FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år Indbinding og parasitter Manglende randzoner og krydsoverensstemmelse Ændring af kompensationskort til randzoner Tidlige kartofler i 2014 Foderplan til kødkvæg kan nu laves i NorFor Programmet for Plantekongressen er nu på nettet Vand og foder til heste For lidt vand 5 7 l pr. 100 kg hest OBS! Ny udtalelse Sørg for at dine heste drikker tilstrækkeligt med vand. Nogle heste kan godt vænne sig til at drikke for lidt. Hvis de drikker for lidt, vil det gå ud over tarmbevægelserne, og foderet vil derfor stoppe op i tarmen. Det kan resultere i kolik. En hest har et vandbehov på 5 7 l pr. 100 kg legemsvægt. Vandbehovet vil dog i nogen grad være afhængig af, hvad der i øvrigt fodres med. Fodres der med forholdsvis fugtigt foder, vil vandbehovet være mindre. Hvis hestene drikker for lidt, vil det som regel kunne ses på hestepærerne, som bliver tørre og smuldrende. Prøv evt. at vande med spand et par dage. Det kan også skyldes, at vandkopperne giver for lidt. En vandkop skal give mindst 10 l pr. min. eller bliver heste nemt trætte af at vente, og får derfor for lidt vand. Kilde. Horseconsult.com Udegående dyr i vinterperioden Hvis dyr går ude i mere end 12 timer dagligt i vinterperioden (december, januar, februar og i øvrigt, hvis der er vinterlignende vejr) skal de have adgang til læskur eller bygning. I de tidligere regler var enkelte racer undtaget, og det er de altså ikke længere. Det er dog muligt i sjældne tilfælde at dispensere fra reglerne. I princippet må alt kvæg gå ude i vinterperioden hvis forholdene er til det. Efter en udtalelse fra Det Veterinær Sundhedsråd er dette kun tilfældet meget få steder i Danmark. Derfor er nedenstående gældende:... vi gør en forskel for DIG!
Generelle retningslinjer Udegående dyr skal have adgang til læskur eller bygning i vinterperioden, hvor alle samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje Krav om læskur eller bygning kan kun fraviges, hvis: Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold gør, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med naturlige forhold forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet, kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal samtidigt sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden. Det vil sige, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og at de skal være ved godt huld Dyrene skal tilføres supplerende foder i vinterperioden, så det gode huld opretholdes Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden, skal i størrelse være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket. I praksis vil det være meget vanskeligt at overholde de nye regler til at holde kvæg ude i vinterperioden, uden stald eller læskur. Får Hvad angår får, så anses de for særligt hårdføre, og derfor gælder kravet til læskur eller bygning ikke for dem. De skal selvfølgelig tilses dagligt, og de øvrige regler vedr. huld og adgang til vand og foder skal overholdes. Heste Nogenlunde de samme regler gælder for heste. Forskellen består bl.a. i, at der er opgivet mål for arealet. Gulvarealet skal være 20 x hestens stangmål x 2 for de første 4 heste. For yderligere heste skal der være 1,7 x hestens stangmål x 2. I øvrigt skal de generelle krav til opstaldning af heste være opfyldt. For hesteracerne islandske heste og shetlandsponyer kan kravet om læskur fraviges, såfremt der er særlig forhold som gælder herfor. Der er
dog ret strenge krav til beplantning, underlag og læ-forhold. Det må derfor vurderes, at det kun er i meget sjældne tilfælde at disse forhold er tilstede. Ingen forhåndsgodkendelse Mark Kraftig vækst kan give manganmangel Vinterbyg mere følsom end hvede Info Det er ejeren, som vurderer, om forholdene lever op til reglerne. Der findes ikke nogle godkendelsesordninger. Det er derfor en vurdering af de konkrete forhold, når/hvis Fødevarestyrelsen kommer på besætningskontrol. Pas på manganmangel i vintersæd i år Med kraftig vækst er der større risiko for manganmangel. Der kan derfor være behov for at behandle markerne en ekstra gang med mangan for at forebygge eller afhjælpe mangel. Vintersæden er mange steder kraftig. Erfaringsvis kan det resultere i kraftig manganmangel, der først afslører sig henover vinteren og i det tidlige forår. Dette kan forstærkes af, at efteråret i en lang periode efter såning var mere tørt end normalt. Derfor kan der være behov for at forebygge manganmangel i vintersæd én gang mere inden vinteren, hvis det er muligt at færdes i marken. Af vintersædsarterne er vinterbyg mest følsom, men vinterhvede kan også rammes hårdt af manganmangel. Vinterrug er mindre følsom. Vinterraps anses heller ikke normalt som værende følsom for manganmangel. Ønskes flere oplysninger kontakt din planteavlskonsulent. Indbinding og parasitter Når dyrene kommer hjem fra græs, skal de tjekkes for parasitter. Der har nogle steder været et stort smittetryk, og andre steder har smittetrykket været meget lavt. Det skyldes, at arealer som normalt er fugtige i år, har været tørret ud i lange perioder. Det er især leverikter, der har været et stigende problem de sidste år. For år tilbage var leverikter næsten et ukendt problem, men i takt med at flere fugtige og marginale arealer bliver afgræsset, vender levestederne tilbage. Det er især levestedet for pytsneglen, der lever i en slags symbiose med leverikten, som igen er kommet til ære og værdighed. Manglende randzoner og krydsoverensstemmelse Ikke træk Og dog Der er ikke et særskilt krydsoverensstemmelseskrav for randzoner. Hvis myndigheden mener, der skal være randzone, og denne ikke er udlagt, vil konsekvensen være en bøde, men ikke nedsættelse af støtten. Der kan dog komme et indirekte krav om støttenedsættelse på baggrund af krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis randzonearealet er medtaget i
beregningen af bedriftens kvælstofnorm og/eller er medtaget som harmoniareal. Ønsker du flere oplysninger kontakt din planteavlskonsulent. OBS! Ændring af kompensationskort til randzoner NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort et opdateret kompensationskort til randzoner, der skal bruges til ansøgning om randzonekompensation i 2014. Ændringsforslag til kompensationskortet kan indsendes frem til 6. december 2013. Du skal ændre hvis: NaturErhvervstyrelsen har opdateret kompensationskortet ved at: Fjerne kompensationszoner beliggende i fredskov og i by- og sommerhuszoner (hvor loven ikke finder anvendelse). Fjerne kompensationszoner langs en række grøfter, hvor landmænd har indberettet, at der ikke skulle være randzoner. Er der flere landmænd, der har jord langs samme grøft, skal de alle have anmodet om at få fjernet randzonen, før NaturErhvervstyrelsen har fjernet den. Ændre kompensationszoner som følge af opdatering af vandløbsdata for 7 kommuner (Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Vejle, Samsø, Skive og Viborg kommuner). Reducere randzonebredden ud fra afgørelserne om ansøgning om reduktion af randzonebredden. 85 ansøgninger om randzonereduktion mangler i øjeblikket at blive færdigbehandlet og disse fremgår derfor ikke af det tilrettede kompensationskort. Indsendelse af ændringsanmod ninger Det er muligt at indsende ændringsforslag til kompensationskortet via Tast selv-service. Kompensationskortet kan her findes under Landskabselementer, og er navngivet Randzone, kompensationskort 2014. Ændringer, der skal anvendes ved ansøgning om randzonekompensation i 2014, skal være modtaget senest den 6. december 2013. Ændringer, der modtages efter den 6. december 2013, vil først kunne anvendes ved ansøgning om randzonekompensation i 2015. Du kan se vejledningen til hvordan du indsender ændringsanmodninger her http://help.fvm.dk/default.aspx?id=51793 Yderligere oplysninger hos din planteavlskonsulent. Mark Tidlige kartofler i 2014
Vil du have tidlige kartofler i 2014, skal det planlægges allerede nu. Det skriver Kartof-felNyt, nr. 33. Hvis man skal prøve en produktion af tidlige kartofler enten til eget brug eller til salg, så er tidlig levering vigtig. Nogle få dage kan udgøre en stor forskel på succes eller fiasko. Hvordan Der er som hoveregel 3 kategorier af tidlige kartofler: 1. Kartofler, som er dyrket i potter i drivhus og plantet ud i februar-marts, hvor de dækkes med plast under buer. De kan normalt høstes omkring 1. maj. De giver ikke så stort udbytte, men prisen er høj. 2. Kartofler, som er forspiret og lagt i marts. Kartoflerne er dækket med 2 lag fi-berdug. Kartoflerne kan høstes sidst i maj. 3. Forspirede kartofler, som er lagt fra midten af marts og til begyndelsen af april og er dækket med et enkelt lag plast. Kartoflerne kan høstes sidst i maj eller lidt senere. Anbefalede sorter Kvæg Under kategori 1 anbefales sorterne Solist og Magda Under kategori 2 anbefales sorterne Solist, Magda og Arielle. Under kategori 3 anbefales de ovenævnte sorter. Hvis der ønskes lidt senere modning, kan sorterne Ballerina, Erica eller Elfe anvendes. Måske en idé til en ny produktion? Foderplan til kødkvæg kan nu laves i NorFor Det mest effektive foderstyringsprogram, NorFor er nu udviklet, så det også kan beregne foderplaner til kødkvæg. Nu kan kødkvæg også få glæde af en foderplan, der tager hensyn til samspillet mellem dyr og foderration. NorFor Foderstyring er det optimale værktøj til fodervurdering og en effektiv beregning af næringsstofomsætning og -udnyttelse. Men indtil nu har det kun været muligt at lave foderplaner til malkekvæg i NorFor. Nu kan det imidlertid også lade sig gøre til kødkvæg. NorFor til kødkvæg er udviklet i samarbejde med DLBR, Rådgivnings Team Kødkvæg.
Programmet er lavet som en enkel løsning, hvor der kan laves foderplan til alle dyre-grupper samtidigt. Kødkvægsproducenter kan vælge at lade rådgiveren beregne foderplanen, men har nu også mulighed for selv at prøve det. Udvidelsen af NorFor Foderplan med kødkvæg betyder, at der nu er en afløser til de eksisterende programmer vedr. foderplaner til kødkvæg (Bedriftsløsning og Fodertjek ). Priser og vejledning Arrangement Programmet kan bestilles hos VFL, Kvæg IT på tlf. 7015 5015. Her kan man også få information om priser. Programmet for Plantekongressen er nu på nettet Plantekongres 2014, som afholdes den 14.-15. januar 2014 i Herning Kongrescenter, byder på 88 sessioner og ca. 160 indlæg inden for planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. Se programmet og tilmeld dig nu. Du kan nu se programmet for Plantekongres 2014 på www.plantekongres.dk og tilmelde dig kongressen. Kongressen byder på 160 indlæg af dygtige foredragsholdere, som fortæller om de nyeste forskningsresultater, erfaringer fra praksis og giver oplæg til debat. Det trykte program er på vej ud, og tidligere deltagere vil modtage det med posten i denne uge. Du kan bestille det trykte program ved at sende en mail til: plantekongres@vfl.dk
Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBRvirksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229