Årsberetning 2012/2013 Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen 1
Indholdsfortegnelse Resume.3 1. Indledning.4 1.1 Kort beskrivelse af censorkorpsets sammensætning.6 2. Årets arbejde i Censorformandskabet..7 2.1 Censorallokering..7 2.2 Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne.8 2.3 Høringer..8 2.4 Censoruddannelse..9 2.5 Møder.9 3. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet... 10 4. Grundlaget for eksamen... 11 4.1 Fagligt niveau 11 5. Klager og ankesager... 13 6. Årets temaer... 14 7. Evaluering af skabelonen... 16 8. Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 16 Bilag 1... 20 Bilag 2... 23 2
Beretning fra Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen 2012-2013 Resume og anbefalinger Sammenfattende kan det konkluderes, at censorrapporterne ikke har generelle kritiske bemærkninger til Sygeplejerskeuddannelsens kvalitet og afviklingen af de eksterne prøver. Det vurderes, at det faglige niveau i Sygeplejerskeuddannelsen er meget tilfredsstillende. Censorerne har få kritiske bemærkninger, som kan relateres til en enkeltstående eksaminatorer og studerende. Censorformandskabet har gennem året været involveret i forskellige problemstillinger, som i samarbejde med uddannelsernes lederrepræsentanter er løst tilfredsstillende. Censorrapporterne indikerer, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har administrative og servicefunktioner, som i enkelte situationer ikke fungerer tilfredsstillende. Censorformandskabet påpeger løbende disse problemstillinger. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne udarbejder censorkontrakter. Flere censorer påpeger, at den eksterne prøve efter modul 3 fungerer mindre tilfredsstillende på få uddannelsesinstitutioner. De studerende kan ikke dokumentere dybdegående viden fra sygepleje, anatomi, fysiologi, genetik, sygdomslære og ernæring på 8 eller 10 sider. Genetik er i flere prøver fraværende i de studerendes skriftlige besvarelser. Censorformandskabet anbefaler, at prøvens sideantal udvides eller prøven omdannes til en kombination mellem et skriftligt oplæg og et mundtligt forsvar. Desuden anbefales det, at der indføres en obligatorisk studieaktivitet i genetik, således at det sikres, at de studerende har relevante forudsætninger indenfor området. Formodning om eksamenssnyd giver anledning til en del henvendelser til Censorformandskabet. Det anbefales at Ministeriet udformer en politik på området, at uddannelsesinstitutionerne systematisk informerer de studerende om eksamenssnyd og konsekvenserne af at snyde. Gruppeeksamen med flere end 3-4 gruppemedlemmer, er en stor udfordring for både stærke og svage studerende, eksaminatorer og censorer. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne indarbejder i deres prøvekriterier, at en gruppestørrelse max. må være på 4 studerende. Skriftlige opgaver på 10 sider, forberedelse af casemateriale eller andet prøvemateriale, forberedelse af kriterier, modulbeskrivelse og telefonisk votering, udløser honorar for én time. Det anbefales, at honoraret forhøjes, da ingen kan løse den opgave tilfredsstillende på denne timenorm. Afslutningsvis anbefales det, at de studerende underskriver, at de er bekendt med deres karakterer fra mundtlig eksamen. 3
1. Indledning Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen vil med denne beretning give Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, censorerne og uddannelsesinstitutionerne en orientering om og status på de aktiviteter, som Censorformandskabet har været involveret i, i censureringsåret fra 1. august 2012 til 31. juli 2013. Baggrunden for beretningen er censorernes rapporter, Censorformandskabets aktiviteter og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers krav til censorformandskabernes årsberetninger. Censorformandskabet vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til censorerne, uddannelseslederne, censorformandskaberne i de mellemlange videregående uddannelser, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og øvrige samarbejdspartnere for et godt samarbejde. Censorformandskabet består af en censorformand og en censornæstformand, der er valgt blandt censorerne for perioden 2010-2014. Desuden har Censorformandskabet tilknyttet en sekretær. Censorformand for Sygeplejerskeuddannelsen Steen Hundborg Nordstjernen 36 8920 Randers NV Tlf.: 40 52 88 10 Mail: Steen.Hundborg@Censorformandskab.dk Arbejde: Lektor, cand.cur. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Kraghs Plads 3 8900 Randers C Tlf.: 87 55 21 81 Censornæstformand Lone Sandahl Strandvænget 52 7840 Højslev Tlf.: 29 44 43 53 Mail: Lone.Sandahl@Censorformandskab.dk Arbejde: Chefsygeplejerske, cand.cur., MPA Sygehus Thy-Mors Højtoftevej 2 Postboks 130 7700 Thisted Tlf.: 70 13 00 31 Sekretær Karina Gram 4
Professionshøjskolernes Censorsekretariat Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 72 66 51 62 Mail: pc@ucsyd.dk 5
1.1 Kort beskrivelse af censorkorpsets sammensætning: Der er 361 censorer i censorkorpset, hvoraf 182 (50,4%) kommer fra Professionshøjskolerne, og 179 (49,6%) kommer fra aftagerområdet, som typisk er uddannelsesansvarlige sygeplejersker, ledere fra både primær- og sekundærsektoren, konsulenter, ph.d.-studerende m.m. Censorkorpset opfylder dermed kravet om, at mindst en tredjedel af censorerne skal have deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne. Det er Censorformandskabets indtryk, at de 361 censorer er tilstrækkelig til at dække censureringsbehovet. I forbindelse med at en uddannelsesinstitution havde glemt at bestille censorer og i et enkelt tilfælde med akut sygdom hos en censor, har det været nødvendigt at ad hoc beskikke 4 censorer, således at de studerende kunne komme til eksamen på de planlagte tidspunkter. Censorformandskabet har ikke modtaget henvendelser om problemer med at dække censureringen. Censorformandskabet følger løbende behovet for censordækning, specielt set i lyset af, at der i moduluddannelsen er 5 eksterne prøver. Der er 25 mænd i censorkorpset, som svarer til 6,9%, og 336 kvinder. Censorkorpset har ikke en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, men pæn repræsentation af mandlige censorer i forhold til, at den danske sygeplejerskebestand består af 3,5% mandlige sygeplejersker. Der er i øjeblikket ikke tilknyttet udenlandske censorer til korpset, dette til trods for at Censorformandskabet har besøgt en norsk sygeplejeskole med henblik på at rekruttere nogle få norske censorer til censorarbejdet. Rekrutteringsarbejdet resulterede i én ansøger, som ikke var kvalificeret. Censorformandskabet vil fortsætte rekrutteringen af udenlandske censorer. Aldersfordelingen i censorkorpset er: Under 30 år: 1 censor 30-40 år: 26 censorer 40-50 år: 82 censorer 50-60 år: 184 censorer 60-70 år: 67 censorer Over 70: 1 censor Der er i Sygeplejerskeuddannelsen afholdt 1.595 prøver med ekstern censur. Der er 13.033 studerende, som har været til prøver med ekstern censur. Antallet af studerende som har været til interne prøver er ikke Censorformandskabet bekendt. Afstand til eksaminationssted på allokeringer til mundtlige prøver: Afstand Antal % 0-50 671 54,8% 50-100 319 26,1% 100-150 138 11,3% 150-200 57 4,7% 200-250 24 2,0% 250-300 8 0,7% 300+ 7 0,6% 6
Total 1224 100,0% Antal allokeringer pr. censor: Allokeringer Antal % 0 68 18,5% 1 41 11,2% 2 35 9,5% 3 44 12,0% 4 35 9,5% 5+ 138 39,2% Total 361 100,0% 2. Årets arbejde i Censorformandskabet 2.1 Censorallokering Allokering af censorer varetages af Professionshøjskolernes Censorsekretariat. To censorer forespørges om en aktuel prøve, hovedparten af prøverne afsættes ved den første mailkontakt mellem sekretariat og censor. Såfremt prøven ikke afsættes udsendes mailen til en større gruppe af censorer. Der er aftalt, at uddannelsesinstitutionerne må forespørge en censor om en omprøve, såfremt censor har været til den ordinære prøve. Allokeringsarbejdet forløber professionelt og generelt uproblematisk. Censorformanden er altid involveret i allokeringsspørgsmål, som ikke forløber efter aftalerne, eksempelvis når uddannelsesinstitutioner selv har taget kontakt til bestemte censorer. Forespørgselsrutinen: Når Censorsekretariatet modtager en censorbestilling, findes der potentielle censorer efter følgende kriterier: Censorerne skal være beskikket i prøvens kvalifikation. Censorerne må ikke være ansat i det UC, der afholder prøven. Censorerne må ikke have været bedømmere sammen med eksaminator(erne) indenfor de sidste 2 år. Censorerne, der er allokeret til anden mundtlig eller klinisk prøve på samme prøvedato/-datoer, vil ikke modtage en forespørgsel. Når censorer, der potentielt kan bruges, udsendes forespørgsler efter følgende kriterier: Hvor mange studerende censorerne har censureret indenfor de sidste 12 måneder. 7
Censorernes afstand i fugleflugtslinje fra bopæl til eksamenssted. Antallet af censorer, der bliver forespurgt pr. dag pr. prøve, er som hovedregel 2 censorer, men hvis der er kort tid indtil, at prøven skal afholdes, sættes dette antal op. Allokeringsrutinen: De censorer, der accepterer forespørgslen, deltager i en udvælgelsesprocedure den efterfølgende dag. Systemet allokerer den censor, der har censureret færrest eksaminander indenfor de sidste 12 måneder. Er der to censorer, der har lige mange eksaminander, vælges der på grundlag af afstand. Den censor, som allokeres til prøven, får en allokeringsmail dagen efter accepten. Hvis censor ikke får allokeringsmail dagen efter accepten, er prøven allokeret til anden side. 2.2 Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne Censorerne har i det forgangne år ikke foretaget indberetninger jf. 30 i BEK nr. 714. Tre problemstillinger har været drøftet som genstande for indberetning. For det første har seks censorer dog påpeget, at formodning om eksamenssnyd ikke har været håndteret professionelt på et par uddannelsesinstitutioner. Censorformandskabet har været i dialog med de pågældende uddannelsesinstitutioner, som efterfølgende har drøftet de konkrete problemstillinger og har udarbejdet procedurer for håndtering af formodning om eksamenssnyd. Flere censorer har såvel skriftligt som mundtligt, gennem en årrække, påpeget, at en uddannelsesinstitution udleverer såkaldte temaområder til studerende, inden de skal til deres afsluttende eksamen - BA eksamen. Til den mundtlige eksamen har de studerende efterfølgende fremlagt svar på temaområderne, i nogle eksamenssituationer har eksaminator stort set ikke stillet supplerende og uddybende spørgsmål. Censorerne har påpeget, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med formålet med eksamen, hvilket i flere omgange er forelagt uddannelsesinstitutionens ledelse. Uddannelsesinstitutionen har netop ændret deres praksis, således at BA eksamen er i overensstemmelse med praksis på de øvrige uddannelsesinstitutioner. Flere censorer har påpeget, at honoreringen af skiftlige opgaver på 10 sider er helt uacceptabel, hvorfor de ønsker at undlade bedømmelsen af de tilsendte opgaver. Censorerne har i alle tilfælde bedømt opgaverne, men fremadrettet vil der være opgaver, som ikke kan bedømmes, da opgavernes omfang og ledsaget materiale ikke kan bedømmes og voteres på en time. Ledernetværket og DSR er informeret om problemstillingen. 2.3 Høringer Censorformandskabet har ikke udarbejdet høringssvar i indeværende censureringsår. 8
2.4 Censoruddannelse Censorformandskabet har i samarbejde med censorformandskaberne for Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder-, Lærer-, Pædagog-, Radiograf-, Socialrådgiver-, Tekstildesign, -håndværk og formidling og professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed ansøgt om økonomiske midler til et projekt, hvis formål er at udvikle et e-learningsmodul for censorer i området (bilag 1). Ansøgningen er fremsendt til Professionshøjskolernes Rektorkollegium den 8. januar 2013, i skrivende stund foreligger der ikke svar. 2.5 Møder Censorformandskabet deltager i en række interne og eksterne møder samt andre aktiviteter. I det følgende beskrives nogle af de væsentligste af Censorformandskabets mødeaktiviteter mv.: Interne møder: Censorformandskabet har afholdt 6 interne møder i perioden. Mødefrekvensen har været påvirket af arbejdsopgaver, sagsbehandling, forespørgsler, økonomi, udviklingsopgaver m.m. Møder med censorerne: Censorformandskabet har afholdt ekstra dialogmøder i efteråret 2012 med censorerne, da en del censorer har udtrykt utilfredshed med samarbejdet med Professionshøjskolernes Censorsekretariat, som Censorformandskabet indgik samarbejde med pr. 1. september 2011. Censorformandskabet ønskede en uddybning af kritikpunkterne og dialog med henblik på udvikling af samarbejdet. Konklusionen blev, at censorerne er tilfredse med samarbejdet, efter at tidligere kritikpunkter er blevet afhjulpet. Censorformandskabet følger tilfredshedsgraden af samarbejdet ved løbende at spørge ind til det i censorrapporterne. Referat fra møderne (bilag 2). Møde med DSR: Censorformandskabet har i december 2012 deltaget i et møde med Dansk Sygeplejeråd. På mødet blev der blandt andet drøftet kvalitet i censureringen og honoreringsproblemerne, Censorformandskabets synlighed blandt DSR s medlemmer samt om DSR kunne lade sig inspirere af Sundhedsstyrelsens dokument om lægeroller ved måske at lave et lignende dokument om sygeplejerskeroller. 9
Møder i Styregruppen for Professionshøjskolernes Censorsekretariat (PC): Censorformanden har deltaget i to styregruppemøder i PC, hvor repræsentanter fra Ledernetværkene og Censorformandskaberne deltog. På møderne blev der bl.a. drøftet implementering af uddannelser i PC, systemudvikling, censoruddannelse, E- learning system for censorer, censorformandskabernes brug af lokaliteter på professionshøjskolerne, rekruttering af internationale censorer, elektronisk platform til aflevering af opgaver og økonomi. Møder med øvrige censorformandskaber i MVU erne: Censorformandskabet har deltaget i et møde med de øvrige censorformandskaber i de mellemlange videregående uddannelser. Mødets fokus var fælles censorsekretariat, e- learning-projekt og udvikling af møderne med Ministeriet. Møder i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Censorformandskabet har deltaget i et heldagsmøde i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor årsberetninger generelt og årets tema, om tværfaglighed og internationalisering, blev drøftet og introduceret. Censorformandskabet har løbende haft kontakt til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers sagsbehandlere og jurister med henblik på afklaring af aktuelle problemstillinger i relation til censur og anden sagsbehandling. Samarbejdet har været upåklageligt. Det er Censorformandskabets opfattelse, at alle mødeaktiviteter er til glæde og gavn for Censorformandskabets virke. 3. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Censorformandskabet afholder to årlige møder med Udvalget for ressource og personaleforhold fra Ledernetværket ved Sygeplejerskeuddannelsen. Udvalget består af seks lederrepræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen, som sammen med censorformanden og censornæstformanden afholder møderne i marts og september. Desuden har Censorformandskabet løbende kontakt med stort set alle uddannelsesledere om specifikke forhold, som relaterer sig til deres uddannelsesinstitution. På fællesmøderne blev bl.a. drøftet: 1. Allokeringsprocedurer, nærhedsprincippet og spredningsprincippet, da det nye system har givet udfordringer i opstarten, men det er indtrykket, at det nu fungerer. 2. Eksamenssnyd, udfordringer og håndtering, og det hilses velkommen, hvis Ministeriet vil fastlægge en politik. 3. Inddragelse af internationale censorer, status og udfordringer. 10
4. I forbindelse med implementering af Eksamensbekendtgørelsen har tre uddannelsesinstitutioner ikke ment, at de studerende skal opgive individuelle andele i skriftligt fremstillede gruppeprodukter, hvilket har givet anledning til usikkerhed. Den korrekte praksis er nu indarbejdet i alle uddannelsesinstitutioners prøvekriterier. 5. Næste censorbeskikkelsesrunde blev drøftet med afsæt i kriterier for censorbeskikkelse. Det blev drøftet, at 25% af censorerne skal udskiftes, hvad skal være kriterierne for dette? Muligheder kan være, at man har været med længe eller andre kvalifikationer. Det drøftedes kort, om man skal være lektor for at blive censor. Desuden bedømmer aftagerne ofte i forhold til indhold, hvor institutionen ofte er mere metodisk orienteret. Særligt nye censorer kan have svært ved at finde ind til niveau. Der kan være forskel på kandidat og master i forhold til metode-/forskningsindsigt. Bredde i censorkorpset er vigtigt i forhold til medlemmerne, men vigtigt at afspejle prøvernes indhold, hvor sygepleje fylder mest. Dvs. ikke alt for specialiseret, men mulighed for at tænke sygepleje mere bredt, med mulighed for at inddrage andre fagområder også. Det drøftedes, om strategien med 50% PhD i 2020 skal afspejles i censorkorpset fremover. Efter reglerne skal 1/3 af korpset være aftagercensorer, aktuelt er fordelingen ca. 50/50. Det kan skyldes, at det med den modulopbyggede uddannelse kan være svært for underviserne at afsætte tid til at fungere som censor. Geografi bør også være et kriterium. 6. Desuden blev Censorformandskabets økonomi drøftet. 4. Grundlaget for eksamen Grundlaget for vurdering af eksamen beror på grundig og systematisk gennemgang af 1.595 censorrapporter. Censorernes data i relation til prøveformer er anført under punkt 8. 4.1 Fagligt niveau Gennemgangen af censorrapporterne afslører, at det faglige niveau generelt er tilfredsstillende til meget tilfredsstillende i forhold til målbeskrivelserne. 5 bemærkninger har omhandlet det konkrete faglige niveau. Censorformandskabets opfattelse er, at disse få bemærkninger af faglig karakter i to situationer kan relateres til eksaminator, og i tre situationer kan relateres til de studerendes faglige niveau. De få bemærkninger giver ikke anledning til yderligere bemærkninger eller handlinger, end at uddannelsens ledere er opmærksomme på problemerne. Flere censorer har dog bemærkninger til afviklingen af to eksterne prøver, som kommer til at påvirke det faglige niveau. Der er flest bemærkninger til den eksterne prøve efter Modul 3, som består af fagene ernæring, sygepleje, anatomi og fysiologi, genetik samt sygdomslære, er problematisk på flere uddannelsesinstitutioner, specielt hvor prøvegrundlaget er blevet reduceret til en 8-10 siders skriftlig opgave uden mundtlig forsvar. De studerende skal anvende en bestemt metode, eksempelvis sygeplejeprocessen, som også skal introduceres på en i forvejen meget sparsom plads. Det bevirker, at de studerende ikke bliver afprøvet i alle fagområder, dels er de 11
studerendes prøvemateriale ikke konstrueret til at give dem mulighed for at inddrage alle fagområder, og endelig er en 8 siders skriftlig opgave ikke tilstrækkelig til at give en tilstrækkelig dybde indenfor fagområderne. Censorformandskabet anbefaler, at der indføres en fastlagt studieaktivitet i genetik, da det ofte viser sig, at genetikområdet ofte er svært at integrere i prøvematerialet. Desuden anbefales det, at rene skriftlige opgaver har et omfang på 12-14 sider, eller 8 sider når det er en kombination mellem skriftlige opgaver og mundtlige forsvar således at de studerende eksamineres dybdegående på alle uddannelsesinstitutioner. Lignende problematikker findes i relation til den eksterne prøve efter modul 7, men i mindre grad, hvor sammenhængen imellem sygepleje, pædagogik, psykologi og kommunikationsdelen og farmakologi er vanskelig at få til at fungere i praksis. Censorformandskabet anbefaler en kombination af skriftlig og mundtlig afprøvning. Hovedparten af bemærkningerne fra censorrapporterne kan rubriceres som administrative og servicebemærkninger. I det følgende fremstilles nogle eksempler: Det vil være rart at blive oplyst om begrundelse for forlænget tid til mundtlig prøve Prøvekriterierne var ikke opdateret, men efter en mundtlig præcisering forud for eksaminationerne voldte det ikke problemer De fysiske rammer var utilfredsstillende, idet det var et grupperum med dårlig ventilation og af en størrelse, hvor det ikke vil være muligt at have eventuelle tilhørere med. For mange timer (kl. 8.30-17.30) i et sådant rum for censor og eksaminator. Det kan være svært at vurdere de enkelte studerende under en gruppeeksamen med seks medlemmer. Især når der er stor forskel på niveauet blandt gruppens medlemmer. Der burde være et max. Antal på gruppemedlemmer Det bør overvejes om gruppeeksamen mundlig, bør begrænses til max 3 deltagere - ikke mindst af hensyn til de studerende, da det kan være vanskeligt at holde koncentrationen - og at den "stærke" studerende giver plads til svagere studerende - og måske derved selv opnår en lavere karakter Har et generelt ønske om klarhed på i hvor stor omfang der skal fremgå individuelle dele i en gruppefremstillet opgave. Nogen opgaver er det kun analyse der deles op, andre er det flere afsnit Hos en enkelt studerende var jeg i tvivl om hele opgaven var skrevet af en og samme person Fantastisk at møde en velfungerende gruppe studerende, hvor en af de studerende delvist har deltaget i arbejdet vha skypeforbindelse fra Vietnam. Jeg synes, det er meget fremtidsrettet og udviklingsorienteret at skolen støtter de studerende i at anvende teknologier på den måde i deres uddannelse Der er ikke sammenhæng mellem det reelle timeforbrug og timenormen, slet slet ikke på XXX, i relation til modul 3 prøven 12
Hovedparten af bemærkningerne er enkeltstående. I relation til afvikling af gruppeeksamen, er der flere kommentarer som går på, at gruppestørrelsen bør være max. 4 medlemmer, som Censorformand tidligere har tilrådet. Det er Censorformandskabets klare opfattelse, at uddannelsen matcher behovene på arbejdsmarkedet og at de nyuddannede sygeplejersker har relevante forudsætninger for videreuddannelse. 5. Klager og ankesager Censorformandskabet kender ikke omfanget af klagesager på Sygeplejerskeuddannelsen, da sagsbehandlingen varetages på den enkelte uddannelsesinstitution. I perioden har Censorformandskabet varetaget sagsbehandlingen af to ankesager: Den første sag omhandler afslag på en klageafgørelse, som tilbageviser, at studerende X har modtaget karakteren 12 ved den eksterne prøve i modul 10 i januar 2013. Det fremgår af karakterlisten, at klager har modtaget karakteren 10. Klager argumenterer for at have modtaget karakteren 12 ved den eksterne prøve. Der fremsættes flere argumenter, som indikerer, at der er afgivet karakteren 12. Der er således ikke overensstemmelse mellem karakterlisten og klagers erindringer. Censor og eksaminator bliver efterfølgende bedt om en redegørelse til sagen jf. BEK nr 714 af 27/06/2012 29, stk. 2. Censors og eksaminators redegørelser giver ikke et sikkert svar på, at klager har modtaget karakteren 12. Det fremgår således ikke af sagsakterne, at der er dokumentation for, at der er afgivet karakteren 12. Ankenævnet har derfor vurderet, at prøveforløbet ikke er gennemført i overensstemmelse med BEK nr 714 af 27/06/2012 29, stk. 2, idet censor og eksaminator ikke har kunnet medvirke til rekonstruktion af den afgivne karakter. Sagsfremstillingen har ikke kunnet dokumentere den afgivne bedømmelse, hvorfor klager skal tilbydes omprøve ved nye bedømmere jf. 48 i BEK nr 714 af 27/06/2012. Der initieres en drøftelse med Ledernetværket i Sygeplejerskeuddannelsen om, at studerende skal underskrive, at de er bekendt med at have modtaget en bestemt karakter. Den anden ankesag omhandler bedømmelsen af en kombineret skriftlig og mundtlig prøve på modul 7. Ankenævnet har vurderet, at de oprindelige bedømmere har udfærdiget særdeles grundige og dækkende begrundelser for bedømmelsen. Ankenævnet kunne ikke tilføje yderligere kommentarer til de oprindelige bedømmeres vurderinger. På baggrund af grundig gennemgang af klagers eksamensforløb på modul 7, den 25. januar 2013, var Ankenævnet enig i de oprindelige bedømmeres vurdering. Karakteren 7 fastholdes. Et enigt ankenævn afgjorde, at klager ikke fik medhold i anken jf. 48, stk. 3 i BEK nr 714. 13
6. Årets temaer Censorformandskabet har belyst årets tema om tværfaglighed og internationalisering fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ved at udsende en survey-undersøgelse til samtlige censorer. Ved udsendelsen af undersøgelsen var Ministeriets definitioner af tværfaglighed og internationalisering vedhæftet. Af de 361 censorer har 198 besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 55 %. Det forekommer som en lav svarprocent, specielt set i lyset af, at censorerne er aktive og engagerede. Nogle censorer har udtrykt, at det ikke er relevant at stille dem disse spørgsmål, men at spørgsmålene bør rettes til uddannelsesinstitutionerne. Censorerne blev stillet 8 spørgsmål, hvoraf de første 6 spørgsmål fremgår nedenfor i venstre kolonne, og svarfordelingen ses i højre kolonne: Inddrager de studerende Ja (160) tværfaglige elementer i deres Nej (38) eksamensopgaver? Indgår der tværfaglige elementer i bedømmelsen? Ja (138) Nej (60) Inddrager de studerende Ja (140) internationale elementer i deres Nej (51) eksamensopgaver? Indgår der internationale elementer i bedømmelsen? Ja (122) Nej (71) Bør der gøres mere/andet for at Ja (124) fremme tværfaglighed? Nej (68) Bør der gøres mere/andet for at Ja (125) fremme internationalisering? Nej (67) Hvilke fordele/ulemper har det at inddrage tværfaglighed og internationalisering i opgave og bedømmelsessituation? Censorerne svarer bl.a.: Man skal være opmærksom på at monofagligheden ikke forsvinder i tværfagligheden - at tværfagligheden ikke kun er tværvektoriel samarbejde. Det vil være godt hvis internationalisering blev tydeligere, da det måske ville få de nye sgpl til at søge til udlandet Man kunne i langt højere grad inddrage kulturel og evt faglig læring fra ikke etnisk danske studerende, give følelse af ligeværd og "gratis" undervisning 14
Det er især internationalt litteratur, der inddrages. Det er vigtigt, da der foreligger meget internationalt forsknings litteratur. Prøven bør fortsat være på dansk. Tværfaglighed kan med fordel opprioriteres i klinisk praksis. Tværfagligheden øger sygeplejerskernes kompetencer til at imødegå "situationer" før de opstår for alvor. De studerende får et mere holistisk syn. Når internationaliseringen, som jeg har oplevet mest kommer til udtryk ved krav om engelsk litteratur, tror jeg på, at sygeplejerskerne fremover hurtigere vil inddrage ny viden i deres arbejde. Kan ikke se der er nogle ulemper. Det er overvejende på forsknings/udviklingsområdet i form af litteratur jeg som censor oplever internationaliseringen inddraget. Tværfagligheden kunne muligvis være mere synlig gennem hele opgaven og eksaminationen, ofte nævnes tværfagligheden overfladisk i perspektiveringen i opgaven og som et enkelt eksamensspørgsmål. Hvis jeg tænker tilbage på dette års eksaminationer modul 3,7,10 og bachelorprojektet er det overvejende litteraturen der har synliggjort det internationale, og der har været få tværfaglige input i opgaverne og eksaminationerne. Samarbejde med diætist har været det mest fremtrædende. Fordele: i praktikken er tværfaglige tænkninger nødvendige og uomgængelige. At det internationale perspektiv er så fraværende er et problem fordi der kunne hentes så meget viden og perspektiver ved det! Hvordan kan evt. ulemper ved tværfaglighed og internationalisering afhjælpes? Censorerne svarer bl.a.: Kræver bedre sprogkundskaber hos flere Bevidstgørelse om at medinddrage tværfagligheden både som underviser, vejleder og studerende. Flere kurser hvor flere fag undervises sammen. At stud. laver observatioenr i andre fags praktikker. At der i opgaver stilles krav om internationale aspekter Sammenfattende kan det konkluderes på baggrund af den lille undersøgelse, at tværfaglige aspekter og internationaliseringsaspekter inddrages i de studerendes opgaver, men der skal arbejdes videre med at integrere begge dele i de studerendes opgaver. 15
7. Evaluering af skabelonen Repræsentanter fra 3 censorformandskaber har i samarbejde med Ministeriet udarbejdet en skabelon til brug for censorformandskabernes årlige beretninger. Formålet var at få mere ensartede og systematiske data fra censorformandskaberne. Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen hilser initiativet velkomment og er generelt tilfreds med skabelonen. Punktet om grundlaget for eksamen er svært at besvare ud fra skabelonens struktur, som går på fagområder, idet den ikke passer til Sygeplejerskeuddannelsens eksterne prøver. Samtidigt fremsættes et ønske om, at Ministeriet vil give Censorformandskabet tilbagemeldinger på årsberetningens indhold. 8. Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Censorerne afgiver efter hver censureringsopgave en såkaldt censorrapport. Censorrapporten udfyldes elektronisk på Censorsekretariatets hjemmeside. Når censorrapporten er udfyldt, er den tilgængelig for henholdsvis Censorformandskabet, eksamensadministrationen og eksaminatoren. I det følgende findes en opsummering af censorrapporterne: 1. Vurderer du, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser? Svar Antal % Ja 1538 96,4% Nej 48 3,0% Intet svar 9 0,6% Total 1595 100,0% Det er med stor tilfredshed, at 96,4% af samtlige prøver blev afviklet i overensstemmelse med bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, men samtidig er Censorformandskabet er bekymret over, at et stigende antal prøver ikke er blevet afviklet i overensstemmelse med formalia, idet kun 3 prøver i sidste censureringsår ikke blev afviklet i overensstemmelse med formalia mod 48 prøver i år. Stigningen dækker primært over formodning om eksamenssnyd, litteraturopgivelser er ikke optalt og at studerendes individuelle andele i skriftlige gruppeprodukter ikke er opgivet. Censorformandskabet vil være opmærksomme på problematikkerne og drøfte 16
disse med Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. Desuden vil Censorformandskabet bede censorerne om yderligere oplysninger, når censor har vurderet, at formalia ikke overholdes. Professionshøjskolernes Censorsekretariat har udviklet en elektronisk funktion, som giver censorerne mulighed for at advisere Censorformandskabet, når eksempelvis formalia ikke overholdes. 2. Vurderer du, at prøven blev gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordning og kriterier for prøven? Svar Antal % Ja 1525 95,6% Nej 31 1,9% Intet svar 39 2,4% Total 1595 100,0% Det er tilfredsstillende, at 95,6% af samtlige prøver blev afviklet i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordningen og kriterier for prøven. Men også her er Censorformandskabet bekymret over, at et stigende antal prøver ikke er blevet afviklet i overensstemmelse med formalia, idet kun 2 prøver i sidste censureringsår ikke blev afviklet i overensstemmelse med formalia mod 31 prøver i år. Stigningen dækker bl.a. over et par situationer, hvor eksaminationstiden blev overskredet, formalia om gruppestørrelsen ikke blev overholdt, og specielt at de studerendes skriftlige opgaver er mere omfattende, end kriterierne tillader. Censorformandskabet vil være opmærksomme på problematikkerne og drøfte disse med Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk. 3. Vurderer du, at de studerende fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse? Svar Antal % Ja 1535 96,2% Nej 21 1,3% Intet svar 39 2,4% Total 1595 100,0% I 21 eksaminationer har censor vurderet, at studerende ikke fik ensartet vilkår, det skyldes overskridelse af den fastlagte eksaminationstid, den studerende er tildelt eller ikke tildelt forlænget eksaminationstid typisk på grund af problemer med ordblindhed samt andre forhold. I alle situationer har censor påtalt problemstillingen, som uddannelsesinstitutionerne retter op på. 4. Var eksamensformen relevant? Svar Antal % Ja 71 4,5% Nej 6 0,4% 17
Intet svar 1518 95,2% Total 1595 100,0% Det er tilfredsstillende, at censorerne har vurderet at eksamensformerne er vurderet som relevante. Det er Censorformandskabets opfattelse, at uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på at udvikle nye afprøvningsformer, bl.a. elektronisk afprøvning, videooptagelser, afprøvningsformer i simulationslaboratorier m.m., som også sikrer sammenhæng mellem undervisning og afprøvning. Den lave svarprocent skyldes, at spørgsmålet er taget ud af censorrapporterne først i censureringsåret, da det ikke længere forekommer relevant. Efterfølgende er Censorformandskabet blevet opmærksom på, at Ministeriets nye skabelon også har fokus på eksamensformer, hvorfor spørgsmålet igen indarbejdes i censorrapporterne 5. Indgik der kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i prøven/opgaverne? Svar Antal % Ja 76 4,8% Nej 2 0,1% Intet svar 1517 95,1% Total 1595 100,0% Det vurderes, at de studerende inddrager kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, som de skal. Dette understøttes af sidste års undersøgelse, som afslørede, at de studerende i 99,8% af alle prøver inddrager kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Den lave svarprocent skyldes, at spørgsmålet er taget ud af censorrapporterne først i censureringsåret, da det ikke længere forekommer relevant. 6. Havde du en formodning om eksamenssnyd? Svar Antal % Ja 24 1,5% Nej 1531 96,0% Intet svar 40 2,5% Total 1595 100,0% Formodning om eksamenssnyd giver anledning til en del kontakt via telefon og e-mail til Censorformandskabet. Kontakterne handler om, hvad eksamenssnyd er, hvordan håndteres det, og skal snyd bedømmes? Det er Censorformandskabets opfattelse, at eksamenssnyd skal forebygges ved, at uddannelsesinstitutionerne drøfter problematikken med de studerende, da nogle studerende ikke ved, hvad eksamenssnyd er og ikke kender konsekvenserne af at snyde. 18
7. Oplevede du samarbejdet med Professionshøjskolernes Censorsekretariat som mindre tilfredsstillende, tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende i forbindelse med allokering eller anden kontakt? Svar Antal % Meget tilfredsstillende 497 31,2% Tilfredsstillende 249 15,6% Mindre tilfredsstillende 812 50,9% Intet svar 37 2,3% Total 1595 100,0% Censorformandskabet er meget forundret over, at mere end 50% af censorerne har vurderet samarbejdet med Professionshøjskolernes Censorsekretariat som mindre tilfredsstillende. I forbindelse med samarbejdet med Censorsekretariatet har der været visse indkøringsvanskeligheder, som Censorformandskabet løbende har været i dialog med Censorsekretariatet om. Desuden blev punktet drøftet på dialogmøder med censorerne i efteråret 2012, hvor det var Censorformandskabets opfattelse, at de fleste af indkøringsvanskelighederne var løst. Censorformandskabet handlede omgående på den lave score ved at bede censorer, som har vurderet samarbejdet som utilfredsstillende, uddybe, således at evt. kritikpunkter kan afhjælpes. Mange af de pågældende censorer har meldt tilbage og disse censorer har i langt de fleste tilfælde meldt tilbage til Censorsekretariatet, at deres svar til dette spørgsmål skyldes en fejlafkrydsning i censorrapporten. Mange af de pågældende censorer har efterfølgende nævnt, at de synes samarbejdet med Censorsekretariatet har fungeret enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Censorformandskabet vil takke censorerne for et meget engagerede samarbejde med det klare formål at være med til at kvalitetssikre Sygeplejerskeuddannelsen. Øvrige samarbejdspartnere takkes for et godt og konstruktivt samarbejde. Venlig hilsen Lone Sandahl og Steen Hundborg Censorformandskabet ved sygeplejerskeuddannelsen september 2013. 19
Bilag 1 07/01/13 Ansøgning til UC Rektorkollegiet om økonomisk dækning af fælles tiltag til opkvalificering af censorkorpsene i professionsbacheloruddannelserne gennem udvikling af et e-learningmodul for censorer. Censorformandskaberne for Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder-, Lærer-, Pædagog-, Radiograf-, Socialrådgiver-, Tekstile fag og formidling-, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed og Sygeplejerskeuddannelsen hermed ansøgning om økonomiske midler til et projekt hvis formål er at udvikle et e-learningsmodul for censorer i området. Baggrund for ansøgningen: Undervisningsministerens arbejdsgruppe vedr. prøve og eksamenssystemet offentliggjorde sit arbejde og sine anbefalinger i januar 2008 1. Rapporten arbejder med en lang række forslag til forbedring og effektivisering af censorinstitutionen, men gør også opmærksom på retssikkerhedsaspektet, kvalitetssikring via censorvirksomheden som et element i betydelig vækst m.v. Censorformandskaberne bag denne henvendelse ser med interesse på de forslag til andre forankringsmuligheder, nye eller forandrede censoropgaver, som indgår i rapporten. Men vi hæfter os også ved, at arbejdsgruppen så entydigt peger på nødvendigheden af et kompetenceløft til censorerne, bl.a. på de mellemlange videregående uddannelser. Rapportens effektiviseringsforslag indebærer blandt andet som det anføres - muligheden af at reducere antallet af censorer. Men uanset om denne udvikling i antallet af censorer vurderer vi helt i tråd med nævnte rapport - at de kvalitative krav til censorinstitutionen vil øges og styrkes. Rapporten anfører: Således indgår der normalt ikke i censorhvervet nogen forudsætning om forståelse af god prøvepraksis og om vilkår for at bedømme prøvepræstationer. Vores anbefalinger vedrørende censorernes fremtidige rolle sætter derfor ekstra fokus på nødvendigheden af, at censorerne i rimeligt omfang er uddannede og trænede til censorrollen, så de kan udføre den professionelt og med den vægt, det er nødvendig at besidde, når censor på en troværdig og overbevisende måde skal anvise måder til at rette op på kvaliteten af en institutions prøve- og eksamens-system. Som censorformandskaber finder vi, at det med rimelighed kan formuleres som et krav for at kunne blive beskikket som censor, at man har gennemført/gennemfører en censoruddannelse eller som minimum et introduktionsforløb, hvor censorerne kan opnå den nødvendige viden om uddannelser, prøveformer og om vurdering af faglighed. Retssikkerhedsdimensionen vil også kunne styrkes, når der medvirker censorer med den fremhævede indsigt. Alle censorformandskaber afvikler møder, temadage m.v. for censorer, men omfanget heraf samt indhold og form varierer betydeligt mellem uddannelserne. Møderne er tilrettelagt som et tilbud til censorerne og censorernes deltagelse heri er ligeledes meget forskellig. Det er specielt svært at få aftagercensorerne til at deltage, da de institutioner, de er ansat på, ikke ser en forpligtelse i at medvirke til censorinstitutionen ved at give censoren tjenestefrihed med løn. Alle uddannelser og censorformandskaber modtager kommentarer fra censorerne om, at censorhonorarerne er for små, og at der generelt ikke er vilje til hos censorerne selv at skulle betale for at kunne komme til møder eller temadage. Hverken censorernes arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutionerne er villige til at betale censorerne for at deltage i møder, kurser eller temadage vedrørende censorarbejdet. I ovenstående kreds er der enighed om, at generelt set er censorkorpsene kvalificerede, og at et velfungerende censorkorps er en meget vigtig medgarant for kvaliteten og kvalitetsudviklingen af uddannelsen. Denne konklusion er også draget i den gennemførte analyse af uddannelsernes styringssystemer. Men i Udkast til rapport af 13. oktober 2005 om denne styringsanalyse fremgår det 1 Arbejdsgruppen vedr. prøver og eksamener: Prøve- og eksamenssystemet. Udfordringer og muligheder. Rapport fra en arbejdsgruppe kendt som Thuneudvalget, nedsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeriet, januar 2008 20