 48 66 50 64 62 49 58 OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj PRIORITER [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD 48. Mine muligheder for faglig og personlig udvikling 50. Mine kompetencer udvikles løbende i mit nuværende job TILPAS [Ingen punkter] OBSERVER 49. Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får [30]

Faglig og personlig udvikling Faglig og personlig udvikling fordelt på Erhvervsskoler Organisation 14 Organisation 13 Organisation 9 Organisation 11 Organisation 26 Organisation 12 Organisation 6 Organisation 1 Organisation 37 Organisation 8 Organisation 2 Organisation 10 54 [-18] 57 [-6] 71 [-2] 69 [+2] 69 [-6] 69 [+7] 69 [-1] 67 66 [-1] 64 64 [-1] 62 [-5] [0] 40 50 70 80 90 Vurdering Faglig og personlig udvikling fordelt på Erhvervsskoler Faglig og personlig udvikling 48. Mine muligheder for faglig og personlig udvikling 49. Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får 50. Mine kompetencer udvikles løbende i mit nuværende job 64 67 59 64 Organisation 14 71 [-2] 74 [-1] 69 [-2] 70 [-2] Organisation 13 69 [+2] 73 [+2] 64 [+2] 70 [+4] Organisation 9 69 [-6] 72 [-5] 67 [-5] 69 [-6] Organisation 11 69 [+7] 71 [+6] 64 [+7] 72 [+8] Organisation 26 69 [-1] 72 [-1] 65 [0] 70 [0] Organisation 12 67 71 63 67 Organisation 6 66 [-1] 69 [-3] 61 [+1] 67 [-1] Organisation 1 64 [-1] 68 [-1] 58 [-2] 65 [-1] Organisation 37 62 [-5] 66 [-5] 57 [-5] 63 [-4] Organisation 8 [0] 64 [0] 56 [0] 61 [+1] Organisation 2 57 [-6] [-7] 51 [-8] 58 [-5] Organisation 10 54 [-18] 58 [-16] 49 [-19] 55 [-19] [31]

Lav TILTRÆKNING Høj Employer Branding Employer Branding Employer Branding handler om evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Figuren baserer sig på medarbejdernes vurdering af Uddannelsesinstitutionens evne til at fastholde og tiltrække kolleger. Figuren på næste side viser hvor mange procent af medarbejderne der ligger i de forskellige kategorier. er derfor ikke placeret entydigt i en kategori, men vil have en andel af medarbejdere, placeret i hver af de forskellige kategorier. EKSTERNT EMPLOYER BRAND SVAGT EMPLOYER BRAND MAINSTREAM EMPLOYER BRAND STÆRKT EMPLOYER BRAND INTERNT EMPLOYER BRAND Lav FASTHOLDELSE Høj STÆRKT EMPLOYER BRAND God evne til at tiltrække arbejdskraft, kombineret med evnen til at fastholde medarbejderne, giver et stærkt employer brand. MAINSTREAM EMPLOYER BRAND Medarbejderne oplever en middel evne til såvel at tiltrække som at fastholde medarbejdere. EKSTERNT EMPLOYER BRAND Evnen til at tiltrække medarbejdere ligger højt, hvorimod evnen til at fastholde medarbejdere mangler. Kan være et bevist valg, hvis man som arbejdsplads hele tiden er i stand til at tiltrække og indsluse nye, kvalificerede medarbejdere. INTERNT EMPLOYER BRAND Evnen til at fastholde medarbejdere ligger højt, hvorimod evnen til at tiltrække medarbejdere mangler. Organisationer, der er gode til fastholdelse, har mindre brug for at synliggøre og markedsføre sig selv på jobmarkedet. SVAGT EMPLOYER BRAND Begge dimensioner ligger lavt. Medarbejderen vurderer både evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere lavt. Organisationer der typisk har en svær personale situation. [32]

Employer Branding Medarbejdernes vurdering af Uddannelsesinstitutionens employer brand Stærkt employer brand Mainstream employer brand Eksternt employer brand Internt employer brand Svagt employer brand 24% 16% 10% 4% 45% SOSU skoler samlet 20% 9% 27% 43% VUC samlet 23% 14% 14% 4% 45% ESB Netværket samlet 23% 15% 14% 45% Medarbejdernes vurdering af Uddannelsesinstitutionens employer brand Stærkt employer brand Mainstream employer brand Eksternt employer brand Internt employer brand Svagt employer brand Organisation 26 44% 19% 5% 7% 24% Organisation 9 35% [-20] 27% [+7] 6% [-1] 10% [+5] 22% [+9] Organisation 14 30% 22% 12% 33% Organisation 6 28% [-9] 18% [-5] 16% [+8] 5% [-1] 33% [+7] Organisation 11 25% [+9] 20% [+8] 7% [-3] 46% [-16] Organisation 37 22% 13% 9% 54% Organisation 1 21% [-3] 17% [-3] 9% [+2] 50% [+4] Organisation 10 18% [-24] 11% [-9] 15% [+6] 54% [+31] Organisation 2 16% [-21] 12% [-5] 14% [+4] 57% [+25] [33]

Udviklingssamtaler Udbredelse af udviklingssamtaler Ja Nej, da jeg ikke har været ansat i 12 endnu Nej ESB Netværket samlet 72% 9% 18% 73% 10% 17% VUC samlet 70% 10% 20% SOSU skoler samlet 74% 6% 20% Organisation 11 89% [+3] 7% [+1] 4% [-4] Organisation 9 81% [+23] 6% [+2] 13% [-25] Organisation 2 76% [-1] 11% [+5] 13% [-3] Organisation 10 75% [0] 11% [+5] 14% [-5] Organisation 6 75% [+25] 8% [-7] 17% [-17] Organisation 26 74% [-5] 7% [+2] 19% [+3] Organisation 37 71% [-5] 10% [+4] 19% [+1] Organisation 1 63% [-20] 12% [+4] 25% [+15] Medarbejdernes vurdering af udbyttet og opfølgningen på udviklingssamtaler 53. Jeg får et godt udbytte af min(e) udviklingssamtale(r) 54. Der bliver fulgt op på de aftaler, som er indgået i forbindelse med min(e) udviklingssamtale(r) ESB Netværket samlet 59 59 VUC samlet 61 61 SOSU skoler samlet 61 58 Organisation 11 70 [+6] 71 [+9] Organisation 9 65 [-7] 65 [-9] Organisation 2 51 [-10] 48 [-10] Organisation 10 54 [-17] 51 [-20] Organisation 6 64 [-2] 61 [-3] Organisation 26 61 [-8] 61 [-8] Organisation 37 58 [-6] 57 [-6] Organisation 1 62 [-3] 63 [-1] [34]

Tema: Arbejdstid Er du omfattet af de nye arbejdstidsregler/lov 409? Ja Nej Ved ikke ESB Netværket samlet 53% 24% 23% 46% 26% 27% VUC samlet 63% 21% 16% SOSU skoler samlet 70% 20% 9% Organisation 37 53% 26% 21% Organisation 6 48% 20% 32% Organisation 10 44% 23% 33% Organisation 26 41% 31% 28% Organisation 8 41% 37% 22% Organisation 14 28% 15% 56% Medarbejdernes vurdering af arbejdstid 147. Jeg har et godt kendskab til skolens pædagogisk didaktiske grundlag? 153. I hvilken grad er forberedelsesfaciliteter ne i dit område i orden (forberedelsesrum, borde, stole, reoler og it)? 156. I hvilken grad får du afklaret tvivlsspørgsmål i forhold til ny arbejdstid/lov 409? ESB Netværket samlet 68 52 50 66 50 47 VUC samlet 65 56 51 SOSU skoler samlet 80 51 58 Organisation 37 63 52 39 Organisation 6 75 47 56 Organisation 10 59 45 31 Organisation 26 74 61 63 Organisation 8 57 44 55 Organisation 14 71 48 53 [35]

Tema: Arbejdstid Er der etableret teams i din afdeling? Ja Nej Ved ikke ESB Netværket samlet 89% 7% 4% 89% 7% 4% VUC samlet 89% 7% 5% SOSU skoler samlet 89% 6% 5% Organisation 8 95% 4% Organisation 6 94% 4% Organisation 26 90% 8% Organisation 37 89% 7% 4% Organisation 14 84% 9% 7% Organisation 10 65% 24% 11% Medarbejdernes vurdering af teamstruktur 152. I hvilken grad vurderer du, at teamstruktur styrker kvaliteten af dit arbejde ESB Netværket samlet 62 VUC samlet 59 SOSU skoler samlet 75 Organisation 8 50 Organisation 6 63 Organisation 26 66 Organisation 37 61 Organisation 14 65 Organisation 10 59 [36]

Vurdering Tema: Mellemledelse Mellemledelse Her ser du medarbejdernes vurdering af de specifikke spørgsmål under Mellemledelse for. 100 80 SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet Vurderingerne er en gennemsnitlig vurdering af alle mellemlederne under. 40 57 63 53 57 53 58 51 54 61 66 56 61 20 0 22. Mellemledelsens evne til at træffe de rigtige beslutninger 23. Mellemledelsens evne til at informere og indgå i dialog 24. Mellemledelsen er troværdig Medarbejdernes vurdering af mellemledelse 22. Mellemledelsens evne til at træffe de rigtige beslutninger 23. Mellemledelsens evne til at informere og indgå i dialog 24. Mellemledelsen er troværdig ESB Netværket samlet 57 54 61 57 53 61 VUC samlet 53 51 56 SOSU skoler samlet 63 58 66 Organisation 8 55 48 58 Organisation 9 71 70 72 Organisation 10 44 41 47 Organisation 2 62 59 66 Organisation 6 69 61 71 Organisation 37 52 49 56 [37]

Tabeller [1] Erhvervsskoler samlet SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet EEI Danmark EEI Undervisning 2015 2015 2015 2015 2014 2014 Svarprocent 89% 88% 83% 87% RESULTATOMRÅDER Arbejdsglæde 66 64 66 66 69 70 Tilfredshed 64 63 63 69 69 1. Hvor tilfreds er du alt i alt som medarbejder på Uddannelsesinstitutionen? 67 64 67 67 72 72 2. Forestil dig det perfekte sted at være medarbejder. Hvor tæt på dette ideal er Uddannelsesinstitutionen? 59 56 58 58 66 66 Motivation 69 68 69 69 70 71 3. Jeg føler mig motiveret i mit arbejde 71 71 72 72 72 74 4. Jeg ser altid frem til at gå på arbejde 68 65 66 67 67 67 Loyalitet 74 69 71 72 73 74 Troskab 73 66 71 71 72 73 8. Jeg ønsker at være ansat på Uddannelsesinstitutionen om 2 år 77 70 76 76 73 75 9. Jeg leder sjældent efter andre job 74 66 74 73 74 75 10. Jeg vil anbefale andre at søge job på Uddannelsesinstitutionen 67 61 66 66 68 69 Engagement 75 74 70 74 74 75 5. Jeg kommer ofte med forslag til forbedringer i relation til mit arbejde 76 75 70 74 70 72 6. Jeg er en af dem, der altid bidrager ekstra, når der skal løses nye opgaver og når der opstår problemer 77 77 70 76 77 76 7. Jeg udviser begejstring for min arbejdsplads og mine arbejdsopgaver 74 72 70 73 74 75 Arbejdsglædesegmentering Høj arbejdsglæde 7% 5% 5% 6% 7% 8% Balanceret arbejdsglæde 37% 34% 38% 37% 48% 45% Tilfredshedsunderskud 30% 34% 32% 31% 18% 20% Motivationsunderskud 8% 6% 9% 8% 14% 16% Lav arbejdsglæde 18% 20% 17% 18% 13% 11% Loyalitetssegmentering Ildsjæle 17% 11% 13% 15% 17% 17% Kernemedarbejdere 55% 51% 54% 54% 53% 53% Zappere 19% 25% 18% 20% 20% 21% Sofamedarbejdere 2% 1% 5% 3% 2% 2% På-vej-væk-medarbejdere 8% 11% 10% 9% 8% 8% Employer Branding Stærkt employer brand 24% 20% 23% 23% Mainstream employer brand 16% 9% 14% 15% Eksternt employer brand 10% 27% 14% 14% Internt employer brand 4% 2% 4% 3% Svagt employer brand 45% 43% 45% 45% INDSATSOMRÅDER Omdømme 66 64 74 75 11. Uddannelsesinstitutionen har et godt image 64 57 62 74 74 12. Jeg er stolt af at kunne fortælle andre, hvor jeg er ansat 69 63 65 67 75 77 13. Andre opfatter Uddannelsesinstitutionen som et godt sted at være ansat 65 58 57 62 73 75 14. Uddannelsesinstitutionen opfattes som udviklingsorienteret 65 65 66 65 15. Uddannelsesinstitutionen opfattes som en veldrevet organisation 63 58 57 [38]

Tabeller [2] Erhvervsskoler samlet SOSU skoler samlet VUC samlet ESB Netværket samlet EEI Danmark EEI Undervisning 2015 2015 2015 2015 2014 2014 Overordnet ledelse 56 55 59 57 65 64 18. Den overordnede ledelses evne til at træffe de rigtige beslutninger 56 55 56 56 63 62 19. Den overordnede ledelses evne til at informere medarbejderne 52 50 54 52 57 57 20. Den overordnede ledelse er troværdig 59 58 63 67 65 21. Den overordnede ledelses etik og moral 58 57 62 59 72 73 Nærmeste leder 69 71 68 69 69 69 25. Min nærmeste leders faglige dygtighed 72 72 70 71 74 74 26. Min nærmeste leders evner som leder 67 68 66 67 64 64 27. Min nærmeste leder er handlekraftig 68 72 68 69 69 69 28. Min nærmeste leder giver mig mulighed for indflydelse og ansvar 76 76 72 75 29. Min nærmeste leder er god til at inspirere og motivere 65 66 62 64 30. Min nærmeste leder er et godt eksempel for organisationens værdier og normer 70 73 70 70 31. Min nærmeste leder er lydhør og indgår gerne i dialog 74 76 73 74 32. Min nærmeste leder har opstillet klare mål for det daglige arbejde 62 62 62 33. Min nærmeste leder følger op på vores resultater i forhold til at nå målene 65 65 62 64 Samarbejde 76 79 79 77 76 76 34. Det faglige samarbejde med mine kolleger 80 82 80 80 79 78 35. Klimaet blandt medarbejderne 75 78 79 77 77 77 36. Det sociale samvær 73 77 76 74 72 74 Det daglige arbejde 71 69 70 70 74 74 37. Mine arbejdsopgaver og indholdet af mit arbejde 78 76 77 77 77 78 38. Det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen 64 63 64 64 70 69 39. Jeg trives med det arbejdspres, jeg er underlagt i mit job 67 65 64 66 74 72 40. Arbejdsopgaverne i min afdeling er hensigtsmæssigt fordelt 61 58 57 59 41. På Uddannelsesinstitutionen er vi gode til at dele viden, udveksle erfaringer og sparre fagligt 64 67 68 66 42. Mine arbejdsopgaver giver mig passende udfordringer 74 72 73 74 43. Mine arbejdsopgaver er meningsfyldte og bidrager til Uddannelsesinstitutionens virke 82 83 81 82 44. Jeg synes generelt, at skemaplanlægningen på Uddannelsesinstitutionen fungerer tilfredsstillende 55 51 59 56 Løn og ansættelsesforhold 62 57 64 62 70 71 45. Min løn (herunder eventuelle tillæg) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 52 45 55 52 64 64 46. Mine øvrige ansættelsesforhold (ferie, barsel, kantineforhold og andre personalegoder) i forhold til hvad jeg kan få i et lignende job andre steder 66 59 63 64 72 75 47. Min tryghed i ansættelsen 68 66 73 69 72 74 Faglig og personlig udvikling 64 63 64 64 63 65 48. Mine muligheder for faglig og personlig udvikling 67 66 68 67 65 67 49. Den opmærksomhed min faglige og personlige udvikling får 59 59 58 58 59 59 50. Mine kompetencer udvikles løbende i mit nuværende job 64 65 68 65 64 68 [39]

Appendiks om vurderinger og beregnet betydning Vurderinger I spørgeskemaet har medarbejderne besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en medarbejder har svaret 1 på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Lav 1 2 Høj 3 4 5 6 7 8 9 10 100 80 40 20 0 Indeks Betydning: Hvor skal vi starte? Undersøgelsen måler ikke blot arbejdsglæden og loyaliteten, men også hvor vigtige de enkelte områder er for medarbejderne. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem områderne og den overordnede arbejdsglæde og loyalitet. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et område og arbejdsglæden, kan man udlede, at området er af stor betydning for medarbejderen. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre medarbejdernes arbejdsglæde: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og arbejdsglæden, vil højere vurdering af området også medføre øget arbejdsglæde. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en højere vurdering af området ikke have særlig stor betydning for medarbejdernes arbejdsglæde. Undersøgelsen viser hvilke områder, som er vigtigst for medarbejderne, og som har størst betydning for deres arbejdsglæde. OMDØMME OVERORDNET LEDELSE Hvor skal vi starte? NÆRMESTE LEDER SAMARBEJDE DET DAGLIGE ARBEJDE LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING [40]

Appendiks overordnede og specifikke prioriteringskort To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort angiver prioriteringen af de syv områder: Omdømme, Overordnet ledelse, Nærmeste leder, Samarbejde, Det Daglige Arbejde, Løn- og ansættelsesforhold samt Faglig og personlig udvikling. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre den overordnede arbejdsglæde og loyalitet. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteringskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklingsarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteringskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteringskort De specifikke prioriteringskort er mere detaljerede og viser prioriteringen på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteringskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kategoriseres som hhv. indsatsområder, styrker, muligheder eller svagheder i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for indsatsområder, mens område 1 ligger i feltet for muligheder. Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteringskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedringsindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort TILPAS VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [41]