Leder: EU-partierneer mindre troværdige end brugtvognsforhandlere Læs mere på side 2 Endnu en union på vej Denne gang en kulsort energiunion til skade for miljø og klima. Læs mere på side 4 TTIP bliver en økonomisk motor, siger EU og den danske regering. Eksperterne mener noget andet. Læs mere om TTIP s konsekvenser på bagsiden Så er der serveret: Ulogisk EU-buffet er alternativet til retsundtagelsen Læs mere i lederen og på side 3 Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 2 April-maj 2015 Foto: Wikipedia.dk EU stikker ny kæp i hjulet på kampen mod social dumping Løndumping og cabotagekørsel er et udbredt fænomen på de europæiske landeveje. Alligevel forhindrer EU et effektivt livtag på den sociale dumping på transportområdet. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // Løndumping på de europæiske veje er et enormt problem, som kan underminere hele den europæiske transportsektor. Det er de fleste enige om. Derfor var der også glæde at spore hos faglige organisationer, da Tyskland i starten af 2015 indførte en mindsteløn for chauffører, der kører i Tyskland, således at folkene i førerhusene skal betales mindst 8,5 euro i timen af deres arbejdsgivere. Det svarer til godt og vel 60 danske kroner i timen. Derudover har Frankrig i kølvandet på Tysklands nye lovgivning også krævet en mindsteløn på transportområdet. Den skal ligge på 9,61 euro i timen, omtrentligt 70 kroner i timen. Mindstelønningerne bliver i de tyske og franske fagbevægelser set som et effektivt våben mod de utallige chauffører fra andre EU-lande, der kører på ringere vilkår og til en løn helt nede omkring 10-20 kroner i timen. EU vil forhindre mindsteløn Men nu har EU valgt at gå i rette med den tyske og franske indsats mod social dumping. EU-Kommissionen mener nemlig, at chauffør-mindstelønningerne er i modstrid med den frie bevægelighed og det Indre Marked. Meldingen fra Kommissionen kommer blandt andet i kølvandet fra et massivt pres fra især østeuropæiske lande, der mener, at mindstelønningerne konflikter med EU-reglerne. Størstedelen af den underbetalte arbejdskraft på landevejene har østeuropæisk pas.»vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre fair konkurrence på vejene. Social dumping er et enormt problem, og det er meget kritisabelt, at EU forhindrer lande i at gøre noget ved løndumpingen«eu s modangreb på den tyske kamp mod social dumping består i første omgang af en skrivelse, der afkræver svar på, hvordan mindstelønnen undgår at hindre den frie bevægelighed. Det fik den tyske regering til at slække på kravene, således at der ikke bliver kontrol med chaufførers lønninger, når de kører gennem Tyskland, såkaldt transitkørsel, men kun en gældende mindsteløn, når vognmænd læsser varer af i Tyskland eller tager varer med. Chauffører, der arbejder til lav løn og på dårlige vilkår, fylder godt på de europæiske landeveje. Desværre modarbejder EU opgøret med løndumpingen. Mindstelønnen gælder dermed også for cabotagekørsler, hvor udenlandske vognmænd kører i Tyskland i overensstemmelse med EU-regler. Fagbevægelsen støtter kamp mod løndumping Den europæiske fagbevægelse har støttet op om den tyske indsats på transportområdet og har derfor sendt en opfordring til EU om at blande sig helt uden om tysk lønpolitik. I et brev til Kommissionen skriver ETF, der repræsenterer 3F og 230 andre europæiske fagforbund, at den tyske mindsteløn er indført, fordi Tyskland vil stoppe social dumping, der præger transportsektoren i massivt omfang. Så længe EU-kommissionen ikke indfører tiltag, der kan sikre job i europæisk transport, vil EU s medlemslande selv indføre løsninger, der kan stoppe snyd og social dumping, som der står i brevet. Debatten om mindsteløn er også nået uden for EU. I Norge kræver Norges Lastebileier-Forbund (NLF), at Norge indfører mindsteløn for at hindre underbetalt arbejdskraft. Vi ser, at der hentes chauffører fra både Sydamerika og Asien, så problemet vil fortsætte med at brede sig, hvis der ikke gøres noget, siger NLS s direktør Geir A. Mo til den norske avis Nationen. I Norge er der allerede indført mindsteløn inden for brancher som byggeri, fiskeri og landbrug. Kari: En sag for medlemslandene Medlem af EU-Parlamentet og koordinator i Arbejdsmarkedsudvalget i parlamentet, Rina Ronja Kari, er helt på linje med den europæiske fagbevægelse i spørgsmålet om EU s indblanding i den tyske løndumping-kamp. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre fair konkurrence på vejene. Social dumping er et enormt problem, og det er meget kritisabelt, at EU forhindrer lande i at gøre noget ved løndumpingen. EU skal blande sig fuldstændig uden om tysk og fransk mindsteløn, siger hun. EU er endnu ikke færdige med at vurdere, hvorvidt man vil tvinge Tyskland og Frankrig til at droppe mindstelønningerne for chauffører. En endelig vurdering ventes inden sommerferien. EU s transportkommissær Violeta Bulc oplyser desuden, at fælles regler i den europæiske transportbranche vil være en del af den vejpakke, Kommissionen kommer med til næste år.
2 Folk i Bevægelse nr. 2 2015 LEDER: Brugtvognsforhandlere? // Du går til en brugtvognsforhandler og køber en bil. Nogle måneder senere kommer han med en trailer og siger, at den har du forpligtet dig til at købe. Du protesterer, men han har ret, for det stod med småt i købekontrakten. Senere gentager det sig med en tagboks. Den forhandler køber du nok ikke flere biler af. Er De Forenede EU-Partier brugtvognsforhandlere? Det er i hvert fald den galej, de vil lokke danskerne ud på. De vil have os til at stemme for at afskaffe dele af retsforbeholdet. Senere kan de så selv afskaffe resten af det, når det passer dem. Uden at spørge befolkningen. Da Folketinget traditionelt er meget mere EU-positivt end befolkningen, er det meget farligt at overlade den slags til politikerne. De siger ganske vist, at de fem partier skal være enige, men dels ligger der i aftalen, at den kan opsiges inden et folketingsvalg, dels er et hvert folketingsmedlem ifølge Grundloven kun forpligtet» Stem nej til en afskaffelse af retsforbeholdet «til at stemme efter vedkommendes samvittighed. I 1982 sagde danskerne nej til Maas trichtaftalen. Derefter lavede SF aftalen med de daværende EU-partier om de fire forbehold. Ved den efterfølgende folkeafstemning blev den reducerede Maastrichtaftale (også kaldet Edinburghaftalen) vedtaget. Befolkningen opfattede SF som garanten for, at magten over disse fire områder ikke ville blive overført til EU. Nu er SF løbet fra sit gamle tilsagn. Hvorfor skulle dette ikke kunne gentage sig i forhold til den nye aftale? De Forenede EU-Partier begrunder ønsket om at afskaffe retsforbeholdet med, at Danmark ellers ikke kan være med i Europol. Det er noget værre vrøvl. Lande som Norge, Schweiz og Rusland (!) har aftaler om samarbejde med Europol. Jeg kan ikke forestille mig at noget EU-land vil modsætte sig, at Danmark også kan indgå i et sådant samarbejde. Forskellen ved at gøre retsområdet overnationalt er, at Folketinget selv kan bestemme, om nye EU-beslutninger også skal gælde i Danmark. Det er f.eks. ikke ukendt, at stærke kræfter især i de katolske lande arbejder for at afskaffe den fri abort. Hvis det skulle lykkes dem at få EU til at vedtage det, så vil det også gælde i Danmark, hvis vi har afskaffet retsforbeholdet. Ja-siden påstår også, at Danmark vil blive et slaraffenland for blandt andet internationale forbrydere og kvindehandel, hvis vi ikke afskaffer retsforbeholdet. De danske myndigheder vil selvfølgelig fortsat som i dag bekæmpe alle former for kriminalitet. I øvrigt er det begrænset i hvor høj grad, Europol kan bekæmpe international kriminalitet. Det arbejde foregår i mindst lige så høj grad i Interpol. Derfor: Sig nej til brugtvognsforhandlernes tvivlsomme tilbud. Stem nej til en afskaffelse af retsfor beholdet! Af Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen RINA TIL KAMP MOD SKYGGEBANKERNE // EU er på ingen måde i nærheden af at have rejst sig efter den selvforskyldte finanskrises ødelæggelser. Alligevel har Kommissionen store planer om skyggebanksaktiviteter som spekulation i værdipapir skal spille en langt større rolle i finansieringen af den europæiske økonomi. Skyggebanker er en bred betegnelse, som dækker over finansinstitutioner, der laver bankforretninger uden juridisk at være banker. Men de er ikke underlagt de eksisterende bankreguleringer, og de udgør derfor en trussel mod den finansielle stabilitet og dermed almindelige menneskers liv og hverdag. For eksempel var det den ame ri kanske skyggebank, Lehman Bro thers, som for alvor fik finanskrisen til at sprede sig, da banken brød sammen. Rina Ronja Kari har i første omgang stillet to forslag, som skal komme den værste form for spekulation til livs. Dels et der sigter mod at begrænse genbrug af sikkerhed, så samme sikkerhed ikke kan bruges ved optagelse af flere lån. I dag kan en sikkerhed genbruges et uendeligt antal gang til at optage nye lån. Og dels et forslag, der skal sikre, at skyggebanker ikke kan optage lån hos hinanden svarende til 100 procent af markedsværdien af de sikkerheder, de stiller. Det er vigtigt, fordi markedsværdien af en sikkerhed kan falde, og derfor kan der komme til at mangle penge, hvis en fond ikke kan betale tilbage. RINA EVALUERER EU S KRISEHÅNDTERING // EU-eliten mener, at vi er på vej ud af den økonomiske krise, og det er takket være EU. Men spørger man Rina Ronja Kari, som er med til at udarbejde en evaluering for EU-parlamentet af EU s håndtering af den økonomiske krise, så er historien en anden. Som svar på den økonomiske krise har EU-eliten vedtaget en stribe aftaler, som fremfor alt har givet Kommissionen vidtrækkende magt over medlemslandenes økonomiske politikker. Logikken er, at medlemslandene er skyld i krisen, og de bør derfor overlade ansvaret for den økonomiske politik til EU. For eksempel skal udkastet til den danske finanslov præsenteres for EU-kommissionen og Ministerrådet før den sendes til debat og forhandling i Folketinget. Men i parlamentets evaluering har Rina først og fremmest lagt vægt på, at overdragelsen af ansvaret til EU på ingen måde har ændret på den økonomiske krise. For eksempel har den EU-dikteret nedskæringspolitik fået gælden til at vokse i gældsplagede lande som Grækenland og Portugal. Skønt Grækenland siden 2010 har været underlagt et EU-administreret nedskæringsprogram (Trojka) er gælden steget fra 126.8 pct i 2009 til 175.5 pct i 2014. I Portugal, som også har været underlagt et EU-administreret nedskæringsprogram, er gælden steget fra 83.6 pct i 2009 til 127.7 pct i 2014. For eurozonen samlet set er gælden steget fra 83.8 pct i 2010 til 96 pct. 2014. Forklaringen er, at EU er blevet offer for det såkaldte gældsparadoks, hvor nedskæringer har ført til stagnation, manglende efterspørgsel og langvarig deflation. Dermed er gælden vokset. I mange tilfælde har EU s krisehåndtering forlænget krisen for almindelige mennesker. Det gælder særligt blandt euro-landene, som er bundet op på den fælles valuta, og som dermed har mindre fleksibilitet Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen til at afvige fra nedskæringspolitikken. Samlet er arbejdsløsheden steget fra 7.6 pct. i 2008 til 11.6 pct. i 2014. Langtidsarbejdsløsheden er fordoblet, idet den steg fra 3.0 pct. i 2008 til 6 pct. i 2013. Værst er det for de unge, hvor arbejdsløsheden er steget fra 16.1 pct. i 2008 til 23.8 pct. i 2014. Årsagen er, at EU s krisehåndtering aldrig har haft til formål at vende krisen for almindelige mennesker. EU s krisehåndtering har alene haft til formål at redde EU s monetære præstige projekt, euroen, på bekostning af almindelige menneskers velfærd. Kriseinstrumenter som finanspagten, det europæiske semester og six-pack en har alle det til fælles, at de har ladet almindelige mennesker betale for krisen gennem arbejdsløshed, forringelser af arbejdsforholdene og nedskæringer i velfærden. EU-parlamentets evaluering skal færdiggøres til maj. Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline: Deadline til Folk i Bevægelse nr. 3 er den 13. maj. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Folk i Bevægelse nr. 2 2015 3 Tilvalgsordningen er designet til at sikre flertal Tilvalgsordningen er ulogisk og designet ud fra, hvad der kan sikre flertal, mener flere eksperter. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // Når danskerne i starten af næste år skal til stemmeurnerne for enten at bevare eller kassere den danske retsundtagelse, vil EU-partierne argumentere for, at alternativet til retsundtagelsen, den såkaldte tilvalgsordning, er det bedste for Danmark. Men den opfattelse er en række af eksperter langt fra enig i. Faktisk mener flere, at tilvalgsordningen er ulogisk, usammenhængende og udelukkende designet efter, hvad EU-partierne mener, at danskerne vil stemme ja til. Af Ditte Christensen, praktikant i Folkebevægelsen mod EU // I 2010 blev den spanske familiefar Óscar Sánchez anholdt og sendt til Italien anklaget for narkosmugling i landet på en rejse noget tid forinden. I Italien blev Óscar Sánchez kendt skyldig og siden idømt en længere fængselsstraf. Det viste sig dog, at det italienske politi havde fået fingrene i den forkerte mand og han blev derfor løsladt. Anholdelsen af den uskyldige spanier, som fra den ene dag til den anden tvungent blev udleveret til Italien, var baseret på den europæiske arrestordre, som giver en europæisk medlemsstat mulighed for at kræve udlevering af en person fra en anden medlemsstat hurtigere og nemmere end før. Den udløsende forbrydelse behøver ikke i alle tilfælde at være strafbar i begge medlemsstater, og en medlemsstat kan ikke længere nægte at udlevere en statsborger, hvis et andet medlemsland kræver udlevering med EU s arrestordre som hjemmel. Derudover er der intet i EU s arrestordre, der stiller ikke krav om, at der skal foregå en eller anden form for politisk godkendelse før en eventuel udlevering. Alt dette er et forsøg på at bekæmpe alvorlige forbrydelser såsom terrorisme og organiseret kriminalitet. Især taget i betragtning at bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og Europol-samarbejdet har været EU-partiernes helt» Tilvalgsordningen indeholder kun det, som EU-partierne regner med, at danskerne vil sige ja til«store salgsnummer. Tilvalgsordningen indeholder nemlig kun de kriminalitets-forordninger, som EU-partierne regner med, at danskerne vil sige ja til. Det virker disharmonisk, i forhold til at de danske politikere har lagt så meget vægt på kriminalitetsforebyggelse og samarbejde om straffesager i debatten om det europæiske retssamarbejde, siger Søren Dosenrode, der er professor i international politik på Aalborg Universitet, til Information. Designet efter folkestemningen Han bakkes op af adjunkt i strafferet ved Syddansk Universitet, Hen ning Sørensen, der kort og godt fastslår, at tilvalgsordningen ikke giver mening, fordi den kun rummer det, som danskernes kan lokkes til at nikke ja til. Eksperterne bakkes op af EU-ekspert fra Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen. Man søger at holde sig uden for alt kontroversielt, ikke blot asyl- og immigration, men også inden for det strafferetslige, når det gælder rettigheder til andre EU-borgerne om f.eks. tolke- og advokatbistand, siger hun til Information. Samme melding lyder fra professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard: Det er udtryk for, at man tager hensyn til folkeviljen og til, hvad man kan få igennem ved en folkeafstemning, siger han til Information. EU s arrestordre sender uskyldige i udenlandske fængsler Den europæiske arrestordre, som er et af EU s vigtigste retspolitiske tiltag, er et stort angreb på almindelige europæere og danskeres retssikkerhed. Det viser historien om spanieren Óscar Sánchez. Arrestordren tilsidesætter dansk retspraksis Arrestordren er baseret på en idé om gensidig tillid mellem medlemsstater og disses retssystemer, samt gensidig anerkendelse af en forbrydelse og dennes alvor, hvilket i teorien skal forhindre, at EU-borgere bliver udleveret for ubetydelige forseelser. Dette er dog bare meget langt fra den virkelighed, som arrestordren har skabt. Arrestordren er da heller ikke i stand til at sikre rettigheder, som retfærdig rettergang eller ordenlige fængselsforhold, da dette fortolkes vidt forskelligt fra stat til stat. Den europæiske arrestordre er blevet udstedt hele 103.500 gange mellem 2005 og 2013, hvoraf 235 ordrer har været rettet mod Danmark. Det vil sige, at i 235 tilfælde er danske statsborgere blevet krævet udleveret til et andet europæisk land. I flere tilfælde for forbrydelser, som ikke rangerer som kriminalitet ifølge dansk retspraksis, dansk retstradition og dansk lovgivning. Foto: Wikipedia.dk EU s overnationale retspolitik har betydelige negative konsekvenser for retssikkerheden og for beskyttelsen af almindelige borgere. Også danskere. Bag de skræmmende tal gemmer sig naturligvis alvorlige forbrydelser, som for alt i verden skal straffes hårdt. Men den europæiske arrestordre er samtidig et enormt angreb på europæere og danskeres retssikkerhed, da den kan tvinge Danmark til at udlevere statsborgere, der er et hundrede procent uskyldige. Bag tallene gemmer sig altså også mennesker som Óscar Sánchez, der blev uskyldigt dømt. Det er den store og virkelige fare ved EU s arrestordre. AJOUR ØGET MASSE OVERVÅGNING PÅ VEJ I EU EU har igangsat en test af smart grænsekontrol. Det er kort fortalt en metode til at identificere personer ud fra bl.a. fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanninger af iris. Det er et forsøg fra EU s side på at opnå mere kontrol med EU s ydre grænser, herunder flygtninge. Tiltaget kritiseres af menneskerettighedsorganisationer og Folkebevægelsen mod EU for at være masseovervågning (Berlingske). ISLAND DROPPER EU-ANSØGNING Islands interesser er bedst tjent uden for EU. Sådan siger den islandske regering efter, man officielt har sagt nej tak til at ansøge om EU-medlemskab. Det er regeringen bestående af Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet, der har trukket ansøgningen tilbage, men ifølge meningsmålinger er et flertal af islændingene modstandere af EU og bakker op om afvisningen af EU (DR og TV2). TILVALGSBUFFET ER SERVERET EU-partierne har nu fremlagt deres tilvalgsordning, som vil træde i kraft, hvis retsundtagelsen afskaffes. I så fald vil over tyve EU-retsakter blive til dansk lov, ligesom EU-partierne i fremtiden vil have eneret til at afgive mere magt over retspolitiske områder til EU uden at spørge danskerne til råds (Ritzau). FLERE OG FLERE BÅDFLYGTNINGE 7,882 bådflygtninge ankom til Italien i de to første måneder af 2015. Det er 2376 flere end samme periode sidste år. Derfor beder Italien om hjælp og italienske lovgivere kræver, at EU gør mere. Amnesty In ternational skriver, at EU s ledere hidtil har udvist total mangel på handlekraft, og det er på tide at få vendt den triste udvikling med konkrete tiltag. I 2014 blev der dokumenteret langt over 3000 dødsfald (The Guardian). JUNCKER ØNSKER EU-HÆR Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, ønsker, at EU i fremtiden udvikler sig til at blive en militærmagt med egen EU-hær. Ønsket kommer i kølvandet på konflikterne i Ukraine (Financial Times).
4 Folk i Bevægelse nr. 2 2015 På vej mod en kulsort Energiunion Bæredygtighed og den grønne omstilling er praktisk talt fraværende i kommissionens nye udspil om en fælles europæisk energiunion. I stedet stjæler geopolitik og russisk gas scenen Af Cecilie Gundersen, praktikant i Folkebevægelsen mod EU // EU-kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar sin strategi for en fælles europæisk energiunion. Strategien er rettet mod at sikre EU s energisikkerhed og bæredygtige omstilling. Desværre står det klart allerede fra starten, at uafhængighed af Ruslands gasleverancer er langt vigtigere end klima og miljø. Den bæredygtige omstilling glimrer ved sit fravær i Kommissionens udspil. Helt konkret opfordrer Kommissionen i sit udspil direkte medlemslandene til at investere yderligere i sorte energiformer som kul, atomkraft, biobrændsel og flydende gas for at sikre EU s energisikkerhed.alle energiformer der dårligt kan betegnes som bæredygtige. Farlig nedprioritering af klimaet Selv i underkapitlet om forskning og innovation bliver vedvarende energi ignoreret. I stedet slår Kommissionen fast, at EU skal bevare sin prominente position på atomkraftsområdet, og derfor fortsætte med at investere store summer heri. Klimaet har brug for, at vores samfund undergår en omfattende grøn omstilling. Men så længe EU fortsætter med at nedprioritere udviklingen af vedvarende energiformer, virker denne omstilling umulig. Desuden lægger kommissionen op til brug af kapacitetsmekanismer for at minimere afhængigheden af Ruslands gas. I bund og grund betyder kapacitetsmekanismer, at kraftværker betales for, hvad de kan producere i stedet for, hvad der er behov for, at de producerer. Dette kan føre til overproduk tion, som vi kender det fra den gamle landbrugsstøtte. Når der ikke opfordres til videreudvikling af vedvarende energi, er det derfor desværre EU-logik, at kapacitetsmekanismerne henvender sig til konventionelle energikraftværker som kul og gas. Det er altså et helt forkert budskab at sende i en tid, hvor vi burde forberede os på klimaforhandlingerne op mod det vigtigste topmøde i verdenshistorien, nemlig det der finder sted i Paris til december.» Det er på tide, at EU begynder at tage klimaforandringerne alvorligt og investere i en grøn fremtid«og hvad så med bæredygtige tiltag? Kommissionen slår fast, at det er vigtigt at investere i udviklingen af alternative brændstoffer. Det er såmænd rigtigt nok. Klimaet tages som gidsel Men når strategiens løsning på de store miljøsyndere i bygge- og transport sektoren er at skifte olie ud med biobrændsel, begynder alarmklokkerne at ringe. Biobrændstof er, udover at være en drivkraft bag udryddelsen af regnskoven, også med til at sende madpriserne i vejret. Som Greenpeace har sagt flere gange: I en verden, hvor landbrugsjorden svinder, giver det simpelthen ikke mening at bruge mad til brændstof. Kommissionen påstår, at kernen i en fælles europæisk energiunion er bæredygtig energi. Men samtidig er strategien skræmmende tom for seriøse og proaktive opfordringer til investeringer i vedvarende energi. Således bliver klimaet taget som gidsel i et geopolitisk spil, som udelukkende handler om at styrke EU geopolitisk overfor især Rusland. Det er efterhånden sagt så mange gange, men alligevel er vi nødt til at gentage det igen og igen: Det er på tide at EU begynder at tage klimaforandringerne alvorligt og investere i en grøn fremtid. EU-toppen ønsker sig en energiunion. I sit udkast er der lagt op til et stort fokus på sorte energiformer. Fokusset på den bæredygtige omstilling glimrer ved sit fravær. Foto: Wikipedia.dk
Folk i Bevægelse nr. 2 2015 5 Thule-sag bekræfter rigid dansk tolkning af EU-regler Foto: Wikipedia.dk Ministeriet har været mere helligt end selveste EU i spørgsmålet om betjening af den amerikanske base i Thule. Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør, tidl. MF og MEP // Lige siden oprettelsen af den amerikanske base i Thule i Nordgrønland har danskere og grønlændere taget sig af de civile serviceopgaver på basen. Det har givet arbejde til cirka 400 danskere og grønlændere og samtidig skabt indtægter til de firmaer, der har stået for arbejdet, hvoraf det ene Greenland Contractors er delvis ejet af det grønlandske hjemmestyre. Denne ordning har givet hjemmestyret en årlig indtægt på cirka 200 millioner kroner, hvoraf de 30 millioner kommer fra Greenland Contractors og resten af den skat, som personalet betaler. Men fra den 1. oktober er det slut.den dag overtages opgaven af det amerikanske selskab Exelis Services A/S, der vil benytte sig af amerikansk personale, som ikke vil betale skat til hjemmestyret. Og efter den indgåede kontrakt bevarer firmaet opgaven i de næste syv år. Man prøver ganske vist fra dansk side at få ændret aftalen, men det er meget tvivlsomt, om det lykkes. Fik udbudsreglerne ændret Når det er gået så galt, skyldes det, at Udenrigsministeriet i efteråret 2013 fik reglerne for udbuddet på arbejdet ændret, så danske firmaer ikke længere var sikre på at få opgaven. Ministeriet mente, at den hidtidige fremgangsmåde var i strid med EU s regler. Dermed blev der åbnet op for, at amerikanske firmaer kunne deltage i udbuddet, og da Exelis kom med et lavere tilbud end de danske og grønlandske firmaer, fik firmaet opgaven. Fra dansk og grønlandsk side havde man» Ministeriet sætter en ære i at undgå at få sager ført for EU s domstol i Luxembourg«ganske vist stillet krav om, at de amerikanske firmaer, der skulle deltage i udbuddet, skulle være bosiddende i Danmark, men da amerikanerne spurgte om, hvordan dette skulle forstås, fik de ikke noget svar fra Udenrigsministeriet. De nøjedes derfor med at oprette et selskab med dansk adresse nogle få dage, før udbuddet skulle gå i gang. Unødvendig forsigtighed Efter alt at dømme var det helt unødvendigt, at man lavede om på reglerne for udbuddet. Selv om Kommissionen kunne betragte udbuddet som en overtrædelse af EU s regler, ville den næppe have blandet sig. For EU er det utrolig væsentligt, at man bevarer tilknytning til Grønland, og man vil ikke udfordre grønlænderne ved at gennemføre noget, der kan være til skade for deres land. Det, sagen reelt viser, er, at det danske udenrigsministerium endnu engang går alt, alt for vidt i sin fortolkning af EU s regler. Ministeriet sætter en ære i at undgå at få sager ført for EU s domstol i Luxembourg også når der er en rimelig mulighed for, at Danmark kan få medhold. Udenrigsministeriet er kort og godt mere helligt end selveste EU i disse spørgsmål, og det er til stor skade for Danmark og det danske erhvervsliv. I et indlæg i Jyllands-Posten fra februar, der bærer titlen Dyrt for Danmark at være EU-klassens duks protesterer chefen for EU-afdelingen i Dansk Erhverv, Kasper Ernest, da også mod den politik, som føres i forhold til EU. Ernest påpeger, at Danmark følger EU s regler langt grundigere og hurtigere end andre EU-lande, især Frankrig og Italien. Det koster dansk erhvervsliv dyrt, og han foreslår derfor, at man får oprettet særlige grupper, hvor medlemslandene og EU-Kommissionen i fællesskab finder ud af, hvordan EU-reglerne skal gøres til virkelighed. 100.000 flyers om retsundtagelsen revet væk Af Mille Simonsen, studentermedhjælper // Søborg, Skælskør og Silkeborg i silende regn, sne og solskin. Intet vejr var for dårligt og ingen by for langt væk for Folkebevægelsen mod EU, der brugte hele uge 9 på at dele flyers ud over hele landet. Folkebevægelsens seje aktivister delte ud i utallige store gadefremstød for at oplyse om, hvorfor danskerne ikke skal afskaffe retsundtagelse. 100 forskellige steder i Danmark mødte aktivisterne danskerne på gaderne til en snak om retsundtagelsen, EU s overnationale restpolitik og Europol. Timingen kunne næsten ikke være bedre, da vi endelig har fået indblik i, hvad vi egentlig skal På Nørreport står aktivister stadig hver tirsdag og forsætter uddelingen. De er til at finde i skriggule Ud-af-EU-veste. Giv dem et klap på skulderen, hvis du møder dem. De er seje og ihærdige! stemme om i starten af næste år. EU-partierne annoncerede således i midten af marts, hvad deres alternativ til retsundtagelsen, den såkaldte tilvalgsordning, dækker over og indeholder. Budskabet fra Folkebevægelsens aktivister var blandt andet, at vi kun ved at bevare retsundtagelsen kan blive ved med selv at bestemme over vores retspolitik og stadig samarbejde internationalt. Et budskab mange danskere på gaderne i øvrigt bakkede op om! Løbesedlerne der blev delt ud var trykt i 100.000 eksemplarer, og der var ikke en eneste tilbage, da ugen var slut. Men hvis du stadig synes, at du mangler løbesedler eller bare gerne vil se eller gense den, så kan du finde den på vores hjemmeside eller på vores Facebookside. Tak til alle, der trodsede vejr og uvejr og gik på gaden til kamp for retsundtagelsen!
6 Folk i Bevægelse nr. 2 2015 KALENDEREN 1. MAJ Sjælland Jylland København Vestsjælland Debat om retsundtagelsen tirsdag 12. maj kl. 19.30, Slagelse Bibliotek i Stenstuegade. Debat om konsekvenserne hvis retsundtagelsen fjernes eller bliver til en tilvalgsordning. Oplæg bl.a. af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU og Meta Fuglsang, folketingskandidat for SF. Arr. Folkebevægelsens lokalkomite i Vestsjælland Ringsted Møde den 20. maj kl. 19-22. Sted er endnu ikke fastlagt, men du vil kunne finde det på hjemmesiden. Mødet er med fremtidsudvalget. Roskilde Sommermøde torsdag 18. juni 18:00-20:30, H/F Roarsgave 15, 4000 Roskilde. Der vil være grillmad og herefter vil Lave Broch fortælle om retsudtagelsen, og hvordan vi skal kæmpe for at bevare den. Haslev Haslevkomiteen holder sit kvartalslige medlemsmøde torsdag den 18. juni 2014 kl. 19.30 på Haslev bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev, mødelokale 2 med planlægning af kommende aktiviteter. Nordsjælland Tirsdag, den 30. juni, kl. 18 arrangerer Nordsjælland mod EU overdådig kulinarisk menu med politisk snak Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød i haven. EU-KRATI Haderslev Hvor skal vi hen? -gruppen inviterer til møde i Haderslev Tirsdag den 19. maj kl. 19-22 Bispebroen 3, 6100 Haderslev Gruppen vil gerne mødes med komiteerne og inviterer derfor til møde i Sønderjylland, for at få input, fremtidstanker og ideer! Borbjerg Grundlovsmøde på Borbjerg Mølle Kro fredag 5. juni 14:00-17:00 Sted: Borbjerg Møllevej 3, 7500 Holstebro Det er 100-års jubilæet for grundloven af 1915, og dermed kvindernes valgret, og til mødet vil vi fokusere på Danmarks forhold til EU, set i grundlovens lys. Der vil være to talere: Inge-Marie Arr. støttes Europanævnet og af Folketinget (pulje vedr. grundlovsjubilæet) Alle er velkomne! Bornholm Bornholm Grundlovsmøde fredag d. 5. juni, ca. 14-17 (ændringer kan forekomme ift. klokkeslættet) Holkadalen v. Gudhjem Grundlovsmøde arrangeret i samarbejde med Enhedslisten. Taler er bl.a. Poul Gerhard Kristiansen. København Offentligt seminar om TTIP Lørdag den 9. maj kl. 13.30-16.00 3F, Mølle Alle 26 i Valby Kom og bliv klogere på TTIP det er dig, der skal betale regningen! Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens MEP, byder velkommen, Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory, Nanna Clifforth, Miljøbevægelsen NOAH, Mads Barbesgaard, Afrika Kontakt, Janne Hansen, 3f Kastrup Åbent møde i Københavnsudvalget Mandag den 11. maj kl. 17.00 Tordenskjoldsgade 21.st.th. Dagsorden indeholder bl.a. regnskab, fremtidige aktiviteter og nyt fra komiteerne. ROPA arrangement Fredag d. 22. maj, kl. 19.00 Gyldenløvesgade 12, st. København ROPA afholder sit første arrangement med fokus på EU og immigration. Vi kombinerer den sædvanlige fredagsaktivitet for unge med EU-politik. Vi vil derfor servere saftige drinks, have musik, gimmicks og gadgets rundt omkring og selvfølgelig oplægsholdere, der vil vende vrangen ud på EU: Repræsentanter fra Refugees Welcome, der bl.a. vil fortælle om at være flygtning i EU, og Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved institut for menneskerettigheder. Vi glæder os! Debat om Folkebevægelsen Den 27. maj kl.19-22 Debat for medlemmer om Folkebevægelsens fremtid i Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 Kbh. NV Grundlovsmøde fredag d. 5. juni Gl. Torv i København Velkomst ved Lars Østergaard Konferencier Sebastian Dorset Christian Juhl, MF for Enhedslisten Musik ved Arne Würgler Johanne Langdal Kristiansen, Retsforbundet Musik ved MC Einar og Kuntakt Lave K. Broch, 1. suppl. til EU-parlamentet for Folkebevægelsen. Fyn Odense Møde den 12. maj, tidspunkt kan findes på hjemmesiden Almindeligt og- forberedende møde vedrørende Grundlovsdag, Huset i Absalonsgade, Odense. Grundlovsdag Den 5. juni, tidspunkt kan findes på hjemmesiden. Grundlovsdag afholdes som sædvanlig på Brandts Klædefabriks Scene. Nærmere program følger. Deadline til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 3 er den 13. maj. Af Jørgen Bitsch Esbjerg Fredag d. 1. maj Gryden, Esbjerg Kom og besøg vores 1. maj bod, og mød vores taler Henning Hyllested. Skive Fredag d. 1. maj, kl. 12-16 Kom og besøg vores bod med materialer i Anlægget. København NV Fredag den 1. maj, fra kl. 9.00 Rina Ronja Kari holder 1. maj talen ved morgenmødet i Nordvest Bogcafe Frederikssundsvej 64 Kbh. NV. Der er kaffe fra kl. 9.00 og Rina taler kl. 9.30. Alle er velkomne. København, 1. maj i Fælledparken Fredag den 1. maj, ca. 12-17 Københavnsudvalget deler materialer ud, for at synliggøre den kommende folkeafstemning. Hvis du har lyst til, at hjælpe til søger Københavnsudvalget aktivister til 1. maj og grundlovsdag. Skriv en til Lars Østergaard på: bagfortet1@mail.tele.dk Hvidovre Fredag den 1. maj fra kl. 8 til ca. kl. 10, Risbjerggård i Hvidovre (Hvidovrevej 241). Hvidovre Lokalkomité af Folkebevægelsen mod EU arrangerer sammen med Enhedslisten i Hvidovre møde med kaffe og morgenbrød. Vi åbner med Cirkus Panik kl. 8 og derefter taler: Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen, Gunnar Starck fra Enhedslisten og Mogens Leo Hansen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre. Lene Bille akkompagnerer fællessangen på harmonika. Halsnæs Halsnæs Komiteen Mod EU Fredag den 1. maj, fra kl. 14 Vi vil være at finde i Skjoldsborgparken i Frederiksværk.
Folk i Bevægelse nr. 2 2015 7 Debatmøder om Folkebevægelsen mod EU s fremtid Landsledelsen nedsatte i september 2014 et udvalg, som skulle undersøge Folkebevægelsens organisation. Udvalgets opgave er at komme med forslag, som kan danne grundlag for debat på Landsmødet i 2015. Som et led i denne proces vil vi gerne inddrage som mange af Folkebevægelsens medlemmer som muligt. Derfor har vi arrangeret denne række af debatmøder, hvor vi vil sætte fokus på Organisation og Politik. På møderne vil to af udvalgets medlemmer holde to korte oplæg, hvorefter der vil være mulighed for kommentarer, ideer, forslag og generel debat. Tid og sted 11/5 Aalborg Fagforeningsbygningen Hadsundvej 7, 9000 Aalborg 12/5 Aarhus Brobjergskolen, Mødelokale (Lærerværelse), Frederiks Alle 20 19/5 Esbjerg Sted og adresse vil blive oplyst på hjemmesiden. 20/5 Herning Huset nr. 7, Kulturligvis, lokale 20 Nørregade 7, 7400 Herning 21/5 Odense Ungdomshuset Nørregade 60, 4. sal, 5000 Odense C 27/5 Ringsted Sted og adresse vil blive oplyst på hjemmesiden. 27/5 København Malernes Fagforening i Byggefagenes Hus Lygten 10, 2400 København NV ROPA HVAFFORNÅET? Af Sofie De Place Jørgensen og Mille Simonsen, ROPA // I sidste udgave af Folk i Bevægelse kunne du læse en kort notits om ROPA. Nu vil vi gerne præsentere os selv. Vi er ROPA. En ung, frivillig bevægelse, der insisterer på at sætte EU på dagsordenen for os selv og andre unge. For ligesom mange andre i vores generation, har vi en følelse af ikke at vide nok om EU, og det bekymrer os. Hvordan skal man kunne tage stilling til noget, man ikke helt forstår, eller turde kritisere noget, man ikke føler, man ved ret meget om? Derfor vil ROPA skabe en platform og et samlingspunkt for en anderledes EU-modstand, hvor alle kan være med. Vores mål er at være forståelige, konkrete og i øjenhøjde. Vi vil give andre lysten og modet til at sætte sig ind i og kritisere EU. Vores langsigtede og ambitiøse mål er at være i stand til at komme med bæredygtige alternativer til EU. Vi er nysgerrige og fyldt med kreativ initiativ og energi. Vi betragter ROPA som en proces, hvor vi sammen bliver klogere og skarpere på de problemer, der omfatter EU som udemokratisk institution. Denne proces vil vi gerne inddrage andre unge i. Hvis ikke du ved alt om EU, så er det ikke dig der er dum - det er faktisk EU, der er problemet! Vi opfordrer alle unge, der sidder med den samme følelse af, at det er på tide at vide mere om EU til at smide os en mail på ungdom@folkebevaegelsen.dk. Kom til vores møder, og bidrag med dine egne ideer eller undrener. Du kan også like vores facebookside: facebook.com/ropamodeu Vi holder desuden møder, hvor vi planlægger, projektudvikler og snakker politik. Derudover er første arrangement, som bliver en temaaften med titlen Flygtningepolitik og EU på trapperne! Vi er ROPA Europa uden EU. Tak for jeres bidrag De falder på et tørt sted Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vi ved, vi står overfor en folkeafstemning om retsforbeholdet og kampagner om bankunion og TTIP. Vi ved, at debatten om EU og hele udviklingen konstant stiller store krav til vores deltagelse og indsats. Derfor er det naturligvis også dejligt, at se først den store offervilje i et valgår sidste år men dernæst også, at den er fortsat i år. Siden nytår er der kommet 96.000 kr. i frivillige bidrag udover de mange kontingentindbetalinger. Det siger vi rigtig mange tak for. Det har også udmøntet sig i en række aktiviteter med en stor deltagelse ikke mindst i vores aktionuge uge 9, hvor vi var ude over 100 steder landet over. Men det sted pengene faldt er stadig tørt. Vi vil gerne være endnu mere med og vi ved, der kommer nye opgaver. Derfor vil vi opfordre til fortsatte økonomiske bidrag, som kan indsættes på vores konto i Folkesparekassen reg. nr. 9860 konto 0000025100. På forhånd rigtig mange tak. 10/6 Rønne Folkebiblioteker Pingels Allé 1, 3700 Rønne Program 19.00 Velkomst 19.05 Oplæg om den politiske fremtid ved et gruppemedlem. 19.20 Debat om den politiske fremtid. 20.20 Kaffepause. 20.35 Oplæg om den fremtidige organisation ved et gruppemedlem. 20.50 Debat om den fremtidige organisation. 21.50 Afslutning. Læserbrevsnetværk Har du lyst til at deltage i den offentlige EU-debat? Er du i tvivl om, hvor du skal starte henne eller har du lyst til lidt ekstra inspiration? Så kan du melde dig til vores læserbrevsnetværk! Her vil vi, når der er relevante emner, sende det ud på en mailingliste, så du som læserbrevsskribent kan få inspiration, viden eller et oplæg til et læserbrev. Skriv en mail til: Mille@folkebevaegelsen.dk Offentligt seminar: KOM OG BLIV KLOGERE PÅ TTIP - det er dig, der skal betale regningen! Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens MEP, byder velkommen Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory Nanna Clifforth, Miljøbevægelsen NOAH Mads Barbesgaard, AfrikaKontakt Janne Hansen, 3F Kastrup Lørdag den 9. maj kl. 13.30 16.00 3F, Mølle Alle 26 i Valby Arrangør: Folkebevægelsen mod EU VÆR MED TIL AT SKAFFE NYE MEDLEMMER Stadig kun 50 kr. året ud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Med jeres hjælp lykkedes det at overopfylde vores målsætning om af få 1000 nye medlemmer ind i perioden fra landsmødet 2012 til valget sidste år. Det er stadig flot. Men der er stadig plads til endnu flere medlemmer, selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Det er klart, at der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 110 nye medlemmer siden 25. august 2014. De 110 medlemmer fordeler sig på følgende komiteer: Region Hovedstaden 54 Indre By/Chr.havn 2 Frederiksberg 6 Østerbro 4 Nørrebro 7 Amager/Amagerland 6 København NV 3 København SV 1 Valby 4 Rødovre 1 Vestegnen 2 Hvidovre 1 Brønshøj-Husum 4 Vanløse 2 Ballerup 1 Gentofte/Glads./Lyngby 3 Hørsholm 1 Helsingør 1 Hillerød 1 Birkerød 1 Farum 1 Frederikssund 2 Region Sjælland 17 Roskilde 4 Vestsjælland 3 Holbæk 2 Køge 3 Haslev 1 Lolland-Falster 4 Region Syddanmark 14 Odense 4 Assens 2 Svendborg 3 Kolding 1 Haderslev 1 Esbjerg 3 Region Midtjylland 15 Skive 1 Århus 6 Odder 1 Silkeborg 2 Viborg 1 Djursland 2 Randers 2 Region Nordjylland 10 Aalborg-Nørresundby 2 Jammerbugt 3 Brønderslev 2 Hjørring 2 Frederikshavn 1
Der er stadig plads til NYE MEDLEMMER KAMPAGNETILBUD STADIG GÆLDENDE Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen // Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012 s målsætning om 1.000 nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august var resultatet 1.137 nyindmeldelser. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50 er. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med Folkebevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU s konstante indblanding i flere og flere områder. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er dit svar NEJ, så er det Folkebevægelsen mod EU, du skal være medlem af. Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EU-modstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU-modstanderbevægelse og vær hele tiden beredt med hvervemateriale. God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: 35 36 37 40. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K JEG VIL MED! q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2015 q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift E-mail Folkebevægelsen mod EU + + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463 Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 2 April-maj 2015 Foto: Global Justice Now Intet belæg for handelsaftales påståede goder Hvad får Europa ud af TTIP i form af job og vækst? Langt fra, hvad EU og den danske regering påstår, siger eksperter. Analyser har postuleret, at TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA, vil betyde vækstog jobskabelse i Europa. Men det er højst usikkert, viser den hidtil mest omfattende beregning af aftalens konsekvenser. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // En fælles gennemgang af de syv foreliggende analyser af TTIP-aftalens tænkelige betydning for økonomisk vækst, beskæftigelse og husstandsøkonomierne i EU, som to uafhængige svenske tænketanke har foretaget, viser, at man reelt ikke kan sige noget som helst om, hvad TTIP vil betyde for europæisk vækst eller europæiske arbejdspladser. De potentielle økonomiske gevinster ved TTIP er meget svære at forudsige. Dog præges de studier, som citeres flittigst i debatten, af en mængde tvivlsomme forhold og ambitiøse antagelser stablet oven på hinanden. Der findes i den nuværende situation intet bevis for, at TTIP skulle være en vitaminindsprøjtning til Europas gældsplagede økonomier, står der blandt andet i den nye analyse. TTIP-goder skal tages med et gran salt Det står i skærende kontrast til de påståede goder, som aftalens fortalere, herunder den danske regering, ellers tyr til i forsvar, når kritikere påpeger handelsaftalens mørke sider. EU-Kommissionens egne beregninger viser et løft for EU s BNP på 0,48 pct. eller 119 mia. euro som følge af en TTIP-aftale med USA og det er altså disse beregninger, som aftalens tilhængere tager udgangspunkt i. Beregningerne er fra flere sider blevet kritiseret for at tage et urealistisk afsæt i de nuværende europæiske landes økonomier. Det er altså studier som disse, der får de to svenske tænketanke til i den helt nye analyse at konkludere, at alle foreliggende økonomiske prognoser bør tages med et ordentligt gran salt. TTIP-aftalen er generelt i modvind i flere europæiske lande, da kritikere mener, at aftalen vil føre til lavere standarder inden for miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og arbejdstagerrettigheder, ligesom aftalens såkaldte investorbeskyttelsesmekanisme, ISDS, bliver kraftigt kritiseret fra flere sider. EU-toppen opfordrede ved seneste rådsmøde alle EU-lande til at bakke op om aftalen og sætte fart i forhandlingerne, som man ønsker færdige ved udgangen af året.