J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Betaling... 3 3. Rykkere overdragelse til SKAT... 3 4. Rykkergebyr og renter... 3 5. Fordringsregister og modregning... 4 6. Forældelse... 4 7. Udbudsforretninger... 4 8. Indsigelse... 4 9. Henstand... 4 10. Betalingsproblemer i øvrigt betalingsaftale... 4 11. Godkendelse og ikrafttræden... 5
3 1. Indledning Formålet med Betalingspolitikken er at sikre en effektiv opkrævning og inddrivelse af kommunens tilgodehavender. Betalingspolitiken beskriver, hvordan borgere, virksomheder, foreninger eller andre betaler til kommunen. Politiken bygger på: at borgere, virksomheder og ejere må forventes at have fuld klarhed over de ydelser, de skal betale til Kommunen, og at borgere, virksomheder og ejere har tilstrækkelig klarhed over deres egen økonomi til, at de ved, hvornår de kan have betalingsproblemer og derfor har brug for at kontakte kommunen for at aftale, hvad der skal ske. 2. Betaling Indbetaling skal ske elektronisk ved tilmelding til betalingsservice for faste betalinger og via netbank eller lignende for enkeltstående betalinger. Betalingsfrister er: For regningskrav udstedelsesdagen + 14 kalenderdage For offentlige myndigheder er betalingsfristen på udstedelsesdagen + 30 kalenderdage. Øvrige kommunale krav har betalingsdag den følgende 1. i måneden Ejendomsskatter har dog forfald 1. i måneden og sidste betalingsdag 2. i måneden. Ved huslejebetalinger og deposita kan der fastlægges andre betalingsfrister. 3. Rykkere overdragelse til SKAT Kommunen udskriver 1 rykker, før videre inddrivelse overdrages til SKAT og til de inddrivelsesmidler, SKAT har til rådighed. Der rykkes først for P-afgifter efter en påmindelse til skyldner. Påmindelse er gebyrfri. For huslejerestancer udsendes 2 rykkere, før lejemålet ophæves og Fogedretten anmodes om at sætte beboeren ud af lejemålet. 4. Rykkergebyr og renter For restancer med udpantningsret opkræves et gebyr på 250 kr., jf. 2, stk. 2 i Den kommunale rente- og gebyrlov. Det gælder bl.a. dagtilbudsbetaling, Bibliotekets og Musikskolens krav, lån til beboerindskud og ejendomsskat. For restancer uden udpantningsret opkræves et gebyr på 100 kr./rykker, jf. 9, stk. 2 i Lov om renter ved forsinket betaling m.v.. Det gælder bl.a. flytteafregninger og kirkegårdsregninger. Der beregnes renter ud fra den relevante faglovgivning ved restancer for ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat og lån til beboerindskud. For øvrige restancer beregnes ikke renter. For huslejer opkræves følgende rykkergebyrer: Beboelseslejemål: I 2012 udgør rykkergebyret 266,00 kr. Det opkræves og reguleres årligt i henhold til Lejelovens 93. Erhvervslejemål: I 2012 udgør rykkergrundgebyret 145,00 kr. plus 2% af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det opkræves og reguleres årligt i henhold til Erhvervslejelovens 69. Gebyrer og renter beregnes og pålægges automatisk af kommunens opkrævningssystem. Den enkelte sagsbehandler kan ikke fravige herfra.
4 5. Fordringsregister og modregning Alle restancer til kommunen registreres på CPR- eller CVR-nummer i Det Centrale Fordringsregister (hos SKAT). Derved sker automatisk modregning ved tilbagebetaling af skat, AM-bidrag, moms og vægtafgift. Kommunen benytter derudover enhver mulighed for at modregne evt. tilgodehavender i kommunens krav inden for de af lovgivningen fastlagte rammer, bl.a. 7 til 9 i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Kommunen benytter tilsvarende enhver mulighed for at modregne hos ægtefæller inden for lovgivningens rammer. 6. Forældelse Hovedreglen er, at krav forældes efter 3 år. Det står i Lov om forældelse af fordringer. Dog forældes restancer vedr. underholdsbidrag og beboerindskudslån først efter 10 år. Forældelse afbrydes af aktive inddrivelsesskridt som f.eks. indgået betalingsaftale og lønindeholdelse. 7. Udbudsforretninger Kommunen benytter mulighederne givet i Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. 8. Indsigelse Er borger, virksomhed eller ejer ikke enig med Kommunen i regningens berettigelse, rettes henvendelse til den enhed i Kommunen, der har udstedt regningen f.eks. Pladsanvisningen vedr. betaling til dagtilbud, SFO eller klub. Spørgsmål omkring betalingen rettes til Opkrævningen. Dog kontaktes Kirkegårdskontoret vedr. kirkegårdenes ydelser og Ejendomskontoret vedr. betaling af husleje m.v. i kommunens udlejningsejendomme. Indsigelser vedr. boligsikring og P-afgifter har opsættende virkning. Det betyder, at betalingsfristen udskydes indtil afgørelse foreligger. Indsigelser vedr. andre krav har ikke opsættende virkning. 9. Henstand Der ydes ikke henstand med løbende betalinger (underholdsbidrag, betaling til dagtilbud, SFO og klub) og ejendomsskat. Kravet overdrages til SKAT som beskrevet i pkt. 3. For øvrige krav kan henstand undtagelsesvis komme på tale efter aftale med Opkrævning. 10. Betalingsproblemer i øvrigt - betalingsaftale Er der problemer med at betale til tiden, skal man henvende sig til Opkrævningen. Kommunen kan ikke indgå betalingsaftaler for krav/restancer, der er oversendt til SKAT. Henvendelse om betaling af kirkegårdsregninger rettes til Kirkegårdskontoret. Henvendelser om betaling af husleje m.v. i kommunens udlejningsejendomme rettes til Ejendomskontoret. Der kan ikke indgås aftaler om reduktion af gælden med Kommunen. Aftaler om gældssanering m.v. indgås kun af SKAT eller Skifteretten.
5 11. Godkendelse og ikrafttræden Betalingspolitiken er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012. Den trådte i kraft dagen efter godkendelsen. -------------