Nr. 2 november 2008 3. Årgang Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn. Udgivet af partiforeningen. Nordfyn
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Til læserne af Socialdemokraten Nordfyn Bestyrelsen af Socialdemokraterne på Nordfyn har besluttet at uddele medlemsbladet til alle husstande på Nordfyn denne gang. Ved sidste kommunevalg fik partiet 36,2 % af stemmerne. På denne måde kan vi også nå de vælgere, der har stemt på os. Normalt udkommer bladet 3 til 4 gange om året og indeholder artikler, oplysninger og indbydelser til møder, som det også fremgår af dette blad. Med venlig hilsen Arne Jensen Indholdsfortegnelse: Formand: Socialdemokraterne på Nordfyn Niels Henrik Nielsen Svinget 25 5450 Otterup E-mail: niels-h@tdcadsl.dk Tlf: 2349 5497 www.socialdemokraterne-nordfyn.dk Side 3 Side 4 Nordfyn har brug for fællesskab og udvikling Rød - blå kamp, også i EU Medlemsansvarlig og kasserer: Bruno Staffensen Havrevænget 23 5471 Søndersø E-mail: brunostaffensen@saknet.dk Tlf: 6489 2470 Side 6 Side 7 Region Syddanmark Holder ballonen? Formand for Informationsudvalget: Arne Jensen Hedebovej 2 5474 Veflinge E-mail: arlis@jensen.mail,dk Tlf. 6480 1279 Side 8 Side 10 Historieudpluk af socialdemokratiets på landsplan og kommunalt Fra de gamle protokoller Redigering og layout: Blæsbjerghus Erling Jensen, DJ Blæsbjergvej 76 5462 Morud Tlf: 2164 7869 E-mail: ej@blaesbjerghus.dk www.blaesbjerghus.dk Side 12 Side 13 Side 15 Sammenhold og opbakning Fagforening, hvorfor? En god socialdemokrat Side 16 En sommerdag i Bogense Side 2
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Nordfyn har brug for fællesskab og udvikling Af Jørgen Simonsen, Borgmesterkandidat Jørgen Simonsen For mig handler det at være socialdemokrat om et bestemt livssyn, som præger alt det, jeg gør og står for.» Jeg er socialdemokrat, fordi værdier som fællesskab, solida ritet og social retfærdighed er lige så vigtig i dag, som de altid har været. «Politik handler for mig om at skabe gode rammer for et godt liv for alle mennesker. Derfor gør det ekstra ondt, når der skal laves hovsabesparelser i Nordfyns Kommune på grund af VK-regeringens forfejlede politik. Jeg tror på fællesskabet Kun når vi mennesker står sammen og føler ansvar over for hinanden, kan vi sikre tryghed og frihed for alle. Jeg tror på samarbejdet Vi skal skabe dynamik og udvikle på Nordfyn. En vigtig forudsætning er en kommunalbestyrelse, som samarbejder og respekterer hinanden på tværs af partiskel. En kommunalbestyrelse som evner at inddrage borgere og foreninger i udviklingen af vores Nordfynske Kommune. Jeg tror på Nordfyn Det er vigtigt, at vi tænker og handler som en ny helhed Nordfyns Kommune. Vi skal styrke sammenhængskraften og identiteten i vores nye fælles kommune. Min baggrund Jeg har mine rødder her på Nordfyn, som har været rammen om det meste af mit liv. Jeg blev som ung udlært smede- og maskinarbejder. Senere kom jeg på seminariet og blev læreruddannet. Jeg har job på Otterup Skole. Jeg bor i Roerslev sammen med Susanne. Vi har tre børn Krista,(bor i Århus) Rune (bor i Odense) og Thor, som er 18 år, bor hjemme. Nordfyns Kommune I Nordfyns Kommune har jeg plads i Økonomiudvalget og er formand for den socialdemokratiske gruppe. Jeg er naturligvis stolt over, at gruppen valgte mig som deres formand, og ikke mindst fordi det skete på både Erik Hansens og Arne Kruses anbefaling. Ved en urafstemning i november 2007 valgte de socialdemokratiske medlemmer mig som deres Borgmesterkandidat. En tillidserklæring jeg er meget glad for og vil gøre mit bedste for at leve op til. Det politiske arbejde Når man har været med i kommunalpolitik i så mange år som jeg, så ved man, at det ikke er nok at have en god sag, som man kæmper for. Det handler også om at være velforberedt og at kunne argumentere for sine holdninger og synspunkter. Man skal kunne samarbejde og vinde folks tillid for derved at skabe indflydelse. Demokrati tager tid. Resultaterne kræver hårdt arbejde stor indsigt og tålmodighed. Politik kan også være et utrolig barsk håndværk. Tænk bare på de store besparelser der netop er besluttet gennemført i Nordfyns Kommune for at rette op på økonomien. Det var nødvendigt, men skete med blødende hjerte. Politik rummer også store oplevelse og glæder. Det er et privilegium at være med til at skabe gode rammer for både børn og ældre. Jeg tænker bl.a. på udbygningen af den tidligere Nordmarkskole og den nye børnehave, det nye plejecenter i Bogense, udvidelsen af Vesterbo plejecenter, Otterup geværfabrik som medborgerhus osv. Der afvikles i denne tid en række borgermøder om den fremtidige udvikling på Nordfyn. Jeg tænker på udarbejdelsen af den første Kommuneplanen for Nordfyns Kommune et spændende arbejde. Fremtidens Nordfyn Om et år er der igen valg til kommunalbestyrelsen. I Socialdemokratiet er vi i fuld gang med at forberede os på det kommende valg - der er meget at gøre. Vi skal have udarbejdet et arbejdsprogram for perioden 2010-2013. Som optakt til dette arbejde afholdes et Borgermøde, hvor ALLE er velkommen med deres forslag og gode ideer. Disse vil så indgå i det videre arbejde. Vi skal have valgt et hold dygtige kandidater. Måske har du sympati for Socialdemokraternes ideer og holdninger. Har du lyst til at være kandidat og dermed få direkte indflydelse på, hvordan fremtidens Nordfyn skal se ud. Så ring eller mail til mig. Nu kender du lidt til, hvad jeg står for. Hvis du er interesseret i at vide mere, er du meget velkommen til enten at ringe til mig eller at sende en mail. Jørgen Simonsen Telefon: 64 87 18 08 jsi@nordfynskommune.dk Side 3
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Rød - blå kamp, også i EU af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) Christel Schaldemose Bruxelles til Strasbourg. Strasbourg til København. København til Bruxelles. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har fløjet i den tid, jeg har siddet i Europa-Parlamentet. Der er gået to år nu, og lige så mange gange som jeg har taget turen, lige så ofte har jeg tænkt over, hvad det egentlig er, der gør EU så fascinerende. Før min entré på den europæiske scene kendte jeg kun EU fra tv, radio, bøger og pjecer på biblioteket. Det har derfor været meget lærerigt for mig at opleve, hvordan EU arbejder til hverdag. Eller snarere, hvordan Europa-Parlamentet arbejder. Jeg er blevet positivt overrasket over, hvad jeg har set og lært. Arbejdet er både spændende og konkret. Og så er jeg faktisk imponeret over, hvor meget indflydelse vi som parlamentarikere har. Også selvom det ikke altid er til at se derhjemme. EU bliver tit fremstillet som en hovedløs høne i medierne. Tag bare den seneste tids historier om, at EU støtter en skibakke på Bornholm og en sangbog med sange fra Lolland. Jeg er faktisk fuldkommen enig nogle af de ting, der bliver vedtaget i EU, kunne og burde have været bedre. Pointen er bare, at beslutningerne overvejende skyldes det flertal, der træffer beslutningerne, og ikke systemet som sådan. De borgerlige sidder på magten både i Europa-Parlamentet, i Ministerrådet og i EU-Kommissionen. Tilsammen drejer de EU ind på en markedsorienteret kurs uden altid at tage hensyn til den sociale dimension. I EU-Kommissionen er de fleste kommissærer udpeget af borgerlige regeringer og er derfor oftest af borgerlig observans. Kun 6 af de 27 kommissærer er socialdemokrater! I Europa-Parlamentet kan vi stort set kun vedtage lovgivning, hvis de borgerlige er med. Det præger selvfølgelig resultatet af de beslutninger, der træffes. På den måde ligner Europa-Parlamentets arbejde jo Folketingets arbejde. Der foregår en daglig kamp mellem den røde og den blå blok. Jeg sidder selv i det udvalg, der arbejder med indre markeds lovgivning og forbrugerbeskyttelse. Her præger kampen mellem de røde og de blå i udpræget grad vores afstemninger. Til gengæld diskuterer vi aldrig, om vi er for eller imod EU. Da vi arbejdede med de regler, der skulle sætte priserne på europæisk mobiltelefoni ned, var det ekstra tydeligt. De borgerlige ville helst ikke lave regler for priserne - det er markedets rolle, mente de. Men det var fuldkommen nødvendigt med specifikke regler også for priserne ellers ville teleselskaberne ikke sætte priserne ned. Heldigvis ville Kommissionen og Ministerrådet det samme som os, og derfor fik vi fælles regler for brug af mobiltelefonen i udlandet. Men vi fik ikke det prisloft, som vi socialdemokrater helst havde set. Det blev som de borgerlige ville det, nemlig et prisniveau, der tog mere hensyn til teleindustriens end forbrugernes interesser. At vi så ofte ser denne rød-blå kamp er egentlig ikke overraskende, eftersom vi jo er organiseret i politiske grupper i Parlamentet. De konservative fra hele EU sidder i EPP-gruppen, socialdemokraterne fra hele EU sidder i socialistgruppen og så fremdeles. Og der er forbavsede få indædte EU-modstandere i Europa-Parlamentet. Det viser, at vi bruger vores tid konstruktivt i stedet for at kæmpe for eller imod EU. Vi søger at repræsentere de holdninger, vi er blevet valgt på. Derfor er det naturligt, at Karin Riis Jørgensen fra Venstre oftest tager industriens parti, ligesom derfor er det er en selvfølge, at jeg står på forbrugernes side. Et andet eksempel på denne rød-blå kamp har vi set i spørgsmålet om EU s sundhedsregler. Kommissionen har foreslået et frit sygehusvalg i Europa, og det lyder sådan set fint nok. Meningen er at skabe rettigheder for patienterne, og det ser vi jo gerne. Men under overfladen lurer faren. For forslaget giver ikke nogen garanti for de patienter, der bliver hjemme i deres eget land. Og i øvrigt skal man selv lægge ud for behandlingen i udlandet og det er langtfra alle, der har råd til det. Karin Riis-Jørgensen fra Venstre angriber os gang på gang for at modarbejde patienters rettigheder men vi arbejder faktisk netop for alle patienters ret; ikke kun dem, der rejser ud. Mens de borgerlige fuldt og helt støtter markedsgørelsen af patienters ret til behandling, er vi ikke så markedsfikserede, at vi er ligeglade med konsekvenserne af markedsgørelsen. Derfor har vi råbt vagt i gevær. Vi ønsker en sikkerhed for, at det nationale sundhedsvæsen stadig kan planlægge ressourcerne fornuftigt. De patienter, der bliver hjemme, skal have lige så god behandling som dem, der rejser ud. Kampen står stadig, og her er de blå og røde fronter trukket hårdt op. Side 4
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Så når I en gang imellem bliver trætte af de beslutninger, vi tager i EU, så husk lige, at de borgerlige bestemmer det meste for øjeblikket. Sådan er det også i Folketinget, men derfor vender vi os jo ikke imod det danske demokrati. Med venlig hilsen Christel Schaldemose Medlem af Europa-Parlamentet (S) ASP 11G146 60 Rue Wiertz B-1047 Bruxelles, Belgien +32 2 284 5491 +45 4076 8626 www.christels.dk Socialdemokraterne Nordfyn» Om Christel Schaldemose «Christel Schaldemose, 41 år gift, mor til tre drenge på 5,8 og 12 år Født i Odense, vokset op i Søndersø, gået på Nordfyns Gymnasium og Odense Universitet. Har været medlem af Europa-parlamentet for S siden 2006. Hun sidder i udvalget for det indre marked og forbrugerbeskyttelse og i kulturudvalget. Christel har i den tid, hun har været medlem af Europa-parlamentet særligt arbejdet med legetøjsdirektiv, produktansvar, sundhed, farvestoffer og lign. Christel er nr. 3 på socialdemokraternes liste til Europaparlamentet ved valget den 7. juni 2009. Hun er Region Syddanmarks spidskandidat. +45 4076 8626 www.christels.dk... inviterer dig til debat om: Hvor gør det ondt i det danske sundhedsvæsen? Onsdag d. 19. November, i Kuplen, Søndergade 2, v/ Otterup bibliotek, Otterup. Sammen med: Carl Erik Jensen Valgt til regionsrådet Motiv fra Otterup. Foto: Arne Jensen Hvor gør det ondt i sundhedsvæsenet? Hvorfor skal der være så laaaannngt til nærmeste sygehus? Hvorfor har mange af os valgt at have en sundhedsforsikring? Vi åbner op klokken 18.40, hvor der er mulighed for kaffe, vand eller øl. Debatmødet starter kl. 19.00 til ca. 21.00 Vi byder alle velkomne, og vi glæder os til at se Jer. Socialdemokraterne på Nordfyn og AOF-Nordfyn Museet i Otterup. Foto: Arne Jensen www.socialdemokraterne-nordfyn.dk www.aof.dk Side 5
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Region Syddanmark v/regionsmedlem Carl Erik Jensen, Middelfart I Region Syddanmark har vi forsøgt at udmønte vores værdier om åbenhed, dialog og borgerinddragelse. Det er vi kommet godt i gang med. Vi har indført en borgertalestol i regionsrådssalen, vi har gennemført flere grundige høringer og har netop afsluttet hele den fremtidige sygehusstruktur. 2007 var også det år, hvor 2600 ansatte fik ny arbejdsgiver, nemlig Region Syddanmark. for godt 150 mio. kr. ved de to trafikselskaber hvert år. Forliget har også fokus på forskning, efteruddannelse af regionens medarbejdere, styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien samt flere midler til indsatsen overfor traumatiske flygtninge. Region Syddanmarks bruttobudget for 2009 er på 22,8 mia. kr. Carl Erik Jensen Som medlem af Region Syddanmark vil jeg give en kort beskrivelse af, hvad vi har nået. Fire gamle amter blev nedlagt i 2006, og 2007 vil gå over i historien som det år, hvor regionerne kom i gang og tog de nye arbejdsopgaver til sig. Vi har arbejdet under helt nye vilkår, både politisk og administrativt. Vi skulle finde vores rolle i de nye strukturer og med de mange nye samarbejdspartnere. Vi har bl.a. gjort meget for at skabe gode samarbejdsformer med de nye og større kommuner. Det har været et udfordrende år. Vi vedtog omfattende planer for fremtidens sygehuse og psykiatristruktur. Vi fik sat afgørende gang i planerne for at rydde op efter forureningen i Kærgård Plantage, og vi startet det omfattende arbejde med at lave en Regional Udviklingsplan. Vi oplevede sagen om Strandvænget i Nyborg, hvor vi efterfølgende satte gang i organisatoriske og pædagogiske tiltag for at løse problemerne. Den nye sygehusplan har vi vedtaget den 29. september 2008. Indholdet i akutplanen er i korte træk følgende: 1. Der oprettes fem akutsygehuse med akutmodtagelse: Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Åbenrå. 2. Sygehuset i Odense nybygges. 3. Vejle Sygehus bliver specialsygehus med særlig fokus på kræftbehandling. 4. Sønderborg Sygehus bliver specialsygehus med opgaver på det medicinske og kirurgiske område. 5. Middelfart Sygehus bliver specialsygehus for rygbehandling. Budget 2009 har vi også vedtaget den 29. september 2008. Den nye behandlingsgaranti, som sikrer borgerne fortsat hurtig behandling, er hovedelement i det forlig, vi netop har vedtaget. Flere penge til regionale trafikselskaber i form af et ekstraordinært tilskud på 30 mio. kr. i 2008 og 2009. Vi har indtil videre købt regionalt bustrafik Til slut vil jeg nævne, at vi har et problem, som regionen ikke kan løse, og det er den kollektive trafik. Økonomien i trafikselskaberne er nu så stram, at de varsler at skulle skære mange ruter væk efter nytår. Regeringen afviser at hjælpe den kollektive trafik. Socialdemokraterne arbejder på, at der tilføres flere penge til området.» Om Carl Erik Jensen «Plejerassistent Storebæltsvænget 11 5500 Middelfart Tlf: 6441 5340 Mobil: 2320 0466 E-mail: carl.erik.jensen@ regionsyddanmark.dk Politisk har Carl Erik Jensen to overordnede pejlemærker: Etablering af overblik og et godt samarbejde i hele regionen. En stabil personalepolitik. Motiv mellem Væde og Søndersøvej. Foto: Arne Jensen Side 6
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Holder ballonen? Af Poul Andersen MF Poul Andersen på topskatten og erhvervsstøtte via skattesystemet som eksempel. Uden at ændre på bil- eller grønne afgifter, som der blev lovet i valgkampen. Kommunerne har fået mindre økonomi og flere opgaver, så man har været nødt til at sænke serviceniveauet på mange områder. Det vil på sigt undergrave hele det danske aftalesystem Ser fremtiden sort ud? Nej, ikke hvis vi lægger vores strategi om på bl.a. skatteområdet opretter en oliefond til investering i forskning, en renere teknologi, vedvarende energi, grøn transport og uddannelse. Da vi købte hus første gang i midt-70 erne, var der pantebrev i vores hus på 20 %. Der var stagnation tvangsauktioner konkurser og stigende arbejdsløshed. Det var en tid, hvor vi ligesom andre nystartede familier ikke havde meget til fornøjelser, men havde rigeligt med at klare dagen og vejen. Siden er der sket store økonomiske- og velfærdsforbedringer i Danmark. Det var den socialdemokratisk ledede regering, der virkelig satte gang i økonomien og beskæftigelsen med projektet Gang i 90 erne. Det er det politiske projekt, der har båret den gode økonomi videre som grundlæg for Fogh-regeringen. Det har betydet stramninger på ældreområdet, - madordningen er omlagt til meget større enheder, fødevare- og energipriserne er steget eksplosivt og de offentlige pensionsordninger er ikke blevet pristalsreguleret. Fogh-regeringen har også indført stramninger på visiteringen til pension p.g.a. nedslidning og arbejdsskader, - det er ikke acceptabelt, at folk, der er syge, skal fastholdes på arbejdsmarkedet. Fogh-regeringen har sat sine dybe spor med ændringer af fordelingen i samfundet, - et arbejdsmarked med stigende antal udenlandske enkelt-mandsfirmaer som underleverandører. Det vil give mulighed for at generere en god samfundsøkonomi, hvor vi igen får skabt gode rammer for alle også for de ældre og de svage grupper i vores samfund.» Om Poul Andersen «Telefonmontør Socialdemokratiet Medlem af Folketinget fra 12. dec. 1990 Drejøvænget 45 5500 Middelfart E-mail: poul.andersen@ft.dk Hjemmeside: www.socialdemokraterne.dk/ poulandersen Vi gjorde det - ingen anden regering i Europa formåede på det tidspunkt, nemlig at skabe vækst velfærd og arbejdspladser. Samtidig tog vi også hensyn til de svage grupper i vores velfærdssamfund. Man stiller jo sig selv spørgsmålet, om det kan fortsætte fremover? Økonomien er vigende, det er der klare signaler på med stigende antal af konkurser, tvangsauktioner og arbejdsløse. Fordelingen af samfundsøkonomien har også ændret sig under Fogh-regeringen, med brug af økonomien til skattelettelser Hoffmansgave et af de idylliske herregårde på Nordfyn. Foto: Arne Jensen Side 7
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Historieudpluk af socialdemokratiets på landsplan og kommunalt Af Inge Lise Nielsen Inge Lise Nielsen På landsplan stod Danmark i 1870 erne midt i en gryende industrialisering. På den ene side gav det landet et økonomisk opsving. På den anden side forarmede det mange almindelige mennesker. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere. Partiet Socialdemokratiet, som blev stiftet 1871, udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder. I 1924 fik Danmark sin første socialdemokratiske mindretalsregering. Den havde det dog ikke let, både fordi den løb ind i valutaproblemer, og fordi den kom på kant med Arbejdsmandsforbundet. I efteråret 1926 meldte forbundet sig ud af De samvirkende Fagforbund, og sidst på året faldt regeringen. Ved Venstres statsminister Thomas Madsen Mygdal blev der gennemført så stærke indgreb imod fagbevægelsen, at arbejdsmændene i 1929 fandt tilbage i folden hos De samvirkende, nedskæringerne var så stærke, at selv De konservative fik nok. Den nye regering med Stauning som statsminister og den radikale historiker P. Munch som udenrigsminister fik en nem start, men efter et par års forløb væltede ulykkerne ind over landet. Den 29. oktober 1929 styrtdykkede aktiekurserne på børsen i New York. De trak hurtigt en verdensomspændende industrikrise med sig, og derpå gik det ud over landbruget. I 1932 nåede arbejdsløsheden op på 32 pct., og landbruget hærgedes af tvangsauktioner. Regeringen gjorde, hvad den kunne for at begrænse ulykkerne, og det gav den en folkelig opbakning, som var sjælden for regeringer i en krisetid. I 1935 havde befolkningens en sådan tillid til regeringens krisepolitk, at Socialdemokratiet fik en vælgertilslutning på hele 46,2 pct. ved valget til Folketinget. Den socialdemokratiske ide gryede også frem her i det nære: Iflg. Avisudklip og forhandlingsprotokoller bød en kreds af socialdemokrater til møde i daværende Kappendrup Øvelseshus (senere forsamlingshus) den 2. november 1890 med en redegørelse af partiets program, samt en opfordring til at indmelde sig i foreningen. Som hovedtaler var journalist P. Sabroe, farver P. Pedersen, Odense og skomager Frederiksen, Odense. Samme år blev partiet Socialdemokratiet stiftet af trekløveret Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Fra tiden fra kongressen i 1888 til 1913 var partiets medlemstal steget fra godt 10.000 til knapt 50.000, og mange socialdemokrater fik sæde i landets kommunalbestyrelser. Ved folketingsvalget i 1887 fik partiet valgt 1 mandat og 3,5 pct. af stemmerne, men ved valget i 1913 fik partiet 32 mandater og 29,3 pct. af stemmerne. Hermed blev det landets største parti. Thorvald Stauning Side 8
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Arbejderne samlet foran Otterup Træskofabrik med fabrikant Chr. Hansen siddende i jakkesæt forrest i midten. Jens J Hansen Lange Jens siddende forrest til højre. Mødet var godt besøgt, og der var en god diskussion, som endte med en del indmeldinger. Efterhånden blev flere socialdemokratiske foreninger stiftet i det Nordfynske. Udveksling af erfaringer havde man også dengang, hvilket man kan læse i protokollen.» Partimøde på Otterup Kro den 3.3. 1929. Der var mødt 55 medlemmer op og enkelte andre. Borgmester Fledelius, Bogense, var taler og gav et udmærket foredrag om kommunalpolitik. «Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund. Et navn der holdt ind til 1974, hvor forbundet tog navneforandring til Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD. Som navnet DAF lyder, var forbundet for mænd. Med årerne kunne arbejdsmændenes afvisning af kvinder i forbundet ikke opretholdes, da flere og flere kvinder op gennem 1950-1960 erne bevægede sig ind på arbejdsmarkedet, også på de mandsdominerede områder. Ved Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbundets kongres i 1971 blev døren åbnet for kvindernes adgang til forbundet. De første mange år havde kvinder ingen adgang til DAF, men de lod sig ikke kue af det. De oprettede i stedet deres egne fagforeninger for kvinder rundt om i landet. Disse fagforeninger blev i 1901 organiseret i et samlet fællesforbund Kvindeligt Arbejderforbund, KAD. Som det eneste forbund i verden fik mænd aldrig adgang til KAD, der i sin 100 år gamle levetid altid kun bestod af kvinder. På traditionelt kønsblandede arbejdspladser arbejdede KAD og SiD- medlemmer i flere år side om side. Gennem årerne udvikledes samarbejdet mellem disse to store forbund KAD og SiD. Læs mere på side 10. De første år havde Socialdemokratiet særdeles stærke bånd til fagforbundene, årerne har dog slidt på disse bånd. De stærke bånd som blev knyttet var blandt andet til : Dansk Arbejdsmands Forbund (DAF) stiftet i året 1897. Dette navn blev 1959 ændret til Bestyrelsen i Dansk Arbejdsmandsforbund, Otterup Afdeling, fotograferet med deres fane i 1936 Side 9
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Fortsættelse fra side 9. I 1990 erne nærmede de to forbund sig hinanden så meget, at forbundene ved kongressen den 1. januar 2005 valgte at fusionere, og forbundet kom derefter til at hedde Fagligt Fælles Forbund (3F) Udviklingen kom også hertil, hvor der i den tidligere gamle Otterup Kommune blev startet afdelinger inden for fagforeningerne. Den 29.9. 1922 havde Otterup og Omegn Landarbejderforening deres stiftende generalforsamling hvor Martin Madsen, Ørritslev Skov, blev valgt som den første formand. Landarbejderforbundet stiftede den 14.2. 1931 Krogsbølle Nørre Nærå Afdeling, som dækkede daværende begge kommuner. Som formand valgtes Axel Th. Hansen, Roerslev. Af sognerådsmedlemmer valgt for socialdemokratiet i den tidligere gamle Otterup Kommune kan blandt andet nævnes : Jens Julius Hansen, Otterup, kaldet lange Jens, født 1904, kom som ung i lære på Otterup Træskofabrik, hvor han senere blev værkfører. Han blev gift og fik 3 børn. Gennem årerne var Jens en meget aktiv mand. Han deltog tidligt i den socialdemokratiske forenings arbejde og var med i ledelsen. Den daværende avis Fynsk Socialdemokrat arbejdede han dengang også for. Desuden delte både ham og hans kone, Thora avisen ud i Otterup by. Sporten havde også hans store interesse, hvor han var en ivrig fodboldspiller. Som formand for Otterup Boldklub fik han moderniseret og udbygget de gamle baner således, at der kunne spilles divisionskampe på dem. Første periode valgt som socialdemokrat i Otterup Sogneråd 1943-46, sad han sammen med partifællen Elias Værnhøj. I perioden 1946-1954 var han formand for socialudvalget. Derefter blev han valgt som sognerådsformand, en post han bestred til 1964. I sin 10 års periode som sognerådsformand fik Jens gennemført meget, som vi i dag stadig kan nyde godt af, hvoraf følgende trækkes frem : Moderniserede det daværende Rådhus. Byggede en ny moderne kommuneskole i Skolegade. Købte Villa Nova, hvor man indrettede Nordfyns første børnehave. Gennemførte gennemgribende vejarbejde, hvor blandt andet Vestergade og Tværgade blev anlagt. I 1964 var Jens ude for en alvorlig arbejdsulykke på Træskofabrikken, som bevirkede at han måtte fratræde sit kommunale arbejde. Martin Larsen, gift med Karen. De fik 2 børn. Sammen med sin kone drev han gennem mange år et husmandssted i Gyngstrup. Over flere perioder blev han valgt ind i det daværende Krogsbølle sogneråd. Ved Storkommunens opstart i 1966 blev han også valgt ind Kommunalrådet, hvor han med sin store erfaring fik forhandlet mange socialdemokratiske sager igennem. Rundt på Nordfyn blev der de første år stiftet flere Socialdemokratiske Foreninger. Nogle havde få års levetid, andre lå stille i nogle år, før de igen startede op, mens flere bestod mange år. Nedgangstider er dog altid fulgt af opgangstider. I dag er de mange Socialdemokratiske Foreninger sammenlagt til en stor for derved at få en større indflydelse ved valg, således at de socialdemokratiske ideer og livssyn bliver fremherskende. Historiens vingesus mærkede man i år da der blev uro på børsmarkedet, og større firmaer og banker krakkede på stribe både her i Danmark, i hele Europa og ikke mindst i Amerika. Martin Larsen, Gyngstrup Mange tænker tilbage til de glade tyvere, hvor folk vågnede brat den 29. oktober 1929 den sorte tirsdag, hvor børsen krakkede i New York. Virksomheder gik fallit, og arbejdsløsheden eksploderede. I Danmark toppede arbejdsløsheden i januar 1933 med 43,5%. Vort moderne samfund er nok bedre rustet til at modstå dette. Side 10
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Fra de gamle protokoller Af Niels Henrik Nielsen Formand for Socialdemokraterne på Nordfyn Det er vigtigt, at vores folkevalgte har en ide om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, og ikke politikere, der bliver valgt på enkeltsager. Og det er netop her, der er grundlæggende forskel på de politiske partier, selvom det måske kan være lidt svært at få øje på en gang imellem. Vi Socialdemokrater ønsker et samfund, hvor vi er fælles om tingene, passer på hinanden, og hvor alle har lige muligheder og rettigheder. Niels Henrik Nielsen ses her i en hyggestund ved en tur med skibet Castor. Foto: Arne Jensen. Bestyrelsesmøde og Prøvevalg» Søndag den 26. Februar 33 mødtes Bestyrelsen på Klintebjerg Kro Kl. 2.30 Efterm. Der taltes om det forestående Prøvevalg. Kl 4 efterm. bød Formanden Forsamlingen velkommen og der indledes med en Arbejdersang. Formanden foreholdt hvilken Betydning det havde at have gode socialdemokrater i et Sogneraad og at det var Socialdemokrater værdigt at bøje sig for Majoriteten selv om Meningerne kunne være forskellige naar Foreningens Opgaver toges til Afstemning. Derefter gik man over til Prøvevalg og Kristian Nielsen valgtes til Dirigent. Der foresloges kandidater. Forsamlingen var opfordret til at sætte 3 Navne paa deres Stemmeseddel. 2 Gange blev der Stemt om fordi der var ensartet stemmetal. Den færdigbehandlede Liste havde 9 personer. Listen blev afl everet og fik Bogstav A. Derefter holdtes dans og pakkefest som indbragte kr. 43,90. «Ovenstående er afskrift fra protokollen fra en partiforening fra et møde tilbage i 1933. På det omtalte møde, hvor kun medlemmer i partiforeningen havde adgang, blev der opstillet kandidater til sognerådet, og ved afstemning blandt medlemmerne blev de indplaceret i den rækkefølge, de skulle stå på stemmesedlen til det forestående sognerådsvalg. Det fortæller lidt om, hvordan demokratiet fungerede dengang, og det er stort set, som det stadig fungerer i dag. Det er også sådan, der i dag bliver opstillet kandidater til byråd, regionsråd og folketing. At det ikke har ændret sig gennem årene, siger mig, at det er et godt fundament for vores demokrati, og det skal vi sørge for at bevare fremover. Som medlem af et politisk parti er det også dig, der er med til at beslutte, hvilken linie og politik, som partiets folkevalgte skal arbejde for. Det er blandt andet en af de ting, vi skal til at arbejde med i den nærmeste fremtid frem mod det kommende kommunevalg i november 2009. Det vil du også få mulighed for at deltage i og få indflydelse på, hvis du får lyst til at kigge indenfor i vores parti. Gennem mit virke som domsmand er der flere, der har spurgt, hvordan man bliver udpeget til det. Efter hvert kommunalvalg bliver der nedsat en række udvalg og nævn, og et af dem er et grundlisteudvalg. Det er politisk sammensat i forhold til stemmetallene ved valget. Dette udvalg har så til opgave at sammensætte en grundliste, der skal udgøre et alsidigt udsnit af befolkningen. Det er så ud fra denne grundliste, retten udtager domsmænd og nævninge til byretten og landsretten. Det sker ved lodtrækning. Jeg håber, du vil kigge lidt mere i dette blad og måske også få lyst til at høre lidt mere om, hvad vi laver i vores partiforening, og hvordan du får mulighed for at deltage i arbejdet og dermed også være med til at præge det. Side 11
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn Sammenhold og opbakning Af Erik Hansen, tidligere borgmester Når man så betænker, hvor kynisk de samme agerede ved det seneste kommunevalg, så løber det koldt nedad ryggen. Men det er jo desværre vilkårene for gruppen. Vores gruppe har i budgetforhandlingerne haft nogle svære alternativer at forholde sig til. Men man har besluttet sig for sin linie. Og uanset hvad man vil mene om denne linie, så er det meget vigtigt, at vi som medlemmer helhjertet bakker op om gruppen udadtil. Erik Hansen, tidligere borgmester nyder nu pensionisttilværelsen. Foto: Arne Jensen. Et gammelt mundheld siger, at det er lettere at knække én tændstik end 15 tændstikker samlet. Symbolikken i dette er helt klar: Alene er man svag, men står man sammen, er man stærk! Historien har igennem tiderne bevist, at dette er helt korrekt. Foreninger og sammenslutninger - og ikke mindst vores egen bevægelse har kun opnået sine resultater, fordi man har evnet at stå sammen, når det gjaldt. Altså at være solidariske. At være solidarisk er fra mange i nutiden forsøgt gjort til noget gammelromantisk pladder, som ikke kan bruges til noget som helst. Det er nok rigtigt set ud fra det egoistiske være-sig-selv-nok-samfund, som desværre er blevet så udpræget i de seneste 5-10 år. Alt skal være så privat og individuelt, og fællesskabet nedgøres ofte med lidt hånlige kommentarer. Som socialdemokrat er det svært at kapere og forstå denne tidens tendens. Hvad er det, som vi ikke har fået fortalt om vores og fællesskabets værdier? Vi har nok heller ikke været gode til at fortælle og definere, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Jeg diskuterede dette forleden med en god ven. Og han gav mig en god og enkel definition af, hvad en god socialdemokrat er: En god socialdemokrat er en person, som har det godt, når naboen har det godt! Bedre kan det vel næsten ikke siges. Og vi må alle som medlemmer udbrede, at det at være socialdemokrat er et ønske om et stærkt og menneskeligt fællesskab som samfundsmodel. Efter denne filosoferen tilbage til vores lokale hverdag i vores kommune. Her har vores A-gruppe meget vanskelige arbejdsvilkår. En fortsat mega-stram økonomi og statslig styring for kommunerne. Og i tilgift nogle forhenværende sikre samarbejdspartnere, som er svære at få i tale. De tænker tilsyneladende kun taktisk. Senest her i budgetforhandlingerne. Det ligner noget, som skal bruges i valgkampen næste år. Er man i tvivl om noget, så gå med til de åbne gruppemøder og få en forklaring. Det vil være en fordel både for dig og for gruppen. Der ligger næsten altid mere nuancerede begrundelser for de trufne beslutninger end dem, som fremgår i mediernes fremstilling. På det personlige plan har jeg igennem mange år erfaret, hvad det betyder at blive bakket 100 % op af sit bagland. Man fungerer simpelthen meget bedre, når der er denne opbakning. Nu har vi valgt Jørgen Simonsen til at gå forrest i den kommende valgkamp op til kommunevalget i november 2009. Jeg vil kraftigt opfordre alle til på alle måder at bakke op om Jørgen, så han får optimale betingelser. Forhåbentlig på en liste med mange gode socialdemokrater. Fra nu af gælder det sammenhold og opbakning til Jørgen, vores gruppe og alle de kommende kandidater. Kan vi alle leve op til det, så vinder vi kommunevalget næste år. Og til slut: Har du for resten for nylig tjekket om din nabo har det godt? En varm hilsen til jer alle og fortsat held og lykke med det hele. Side 12
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Fagforening, hvorfor? Hvorfor skal vi være medlem af en fagforening? Er det ikke nok at være medlem af en A-kasse? Der er jo ikke mere at kæmpe for! Af Keld Brødsgaard, Skamby, Medlem af Dansk Metal. Keld Brødsgaard Sådanne spørgsmål og udsagn hører vi alt for ofte i denne tid. Herefter lyder det som regel, at man i øvrigt kan få den samme ydelse hos andre fagforeninger for 60 kroner om måneden. Det kan man nemlig læse i de kuponhæfter, der jævnligt dumper ind af brevsprækken, sammen med de øvrige reklamer. At sige at man får samme ydelser eksempelvis i Det Faglige Hus som hos Dansk Metal, svarer til at påstå, at Jem og Fix yder samme service som en professionel håndværker. Den eneste forskel er, at Jem og Fix er så ærlige, at de fortæller, at de ikke yder samme service. En af grundpillerne i det Danske velfærdssamfund er netop, at arbejdsmarkedets parter selv regulerer spillereglerne på arbejdspladserne uden alt for meget indblanding fra politikerne. Vores overenskomster er rygmarven i fagbevægelsen; retten til at organisere sig, ned af ryggen på mig: Man skal være mere end almindeligt naiv, hvis man tror, at alle arbejdsgivere vil betale samme løn som i dag, hvis vi ikke fortsat har vores fælles overenskomster. Et godt eksempel på dette er de mange østeuropæiske arbejdere, som er kommet her til landet og er blevet snydt af smarte arbejdsgivere. De har naturligvis samme rettigheder som os andre, men får oftest kun glæde af dem, når LO fagbevægelsen går ind og kæmper deres sag. LO fagbevægelsen har sikret os de rettigheder, vi har på arbejdsmarkedet i dag, og Spørgsmålet er så, hvad man får for 60 kr. om måneden 1? En fagforening, der forhandler og forsvarer vores overenskomster, og derigennem sikrer ordentlige løn og arbejdsvilkår, ferie, pension, barsel og efteruddannelse? En forening som arbejder for et bedre arbejdsmiljø? En forening som uddanner tillidsrepræsentanter, der kan varetage vores interesser på arbejdspladserne? En forening som påvirker det politiske system til gavn for medlemmerne i spørgsmål om transport, uddannelse, energi, børnepasning, sundhed, erhvervspolitik og meget mere? En forening der repræsenterer lønmodtagernes interesser overfor arbejdsgiverorganisationerne m.m.? Svaret er kort og godt NEJ Man får tværtimod en forening, som læner sig op ad andres resultater uden selv at yde noget til fællesskabet 2. Fra Søndersø by. Foto: Arne Jensen retten til at indgå kollektive overenskomster. Overenskomster der har givet os en 37 timers arbejdsuge, den sjette ferieuge, ret til efteruddannelse, ret til barnets første sygedag. Punkter jeg nødig ville undvære som familiefar i et travlt samfund. Når jeg hører et udsagn som: de kollektive overenskomsters tid er forbi, for folk kan selv klare forhandlingerne, løber det koldt kun herigennem kan vi fortsat bevare og udvikle vores fælles aftalesystem, som er til gavn for os alle. Det er værd at huske, når de glitrede reklamefoldere dumper ind af brevsprækken. 1. (jvf. Det Faglige Hus hjemmeside.) 2. Det Faglige Hus har ingen overenskomster. Side 13
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn En god socialdemokrat Før og nu af Henning Smith graver ved Særslev kirke Gør din pligt og kræv din ret. Solidaritet og sammenhold. Frihed, lighed og broderskab. Ærligt arbejde og faglig stolthed. Alt sammen gode socialdemokratiske værdier. Ikke altid nemme at leve op til, men gode at have for øje og at holde sig selv og gerne andre op på. Men det var dengang Senere er idealisme blevet noget bras, i hvert fald ifølge Poul Schlütter. Nu har vi politikere, der ikke åbenlyst står ved de værdier/idealer, de måtte have. Alle vil forbedre velfærden og påstår, de gør det. Venstre udbygger det offentlige, samtidig med at de udhuler økonomien og privatiserer ad bagvejen. Socialdemokratiet accepterer privatiseringer og er med på flygtninge- og indvandrerforhold, som gør det pinligt at komme til udlandet som dansker. Magten ligger i midten politisk, og alle partier lader som om, de er midterpartier, og gemmer deres eventuelle idealisme under en god gang udenomssnak, enkeltsagspolitik eller dobbeltmoral. Måske derfor har de mest rabiate med de enkle forklaringer på alting fremgang. Hvad så med den gode socialdemokrat? Det demokratiske er stadig i kurs. Endda så meget at vi er i krig for at forsvare demokratiet. Det står værre til med det sociale. Solidaritet er nærmest blevet et bandeord, og social er noget med overførselsindkomst, bænkhængere og nedtur. Højest noget med socialarbejdere, der bliver slidt op i en ung alder og med en ussel løn. Ikke noget med status eller prestige ved. Nu har vi fået friværdi og er blevet det, der før hed kuponklippere. Nu vil vi have arbejdsfri indtægt, og glemt er de gamle værdier. Vi begynder at efterligne de liberale og vil tjene på andres arbejde. Der er bare den hage ved det, at her gælder jungleloven, og den stærke æder den svagere. Lige akkurat her er solidaritet et bandeord. Derfor må vi have ordet solidaritet op på positivlisten igen. Så kunne vi passende gøre egoisme og grådighed til bandeord. Henning Smith har i en årrække virket som graver ved Særslev Kirke. Foto: Arne Jensen Side 14
Nr. 2 november 2008 3. Årgang Åben invitation til alle borgere på Nordfyn. Socialdemokraterne på Nordfyn har fornøjelsen af at invitere DIG og DIN FAMILIE SAMT VENNER til: BORGERMØDE mandag d. 24. November Socialdemokraterne på Nordfyn har desuden inviteret mere end 20 foreninger på hele Nordfyn til borgermøde. Bliv Socialdemokrat Send socialdemokrat og dit navn til 1241 Vi sætter gang i kommunalvalgkampen 2009 denne aften.»politik er at lytte, tage stilling, vurdere og træffe de nødvendige beslutninger«socialdemokraterne på Nordfyn ønsker at lytte til dine mærkesager, input til den daglige politik samt visioner for fremtidens nordfynske kommune. Vi ønsker dialog, åbenhed og at brede demokratiet ud. Kort sagt: DU kan få direkte indflydelse på det socialdemokratiske arbejdsprogram for årene 2010-2013. I skal møde på adressen: Dallundvej 20, Medborgerhuset i Søndersø - Klokken 19.00 og frem til ca. 21.30. Aftenens program: 19.00 Velkomst ved Socialdemokraternes næstformand Klaus Hummelhoff 19.10 Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Poul Andersen taler om velfærdssamfundet lige nu og Socialdemokratiske visioner for fremtiden. 19.45 Følgende Arbejdsgrupper sættes i gang: A) Familie udvalg. B) Teknik og miljø. C) Social- og sundhed. D) Arbejdsmarkedet. E) Erhverv- og fritid. 20.45 Plenum. 21.30 Afrunding ved Borgmesterkandidat Jørgen Simonsen. Vi glæder os til at komme i dialog med DIG - Socialdemokraterne på Nordfyn. Vi har brug for din hjælp til at sikre, at Danmark fremover bliver et samfund, hvor der er en varm hånd til at støtte op om mennesker, som trænger til hjælp. Som medlem af Socialdemokraterne sætter vi stor pris på dit medlemsskab. Du modtager det landsdækkende medlemsblad Socialdemokraten fire gange om året. Men vi vil også gerne indbyde dig til at tage del i vigtige politiske beslutninger, vælge en folketingskandidat i din kreds - eller selv stille op, ligesom du får mulighed for at deltage i valgkampe, kurser og debatter. Vi vil gøre vores til, at du føler dig hjemme hos os og får indflydelse på partiets politik. Medlemskab koster 400 kroner - dog koster folkepensionister 200 kroner om året. Indmeldelse kan også ske til kasserer Bruno Staffensen. Se adresse m.m. på side 2. Skulle have været på side 9! Også vores blad havde planer om at bringe en side 9 pige, men det historiske puffede det væk, men her er hun, selv om det har været svært at finde den rigtige, men vi har så valgt den mest kendte. Hun er vidst kendt af alle. Og rigtig mange kvinder har været bag hendes dør unge som gamle. Alle hendes kvindelige besøgende så lettede og glade ud, da de forlod hendes hus, i modsætning til da de skulle ind til hende, hvor de endda ofte stod i kø og så rigtig anspændte og sammenbidte ud. Manden: Skal vi ikke prøve en anden stilling i aften? Konen: Ok, du står her og stryger, mens jeg sidder i sofaen og småfiser. Side 15
Medlemsblad for socialdemokraterne på Nordfyn En sommerdag i Bogense Af Bernt Nicolaysen 9 forventningsfulde socialdemokrater var mødt op til gågade i Bogense d. 10. maj, endnu en sommerdag var i sigte. Også symbolsk gik vi fra skyggen til solens dejlige stråler. Måske er vejen til et regeringsskifte, borgmesterskifte ikke længere lang og stenet, men måske lige om hjørnet? De fremmødte socialdemokrater med Poul Andersen, Jørgen Simonsen, Benno Frandsen og Gert Rasmussen i spidsen satte en fin dagsorden, synligheden stor, røde balloner overalt. Der er en stor opbakning til vort parti blandt borgerne i Bogense. Det blev en fin dag med mange diskussioner, input fra de lokale, gode råd til Poul Andersen og mange gode hilsner til vort parti fra nær og fjern. Det er dejligt at være socialdemokrat - Nu skal vi bare have lov til at gøre det sjovt igen at bo i Danmark! I skumringen er Lillebælt bare en perle. Her fra en tur med skibet Castor. Foto: Arne Jensen Bernt Nicolaysen og Junior i en hyggestund ved en tur med skibet Castor. Foto: Arne Jensen