Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020 Støttekonceptet er et dokument der sætter rammen for Team Danmarks daglige arbejde. Støttekonceptet tager udgangspunkt i Lov om eliteidræt og indeholder både centrale målsætninger for perioden og en beskrivelse af rammen for vurdering af støtten til forbundene Støttekonceptet indeholder også særlige indsatsområder for perioden TITEL / 20. november 2015
Proces plan for støttekoncept 2017-2020 2015 2016 April Maj Indledende drøftelser og input fra medarbejdere, DIF, special forbund, og aktiv komiteen. Primo Dialog med Kulturministeriet om Rammeaftale 2017-2020 Juni Bestyrelsesseminar hvor overordnede temaer drøftes Feb. - April Udkast til støttekonceptet med afsæt i Hovedlinjerne og Høringssvar Augokt Den årlige brugerundersøgelse udføres Udkast til hovedlinjer støttekoncept 2017-2020 Maj Bestyrelsesmøde: Godkendelse af støttekoncept 2017-2020 Okt. Bestyrelsesmøde hvor hovedlinjer for støttekoncept 2017-2020 drøftes Juni Orienteringsmøde for forbund mfl. Dec Bestyrelsesmøde hvor hovedlinjer støttekoncept 2017-2020 godkendes Rammeaftale med KUM 2017-2020 Dec 15-jan 16 Skriftlig høring om hovedlinjer støttekoncept 2017-2020 (DIF, SF, AK) Sept Støttekonceptet tages i brug TITEL / 20. november 2015
TITEL / 20. november 2015 Vi skal som organisation kunne navigere i et farvand med både politiske og sportslige (idrætslige) udfordringer
Regering KUM Embedsmænd Styringsrelation Lov Rammeaftale (resultatkontrakt) Team Danmark Konkurrenceevne Resultatpotentiale Omverden Samfund Kulturpolitik Værdier den brede befolkning Konkurrencesituation/niveau Internationalt perspektiv Støttekoncept Rollefordeling Samarbejdsrelation DIF Specialforbund Sportschefer/landstrænere Atleter TITEL / 20. november 2015
At være en stærk vidensinstitution der kan arbejde innovativt Viden kan sættes i spil via mennesker og deres relationer Team Danmark Mennesker Relationer mellem mennesker giver struktur Viden Værdier Relationer Mening danner begrundelsen og berettigelsen for organisationen (både indadtil og udadtil) Mening (opgaver og formål) Mening binder Team Danmark sammen TITEL / 20. november 2015
DANMARKS KONKURRENCEEVNE 2009-2010 137 medaljer og 192 placeringspoint 2013-2014 148 medaljer og 218 placeringspoint 8 pct. medaljefremgang 13,5 pct. i placeringspoint I 2015 (indtil videre) fremgang på 17,5% i placeringspoint ift. 2011. Placeringspoint: top 8 placeringer ved VM i OL-discipliner. Her giver en 1. plads 8 point, en 2. plads 7 point mens en 8.plads giver 1. point.
ALLE NATIONER per 31. oktober 2015 (sommer-ol discipliner) Medaljer ved seneste VM Top 8-placeringer i 2015 Ranking Nation Guld Sølv Bronze Total 1 China 34 28 29 91 2 United States 32 21 23 76 3 Russia 22 20 20 62 4 Great Britain 13 17 15 45 5 Germany 15 12 17 44 6 Japan 15 11 15 41 7 France 14 11 14 39 8 Australia 14 13 10 37 9 Netherlands 7 15 12 34 10 Brazil 5 5 12 22 11 Canada 3 7 11 21 12 Korea 9 3 8 20 13 Italy 6 5 8 19 14 Ukraine 4 4 11 19 15 New Zealand 10 7 1 18 16 Hungary 7 6 4 17 17 Kenya 7 6 3 16 18 Poland 4 4 7 15 19 Cuba 7 4 3 14 20 DPR Korea 6 1 7 14 21 Belarus 4 0 10 14 22 Jamaica 7 2 4 13 23 Kazakhstan 4 5 4 13 24 Spain 4 5 4 13 25 Denmark 1 6 6 13 26 Azerbaijan 1 5 5 11 27 Uzbekistan 0 6 4 10 28 Czech Republic 4 3 2 9 29 Croatia 1 7 1 9 30 Serbia 1 3 5 9 Ranking Nation 2015 1 United States 144 2 China 119 3 Germany 103 4 Russia 100 5 Great Britain 99 6 France 83 7 Australia 74 8 Netherlands 57 9 Japan 56 9 Poland 56 11 Italy 52 12 Canada 51 13 Hungary 40 14 Ukraine 37 15 Kenya 33 16 Korea 32 17 New Zealand 31 18 Jamaica 28 19 Brazil 27 19 Spain 27 19 Belarus 27 22 Azerbaijan 23 23 Czech Republic 22 23 Denmark 22 23 Sw eden 22 23 Cuba 22 27 Kazakhstan 20
MINDRE NATIONER 2015 per 31. oktober 2015 (sommer OL) Medaljer ved seneste VM i OL-disciplin Top 8-placeringer i 2015 Ranking Nation Guld Sølv Bronz e I alt 1 New Zealand 10 7 1 18 2 Hungary 7 6 4 17 3 Belarus 4 0 10 14 4 Jamaica 7 2 4 13 5 Denmark 1 6 6 13 6 Azerbaijan 1 5 5 11 7 Croatia 1 7 1 9 8 Serbia 1 3 5 9 9 Sweden 1 5 2 8 10 Mongolia 1 1 4 6 11 Georgia 1 0 4 5 12 Lithuania 0 2 3 5 13 Slovakia 4 0 0 4 14 Ireland 2 1 1 4 15 Switzerland 2 0 2 4 16 Slovenia 1 2 0 3 17 Bulgaria 0 2 1 3 18 Bahamas 0 1 1 2 19 Finland 0 1 1 2 20 Israel 0 1 1 2 21 Trinidad & Tobago 0 1 1 2 22 Tunisia 0 1 1 2 23 Estonia 0 0 2 2 24 Norway 0 0 2 2 Ranking Nation 2015 1 Hungary 40 2 New Zealand 31 3 Jamaica 28 4 Belarus 27 5 Azerbaijan 23 6 Denmark 22 7 Sw eden 22 8 Mongolia 17 9 Lithuania 15 10 Sw itzerland 15 11 Croatia 13 12 Georgia 12 13 Slovakia 11 14 Serbia 9 15 Bulgaria 9 16 Slovenia 7 17 Qatar 7 18 Israel 7 19 Finland 6 20 Ireland 5 21 Norw ay 5 22 Estonia 5 23 Trinidad & Tobago 5 24 Armenia 4 OL 2012 DK: 9 medaljer (2,4,3), nr. 29
VÆSENTLIGE FAKTORER FOR SUCCES I ELITESPORT SPLISS stands for Sports policy factors leading to international sporting success. This is a network for international comparative studies on high performance sport which has the aim to coordinate, develop and share expertise in innovative high performance sport research at the policy level, in cooperation with other policy makers, NOC s, national and international organisations, and researchers worldwide. Data fra 15 nationer: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Nord Irland, Portugal, Spanien, Schweitz, Syd Korea, Japan, Canada, Brasilien TITEL / 20. november 2015
POLICY-FAKTORER 9 SØJLER Finansiering Organisering og struktur Generel idrætsdeltagelse Talentidentifikation og udvikling Elite- og (post-karriere)støtte Træningsfaciliteter Trænerekspertise og udvikling Konkurrencebetingelser (nationalt og internationalt) Forskning og innovation Kilde: Sport Policy Factors Leading to International Sporting Succes (november 2013, Antwerpen, Belgien www.elitesportconference.com).
DANMARKS SCORE Danmark er over gn. snit på 3 søjler: Struktur og Org. (P2) Idrætsdeltagelse (P3) Talent ID og TD (P4). Danmark er under gn.snit på 3 søjler: Finansiering (P1) Trænerudvikling og -rekruttering (P7) Forskning og Innovation (P9).
DANMARKS SCORE IFT. GENNEMSNIT OG MAX SCORE Danmark er langt under max på tre søjler: Forskning og Innovation (P9). Finansiering (P1) Trænerudvikling og - rekruttering (P7)
UDVIKLING I FINANSIERING AF ELITESPORT (midler fra regering og lotteri) Million Euros Top 20 nationer Mindre nationer Kun 3 nationer har fald i finansiering flere har massiv øgning
SPLISS-KONKLUSIONER Globalt kapløb staternes investeringer i elitesporten stiger voldsomt Staterne konkurrerer om at udvikle professionelle systemer, der understøtter elitesport Staterne prioriterer skarpt: I alle nationer modtager de mest støttede sportsgrene mere end 50% af statsstøtten Olympiske sportsgrene modtager mere end 90 % af statsstøtten Centrale indsatsområder er sølje 1(finansiering) og søjle 2 (struktur og organisation) Finansiering er afgørende men flere penge er ikke i sig selv lig med flere medaljer De mest effektive stater præsterer alle godt i søjle 2 (struktur og organisering) TITEL / 20. november 2015
TITEL / 20. november 2015 HOVEDLINJER STØTTEKONCEPT 2017 2020
STRATEGISK AFSÆT Innovation Ressourcer Samspil TITEL / 20. november 2015
Innovation En innovativ og nysgerrig tilgang er central indenfor alle Team Danmarks arbejdsområder lige fra jagten på sportslig succes til udvikling af hele eliteidræts mennesker Vi skal være innovative for at kunne at være foran vi vinder ikke, hvis vi kun træder i de andres fodspor Som videns-institution vil vi: Udvikle viden Inddrage viden og erfaring fra andre Benytte viden i den relevante kontekst TITEL / 20. november 2015
Ressourcer Ressourcer er en afgørende parameter for udviklingen af elitesporten Team Danmark vil arbejde målrettet for at tiltrække flere ressourcer til elitesporten samtidig med at vi optimerer udnyttelsen af det nuværende økonomiske grundlag Herudover vil vi arbejde for at optimere de menneskelige og vidensmæssige ressourcer, der i dag er til rådighed for elitesporten TITEL / 20. november 2015
Samspil Vi skal være gode til samspil med idrættens interessenter. Vi skal sammen med Danmarks Idrætsforbund sikre et helhedsperspektiv og minimere dobbeltarbejde Gode elitemiljøer skabes i tæt samspil over mange år Elitekommunesamarbejdet er et godt eksempel på værdifuldt samspil. Vi finder i fællesskab innovative løsninger i talentarbejdet på tværs af Forening, Folkeskole, Kommuner, og de Nationale organisationer. TITEL / 20. november 2015
TO CENTRALE INDSATSOMRÅDER I 2017-2020 1. Team Danmark vil skabe bedre rammer og vilkår for atleterne og den sportslige ledelse 2. Team Danmark vil fremme innovation forskning og udvikling i Dansk elitesport TITEL / 20. november 2015
Bedre rammer og vilkår Strategi for at øge finansieringen af dansk eliteidræt Mere fleksibel udnyttelse af vores ressourcer Sikre karriereforlængelse for verdensklasseatleter. Fastholde talentfulde atleter med potentiale til verdensklasse Styrke trænernes og sportschefernes faglige niveau og kompetencer Etablere Nationalt Elitesportscenter Understøtte udvikling af sammenhængende talentstrategier i samarbejde med specialforbundene, Danmarks Idrætsforbund og Elitekommunerne TITEL / 20. november 2015
Fremme innovation og udvikling Skabe en ny forsknings- og udviklingsstrategi med fokus på innovation Udvikle samarbejdsrelationer med vidensmiljøer, innovative danske virksomheder og kommercielle partnere. Udvikle videns- og kompetencecenter på højeste internationale niveau i tilknytning til NEC Fokus på videns-udvikling om overgangene fra Talent til verdensklasseatlet. Sikre en klar rolle- og ansvarsfordeling i talentarbejdet og styrke samspillet med Danmarks Idrætsforbund, Specialforbundene og Elitekommunerne TITEL / 20. november 2015
TITEL / 20. november 2015 Talentarbejdet er vigtigt
TITEL / 20. november 2015
DEFINITION AF TALENT Talent er et sæt af kompetencer og færdigheder, der er udviklet på baggrund af både medfødt potentiale og mange års interaktioner i et miljø med målrettet træning og kompetence. (Team Danmarks talentprogram 2013 2016) Elitekommuner og Team Danmark
ELITEKOMMUNE-SAMARBEJDE Hvorfor er det så vigtigt Elitekommuner og Team Danmark
Elitekommunerne skaber stærke institutionelle rammer om talentarbejdet i Danmark Vi skal kunne tænke og arbejde på tværs af forening og offentlige institutioner Vi skal udvikle fælles ansvarlighed omkring talentarbejdet, der hviler på fælles anerkendte normer og værdier Kommunerne er med til at skabe og udvikle de vigtige sammenhængende talentmiljøer og sikre at børnenes og de unges hverdagsliv hænger sammen Kommunerne kan sikre kontinuitet, ansvarlighed og stabilitet Kommunerne drifter folkeskolerne der er vores mest samfundsbærende institution Elitekommuner og Team Danmark
Vi har i dag samarbejde med 21 Elitekommuner TITEL / 20. november 2015
IDRÆTSKOLER IDRÆTSSPECIFIKKE KLASSER Lovliggjort med Folkeskolereformen 38 idrætsskoler er etableret og flere på vej 2.244 elever i disciplinspecifikke idrætsklasser 7. 9. klasse Følges tæt af 3-årigt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet (Jens og Jesper) 140-150 Team Danmark-atleter har gået på en idrætsskole med idrætsspecifikke klasser. Antallet er gradvist stigende Ca. 2000 elever på fleksible ungdomsuddannelser i samarbejde med lokale ordninger TITEL / 20. november 2015
FORDELING AF ELEVER I IDRÆTSKLASSERNE Fodbold 32,3% Håndbold 24,3% Svømning 8,3% Ishockey 7,2% Badminton 6,9% Basketball 4,6% Andet 16,5% I alt 100,1% Kilde: Jens Chr. Nielsen/Jesper Stilling Olesen, 2014 TITEL / 20. november 2015
Christian Jensen Aalborg Håndbold Årgang 1995 HK 89 Båndbyerne/Aalborg KFUM Kontrakt i Aalborg Håndbold U-landsholdsspiller U19 VM-guld i 2013 U21 VM-sølv 2015
Lucas Andersen AaB Fodbold/Ajax Amsterdam Årgang 1994 Aalborg Freja Superligadebut marts 2011 Ligalandsholdsdebut 2012 A-landsholdsdebut 2014
Amalie Ringtved Thomsen Kano og kajakklubben Limfjorden Årgang 1994 WM-bronze i firerkajak 2013 EM guld/sølv for juniorer 2012 Team Danmarks Talentprogram
Mie Østergaard Nielsen Aalborg Svømmeklub Årgang 1996 Idrætsklasseelev 2009-2012 Deltager ved OL London 2012 Årets Fund 2011 EM-guld 100 m. ryg VM-bronze 100 m. ryg 2015 21 medaljer ved internationale mesterskaber Udtaget til OL i Rio 2016
MIE ØSTERGAARD NIELSEN Det gjorde helt klart en forskel for mig at gå i en idrætsklasse. Der bliver ikke hele tiden stillet spørgsmål til, hvorfor man bruger så mange timer på sin daglige træning, når man går i en idrætsklasse. Jeg oplevede også, at lærerne havde forståelse for, at en aflevering en gang i mellem skulle udsættes, og via skype fik jeg hjælp til forskellige opgaver, hvis jeg havde brug for det.
TITEL / 20. november 2015