KOMMUNERNE I KRYDSILD



Relaterede dokumenter
Thomas Harboe Metode og

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

Uro og disciplin i skolen

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Problemorienteret projektarbejde

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

E FTE R RETN I NGS STU DI E R E FTE RRETN I NGSSTU DI E R. Kira Vrist Rønn (red.)

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Anvendt videnskabsteori

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Fra sogn til velfærdsproducent

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

Notat: Opgør med Forbuds Danmark

UniveRSitetS Pædagogik

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

P0ULA HELTH (RED.) LEDERSKABELSE DET PERSONLIGE LEDERSKAB 3. UDG.

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SKRIV ARTIKLER OM VIDENSKABELIGE, FAGLIGE OG FORMIDLENDE ARTIKLER

Fra enevælde til folkestyre

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

I morgen stemmer Danmark

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Erik Laursen og Nikolaj Stegeager (red.) GOD VIDEREUDDANNELSE. Med transfer, balance og praksisnært projektarbejde

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade Den 24. august København K D.nr

Nyt fra Christiansborg

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Samfundsfag, niveau C Appendix

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Mette Fuglsang. En fri fugl. mellemgaard

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Lærerbacheloropgaven

Niels Egelund (red.) Skolestart

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

(Det talte ord gælder)

Det sociale arbejdes daglige praksis

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

UniveRSitetS Pædagogik

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Nye sociale teknologier i folkeskolen

STAT, FORVALTNING OG SAMFUND EFTER Redaktion: Peter Bogason

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

Kvalitet og holdbarhed Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september Public

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Professionelle læringsfællesskaber

Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget

Lars Løkke kan halvere Venstre

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE KLASSE

Skoleledelse og læringsmiljø

Danske vælgere

Christian Helms Jørgensen (red.)

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER

Årsplan for Københavnsbestyrelsen

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

Ikke-etniske danskere i politik

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

Brugervenlighed på internettet

1

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

Undervisningsbeskrivelse

Venstre taber slaget om ghettoer

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET

Viden, virkning og virke

Transkript:

KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red)

Kommunerne i krydsild

Gerd Battrup, Mitchell Dean, Gunnar Gjelstrup, Per Kongshøj Madsen, Niels Christian Mossfeldt Nickelsen, Kaspar Villadsen og Søren Villadsen Kommunerne i krydsild

Gerd Battrup, Mitchell Dean, Gunnar Gjelstrup, Per Kongshøj Madsen, Niels Christian Mossfeldt Nickelsen, Kaspar Villadsen og Søren Villadsen Kommunerne i krydsild 1. udgave 2015 Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2015 Omslag: SL grafik (slgrafik.dk) Sats: SL grafik Tryk: Totem Trykt bog: ISBN 978 87 7683 103 5 Ebog: ISBN 978 87 7683 104 2 Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk www.nfsv.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

Indhold INDLEDNING.... 7 Kommunestyret i politisk krydsild Søren Villadsen KAPITEL 1... 19 Kommunestyrets ideologi og politik og nuværende krise Søren Villadsen KAPITEL 2... 63 Udviklingen af den kommunale velfærdsstat Kaspar Villadsen og Søren Villadsen KAPITEL 3... 91 Den kommunale velfærdsstat i opbrud og krise Kaspar Villadsen og Søren Villadsen KAPITEL 4... 147 Liberale regeringers autoritære træk Mitchell Dean KAPITEL 5... 183 Strukturreformen, tilsynsreformen og den kommunale selvstyreret Gerd Battrup KAPITEL 6... 221 Flexicurity, kommunerne og beskæftigelsespolitikken Per Kongshøj Madsen

KAPITEL 7... 245 Reformstau og mobilisering upåagtede virkninger af selvforvaltning i folkeskolen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen KAPITEL 8... 267 Magtspillene i København: fastlåst våbenstilstand omkring ændring af styreformen? Gunnar Gjelstrup AFSLUTNING OG PERSPEKTIVER... 289 Søren Villadsen

Kommunestyret i politisk krydsild INDLEDNING Kommunestyret i politisk krydsild Ledelse, demokrati og velfærd under nye vilkår Søren Villadsen Det danske kommunestyre er kommet under heftig beskydning. Denne bog handler om, hvordan og hvorfor kommunerne, der blev en bærende del af velfærdsstaten, nu er under nedbygning og er blevet underlagt nye og stramme statslige styringsprincipper. Bogen vil således se på hele denne omkalfatring af kommunal velfærdspolitik og velfærdsstat, og hvad konsekvenserne er for lokal velfærd, ledelse og demokrati. For at besvare det spørgsmål ses der dels på de idémæssige skift i velfærds- og decentraliseringspolitikken, dels på ændringerne i styring, kommunale finanser, lovgivning og sektorpolitikker. Kommunestyret har været en bærende del af det danske demokrati og velfærdssystem især efter reformerne i 1960erne og 1970erne, men de senere års politik har medført betydelige ændringer heraf. Centralisering og omstrukturering af demokratiske institutioner har været placeret højt på den nationale, politiske dagsorden igennem de senere år. Den brede politiske støtte til decentralisering og kommunal velfærdspolitik er afløst af nye signaler fra Folketinget og regeringen. Kommunale ledere har uden større succes klaget og bedt om at få deres lokale demokrati tilbage. Kommunestyret har, i et vist omfang, siden 1849 været beskyttet af to sæt af rettigheder for borgerne: For det første de civile og borgerlige rettigheder, der især har til formål at beskytte borgerne mod statslige overgreb, magtmisbrug og misregimente. For det andet, og mange år senere, de moderne eller sociale rettigheder, der sikrer velfærd tilpasset lokale behov. Men først med reformerne i 1960erne og 1970erne blev kommunerne for alvor en bærende del af den danske velfærdstat og dermed de vigtigste 7

Søren Villadsen aktører i beskyttelsen af de sociale rettigheder. Kommunerne blev udviklet som, hvad man kan definere som den lokale velfærdsstat. Det sociale medborgerskab blev et kommunalt medborgerskab, hvor der blev sikret en stigende grad af universalisme, dekommodificering og social udligning. Den lokale velfærdsstat udviklede sig til en kombination af liberale, decentralistiske strategier og socialdemokratiske lighedsorienterede velfærdsstatsstrategier, som styrede den kommunal- og velfærdspolitiske udvikling. Denne situation ændrede sig imidlertid brat, da partiet Venstre pludselig ændrede kurs fra småt er godt til stort er flot. Dermed er den historiske konsensus om kommunalpolitikken forsvundet, eller måske snarere ændret til en nyliberal konsensus, som følge af ændringerne i den socialdemokratiske velfærdsstrategi. Den historiske og strategiske beskyttelse af den kommunale velfærdsstat er således nu under nedbrydning, som det vises i det følgende. Det forekommer særlig interessant, at det er de politiske ledere på nationalt plan, der har været mest aktive i de senere års beskydning af kommunestyret. Man kan let få den opfattelse, at der fra flere sider er arbejdet målrettet på at indskrænke det lokale demokratis råderum i centraliseringens, standardiseringens og de enkelte sagers perspektiv. Mange eksperter, administrative ledere og borgmestre har udtrykt stor bekymring for det lokale demokratis fremtid. Meget få nationale politikere har dog ytret en lignende bekymring. Et stort skift i retning af centralisering fandt sted under regeringen ledet af først Anders Fogh Rasmussen fra 2001 og siden af Lars Løkke Rasmussen fra 2009, hvor, ironisk nok, vigtige dele af New Public Managementstrategierne blev afviklet, og statslig kontrol og centralisering blev knæsat som et generelt styringsprincip. Fleksibilitet, decentralisering og lokal management blev erstattet af knivskarp økonomistyring og en øget kontrol og regelstyring. I den periode blev også den såkaldte strukturreform gennemført, som afskaffede det regionale demokrati og det kommunale selvstyre på det niveau. Med regeringsskiftet i 2011 kunne man måske have forventet, at der ville være sket en retablering af det kommunale selvstyres grundlæggende værdier, da strukturreformen blev gennemført af et snævert flertal. Det skete dog ikke i noget større omfang. Det skal noteres, at der ikke blev udarbejdet (eller planlagt en udarbejdelse af) en samlet genopretningsplan for kommunestyret af den daværende S-, SF- og R-regering eller af S- og R-regeringen fra 2013, men der blev dog taget enkelte initiativer vedrørende indførelse 8