Diamond Docs Press FLEMMING JARLE here today - gone tomorrow
I løbet af de sidste to år har det været mit privilegium at være assistent til en stor kunstner. Ligesom så mange andre, troede jeg, at jeg vidste lidt om kunst, kunne min kunsthistorie, dog lidt perifert og outdated, men i det mindste var jeg villig til at fortolke, bedømme, og kategorisere med en vis æstetisk sans. Jeg syntes, at have en forståelse for kunstens udvikling igennem tiden, fotografiets revolutionære indvirkning på kunsten, kunstnerens rolle som samfundsprofet og formidler af viden, indsigt og forståelse af livets mysterier, også hinsides den intellektuelle formåen. Ydermere var jeg af denne opfattelse, at den sande kunstner ikke altid var klar over sin egen store rolle, men fulgte en indre vision, en inspiration af guddommelig art, der uden anstrengelse eller ophør flød over i dets sind, og tog sin form på lærredet, i leret, i litteraturen, musikken og maden med mere, til stor glæde, oplysning, tilfredsstillelse, og til tider forargelse for mennesket. Jeg indtog min nye stilling med en vis iver og naivitet, men med en overbevisning om, at gennemskuelighed var inden for rækkevidde, at kommercialiseringen og succes var et spørgsmål om produktionsmetoder og marketing, og hvis blot min nye mester ville møde op til tiden, anvende lidt knofedt og disciplin, kunne jeg vel også få min belønning, når dagen var omme. Jeg blev klogere. Ja, der er fine faciliteter, meget fine endda, med værksted, brusebad, og et tekøkken. Der er lamper og arbejdsborde, redskaber og tidsskrifter, materialer og ideer. Mange ideer. Det hele lå lige for, syntes jeg. Lad os komme i gang. Men den sande inspiration kom ikke væltende ud af en hane fra himlen. Dagene begyndte gerne med bevægelse... oftest rundt i mesterens eget sind. En rastløshed der drev os ud af værkstedet for at rode rundt i samfundet. I dets skraldespande og containere, i biblioteker og genbrugsforretninger, til byggepladser og baggårde, alt fra herskaber til herberger var vores kilder. Fra fornemme foredrag hos borgmestre til 20 kroners frokoster blandt de glemte og nedtrådte. Der var øredøvende rockkoncerter, og stilfærdige digtoplæsninger, intime snakke om universets oprindelse, og menneskets mørke, selvransagning, sjælevridning, druk, røg, religion, politik og sex. Vi gik lange ture i skoven, sejlede talrige nætter på Vejle fjord, stirrede blankt ud på stjernerne med store, stille spørgsmålstegn. Vi festede og foragtede, forsømte og forsmåede. Vi kogte livet ned til dets essentielle fond. Og så åd vi - indtil vi kastede det hele op igen. Men ud af tomheden, ud af magtesløsheden over for at finde mening, inde fra hjertets afgrund kom endelig gnisten.. kimen til en spire...en form der blot kunne begynde at hentyde til en formidling af en forståelse af en idé, som ikke kunne udtrykkes med ord. Det var hårdt arbejde, forklædt som livet selv, og jeg fattede ingenting. Jo, alt som jeg troede, jeg vidste om skønhed, stil og naturtro gengivelser af Guds kornucopia, om abstrakt formidling af filosofi og epistemologi, om nutidens kunst og oldtidens muser så jeg forsvinde gradvist for hver gang, jeg trak kedeldragten på. Jeg bevægede mig længere og længere væk fra den kunst som jeg mente at forstå, og ind i en ny verden. Den er så anderledes og aparte, at jeg kun kan kalde den ved hans navn. Flemming Jarle Gomez Mikkelsen s Verden. Eller er det et kosmos? Måske en verden inden i verdenen? Et mikrokosmos, en mini-galakse, en model af universet presset igennem en konditorpose. I former store og små, vækkes der nogle gange genklang og til tider overvældes man af værkernes out-of-this-world oprindelse. Hvem eller hvad er det? Er det en fugl, en flyver eller en fantast fra fjernsynet...?... Nej, det er Flemming, der springer ud af atomet! Han imponerer med sin energi, sin utrættelige søgen efter at sætte vores lille samfund på kunstnerkortet. Han tager de bedste elementer fra geologiske katastrofer og serverer dem for os med kærlighed og en uimodståelig ægthed, gennembagt på 1400 grader i sit mobile køkken. Hvordan fortolker man disse skabninger? Kan de fortolkes? Skal de? Eller er det sådan, at alle forstår budskaberne éns, uden mulighed for misforståelse? Præcis som hvis en asteroide skulle ramme jorden, står vi som mundlamme tilskuere tilbage og mumler Hold kæft mand!?... Der er en objektivitet i Flemmings værker, der taler for sig selv, uden at vi kan bidrage til samtalen. De omfavner, og berører, kærtegner og gennemtrænger. Men det er ikke kun vores sanser, der bliver vækket. Det er også vores forundring. Der lægges mere op til stilhed og fordybelse end flamboyance eller sofistikation. Man bevæger sig igennem monumentale værker og delikate membraner, hvor verdener kun adskilles fra hinanden af ganske få millisekunders tid og rum. Here Today - Gone Tomorrow. Som livet selv... Scott Spanfelner, Vejle marts 2010
Tvilling Krystal Jordan 2002
Noter:
Tak til: Scott Spanfelner Marginal Reklamebureau A/S Billeschou`s Stenhuggerier A/S Spinderihallerne Michael Norre Vejle Kunstmuseum Forlag: Diamond Docs Press Forord: Scott Spanfelner Layout: Michael Norre & Flemming Jarle Produktion: www.etryk.dk Udgivet i forbindelse med udstillingen Here Today - Gone Tomorrow Vejle Kunstmuseum 27.marts - 16.maj 2010. Økonomisk støttet af Trekantområdet Danmark Copyright: Flemming Jarle & Diamond Docs Press, 2010. www.dkart.dk www.flemmingjarle.dk ISBN 978-87-990644-7-2