Årsberetning 2014/2015 Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen

Transkript

1 Årsberetning 2014/2015 Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen

2 Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger... 3 Indledning Censorkorpsets sammensætning Censorformandskabets valgperiode Årets arbejde i Censorformandskabet Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Censorallokering Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne Høringer Censoruddannelse Møder Klager over censorer Erfaringer med WISEflow og IntraPol En studerendes reaktion på tilbagemelding af sin præstation Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Klager og ankesager Erfaringer med udenlandske censorer Årets tema: Gruppeeksamen og karaktergivning Evaluering af skabelonen Statistik

3 Resume og anbefalinger Sammenfattende kan det konkluderes, at afviklingen af de eksterne prøver på Sygeplejerskeuddannelsens 21 udbudssteder på de 7 professionshøjskoler, er forløbet problemfrit sygeplejestuderende har i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 været til eksterne prøver, som ifølge censorrapporterne ikke har givet anledning til generelle kritiske bemærkninger til det faglige niveau, eksamensafviklingen eller Sygeplejerskeuddannelsens kvalitet. På baggrund af censorrapporterne vurderes det, at det faglige niveau i Sygeplejerskeuddannelsen er meget tilfredsstillende. Censorerne har dog få kritiske bemærkninger, som kan relateres til enkeltstående eksaminationer. Gruppeeksamen med flere end 3-4 gruppemedlemmer er en stor udfordring for studerende og bedømmere. Udfordringen er at sikre alle gruppens studerende nogenlunde lige stor taletid, og at bedømmerne kan overskue store gruppestørrelser. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne indarbejder i deres prøvekriterier, at en gruppestørrelse max. må være på 4 studerende. Anbefalingen var også medtaget i Årsberetningen 2013/2014, det anbefales derfor, at gruppestørrelsens maksimale antal præciseres i Eksamensbekendtgørelsen. Formodning om eksamenssnyd og reel eksamenssnyd giver fortsat anledning til en del henvendelser til Censorformandskabet. Det nye i henvendelserne er, at plagiatprocenten i WISEflow giver anledning til drøftelser og forskelligartede praksis. Censorformandskabet drøfter problemstillingen med Ledernetværket i efteråret Det anbefales stadig, at Ministeriet udformer en politik på området. Det anbefales endvidere, at uddannelsesinstitutionerne systematisk informerer de studerende om eksamenssnyd og konsekvenserne af at snyde. Censorformandskabet henstiller til både eksaminatorer og censorer, at de er omhyggelige med at besvare eksamensklager jf. 42 i Eksamensbekendtgørelsen, samt at uddannelsesledere sikrer sig, at de oprindelige bedømmere har afgivet kompetente faglige udtalelser. Censorformandskabet er af den opfattelse, at det kan forebygge en evt. ankesag, men finder det også problematisk, at censorerne ikke honoreres for udarbejdelsen af faglige udtalelser. Censorerne efterspørger kurser og netværksdannelser. Censorformandskabet anbefaler, at der indføres obligatorisk censoruddannelse/temadage. Censorformandskabet har indsamlet systematiske erfaringer med WISEflow (se afsnit 2.8), og disse erfaringer vil Censorformandskabet drøfte med Ledernetværket ved Sygeplejerskeuddannelsen. Censorformandskabet anbefaler, at det indskrives i Eksamensbekendtgørelsens kapitel 2, at uddannelsesinstitutioner er forpligtede til at udarbejde operationelle prøvekriterier, da det er en stor udfordring at udarbejde kompetente bedømmelser, når der ikke foreligger prøvekriterier. Det er meget problematisk at henvise til overordnede læringsudbytter. Censorhonoreringen (tidsnormerne) og manglende honorering af køretid er stadig genstand for drøftelser samt rekrutteringsvanskeligheder af aftagercensorer. Det er svært at få afsat omprøver med få studerende, som måske udløser 1-2 timer og transporttid. Det anbefales, at tidsnormerne og kørselsaftaler fastsættes centralt. 3

4 Censorformandskabet har gennem året været involveret i forskellige problemstillinger, som i samarbejde med uddannelsens lederrepræsentanter er løst tilfredsstillende. Censorrapporterne indikerer, at de enkelte uddannelsesinstitutioner har administrative og servicefunktioner, som i enkelte situationer ikke fungerer tilfredsstillende. Censorformandskabet påpeger løbende disse problemstillinger. Indledning Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen vil med denne beretning give Uddannelses- og Forskningsministeriet, censorerne og uddannelsesinstitutionerne en orientering om og status på de aktiviteter, som Censorformandskabet har været involveret i, i censureringsåret fra 1. august 2014 til 31. juli Censorerne ved Sygeplejerskeuddannelsen har medvirket ved forskellige prøvetyper på uddannelsens 5 eksterne prøver studerende har været til eksamen i perioden. Baggrunden for beretningen er censorernes rapporter, Censorformandskabets aktiviteter og Uddannelses- og Forskningsministeriets krav til censorformandskabernes årsberetninger. Censorformandskabet vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til censorerne, uddannelseslederne, censorformandskaberne i de mellemlange videregående uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet og øvrige samarbejdspartnere for et godt samarbejde. Censorformandskabet består af en censorformand og en censornæstformand, der er valgt blandt censorerne for perioden Desuden har Censorformandskabet tilknyttet en sekretær. Censorformand ved Sygeplejerskeuddannelsen: Steen Hundborg Kong Sigfreds Vej Randers NV Tlf.: Mail: Hundborg@mail.dk Arbejde: Lektor, cand.cur. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Kraghs Plads Randers C Tlf.: Censornæstformand ved Sygeplejerskeuddannelsen: Lone Sandahl Strandvænget Højslev Tlf.: Mail: Lone.Sandahl@fiberpost.dk Arbejde: 4

5 Chefsygeplejerske, cand.cur., MPA Sygehus Thy-Mors Højtoftevej 2 Postboks Thisted Tlf.: Sekretær for Censorformandskabet: Karina Gram Professionshøjskolernes Censorsekretariat Lembckesvej Haderslev Tlf.: Mail: pc@ucsyd.dk 5

6 1. Censorkorpsets sammensætning Ved årsskiftet 2013/2014 blev et nyt censorkorps etableret ved Sygeplejerskeuddannelsen, idet korpsets 361 censorers beskikkelser udløb pr. 31. januar Det nye censorkorps er valgt efter de beskrevne beskikkelsesprocedurer og opfylder formalia i 24 i BEK nr (Eksamensbekendtgørelsen). 376 ansøgere blev beskikket som censorer ved Sygeplejerskeuddannelsen i en 4-årig periode fra 1. februar 2014 til 31. januar Af de 376 censorer kommer 253 censorer (67 %) fra stillinger på Professionshøjskolerne (i rapporten benævnt som interne censorer) og 123 (33 %) kommer fra aftagerområdet, som typisk er uddannelsesansvarlige sygeplejersker, ledere fra både primær- og sekundærsektoren, konsulenter, ph.d.-studerende m.m. De 376 censorer er tilstrækkelig til at dække censureringsbehovet. Korpset er øget med 15 censorer i forhold til sidste beskikkelsesperiode. Censorformandskabet mener, at censurering kræver rutine og erfaring, og at 4 censureringsopgaver pr. år er mindstemålet for at opnå en vis erfaring og rutine, hvorfor et censorkorps på 376 censorer giver gennemsnitlig 4 opgaver pr. censor. Censorformandskabet har ikke modtaget henvendelser om problemer med at dække censureringen, dog kan det være svært at dække en omprøve, som måske udløser en enkelt time. Det har været nødvendigt at inddrage ad hoc censorer to gange, hvilket skyldtes akut sygdom hos censor. Alle studerende er kommet til eksamen på den fastlagte dato. Censorformandskabet følger løbende behovet for censordækning. Der er 26 mandlige censorer i censorkorpset, som svarer til 6,9 %, og 350 kvinder. Censorkorpset har ikke en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, men pæn repræsentation af mandlige censorer i forhold til, at den danske sygeplejerskebestand består af 3,5 % mandlige sygeplejersker. Der er i øjeblikket tilknyttet en udenlandsk censor til korpset. En særdeles kvalificeret underviser fra Tasmanien, som censurerer skriftlige engelsksprogede opgaver. Ordningen med beskikkelsen af den tasmanske censor er evalueret positivt fra uddannelsesinstitutionen, se afsnit 5. Censorformandskabet har desuden beskikket 3 censorer, som kommer fra Færøerne. 1.1 Censorformandskabets valgperiode I foråret 2014 var der valg til Censorformandskabet blandt korpsets medlemmer. Steen Hundborg og Lone Sandahl genopstillede, ingen andre kandidater ønskede at opstille, hvorfor det tidligere Censorformandskab blev genvalgt. 2. Årets arbejde i Censorformandskabet 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Censorformandskabet har flere samarbejdsflader, og samarbejdet med nogle af dem beskrives i det følgende. 6

7 Censorformandskabet afholder to årlige møder med Udvalget for ressource og personaleforhold fra Ledernetværket ved Sygeplejerskeuddannelsen. Udvalget består af seks lederrepræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen, som sammen med censorformanden og censornæstformanden afholder møderne. Alle møder afholdes med dagsorden og referat. I perioden har der været afholdt et ekstra møde, da uddannelseslederne havde behov for at få et bedre kendskab til Censorformandskabets administration, drift og udviklingsopgaver. Desuden har Censorformandskabet løbende kontakt med flere af uddannelseslederne om specifikke forhold, som relaterer sig til deres uddannelsesinstitution. Generelt har Censorformandskabet et udmærket samarbejde med uddannelsesinstitutionernes ledere og sekretærer. 2.2 Censorallokering Allokering af censorer varetages af Professionshøjskolernes Censorsekretariat. To censorer forespørges om en aktuel prøve ad gangen, hovedparten af prøverne afsættes ved den første mailkontakt mellem sekretariat og censor. Såfremt prøven ikke afsættes, udsendes mailen til en større gruppe af censorer. Det er aftalt, at uddannelsesinstitutionerne må forespørge en censor om en omprøve, såfremt censor har været til den ordinære prøve. Allokeringsarbejdet forløber professionelt og generelt uproblematisk. Censorformanden er altid involveret i allokeringsspørgsmål, som ikke forløber efter aftalerne. Der foreligger en fast procedure for både censorforespørgsel og allokering. Proceduren er beskrevet på Censorsekretariatets hjemmeside: it.dk/attachments/cms_file/attachment/50/foresp_rgsels- _og_allokeringsprocedure.pdf 2.3 Indberetninger fra censorer om væsentlige problemer på uddannelserne Censorerne har i det forgangne år ikke foretaget indberetninger jf. Eksamensbekendtgørelsen. 2.4 Høringer Censorformandskabet har haft BEK. om 7-trinsskalaen til høring, men har ikke afgivet et høringssvar, da ændringerne var af tekniske karakter. 2.5 Censoruddannelse Censorformandskabet har i samarbejde med censorformandskaberne for Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Jordemoder-, Lærer-, Pædagog-, Radiograf-, Socialrådgiver-, Tekstildesign, -håndværk og formidling og professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed ansøgt om økonomiske midler til et projekt, hvis formål er at udvikle et e-learningmodul for censorer i området. Ansøgningen er fremsendt til Professionshøjskolernes Rektorkollegium den 8. januar 2013, der er endnu ikke kommet en afklaring på ansøgningen!!! Det er den 26. september 2014 blevet fremført på Censorsekretariatets Styregruppemøde, at Ministeriet vil indgå i et censorkvalificeringsprojekt. Censorformandskabet beklager den langsommelige proces. 7

8 2.6 Møder Censorformandskabet deltager i en række interne og eksterne møder samt andre aktiviteter. I det følgende beskrives nogle af de væsentligste af Censorformandskabets mødeaktiviteter mv. Interne møder: Censorformandskabet har afholdt 7 interne møder i perioden. Mødefrekvensen har været påvirket af censorbeskikkelse, sagsbehandling, forespørgsler, økonomi, udviklingsopgaver m.m. Møder med censorerne: Censorformandskabet har afholdt tre dialogmøder i efteråret På møderne er der bl.a. givet introduktion til WISEflow. Censorerne har også ønsket at drøfte udvalgte dele af skriftlige opgaver. Det gode metodeafsnit i bachelorprojekter var genstand for øvelser og drøftelser på tre censormøder. Censorerne har vurderet møderne som informative, veltilrettelagt og med et godt udbytte. Møde med DSR: Censorformandskabet har deltaget i et møde med Dansk Sygeplejeråd, hvor ny uddannelse blev drøftet. Censorformandskabet modtager diverse referater fra møderne for de nye sundhedsuddannelser. Møder i Styregruppen for Professionshøjskolernes Censorsekretariat (PC): Censorformanden har deltaget i to styregruppemøder i PC, hvor repræsentanter fra Ledernetværkene og Censorformandskaberne deltager. Der foreligger referater fra alle møder, de kan forefindes på: Møder med øvrige censorformandskaber i MVU erne: Censorformandskabet har deltaget i et møde med de øvrige censorformandskaber i de mellemlange videregående uddannelser. På møderne drøftes problemstillinger og udfordringer som har fælles interesse, eksempelvis vejledninger, klagesager, honorering osv. Møder i Uddannelses- og Forskningsministeriet: Censorformandskabet har deltaget i et heldagsmøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor årsberetninger generelt, kvalitetssikring af uddannelserne og censorordningen blev drøftet og endelig blev årets tema drøftet og introduceret. Censorformandskabet har løbende haft kontakt til Uddannelses- og Forskningsministeriets sagsbehandlere og jurister med henblik på afklaring af aktuelle problemstillinger i relation til censur og anden sagsbehandling. Samarbejdet har været upåklageligt, men der forekommer lange ventetider på svar af mails. Det er Censorformandskabets opfattelse, at alle mødeaktiviteter er til glæde og gavn for Censorformandskabets virke. 2.7 Klager over censorer Censorformandskabet har i perioden ikke modtaget skriftlige klager over censorer. 8

9 2.8 Erfaringer med WISEflow og IntraPol Professionshøjskolerne har i fællesskab indkøbt og implementeret et digitalt system, WISEflow, til alle uddannelser og til alle eksamener. Indkøbet af det fælles system er sket i forbindelse med et større effektiviserings- og digitaliseringsprojekt i sektoren. Indtil videre er det professionshøjskolerne UCC, UC Nordjylland, UC Syddanmark, UC Lillebælt, VIA og UC Sjælland, som har taget WISEflow i brug. Professionshøjskolen Metropol anvender indtil videre deres allerede eksisterende system, IntraPol. Implementeringen af de to systemer betyder, at censorerne ved professionshøjskolerne ikke længere får tilsendt eksamensopgaver med post. Det skyldes, at opgaverne afleveres digitalt af de studerende, og i den forbindelse skal opgaverne også tilgås digitalt. Systemerne er implementeret i løbet af 2014 og 2015, målet var, at alle eksamener på professionshøjskolerne var digitale til sommereksamen Censorerne ved Sygeplejerskeuddannelsen er introduceret til WISEflow på dialogmøderne i efteråret Der har ikke været introduktion til Metropols system, IntraPol. I forbindelse med implementering af WISEflow, er censorerne i censorrapporterne blevet spurgt om deres erfaringer med WISEflow, der er ikke spurgt ind til censorernes erfaringer med IntraPol, enkelte har bidraget med deres erfaringer, hvorfor de er beskrevet sidst i dette afsnit: Erfaringer med WISEflow: 211 censorer beskriver deres erfaringer med WISEflow som positive, systemet er nemt og overskueligt. 32 censorer skriver, at kommenteringssystemet er besværligt, ikke logisk at bruge, enkelte har oplevet, at deres kommentarer ikke er synlige senere, til trods for at kommentarerne er gemt. En del censorer printer stadig opgaverne ud, dette pga. af større læsevenlighed, eller erfaringer som har gået på, at de tidligere ikke har kunnet komme på nettet på nogle uddannelsesinstitutioner. Ringe netkapacitet, udfald eller problemer med at logge på beskrives som hyppige problemer. Nogle uddannelsesinstitutioner lukker flowet efter endt eksamination, eller senere samme dag, dette opleves som en hyppig udfordring. Flere censorer påpeger, at det ikke er muligt at taste udeblevne studerende. Nogle uddannelsesinstitutioner udsender flere mails med samme indhold, og der er ikke overensstemmelse mellem indholdet i allokeringsmailen fra PC, institutionens mail og de fakta som censor kan se i WISEflow, eksempelvis opleves deres forvirring om studerendes navn og antal opgaver. Enkelte censorer og uddannelsesinstitutioner har ikke været klar over, at brug af WISEflow kræver installering af softwaren Chrome. Det er problematisk, at antal tegn i skriftlige opgaver ikke kan defineres i WISEflow, at studerende i samme gruppe afleverer forskellige gruppeopgaver. Hvis de afleverer identiske opgaver, udløser plagiatkontrollen 100 %. Det er problematisk, at det ikke er muligt at aflåse eksaminationslokaler på nogle UC ere, da censor og eksaminator skal medbringe deres Pc er under pauser. Enkelte uddannelsesinstitutioner glemmer at vedhæfte kriterier, opgaver og anden relevant info i WISEflow. Censorerne oplever, at de har fået ekstra administrativt arbejde, som de bør aflønnes for, eksempelvis 1-2 timer. 9

10 Der mangler forlængerledninger enkelte steder. Nogle påpeger, at det kan være en udfordring at være nærværende i eksaminationen, når både eksaminator og censor gemmer sig bag en skærm. Erfaringer med Intrapol: Flere censorer påpeger, at det er ærgerligt, at Metropol ikke anvender WISEflow. Få påpeger, at det er problematisk at udsende skriftlige opgaver på et link, som lukker ned midt i sommerferien, og at der er rod i opgaverne på linket, eksempelvis er alle opgaver ikke uploadet med de studerendes navne, og der er uoverensstemmelse mellem linket og karakterlister. Censorformandskabet drøfter erfaringerne med WISEflow, dels på et Styregruppemøde med firmaet og dels med uddannelseslederne ved Sygeplejerskeuddannelsen. Yderligere info om WISEflow her: og om digital aflevering på Metropol her: En studerendes reaktion på tilbagemelding af sin præstation Hændelsen drejer sig om en studerendes reaktion på tilbagemelding af sin karakter i forbindelse med afvikling af modul 10 eksamen. Da censor begrundede karakteren 7 efter eksaminationen, blev den studerende voldsomt frustreret over karakteren. Den studerende mente ikke, at det kunne passe, og ville ikke godtage karakteren. Den studerende rakte ind over bordet for at tage censors noter. Censor rejser sig op og beder i en bestemt tone om at få sine private noter tilbage. Den studerendes kropssprog er af aggressiv karakter, og den studerendes verbale udsagn er nedsættende, eksempelvis giver den studerende udtryk for, at både eksaminator og censor ikke har forstået, hvad casen (som ligger til grund for eksaminationen) handler om, samt at bedømmerne ikke har indsigt i kriterierne for prøven. Det var svært at få den studerende til at forlade lokalet. Både eksaminator og censor var rystede over oplevelsen. Censorformandskabet har taget kontakt til ledelsen på den pågældende uddannelsesinstitution, hvor det er oplyst, at den studerende har været til samtale med ledelsen, og der er udfærdiget et notat, som er arkiveret i den studerendes sagsmappe. Ledelsen har indskærpet for den studerende, at denne opførsel ikke er acceptabel og ikke skal gentage sig. 3. Grundlaget for eksamen Grundlaget for eksamen er Sygeplejerskeuddannelsens 5 eksterne prøver på modul 14, 10, 9, 7 og 3. I perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 har censorerne medvirket ved prøver, og i alt studerende er blevet eksamineret på Sygeplejerskeuddannelsens 21 udbudssteder på de 7 professionshøjskoler (tallene er baseret på censorbestillingerne). 10

11 Censorformandskabet har modtaget karakterindberetninger på prøver ud af mulige. På de prøver har studerende været til eksamen (tallene baseret på karakterindberetningerne). Se nedenstående tabel: Antal prøver Antal karakterindberetninger Karakter Antal % ,4 % ,5 % ,5 % ,0 % ,0 % ,1 % ,5 % Total ,0 % Gennemsnit 7,61 Karakter Antal % Ikke-bestået ,6 % Bestået ,4 % Total ,0 % Nedenstående datamateriale viser antal prøver, antal karakterindberetninger, antal studerende, karaktergennemsnit og fordelingen på de 5 eksterne prøver: Modul 3: Sygepleje, somatik sygdom og lidelse Antal prøver: 323 Antal censorrapporter: 323 Antal karakterindberetninger: 323 Antal studerende: Karaktergennemsnit: 6,85 Karakter Antal % ,7 % ,2 % ,6 % ,7 % ,5 % ,4 % ,9 % Total ,0 % Modul 7: Sygepleje, relationer og interaktioner Antal prøver: 267 Antal censorrapporter: 265 Antal karakterindberetninger: 267 Antal studerende: Karaktergennemsnit: 8,09 Karakter Antal % 11

12 Karakter Antal % ,0 % ,3 % ,0 % ,3 % ,5 % ,9 % ,9 % Total ,0 % Modul 9: Sygepleje, etik og viden baseret virksomhed Antal prøver: 301 Antal censorrapporter: 301 Antal karakterindberetninger: 301 Antal studerende: Karaktergennemsnit: 7,51 Karakter Antal % ,2 % ,8 % ,9 % ,0 % ,7 % ,5 % ,0 % Total ,0 % Modul 10: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Antal prøver: 331 Antal censorrapporter: 331 Antal karakterindberetninger: 331 Antal studerende: Karaktergennemsnit: 7,00 Karakter Antal % ,8 % ,6 % ,7 % ,9 % ,7 % ,2 % ,1 % Total ,0 % Modul 14: Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession-kundskabsgrundlag og metoder Antal prøver: 361 Antal censorrapporter: 361 Antal karakterindberetninger: 359 af 361 mulige Antal studerende:

13 Karaktergennemsnit: 8,85 Karakter Antal % ,0 % ,6 % ,4 % ,7 % ,6 % ,5 % ,3 % Total ,0 % 3.1 Fagligt niveau Censorerne afgiver efter hver censureringsopgave en såkaldt censorrapport. Censorrapporten udfyldes elektronisk på Censorsekretariatets hjemmeside. Når censorrapporten er udfyldt, er den tilgængelig for henholdsvis Censorformandskabet, eksamensadministrationen og eksaminator. Censorrapporten indeholder 7 spørgsmål: Spørgsmål 1 Vurderer du, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser? Spørgsmål 2 Vurderer du, at prøven blev gennemført i overensstemmelse med krav og regler, som er angivet i studieordning og kriterier for prøven? Spørgsmål 3 Vurderer du, at de studerende fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse? Spørgsmål 4 Blev den studerende testet tilstrækkeligt dybt i pensum? Spørgsmål 5 Havde du en formodning om eksamenssnyd? Spørgsmål 6 Din erfaring med WISEflow? (Censorernes erfaringer med WISEflow er beskrevet i afsnit 2.8) Spørgsmål 7 Andre bemærkninger Censorformandskabet har modtaget censorrapporter ud af rapporter, hvilket svarer til 99,9 %. Den høje indberetningsprocent skyldes, at censorerne er ansvarlige med at udfylde rapporterne, i de tilfælde, hvor censor ikke får udfyldt rapporten, udsendes en rykker fra Censorsekretariatet. I det følgende findes en opsummering af censorrapporterne. 13

14 Vurderer du, at prøven er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser? Svar Antal % Ja ,0 % Nej 14 0,9 % Intet svar 2 0,1 % Total ,0 % Det er meget glædeligt, at 99 % af alle prøver er tilrettelagt i overensstemmelse med formål og krav, som beskrevet i uddannelsesordningen, i bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen og i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser. I de 14 tilfælde, hvor der svares nej, er der uddybet med følgende kommentarer: 1. Det er problematisk at der er en lang pause når det er medlemmer fra en gruppe der eksamineres eks. 5 studerende har udarbejdet en skriftlig opgave sammen og ens tid mellem de studerende bortset fra en hvor der pludselig er indlagt en længere pause - det må være muligt at afvikle 5 studerende uden en længere planlagt pause 2. Eksaminator kendte ikke egne kriterier, hvorfor de ikke bleve overholdt. 3. Tidsnormerne er afkortet så meget, at det er umuligt at vurderer om eksaminationen lever op til ovenstående. 4. To studerende to eksamenscasen med ud af lokalet og videndelte formentlig casens indhold til øvrige eksaminander. 5. En studerende havde dispensation til at skrive individuel opgave -Det var jeg ikke orienteret om og der var heller ikke oplysninger om max. antal anslag, men det fik jeg klart og præcist oplyst ved den mundtlige eksamen. 6. Lange pauser mellem gruppeeksaminer gør at de studerende kan tale sammen. 7. Der var en fra skolen med til eksamen, som også var inde under eksamination og ved votering. Stillede spørgsmålstegn ved om hun måtte være der ved votering, hvilket hun som studievejleder oplyste at det måtte hun gerne. 8. OBS at der skal sendes en oversigt over angivet anbefalet litteratur for modulet med, sammen med modul beskrivelse m.v. 9. Jeg kom desværre for sent til afvikling eksamen, grundet private forhold. Det var meget uheldigt, og fik den konsekvens at de første seks eksaminander blev forsinkede i forhold til det oprindelige program. Jeg har personligt beklaget til både skolen og de berørte studerende. Og jeg er virkelig ked af det. Men oplever at de studerendes gennemførsel af eksamen ikke blev betydeligt påvirket af dette forhold. 10. Har noteret mig, generelt, at nogle udd. stederne ikke husker at tage højde for tilstødende lokaler, når der eksamineres grupper f.x bachelor, så de studerende kan 14

15 holdes adskildt indtil endt eksaminisation. 11. Flere af opgaverne havde for mange tegn i forhold til retningslinjer. Jeg ved at vi afviser disse opgaver ved aflevering på Sygeplejerskeuddannelsen i XXX, men fik at vide, af eksaminator, at det ikke er tilfældet på XXX. Jeg undrer mig over den forskelligartede praksis. 12. Jeg drøftede med eksamiantor, at opgavekriterier med fordel kunne "opstrammes", så man valgte om det var en "sygeplejeproces opgave" eller en "problemsløsende opgave" I øjeblikket fremstår kriterierne som en blanding af disse to opgavetyper. 13. Jeg synes det er problematisk, at der ikke i eksamenslokalet ligger et print af dokumennter som ligger til grund for bedømmelsen - modulbeskrivelse, karakterskala og tekniske retningslinjer. Og kladdepapir og noget at skrive med. Nogle steder er det der, andre steder ikke, og jeg synes det skaber usikkerhed om det fælles grundlag. 14. Det bør fremgå af kriterierne i hvilket omfang de studerende må tage noter med i eksamenslokalet. Dette er fremført over for alle eksaminatorer på dagen. 15. Der står i et følgebrev fra uddannelsesleder i XXX at BA projektet skal bedømmes ud fra helhedsbedømmelsesprincippet - dette er ikke i overensstemmelse med BEK/Studieordning, hvor det skriftlige og mundtlige tæller ligeligt hvorfor det må være en samlet bedømmelse den studerende skal have. 16. En studerende havde afleveret en opgave, der ikke lever op til kriterier for prøven. havde afleveret en med tegn hvor kriterierne angav tegn. Steen Hundborg blev kontaktet, løsningen blev at sekretariatet laver en optælling på hvor de tegn slutter og at den del af opgaven bliver bedømt. Vurderer du, at de studerende fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse? Svar Antal % Ja ,9 % Nej 16 1,0 % Intet svar 2 0,1 % Total ,0 % I 16 situationer har censor vurderet, at de studerende ikke fik ensartede vilkår og en bedømmelse af eksamenspræstationen i overensstemmelse med angivne regler for eksamination og karakterfastsættelse. 1. Skolen opdagede en fejl i casen som blev rettet så de 10 øvrige eksaminander fik den rettede case i forberedelsen. 2. Det bør fremgå af kriterierne i hvilket omfang de studerende må tage noter med i eksamenslokalet. Dette er fremført over for alle eksaminatorer på dagen. 3. Det er skrevet til censorformandskabet inden eksamen at jeg studser over kun at få udleveret én prøve og det er denne ene prøve alle elever er oppe i (kommentar: Samme eksamenscase bruges over tre dage.) 15

16 4. En studerende fik ekstra tid, da hun ikke havde dansk som modersmål. Dette var ikke lagt ind i eksamensplanen. Derudover var der ikke lagt pauser ind hele formiddagen. 5 eksamener i rap er meget. 5. Da eksaminationen tager udgangspunkt i et projekt, som censor ikke skal gennemlæse inden eksaminationen kunne projekterne med fordel ligge på bordet under eksaminationen så censor kan se det. Har sagt dette til de to eksaminatorer, da de spurgte mig hvad jeg syntes om den nye eksamensform som var første gang de afviklede. 6. Det har været udfordrende at få indkredset det konkrete forventede læringsudbytte, og derved styrker og mangler der kan styre karaktersætningen, når målene er de generelle fra studieordningen. Dialogen i voteringen har derfor været vigtig. 7. Det har været udfordrende at få indkredset det konkrete forventede læringsudbytte, og derved styrker og mangler der kan styre karaktersætningen, når målene er de generelle fra studieordningen. Dialogen i voteringen har derfor været vigtig. Svært at bedømme opgaverne, når der ikke er udarbejdet prøvekriterier. (Kommentar: Pågældende uddannelsesinstitution har ikke udarbejdet prøvekriterier, men henviser til modulernes læringsudbytter samt nogle rammer. Censorformandskabet får en del henvendelser på dette faktum. Censorernes udfordring er, at det er svært at udarbejde kompetente bedømmelser, når der ikke foreligger operationelle prøvekriterier, som er en forudsætning for at kunne bruge 7- trinsskalaen. Uddannelsesinstitutionen er flere gange gjort opmærksom på problemstillingen.) 8. Ud af de 7 eksaminanter vurderede eksaminator og jeg i enighed, at 3 dumpede med karakteren 00. Sammenholdt med min viden om en stor dumpeprocent og et generelt lavt niveau på holdet, må det give anledning til at evaluere, om de studerende på modul 10 læringsmæssigt har deltaget i tilstrækkelig og målrettet undervisning, udført med en didaktik, der fremmer de studerendes læring, så de kan opnå læringsmålene på dette sidste teorimodul. 9. De studerende har oplæg på 10 minutter og eksamineres herefter. Det oplæg kan sagtens kortes ned til 5 minutter uden af det gør nogen som helst forskel på vurderingsgrundlag eller karakter - påstår jeg:) Men eksaminator var helt enig. 10. En studerende havde misforstået den beskrevne situation i casen (case 5 - cancer mammae). Hun tog afsæt i, at patienten var indlagt pga. cancer mammae og ikke pga. komplikationer efter operation, som er tilfældet. Jeg tænker, det er en overvejelser værd, at se på, om der er en risiko for at misforstå situationen forbundet med nummer to guidet spørgsmål, der relaterer sig til "hvordan diagnosen cancer mammae stilles og hvilke behandlingstilbud der er til patienter med cancer mammae", som kan aflede den studerendes tanker på de komplikationer, hun skal forholde sig til. 11. Det var et problem at det angivne antal anslag i kriterierne blev tolket forskelligt fra de studerendes side, da nogle havde de med mellemrum og andre uden. 12. Til prøven havde de studerende udarbejdet et skriftligt projekt, som ikke talte 16

17 med i bedømmelsen og som censor ikke havde adgang til at se. Eksaminationen tog i nogen grad udgangspunkt i dette projekt. Efter min mening burde eksaminator have haft mulighed for at læse projekterne, for at få hele grundlaget for eksaminationen med. Blev den studerende testet tilstrækkeligt dybt i pensum? Svar Antal % Ja ,3 % Nej 25 1,6 % Intet svar 2 0,1 % Total ,0 % 1. Alle tre eksaminatorer var eksterne eksaminatorer. De gjorde det bedste de kunne, men jeg synes det har en betydning for hvordan spørgsmål blev stillet til de studerende. Jeg oplevede, at jeg havde en stor rolle i forhold til at der blev stillet spørgsmål på det rette niveau. Jeg vil tilføje, at det ikke havde med eksaminatorernes evner at gøre, men at det er svært at have indsigt i uddannelsen, når man kommer udefra. 2. En eksaminator eksaminerede på et meget lavt niveau i farmakologi på modul af bachelorprojekterne var udformet som udkast til artikler, med tillæg. Rigtig god ide, med praksisnærhed. Dog gjorde det det lidt vanskeligt at vurdere den skriftlige del uden at kunne anvende faste kriterier for opgaven. 4. Der var 2 eksaminatorer. Der var ikke helt enighed blandt os om karaktererne, men i alle tilfældene talte vi os til en fælles karakter. F. eks var der et tilfælde, hvor den ene eksaminator lagde ud med vurderingen 10 - den anden med 02 og jeg som censor med 00. Konklusionen blev 02. Havde du en formodning om eksamenssnyd? Svar Antal % Ja 21 1,3 % Nej ,5 % Intet svar 2 0,1 % Total ,0 % Censorformandskabet har været i dialog med censorerne om formodning om eksamenssnyd i 21 tilfælde, typisk plagiat men også i tilfælde, hvor der er forskellige opfattelser af, hvilke hjælpemidler som er tilladte. Alle situationer er løst, dog ikke med fælles enighed. Uenigheden beror typisk i, hvad er en acceptabel procentsats for plagiat, og hvor omfattende må notater være, som medbringes til skriftlig eller mundtlig eksamen. Konklusion: Grundlaget for vurdering af eksamen beror på grundig og systematisk gennemgang af censorrapporter fra eksaminationer af sygeplejestuderende. De få meget kritiske kommentarer kan relateres til enkeltstående situationer, hvor der er iværksat relevant handling. 17

18 Der er få uddannelsesinstitutioner, hvor der rod i administrative/tekniske forhold, og Censorformandskabet har været i dialog med de pågældende steder. Det er vores opfattelse, at forholdene vil blive optimeret. Formodninger om eksamenssnyd er stadig genstand for drøftelser mellem Ledernetværket og Censorformandskabet. Censorformandskabet finder det dog problematisk, at en uddannelsesinstitution ikke har udarbejdet prøvekriterier, men henviser til modulernes læringsudbytter samt nogle rammer. Censorformandskabet får en del henvendelser på dette faktum. Uddannelsesinstitutionen er flere gange gjort opmærksom på problemstillingen. Sammenfattende kan det konkluderes, på baggrund af censorrapporterne, at det faglige niveau er meget tilfredsstillende på alle Sygeplejerskeuddannelsens udbudssteder. 4. Klager og ankesager Censorformandskabet kender ikke omfanget af klagesager på Sygeplejerskeuddannelsen, da sagsbehandlingen varetages på den enkelte uddannelsesinstitution. I perioden har Censorformandskabet varetaget sagsbehandlingen af to ankesager: 1. ankesag: I den første sag har en sygeplejestuderende anket over bedømmelsen, eksaminationsgrundlaget og prøveforløbet ved den interne kliniske prøve på modul 11. Prøven er afviklet og bedømt på et psykiatrisk afsnit. Det var klagers 3. prøveforsøg. På bagrund af det skriftlige dokumentationsmateriale og Ankenævnets grundige vurderinger foreligger der ikke usædvanlige forhold i relation til prøveforløbet, eksaminationsgrundlaget og bedømmelsen. De oprindelige bedømmeres redegørelser er kompetente, dækkende og ikke modsigende i deres argumentation. Ankenævnet var enige i de oprindelige bedømmeres vurderinger i, at den interne kliniske prøve på modul 11 ikke er bestået. Ankenævnet henviste i øvrigt til dokumentet fra uddannelseslederen, hvor der gives en omfattende og solid argumentation for, at klager ikke har bestået den interne prøve. 2. ankesag: Den anden ankesag omhandlede bedømmelsen af en skriftlig opgave på modul 7. Den studerende havde modtaget karakteren 4. Ankenævnets medlemmer gennemgik den skriftlige opgave og bedømte den i forhold til kriterierne. Alle Ankenævnets medlemmer bedømte opgaven til karakteren 4. Klagen blev afvist. I denne sag fandt Ankenævnet det problematisk, at de oprindelige bedømmere ikke udtalte sig om de faglige spørgsmål, som klager havde rejst jf. Eksamensbekendtgørelsens 42. Ligeledes fandt Ankenævnet det problematisk, at den skriftlige tilbagemelding fra de oprindelige bedømmere ikke svarede til karakteren 4. Censorformandskabet henstiller til både eksaminatorer og censorer, at de er 18

19 omhyggelige med at besvare eksamensklager jf. 42 i Eksamensbekendtgørelsen, samt at uddannelsesledere sikrer sig, at de oprindelige bedømmere har afgivet kompetente faglige udtalelser. Censorformandskabet er af den opfattelse, at det kan forebygge en evt. ankesag. 5. Erfaringer med udenlandske censorer Censorformandskabet har en forsøgsordning, hvor censor fra University of Tasmania (UTAS) blev tilknyttet censorkorpset. Censor har udelukkende varetaget censurering af skriftlige opgaver udfærdiget på engelsk. Censorformandskabet har haft en del kontakt med censor, hvor han er introduceret til censorordningen og diverse formalia. Eksaminatorerne har sendt en skriftlig evaluering til Censorformandskabet, hvor de udtrykker stor tilfredshed med censors kompetencer og indsats. De udtrykker, at censor har været meget forberedt til de skriftlige vurderinger, hvor der ofte har været sammenfald med de danske eksaminatorers vurderinger. Ved få vurderinger har der været en lille difference på 1 karakter, hvor der via argumentation/diskussion er nået til enighed. Selve voteringen har foregået via Skype, videokonferencer eller mails. En af eksaminatorerne udtrykker, at hun har lært noget af censors systematik og argumentation. En anden eksaminator beskriver, at der ikke har været kulturelle udfordringer eller forskelle i opfattelsen af kriterierne. Voteringen har ikke taget ret meget længere tid end ved de danske voteringer, der har dog været nogle tidsmæssige forskelle, som har været udfordrende, men de er blevet løst. Ordningen har fungeret til alles tilfredshed. Censorformandskabet har også tilknyttet 3 censorer fra Færøerne, som varetager censureringsopgaverne på meget kompetent vis. Censorformandskabet har forsøgt at få norske censorer tilknyttet, desværre uden held. 6. Årets tema: Gruppeeksamen og karaktergivning Ministeriet fastsætter hvert år et tema, som alle censorkorps er forpligtede på at indsamle data på. Årets tema har, som sidste år, været gruppeeksamen og karaktergivning. Temaet er belyst ved en Survey-undersøgelse, som har været udsendt til samtlige censorer i august Censorerne har haft ca. 3 uger til at besvare undersøgelsen. 209 censorer har besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 56 %. Det er en lav svarprocent, set i lyset af at Surveyundersøgelsen har været udsendt to gange, og at censorerne er aktive og engagerede. Den lave svarprocent kan skyldes, at flere censorer endnu ikke har haft gruppeeksaminer, og at temaet er samme tema som forrige år. Spørgsmålene om gruppeeksamen og karaktergivning er udformet af 19

20 Censorformandskabet med afsæt i det tema, som Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har udsendt. I det efterfølgende kan spørgsmålene til censorerne ses i venstre kolonne og svarene i højre kolonne. Spørgsmål: Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelse og kriterier? Svar: Ja (120) Ved ikke/har ikke censureret ved gruppeprøver (87) Var den afsatte eksaminationstid passende? Hvordan oplevede du samarbejdet med eksaminator om afvikling af gruppeprøven? Var den afsatte tid til votering passende? Er kriterierne tilstrækkeligt præcise til karaktergivning efter 7-trinsskalaen? Er der overensstemmelse mellem læringsudbytterne og kriterierne? Ja (106) Ved ikke/har ikke censureret ved gruppeprøver (88) Nej (12) Har ikke censureret ved gruppeprøver (80) Meget tilfredsstillende (72) Tilfredsstillende (49) Ja (108) Ved ikke/har ikke censureret ved gruppeprøver (87) Nej (11) Ja (111) Ved ikke/har ikke censureret ved gruppeprøver (83) Nej (11) Ja (112) Ved ikke/har ikke censureret ved gruppeprøver (89) Nej (5) Opsummering og anbefalinger på gruppeeksamen og karaktergivning: Af de 209 censorer, som har besvaret undersøgelsen, har 81 censorer ikke medvirket ved gruppeeksamen, og har derfor ikke haft forudsætninger for at besvare spørgsmålene. 128 censorer har medvirket ved gruppeeksaminer, og deres kommentarer danner baggrund for de følgende anbefalinger. 12 censorer svarer uddybende, at den afsatte tid til gruppeeksaminer er for kort til, at bedømmerne kan få et kvalificeret bedømmelsesgrundlag. Desuden skal det tilstræbes, at de enkelte studerende i gruppen har lige lang eksaminationstid og får samme type spørgsmål, så de studerende har lige vilkår, at bedømmelsesgrundlaget er tilstrækkeligt og sammenligneligt med en individuel eksamination. To censorer mener, at eksaminationstiden bør være kortere ved gruppeeksamen, da man typisk når at eksaminere i mere stof. Censorformandskabet anbefaler, at eksaminationstiden er afhængig af antallet af studerende i gruppen, forstået på den måde, at hvis en individuel eksamination er på 20 minutter, bør en gruppeeksamination med fire studerende være på 80 minutter. 20

21 Flere censorer påpeger, at gruppestørrelserne må være max 4 studerende, da det kan være svært for studerende at komme til orde i større grupper, og at det kan være svært for bedømmerne at give studerende ensartede vilkår ved større gruppestørrelser. Censorformandskabet anbefaler, at gruppestørrelserne er på max 4 medlemmer. Flere censorer påpeger, at rammerne for gruppeeksamen skal være tydelige for studerende og bedømmere. Eksempelvis kan der være tvivl om tidshorisonten, og om de studerende skal bære navneskilte eller ej. Censorformandskabet anbefaler klare og operationelle kriterier. Få censorer beskriver, at nogle eksaminatorer gav de studerende meget forskellige betingelser for deres eksaminationer. Eksempelvis er det ved votering af gruppeprøver vigtigt, at eksaminator fokuserer på hver enkelt præstation og ikke samlet som gruppe. En censor har oplevet, at eksaminator mente, at gruppen skulle have enslydende karakterer på trods af meget forskellige præstationer. Det er vigtigt, at eksaminator kun forholder sig til det, der præsteres i eksamenssituationen og ikke ser på det samlede billede og kendskabet til den enkelte studerende, når karakteren fastsættes. Censorformandskabet anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne har drøftelser i underviserregi mhp. at opnå en ensartet praksis, så de studerende får ensartede vilkår. I forhold til karaktergivning skriver få censorer, at det kan være vanskeligt at fastsætte forskelle mellem karakterne 4 & 7 og 7 & 10 - beskrivelsen af disse karakterer mangler nuancer. På baggrund af undersøgelsen, kan det konkluderes, at gruppeeksaminationer generelt fungerer godt, og at eksamensformen er relevant i Sygeplejerskeuddannelsen, hvis den suppleres med andre prøveformer. Desuden anbefales gruppestørrelser på 3-4 medlemmer. Det er Censorformandskabets opfattelse, at karaktergivning efter 7-trinsskalaen er godt implementeret, men de enkelte karaktertrin kan suppleres med nuancer. 7. Evaluering af skabelonen Skabelonen har fungeret upåklageligt. Det er dog uklart, hvorfor Ministeriet stadig efterspørger antal klagesager, da Censorformandskabet ikke ligger inde med disse tal. 8. Statistik Antal studerende pr. censor Dækker perioden 1. aug til 31. jul Studerende Antal % ,9 % ,6 % ,6 % ,6 % ,7 % ,5 % 21

22 Studerende Antal % ,3 % ,6 % ,3 % Total ,0 % Antal allokeringer pr. censor Dækker perioden 1. aug til 31. jul Allokeringer Antal % ,9 % ,6 % ,8 % ,6 % ,6 % ,5 % Total ,0 % Tallene dækker det antal censorer, der er blevet tilbudt en prøve i perioden. Censorer, som har fået tilbudt prøver, men ikke er blevet allokeret til en prøve, optræder under "Allokeringer 0". Fordeling af intern/aftager blandt allokerede censorer Dækker perioden 1. aug til 31. jul Gruppe Antal % Intern ,4 % Aftager ,6 % Total ,0 % Rapporten tæller enkeltcensorer og kun en gang, selv om de har været ude til flere prøver. Afstand til eksaminationssted på allokeringer Dækker perioden 1. aug til 31. jul Afstand Antal % ,4 % ,9 % ,9 % ,3 % ,3 % ,2 % Total ,0 % Bemærk at kun mundtlige prøver tæller med i ovenstående statistik Aldersfordeling på allokerede censorer Dækker perioden 1. aug til 31. jul Aldersgruppe Antal % 22

23 Aldersgruppe Antal % ,8 % ,5 % ,3 % ,0 % ,3 % Total ,0 % Rapporten tæller enkeltcensorer og kun en gang, selv om de har været ude til flere prøver. Statistik over beskikkede censorer Dækker perioden 1. aug til 31. jul Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 44 (11,7 %) Med mindst en allokering: 332 (88,3 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Bachelorprojekt - Bachelorprojekt. Sygeplejeprofession-kundskabsgrundlag og metoder Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 182 (48,4 %) Med mindst en allokering: 194 (51,6 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Modul - Modul 10: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, 23

24 organisering og samarbejde Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 200 (53,2 %) Med mindst en allokering: 176 (46,8 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Modul - Modul 3: Sygepleje, somatik sygdom og lidelse Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 184 (48,9 %) Med mindst en allokering: 192 (51,1 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Modul - Modul 7: Sygepleje, relationer og interaktioner Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 214 (56,9 %) Med mindst en allokering: 162 (43,1 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % 24

25 Aldersgruppe Antal % Total ,0 % Modul - Modul 9: Sygepleje, etik og viden baseret virksomhed Beskikkede censorer: 376 Interne censorer: 253 (67,3 %) Eksterne censorer: 123 (32,7 %) Kvinder: 350 (93,1 %) Mænd: 26 (6,9 %) Uden allokeringer: 194 (51,6 %) Med mindst en allokering: 182 (48,4 %) Aldersgruppe Antal % ,4 % ,8 % ,0 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Dækker perioden 1. aug til 31. jul Overordnet for uddannelsen Antal prøver: Antal karakterindberetninger: Karakter Antal % ,4 % ,5 % ,5 % ,0 % ,0 % ,1 % ,5 % Total ,0 % Gennemsnit 7,61 Karakter Antal % Ikke-bestået ,6 % Bestået ,4 % Total ,0 % Karakterstatistik fordelt på kategorier Bachelorprojekt Antal prøver: 361 Antal karakterindberetninger: 359 Karakter Antal % ,0 % ,6 % ,4 % 25

26 Karakter Antal % ,7 % ,6 % ,5 % ,3 % Total ,0 % Gennemsnit 8,85 Karakter Antal % Ikke-bestået 5 4,5 % Bestået ,5 % Total ,0 % Modul Antal prøver: Antal karakterindberetninger: Karakter Antal % ,4 % ,6 % ,1 % ,8 % ,6 % ,9 % ,6 % Total ,0 % Gennemsnit 7,34 Karakter Antal % Ikke-bestået ,8 % Bestået ,2 % Total ,0 % Censorrapporter Dækker perioden 1. aug til 31. jul Statistik for censorrapporter Dækker perioden 1. aug til 31. jul Samlet Antal prøver: Antal censorrapporter: (99,9 %) Bachelorprojekt - Bachelorprojekt. Sygeplejeprofession-kundskabsgrundlag og metoder Antal prøver: 361 Antal censorrapporter: 361 (100,0 %) Modul - Modul 10: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Antal prøver: 331 Antal censorrapporter: 331 (100,0 %) 26

27 Modul - Modul 3: Sygepleje, somatik sygdom og lidelse Antal prøver: 323 Antal censorrapporter: 323 (100,0 %) Modul - Modul 7: Sygepleje, relationer og interaktioner Antal prøver: 267 Antal censorrapporter: 265 (99,3 %) Modul - Modul 9: Sygepleje, etik og viden baseret virksomhed Antal prøver: 301 Antal censorrapporter: 301 (100,0 %) September 2015: Lone Sandahl & Steen Hundborg 27