1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug for analyser i makromodeller (både konjunktur- og vækstmodeller). Definitioner af og sammenhængen mellem de forskellige begreber for produktion og efterspørgsel er vigtig. Værdiopgørelse pr. periode af de forskellige begreber ved anvendelse af - markedspriser, basispriser, faktorpriser - løbende priser, faste priser (dvs. en slags mængdeopgørelse) Produktion, efterspørgsel etc. opgøres pr. periode (f.eks. år eller kvartal). Nationalregnskabet: Produktion finder sted ved indsats af produktionsfaktorer (jord, arbejdskraft, kapital). Produktionssammenhængene beskrives ofte ved en produktionsfunktion, der således angiver en teknisk sammenhæng mellem indsatsen af produktionsfaktorer og produktionens størrelse pr. periode: Y = F(K,L,J) eller da jord ofte antages konstant eller uden betydning Y = F(K,L) Bemærk ingen råvarer dvs. Y= produktion =værditilvækst Nogle definitioner (engelsk/dansk): GDP/BNP i markedspriser = produktion + vareskatter råvarer = Summen af værditilvæksten i de enkelte virksomheder + vareskatter. Værditilvækst opgøres derfor i (basis- og) faktorpriser. Værditilvækst dvs. produktion - råvarer anvendes for at undgå dobbeltregninger ved opdeling af produktionen mellem virksomheder. Der skelnes således mellem markedspriser, basispriser og faktorpriser.
2 Et lands/geografisk områdes samlede værditilvækst kaldes BFI. Således er GDP/BNP - vareskatter = (GDI)/BFI. GDP/BNP er således en opgørelse af den endelige produktion af varer og tjenester inden for et lands grænser (f.eks. Danmark excl. Grønland og Færøerne) (GDI)/BFI er hvad der er til rådighed for aflønning af de produktionsfaktorer, som har medvirket i produktionsprocessen dvs. de produktionsfaktorer, som befinder sig inden for landets grænser Forholdet til udlandet (i tilfælde af udenlandsk ejerskab til nogle af de indenlandske produktionsmidler) GDP/BNP + nettobetaling af rente, udbytte mv. fra udlandet = GNP/BNI GNP/BNI dvs. hvad der (brutto) er til rådighed for aflønning af produktionsfaktorer/input ejet af personer inden for landets grænser. Bemærk D for domestic og N for national. Nettoeksport versus Betalingsbalancens løbende poster, som foruden nettoeksport omfatter ovennævnte betalinger af rente og udbytter (samt transfereringer) til udlandet. Afskrivninger Forskellen mellem Gross/Brutto og Net/Netto er Depreciation/afskrivninger på kapitalapparatet i den betragtede periode. G/B kan derfor udskiftes med N/N i alle ovennævnte begreber, men foruden i BI/NI (investeringer) anvendes især GDP/BNP depreciation/afskrivninger= NDP/NNP GNP/BNI depreciation/afskrivninger= NNP/NNI
3 Husholdninger kan i princippet både investere og forbruge, men det er en almindelig nationalregnskabsvedtagelse at - bortset fra køb og salg af fast ejendom/boliger - kan husholdningerne i nationalregnskabet kun forbruge (Consumption). Det private forbrug underopdeles herefter i - almindelig forbrug - forbrug af varige goder dvs. køb af varige goder f.eks. biler, hårde hvidevarer. Offentligt forbrug f.eks. undervisning, hospitalsydelser, offentlig administration samt militær (også materiel anskaffelser). Husk folkepension mv. er ikke offentligt forbrug, men transfereringer. Investeringer fortages i nationalregnskabet af virksomheder (og det offentlige) og er reale investeringer, men ikke udgifter til uddannelse, forskning (dvs. ikke human investments). Offentlige investeringer i broer, veje, skoler mv. men ikke offentlig ejede virksomheders investeringer, der henføres til private investeringer, der indgår i produktionsprocessen. Transfereringer eller overførselsindkomst er uden modydelse i form af f.eks. arbejdsydelser. Eksempler er folkepension, dagpenge til arbejdsløse, efterløn men ikke løn til offentlig ansatte. Bemærk vedtagelsen, at renter er (som regel) overførselsindkomst dvs. lån og indskud er ikke produktionsfaktorer. Produktionsfaktorer er indsats af realkapital med tilhørende afkast af realkapital og profit. Opgørelser af BNP, C, G osv i både løbende og faste priser muliggør i princippet beregning af en implicit prisdeflator/ prisindeks for alle disse begreber, men især anvendes prisindeks for BNP og C. Mulighed for begrebsforvirring ved overgang mellem engelsk og danske angivelser bl.a. fordi nogle af begreberne anvendes på både engelsk og dansk, andre begreber fortrinsvis på engelsk og andre fortrinsvis på dansk.
4 Problemer ved bl.a. Opgørelse af priser for ikke-handlede varer (imputering) ved f.eks. landmænd og andres forbrug af egne produkter, husholdningernes forbrug af leje ved anvendelse af ejerboliger mv. Opgørlse af både pris og mængde af offentlig (producerede) gratis ydelse, der derfor ikke handles på et marked. Opgørelsen sker derfor fra omkostningssiden/inputsiden, hvilket vanskeliggør/umuliggør opgørelsen af produktiviteten i den offentlige sektor Forbrug af udtømmelige ressourcer f.eks. optagning af olie og mineraler fra undergrunden er forbrug af nationalformuen og burde derfor fratrækkes i produktionsværdierne. Det sker ikke. Miljøulemper (og-gevinster, som der heller ikke korrigeres for i det almindelige nationalregnskab. Sort økonomi men principielt kun i forhold til skattevæsenet. I praksis (formentlig) også ved opgørelse af nationalregnskabet idet opgørelserne er afhængige af det statistiske grundlag, der omfatter skattestatistikken. Nationalregnskabsidentiteter i de makroøkonomiske modeller (i lærebøger): I modellerne skelner vi ikke mellem markeds- og faktorpriser dvs. modelformuleringer uden vareskatter I modellerne er der ikke rente- og udbyttebetalinger mellem ind- og udland (dvs. der er kun eksport X og import M af varer og tjenester). Det medfører at BNP=BFI=BNI som derfor får den samme betegnelse Y i lærebøgernes økonomiske modeller og analyser. Vi antager også at Y opgøres realt dvs. som fysiske varer og tjenester. (Men da det reale BNP mv. i nationalregnskabet er opgjort i faste priser beskrives kun udviklingen (der afhænger af vægtene dvs. om de faste priser er fra det ene eller det andet år) og ikke niveauet, jvf. nedenfor om indekstal). Derfor produktionsfunktionen Y=F(K,N), hvor Y er værditilvækst og derfor uden råvarer. Af forudsætningerne følger analogt om nettostørrelserne (dvs. excl. afskrivninger) at NNP=NFI=NNI men ikke at NNP=...=Y. som altså er bruttoproduktion før afskrivninger, værdiforringelse mv.
8 Mængdeindeks opgøres tilsvarende som enten La- eller Pa-indeks. Nationalregnskabsstatistik er mængdeindeks, som ikke er normeret til 100 i et bestemt år. - Købekraftskorrigerede (kaldet PPP) opgørelser af BNP for forskellige lande til brug for sammenligning af levestandard: Mængdeindeks med fællesprisvægte, der også kan beregnes som et værdiindeks (BNP i løbende priser)/ Prisindeks for identisk kurv af varer (PPP-korrektionen) Arbejdsløshed = arbejdsstyrken antallet af beskæftigede Korte og lange renter, risikotillæg m.v. alligevel i makroteori ofte renteniveauet dvs. kun én rente i modellerne (en slags pris indeks for de øvrige rentesatser). Pålydende versus effektiv rente Nominel versus realrente Valutakursen f.eks. kursen på Euro i dansk regning = antal danske kroner for 1 Euro således at en højere Eurokurs er ensbetydende med en lavere værdi af DKK.