Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte på at reducere og forebygge sygefraværet. Denne indsats ligger i forlængelse af Skanderborg Kommunes sundhedspolitik vedtaget i 2013, hvor der vægtes en bred sundhedsfremmende og forebyggende tilgang til sundhed, og hvor sammenhængende indsatser på beskæftigelses- og sundhedsområdet er prioriteret. 2. Formål og mål Formålet med projektet er - i samarbejde med private og offentlige arbejdspladser - at styrke arbejdspladsernes mulighed for at forankre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og håndtere sygefravær. Samtidig skal indsatsen fremme sundhedstilstanden hos medarbejderne. Arbejdspladsen bliver dermed en ny arena for den kommunale sundhedsindsats. Effektmål: Forbedre sundhedstilstanden for medarbejderne på de udvalgte arbejdspladser, i form af forbedrede sundhedsvaner og selvvurderet helbred, herunder mental trivsel Reducere sygefravær på de arbejdspladser, hvor der iværksættes et samarbejde omkring sygefravær Delmål for håndtering af sygefravær på arbejdspladserne: Ledelsen opnår mere viden om håndtering af sygefravær og hvilken assistance der kan hentes i kommunen, herunder hvilke muligheder den kommende sygedagpengereform bibringer Delmål for sundhedsfremme på arbejdspladserne: Ledelsen og medarbejderne har større viden om sundhedsfremme, og om hvordan sundhedsfremme kan implementeres som en del af arbejdspladsens strategi og daglige drift Der er sket strukturelle ændringer på arbejdspladserne, f.eks. ændringer i regler, retningslinjer og faciliteter, som kan virke sundhedsfremmende Der er forankret sundhedsfremmetiltag på de enkelte arbejdspladser og evt. skabt netværk mellem arbejdspladser Læringsmål: Kommunen er blevet klædt på til en fremtidig sundhedsindsats på arbejdspladser Der er skabt dokumentation for effekter af at arbejde med arbejdspladsen som
sundhedsarena og erfaringer som kan danne grundlag for stillingtagen til en fremtidig indsats på arbejdspladserne 3. Vidensgrundlag for design af projektet Arbejdspladsen som sundhedsarena Arbejdspladsen er det sted udover vores hjem, hvor mange af os opholder os en væsentlig del af tiden, og hvor vi har mange vigtige sociale relationer. Derfor er arbejdspladsen en velegnet arena for indsatser for at fremme sundheden. Undersøgelser har desuden vist, at det kan betale sig for arbejdspladserne at arbejde systematisk med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det er dog afgørende for en varig effekt, at sundhedsindsatsen bliver strategisk funderet og forankres i organisationen (Sundhedsstyrelsen: Sundhed og trivsel på arbejdspladsen, 2010). Faktorer der påvirker sygefravær Sygefraværsforskning viser, at sygefravær påvirkes af de følgende faktorer På arbejdspladsen: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykosocialt arbejdsmiljø - Kollegaforhold - Ledelsesforhold For individet: - Helbred, levevilkår og livsstilsfaktorer/ sundhedsvaner Normer i samfundet: - Holdninger til sygefravær og normer for sygefraværsadfærd Individuelle livsstilsfaktorer forklarer omkring halvdelen af sygefraværet (Beskæftigelsesministeriet: Analyse af sygefravær, 2008). Sundhedsvaner som også påvirker sygefravær Da det langsigtede mål er både at reducere sygefravær og at forebygge sygdomme, er det interessant at identificere de faktorer, som er væsentlige både for risikoen for forøget sygefravær og for den enkeltes sundhedstilstand og risiko for at udvikle sygdomme. Ud fra disse kriterier er rygning og inaktivitet/ lav fysisk kapacitet de væsentligste faktorer. Derudover er det forventningen, at risikabelt alkoholforbrug udover at være en risikoadfærd i forhold til sundhedstilstand også er en væsentlig bagvedliggende faktor i forhold til sygefravær. 20 % af borgerne i Skanderborg kommune er dagligrygere (Sundhedsprofilen 2010). 17 % af borgerne i Skanderborg kommune er inaktive (Sundhedsprofilen 2010). 28 % af de mandlige borgere i Skanderborg kommune har et risikabelt alkoholforbrug, mens det samme gælder for 12 % af de kvindelige borgere (Sundhedsprofilen 2010). 2
Årsager til langtidssygemelding Ca. 40 % af de langtidssygemeldte borgere i Skanderborg kommune er sygemeldt med muskelskelet smerter (Jobcenter Skanderborg, 2011). Sygemeldte med muskel-skelet smerter er typisk kortuddannede med hårdt fysisk og nedslidende arbejde. Denne type sygemelding er ofte langvarig og med risiko for udfald af arbejdsmarkedet (KL: Samarbejde om sundhed for sygedagpengemodtagere, 2011). Smerter og besvær i lænde-ryggen er et af de typiske problemer, og halvdelen af de beskæftigede oplever i løbet af et år mindst én episode med disse vanskeligheder. Der er stærk evidens for effekten af fysisk træning, ergonomiske forandringer og arbejdstilrettelæggelse, samt kognitiv adfærdsterapeutisk rådgivning (Beskæftigelsesministeriet: Analyse af sygefravær, 2008). Andre knap 40 % af de langtidssygemeldte borgere i Skanderborg kommune er sygemeldt med psykiske lidelser, herunder stress, angst og depression (Jobcenter Skanderborg, 2011). En sygemeldt med psykiske lidelser er typisk kvinde, med mellemlang uddannelse, og arbejder i undervisnings- eller omsorgssektoren (KL: Samarbejde om sundhed for sygedagpengemodtagere, 2011). Forskningen viser, at sygemeldingerne forårsaget af psykiske lidelser er i vækst (Beskæftigelsesministeriet: Årsager til sygefravær, 2008). Samtidig er det erfaringen i Skanderborg Kommunes Jobcenter, at mange arbejdsgivere har vanskeligt ved at håndtere en medarbejder i risiko for stress eller en medarbejder sygemeldt med stress. Der er dokumentation for, at den rigtige håndtering af sygefravær kan reducere risikoen for langvarigt sygefravær. Det er bl.a. vigtigt med: En tidlig opfølgningsindsats som inddrager arbejdsgiver Løbende kontakt under sygefraværet Fokus på arbejdsevne frem for begrænsning af arbejdskapacitet Tilknytning til arbejdspladsen, evt. vha. indretning, skånehensyn mv. (Beskæftigelsesministeriet: Analyse af sygefravær, 2008). 3
4. Projektets leverancer Fokus i projektet På baggrund af vidensgrundlaget er der valgt fokusere på de følgende udfordringer: Rygning Fysisk inaktivitet Lænderyg problemer Risikabelt alkoholforbrug Stress/ dårlig mental trivsel Mangelfuld sygefraværshåndtering Det betyder samtidig, at der er fravalgt et hovedfokus på en række andre udfordringer. Eksempelvis usund kost, som er fravalgt fordi der ikke er evidens for effekten på sygefraværet, og eksempelvis dårlig ledelse fordi det først og fremmest er arbejdspladsens ansvar. Mestring som tilgang Tilgangen i de konkrete indsatser vil tage afsæt i en sundhedsfremmetilgang, hvor der fokuseres på kompetencer, relationer, accept og mestring. Med henblik på at opnå forankring på arbejdspladsen, således at arbejdspladsen på sigt kan mestre sygefraværshåndtering og sundhedsfremmeindsatser på egen hånd, er det planen, at der skal ske en kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere, og at arbejdet forankres i en sundhedsgruppe, hvor både ledelse, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant m.fl. deltager. Udvælgelse af arbejdspladser Da det er en særskilt målsætning i sundhedspolitikken at arbejde for at reducere ulighed i sundhed, vil det være et mål, at der i projektet inkluderes arbejdspladser med en forholdsvis stor andel af kortuddannede. Derudover er det et relevant inklusionskriterium, at arbejdspladsen konkret har et højt sygefravær og samtidig motivation for at arbejde med at reducere og forebygge sygefraværet. Beskrivelse af et arbejdspladsforløb Et arbejdspladsforløb starter med at der indgås en samarbejdsaftale med arbejdspladsen. Arbejdspladsforløbet vil derefter foregå i tre spor, se nedenfor. 4
Ledelse Samarbejdsaftale Interview Afdækning af sygefraværsstatistik og årsager til sygefravær Business case Der udarbejdes en business case for hvilke gevinster arbejdspladsen kan opnå ved at iværksætte sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Rådgivning Sundhedsstrategisk rådgivning vedr. implementering af sundhed på arbejdspladsen. Rådgivning om sygefraværshåndtering, f.eks. den gode sygefraværssamtale, og muligheder med den nye sygedagpengereform. Sundhedsgr uppe Etablering Kompetenceudvikling Om sammenhæng mellem risikofaktorer, sundhedstilstand og sygefravær. Om effekten af at ændre på rammer. Rådgivningen kan evt. også foregå på tværs af arbejdspladser. Rådgivning om rammer For de udfordringer, hvor der oprettes medarbejdertilbud, anbefales det, at arbejdspladsen også arbejder med rammer, dvs. regler, retningslinjer og faciliteter. Medarbejdere Information Spørgeskema Afdækning af sundhedsvaner og selvvurderet helbred, herunder mental trivsel. Individuelle sundhedssamtaler Ud fra et bredt sundhedsbegreb arbejdes med motivation for ændringer. Samtidig kan der formidles viden om eksisterende tilbud (kommunale og frivillige). Tilbud Der oprettes ét eller flere af de følgende tilbud alt efter hvad behovet er (dvs. hvad sundhedssamtalerne og afdækning af sygefraværsårsager viser): Rygestopkurser Lænderyg rådgivnings- og træningsforløb Stress/ depression forebyggelse Bevægelse 5
5. Projektorganisering Projekt-ejer: Fagchef Jørgen Erlandsen Styregruppe: Fagchef Jørgen Erlandsen, Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb, og Jobcenterchef Charlotte Sørensen Projektledelse: Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb og Udviklingskonsulent i Sundhedsfremme Krista Kajberg Projektgruppe (pt.): Udviklingskonsulent i Sundhedsfremme Krista Kajberg, Udviklingskonsulent i Beskæftigelse & Sundhed Annette Holst, Faglig koordinator i Jobcenteret Anne Kiil, Økonomikonsulent Mads I. Rasztar, og Konsulent i Beskæftigelse og Sundhed Peter Wolff. I projektets udførelsesfase bliver der behov for yderligere personaleressourcer, forventeligt en kombination af frikøb af medarbejdere fra andre funktioner, konsulentbistand og evt. projektansættelse. Følgegruppe (pt.): Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed Marie Birk Jørgensen, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Just Bendix Justesen, Syddansk Universitet og konsulentvirksomheden Type2dialog Marianne Kristensen, Erhvervschef i ErhvervSkanderborg Lise Hessel Damsgaard, Leder af Kompetencecenteret Edda Luth, Leder af Arbejdsmarkedsfastholdelse Tove Voss, Leder af Det Kommunale Sundhedscenter Martin Gertz, Bevægelseskonsulent i Sundhedsfremme 6
6. Faseplan og hovedaktiviteter Fase Periode Hovedaktiviteter Projektplanlægning : Januar April 2014 Udarbejdelse af vidensgrundlag og projektplan. Etablering af projektorganisation, herunder følgegruppe. Involvering af interessenter, bl.a. kommunale ressourcepersoner, virksomhedsledere og LBR. Konceptudvikling: April - Juli 2014 Udvikling af koncepter for følgende tilbud: - Individuelle sundhedssamtaler - Rygestopkurser på arbejdspladsen - Lænderyg rådgivnings- og træningsforløb - Stressforebyggelseskurser - Bevægelseskampagne - Alkoholrådgivning Udvikling af interviewguide til ledelsen om sygefraværsstatistik og sygefraværsårsager Udvikling af koncept for kompetenceudvikling Udvikling af koncept for business case Udvikling af koncept for rådgivning om rammer Udvikling af koncept for rådgivning om sygefraværshåndtering Udvikling af koncept for rådgivning om implementering af sundhedsstrategisk ledelse Udvikling af evalueringsdesign. 7
Udvikling af kommunikationsplan. Udvikling af koncept for samarbejdsaftale. Rekruttering og detailplanlægning: April - August 2014 Rekruttering af arbejdspladser, indgåelse af samarbejdsaftaler, detailplanlægning Udarbejdelse af informationsmateriale, planlægning af netværk / møder i regi af ErhvervSkanderborg. Udførelse: September 2014 December 2015 Første arbejdspladsforløb forventes igangsat i sept. 2014. Der vil løbende foregå: rekruttering af nye arbejdspladser presse og kommunikation om de enkelte forløb erfaringsopsamling sparring med følgegruppen Evaluering og formidling: December 2015 Marts 2016 Evalueringsrapport udarbejdes. Resultaterne formidles til interessenter og offentligheden. 8
7. Budget for projektet Der er afsat i alt 2 mio. kr. i 2014 og 2015. Som led i konceptudviklingen vil der blive beregnet priser for de enkelte leverancer i projektet. 9