Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1
DFH Integration hvem er vi
01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 3 Eftermiddagens program > Flygtningesituationen i verden og i Danmark > Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD > Udfordringer og redskaber i arbejdet med familierne
01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 4 Flygtningesituationen i verden og i Danmark
Verden i dag: 60 mio flygtninge og fordrevne
Syrien Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet : 830.000 Libanon: 1.200.000 Jordan: 615.000 Tyrkiet Syrien Libanon Jordan Irak Irak: 215.000 Egypten Egypten: 140.000 Plus mange ikke-registrerede Internt fordrevne i Syrien: 6,5 mio. Yderligere 4 mio. har brug for hjælp
Europas grænser
Den fælles udfordring
Tallene 1. Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.815 Tilladelser 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.110 12.000 2. Største asylansøgergrupper i 2014. 1 Syrien Ca. 7.300 2 Eritrea Ca. 2.400 3 Statsløse Ca. 1.400 4 Somalia Ca. 720 ( 2015: Afghanistan) 5 Rusland Ca. 530 (2015: Iran)
Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfulgt pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhør til særlig social gruppe., Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, overgreb Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) Kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).
Opholdsstatus i Danmark Migranter / Indvandrere Udenlandske arbejdstagere, studerende, familiesammenførte. Søger ophold i Danmark for at arbejde, uddanne sig eller af familiemæssige årsager
Ophold i DK 2014 I alt 2014 Note Asyl 6.104 Familiesammenføring 6.243 Syrien, Thailand, Filippinerne,Tyrkiet Erhverv 12.436 Studie 12.144 USA, Filippinerne, Ukraine EU/EØS 35.415 72.342
Foreløbige tal for opholdstilladelser 2015 Til og med sep. 2015 Note Asyl 8.065 Ansøgertallet ligger pr. 30.09 på 9.793 mod samlet 14.792 hele 2014 Familiesammenføring 9.256 Erhverv 8.468 Studie 10.241 EU/EØS 30.360 66.390
Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter - kommuner med flest flygtninge i 2015: Ålborg (587), Århus (516), Odense (335), Silkeborg (266). Kalundborg - kvoter: 2014: 58, 2015: 146, 2016: 137 Antal visitationer: 2014: 82, pr. 30.09 2015: 93 (www.nyidanmark.dk) Kommuner modtager og sikrer varig bolig samt integrationsprogram med danskundervisning (5 års danskuddannelsesret), beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp/integrationsydelse frem til job. Alle familier får tilbudt en helbredsscreening indenfor 3 måneder 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer. (LG Insight 2013)
Nye vilkår for flygtninge i DK fra 1. september Lav integrationsydelse. En familie med børn får nu 11.890 kr. (brutto) mod kontanthjælp 21.698 (brutto). En enlig uden børn: 5.945 mod kontanthjælp: 10.849 Optjeningsprincip på børnepenge Først efter 2 års ophold i DK har man ret til fulde børnepenge Optjening på folkepension Flygtninge kan nu ikke længere tælle opholdsår i hjemlandet med i en pensionsberegning. Får betydning for alle nye flygtninge og flygtninge i Danmark under 59 år.
Syrien - fakta > Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder > Korrupt system > Sekulær religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne > Udvidet familie familiens ære kan have betydning > Gifter sig typisk tidligere > Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt > Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen > Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder > Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.
Homs (The guardian 2014) Side 17
Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD
At leve i eksil > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
Post Traumatic Stress Disorder
PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
PTSD symptomer Genoplevelsesfænomener Undgåelsesadfærd Øget stress
01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 23 Hvordan ser vi tegn på PTSD hos børnene Ofte mere diffust og komplekst symptombillede Overreagerende/udadreagerende Følelsesløshed/Indadreagerende
Traumatiserede familier http://www.psykiatrifonden.dk/guides/snak-om-det/tegnefilm.aspx Snak om det: En lille film om Ali og hans far
Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst Usikkerhed om familiens fremtid: > Under flugten > På asylcentret > I omstillingsfasen/ integrationen i DK
Børns vilkår i traumatiserede familier > Forældres evne til empati svækkes > Manglende basal tryghed > Mere skælden ud og vold > Overbeskyttelse > Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.
Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Flere studier kritiserer PTSD-diagnosen > Monokausal tankegang > Individualiseret sygdomsfokus > Reducerer flygtningenes komplekse situation
Risiko- og beskyttelsesfaktorer Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Børn påvirkes ikke af traumatiske oplevelser på en entydig måde. Det afhænger af risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.
Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Edith Montgomery og Sidsel Linnet Børn og unge med flygtningebaggrund 2012
Udfordringer og redskaber i arbejdet med familierne
Hvordan møder vi bedst traumatiserede? > Mød børn og forældre som mennesker, ikke som diagnoser > Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov > Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave > Vær kulturelt sensitiv > Indhent gerne viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet > Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro > Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation > Vær opmærksom på dig selv > Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted
Flygtningebørns behov Forældre der kan give tryghed Terapeutisk forløb Forældreskab i en dansk kontekst Flygtningebarnets behov Andre at kunne spejle sig i Genskabelse af det at være barn Fastholde modersmål
STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). > TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. > RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. > ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. > FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Familiens samlede situation er vigtig.
Eksempler på skoleinitiativer i praksis Udvidede indskrivningssamtaler med tolk Info til forældre via lukket facebookgruppe Forældre-ABC Fast dags- og ugestruktur, faste vikarer Rolige morgener musik, male-mindfulness, afspænding, gåtur Logbog om eftermiddagen Arbejde med at udtrykke følelser med ord eller billeder Kortlægning af flugthistorie med børn evt. vha. tegning Indretning af lokale så alle kan se vinduer og døre Ex.Vestre Skole, Billund Kommune og børn af krig og fred
Børnegrupper og lege 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 36
Mere viden og information 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 37
01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 38 Fritidspuljen > https://fritidspuljen.flygtning.dk/ansoegning-formular > Hotline: 26 11 06 22