Astma 1. udgave, 1. oplag 2005 Copyright 2005 Forlaget Libris Original edition copyright Family Doctor Publications Limited 2003. All Rights Reserved. Originaltitel: Understanding Asthma Forfatter: Professor Jon Ayres Oversættelse: Anni Lysmose Lægefaglig konsulent: Mogens Rishøj Forlagsredaktion: Peter Svendsen Omslag: Kim Kragh-Møller DTP: Jan Nyborg Tarbensen Korrektur: Signe Krølner Tryk: Nørhaven Book A/S, EMAS-certificeret Papir: UPM-Kymmene, EMAS-certificeret ISBN: 87-7853-021-0 Om Lægeserien Lægeserien fra Libris omhandler de mest almindelige sygdomme samt helbredsrelaterede emner. Serien er skrevet af engelske læger i samarbejde med British Medical Association. Hæfterne i lægeserien er oversat og tilpasset danske forhold. Køb hæfterne i alle boghandler eller på www.libris.dk/laegeserien. Her kan du også finde eventuelle smagsprøver, rettelser og opdateringer samt læse om aktuelle og kommende titler i serien. Om Libris Forlaget Libris er Danmarks største udgiver af hæfter om bl.a. it. Vores udgivelser er solgt i over otte millioner eksemplarer i Danmark, og hæfterne udgives i 14 europæiske lande. Besøg www.libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser, og hvor du bl.a. kan tilmelde dig vores gratis e-mail-nyhedsservice. Fanøgade 15 2100 København Ø Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk
Indhold Hvad er astma?...4 Hvor meget astma er der?...6 Årsager og udløsende faktorer til astma... 8 Symptomer og diagnose...15 Forebyggelse og selvhjælp...19 Medicin til behandling af astma...24 Behandlingen af astma...31 Astma hos ældre mennesker...35 Specielle former for astma...37 Erhvervsbetinget astma...40 Alternative behandlinger...42 Fremtiden...44 Spørgsmål og svar...46 Nyttige adresser...48 Stikordsregister...51 VIGTIG INFORMATION Dette hæfte er ikke ment som en erstatning for professionel lægelig rådgivning, men som et supplement til rådgivningen for dig, der gerne vil forstå mere om din tilstand. Før en behandling påbegyndes, SKAL DU ALTID RÅDFØRE DIG MED EN LÆGE. Bemærk, at der sker hurtige fremskridt inden for lægevidenskaben, og noget af informationen om medicin og behandlingsmetoder indeholdt i dette hæfte kan meget hurtigt blive forældet. Husk også på, at internettet er internationalt og ustyret. Selvom der findes et hav af nyttig information, kan den være forældet eller ukorrekt. Forlaget Libris tager intet ansvar for indholdet af de links, der er opgivet i denne hæfteserie. 3 LÆGESERIEN
Hvad er astma? De fleste mennesker vil genkende astma hos et barn eller voksen som anfald af hvæsende vejrtrækning, snart ved fysisk aktivitet, snart i hvile, snart mildt og snart voldsomt. Nogle vil genkende specifikke udløsende faktorer for eksempel dyr, røg eller pollen. Nogle vil tænke på astma som en tilstand hos børn, andre som en tilstand, der kan ramme alle uanset alder. Nogle vil betragte det som en gene, der kommer nu og da, og som kun kræver periodisk behandling, andre som et vedvarende, betydeligt problem, der kræver vedvarende behandling. De kan da vel ikke alle have ret? Det kan de på en måde godt, selv om der er denne lange række af faktorer involveret i astma, der gør det svært at nå til en enkel definition. Bronkiolemuskel Luftrør (trachea) Luftrørsgren (bronkus) Venstre lunge Lille luftrør (bronkiole) Kuldioxid Blod Ilt Luft i lungerne Bittesmå luftsække (alveoler) Åndedrætssystemets anatomi. (Luftrøret, bronkierne og bronkiolerne er kendt som luftvejene ). LÆGESERIEN 4
Ordet astma bruges som en fællesbetegnelse til at dække en tilstand, der er karakteriseret ved episoder med åndenød, der er forårsaget af en periodisk forsnævring af bronchiolerørene eller luftvejene i lungen. Der er mange faktorer, der bidrager til udviklingen af astma til at begynde med, og mange, der kan fremkalde anfald. Dertil kommer, at disse vil variere fra person til person. Den bedste definition er, at astma er en tilstand, hvor luftvejene i lungerne er betændte og derfor er mere følsomme over for specifikke faktorer (udløsende faktorer), der kan få luftvejene til at indsnævres og derved reducere luftstrømmen gennem dem og give personen åndenød og/eller gøre vedkommende forpustet. Denne overfølsomhed i luftvejene har den medicinske betegnelse hyperreaktivitet i luftvejene. Så astma er ikke en enkelt sygdom Den dækker over en mangfoldighed af forskellige mønstre. Ligesom ordet kræft (cancer) fortæller det i store træk, hvilken tilstand vi har med at gøre, hvilken boldgade vi er i. Under den generelle overskrift vil du finde forskellige sværhedsgrader, forskellige udløsende faktorer og forskellige resultater. Det følger logisk, at det, der er godt for en astmatiker, kan være problematisk for en anden. Astma er en meget individuel tilstand, og behandlingen skal tilpasses til den enkelte på grund af den mangfoldighed af faktorer, der ligger til grund for hver enkelt persons astma. Værd at huske Astma er ikke én enkelt sygdom: Ligesom ordet kræft dækker den over en mangfoldighed af forskellige mønstre Som følge af den lange række faktorer, der er med til at fremkalde astma, og de mange forskellige reaktioner i luftvejene er det ikke let at give en enkelt definition på astma 5 LÆGESERIEN
Hvor meget astma er der? Det korte svar er meget! Ifølge ajourførte vurderinger lider 20 procent af børnene i folkeskolealderen og cirka 6-7 procent af den almindelige befolkning i Storbritannien af astma. Det er den mest almindelige tilstand, der findes i vestlige befolkninger, og den berører over fem millioner mennesker alene i England og Wales. Blandt børnene bliver drenge lettere ramt end piger, mens tilstanden hos voksne er lidt mere almindelig hos kvinder. Bliver der mere astma? Astma tiltog mellem midten af 1970 erne og starten af 1990 erne, uanset hvordan man gør det op. I den periode var der for eksempel cirka en femdobling i antallet af patienter, der gik til lægen med et astmaanfald, mest hos børn, men også i en vis grad hos voksne. Antallet af indlæggelser på hospitaler frem til starten af 1990 erne steg også, igen især blandt børn. Dette afspejler muligvis den kendsgerning, at forældre er mere tilbøjelige til at søge lægehjælp til deres børn end til sig selv, selv om andre faktorer sandsynligvis også spiller en rolle. Det er glædeligt, at stigningen stoppede i starten af 1990 erne. Hvorfor tiltog astma? Det er muligt, at noget af stigningen skyldes læger, der nu bruger ordet astma, mens de tidligere ville have brugt pibende bronkitis, men dette kan ikke forklare den største del af stigningen. Udsættelse for allergener i hjemmet, virusinfektioner og forhold i det indendørs, for eksempel fjernvarme, luftforurening, stress i den moderne levevis endog selve behandlingerne, der bruges til astma er alle blevet beskyldt for stigningen. Senest er det blevet antydet, at stigningen i astma hænger sammen med færre infektioner med andre ord, jo flere bakterier der er, jo mindre astma opstår der sandsynligvis. Dette har fået betegnelsen hygiejnehypotese. Den grundlæggende ide heri er, at med vores hygiejniske moderne livsstil reagerer immunforsvaret på allergener, der medfører astma, fordi det i mindre grad skal reagere på infektioner. Det er også blevet antydet, at de forskellige bakterier, der lever i vores tarmsystem, også kan spille en rolle for, om vi udvikler astma stof til eftertanke! Dødsfald på grund af astma Dødsfald på grund af astma er heldigvis ikke almindeligt. I midten af 1960 erne opstod der en kortvarig epidemi som følge af astma, hvilket nogle troede kunne være resultatet af en giftvirkning fra en af de astmainhalatorer, der var i handelen på det tidspunkt. Dette er blevet bestridt i årenes løb, og andre faktorer kan have haft betydning. Det er usandsynligt, at vi nogensinde kommer til at kende den fulde sandhed omkring denne begivenhed. De fleste astmadødsfald skyldes i virkeligheden underbehandling af patienter, og det er blevet påvist, at to tredjedele af astmadødsfaldene kunne have været undgået med den rette behandling. Mellem 1970 erne og 1990 erne steg antallet af dødsfald på grund af astma svagt blandt LÆGESERIEN 6
patienter over 50 år. Dette stabiliserede sig dog igen i 1990 erne. Det er uklart, hvorfor dette skete, men hos ældre patienter er det ofte svært at skelne mellem astma og kronisk bronkitis, og dette kan have ført til en ændring i diagnostiseringen. Geografiske forskelle Selv om der kun er få forskelle i Storbritannien, er der ganske store forskelle i udbredelsen af astma i forskellige dele af verden. Den er næsten uhørt hos eskimoer og sorte afrikanere, der lever i landbrugsområder, hvorimod næsten 50 procent af indbyggerne på Vest-Carolinerne har astma, med tre fjerdedele af alle børn ramt. Mellem disse ekstremer findes de vestlige befolkninger, for eksempel folk i Storbritannien, Australien, New Zealand og andre europæiske lande, der alle stort set har samme mængde astma. De dele af verden, der har mindre astma, er interessant nok dem, hvor husstøvmiden i mindre grad overlever, men hvor infektioner og parasitter findes i stor mængde yderligere et bevis, der understøtter hygiejnehypotesen. Værd at huske Over 300.000 mennesker i Danmark lider af astma Drenge er hyppigere ramt end piger, men tilstanden er en smule mere almindelig hos kvinder end hos mænd 7 LÆGESERIEN
Årsager og udløsende faktorer til astma De fleste mennesker ved, at astma kan ligge til familien, og der er utvivlsomt en arvelig faktor bag denne tilstand, især ved allergisk (undertiden benævnt udefra kommende) astma. Den genetiske faktor er langt mindre fremtrædende hos patienter, hvor allergi ikke er involveret (indefra kommende astma). Hvordan starter astma? Tilbøjeligheden til at udvikle astma er ikke absolut. Astma er ikke arvelig på samme måde som øjenfarve og blodtype, og en patient med meget alvorlig astma kan få børn, der aldrig udvikler tilstanden. Miljøfaktorer (for eksempel allergener, passiv rygning) spiller derfor en altoverskyggende rolle i udviklingen og forværringen af astma. Ikke desto mindre er det klart, at nogle betingelser skal være til stede, for at astma kan udvikle sig. Der er stigende bevis for, at betingelserne for astma kan opstå, mens fosteret er i livmoderen og, måske afgørende, i barnets første to leveår. Husstøvmiden og andre faktorer På denne baggrund synes mange faktorer at være ansvarlige for, at symptomerne på astma dukker op første gang. Det ser ud til, at astma, der begynder i voksenlivet, for eksempel ofte starter efter en forkølelse eller virusinfektion. Påvirkning af stoffer på jobbet er en almindelig årsag, der ikke er anerkendt fuldt ud. Husstøvmide. Faktorer, der bidrager til at udvikle astma Arv Moderens rygning under graviditeten Passiv rygning i barndommen Allergener (især husstøvmiden) Infektioner Påvirkninger på jobbet Den måske vigtigste faktor, der kan forårsage astma, især hos børn, er et allergen fra husstøvmiden. Dette lille dyr, der er mindre end en nålespids, lever i vore gulvtæpper, madrasser og lådne legetøj. Der kan sagtens være to millioner i en enkelt madras! Når en disponeret person igennem længere tid udsættes for et protein i midens ekskrementkugle, bliver legemets hvide blodlegemer overfølsomme over for dette fremmede stof. Når proteinet inhaleres, reagerer bronkiolerørenes inderside på det, og der kommer en betændelse i luftvejene. Betændelsen gør indersiden irritabel, så enhver yderligere påvirkning fra enten husstøvmiden eller alle andre mulige udløsende faktorer, vil resultere i en forsnævring af bronkiolerørene og i symptomer på astma. Der er andre ting, som kan medvirke til, at astma opstår. At moderen ryger under graviditeten, og at barnet udsættes for passiv rygning i barndommen, kan i nogle tilfælde også bidrage til det. Betændelse i luftvejene Astma er således resultatet af en betændelsestilstand, der gør luftvejene mere irritable. Betændelse er kroppens forsøg på at reagere på en række angreb og ses ved mange sygdomme som for eksempel gigt (artritis), tyktarmsbetændelse LÆGESERIEN 8
Glat muskel Slimkirtler Lille luftrør (bronkiole) Fimrehår (cilia) Muskellag Bronkiolevæg Luftvejenes anatomi i lungerne. Luftvej med fimrehår (colitis) og hudbetændelse (dermatitis). Patienten får problemer, når betændelsen ikke falder til ro og bliver vedvarende (eller kronisk), som det er tilfældet ved astma. Den normale luftvej er foret med et fintfølende beskyttende lag, der kaldes slimhinden (mucosa) eller epitlet. Dette lag består af forskellige typer celler med forskellige opgaver. Nogle kan producere slim, mens andre hjælper med at rense slimen væk fra luftvejen. De fører sekreterne op til bronkiolerørene ved at bevæge tynde fingre eller fimrehår (cilia), som findes på overfladen af disse celler. Disse fimrehår er nogle af de første strukturer, der bliver ødelagt af tobaksrøg, som også stimulerer øget slimproduktion, fordi røgen forårsager betændelse. Dette er årsagen til, at nogle rygere hoster slim op. Hos nogle astmapatienter er hoste også udpræget, og dette er næppe overraskende, nu da vi har set, at astma er en betændelsestilstand. Nedenunder slimhinden ligger et andet lag (submucosa eller bindevævslaget ) over en ringformet muskel, som ved astma trækker sig sammen, når en patient indånder en udløsende faktor som for eksempel græspollen. Der er tre separate processer, som fører til forsnævring af luftvejen og hvæsende vejrtrækning. For det første bliver det midterste lag i luftvejen (bindevævslaget) hævet. For det andet producerer slimkirtlerne mere slim (som skal hostes op for at rense luftvejene), og for det tredje 9 LÆGESERIEN