ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et produkts ydeevne. Rumfart, olieboring og medicinske apparaturer er alle eksempler på områder, hvor udvikling af materialers egenskaber er afgørende for både anvendelse og udvikling. På civilingeniøruddannelsen i opnår du et dybtgående kendskab til forskellige ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske materialer, legeringer og stål. Samtidig opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler deformationer og styrkeberegninger. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for de problemstillinger, som produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og forskningsinstitutioner møder i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Uddannelsen er tværfaglig og indeholder elementer fra fysik, kemi, nanoteknologi og traditionel maskinkonstruktion. Uddannelsen er engelsksproget og veksler mellem forelæsninger, laboratoriearbejde og projektarbejde. 2
Uddannelsens indhold På civilingeniøruddannelsen i kommer du til at arbejde med avancerede ingeniørmaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med stål, metaller, polymerer og kompositter. I projekterne kommer du til at gå i dybden med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger. Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. Uddannelsen byder også på muligheden for et udlandsophold enten i en udenlandsk virksomhed eller på et udenlandsk universitet. 1. semester 1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter eller metallurgiske konsekvenser af svejsning. 2. semester På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter. I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel og om polymerer og deres kompositter. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med overflademodificering af nanopartikler for at øge deres vedhæftning til en given polymer eller med modellering eller undersøgelse af et kompositmateriales mikrostrukturs indflydelse på dets overordnede egenskaber. 3. semester På 3. semester har du mulighed for selv at definere dit semester. Du har mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, ligesom fagmiljøet bag uddannelsen også har en lang række internationale kontakter i forbindelse med virksomhedsaftaler. 4. semester Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde specialet. Dette projekt er større end de projekter, du hidtil har arbejdet med. I afgangsprojektet får du muligheden for at kombinere al den viden og alle de færdigheder, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen. Kandidatspecialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. 3
Job og karriere Som færdiguddannet civilingeniør i kan du varetage funktioner som udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions- eller udviklingschef i både private og offentlige virksomheder, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder såvel som samspillet mellem disse udgør en central del af jobbet. Du kan finde ansættelse i både danske og internationale industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner.
Problembaseret læring og teamwork Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. Teamwork De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. Din underviser forsker På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. Samarbejde med erhvervslivet Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med 5
Studiebyen Aalborg 10 % af af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. Kontakt AKU-Aalborg www.aku-aalborg.dk Kayerødsgade 39, 4. sal 9000 Aalborg Mail: aku@aalborg.dk Tlf. 99 31 42 98 Garanti for tag over hovedet Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer 4100 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en Tag-over-hovedet -garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig. 6
Sådan bliver du optaget Følgende uddannelser er adgangsgivende til civilingeniøruddannelsen i : Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (maskin og produktion) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (nanoteknologi) Diplomingeniør i industri og produktion Diplomingeniør i nanoteknologi Bachelor (BSc) i fysik Bachelor (BSc) i kemi Ansøgere fra lignende uddannelser på tilsvarende niveau kan optages efter individuel vurdering. Optagelse på kandidatuddannelsen i forudsætter desuden engelsk på minimum B niveau. For nærmere information om adgangsgivende uddannelser kan du kontakte Den centrale Studievejledning. Sådan søger du Find ansøgningsskemaet på optagelse.aau.dk Studiestart 1. september Ansøgningsfrist 1. april Ansøgninger behandles dog indtil studiestart. Søger du efter ansøgningsfristens udløb, kan du forvente længere sagsbehandlingstid. 7
MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk KONTAKT Den centrale Studievejledning Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Telefon: 99 40 94 40 E-mail: studievejledning@aau.dk Decentrale studievejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i studierne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. Email: mp.sg@ses.aau.dk Vil du vide mere? ses.aau.dk