HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Relaterede dokumenter
SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Hvad kan vi gøre ved det?

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Reduktion af dødelighed

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Udnyt dine data og boost soholdet

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Pattegrisedødelighed i DK

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Opstramninger i DANISH ordningen

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

IUGR og andre svagfødte grise

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Optimering af farestalden

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Viden, værdi og samspil

Referater fra indlæg fra Vet-Teams årsmøde Den 10. november 2015

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

PCV2 i slagtesvinebesætninger

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Transkript:

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016

REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden

PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September Landsgns. (2014) 21,9 % 3... Totaldødelighed på 22,0% Variation: 18,3% - 25,8% 2. november 2018 Totaldødelighed på 22,3% Variation: 18,2% - 24,5%

PATTEGRISELIV STATUS - MÅLSÆTNING Dødeligheden i 50 % af besætningerne reduceres med 1 pattegrise pr. årsso Status Antal besætninger Pr. 31/12-2015 Pr. 31/3-2016 Reduktion af dødelighed med 1 gris/årsso der arbejdes på sagen Reduktion af dødelighed Øget dødelighed 4 5 I alt 29 29 Totaldødeligheden, % 21,8% 21,1% 25-24 13 11 4...

Døde grise pr. årsso ALLE BESÆTNINGER - 4. KVARTAL + 1. KVARTAL 2016 10,00 9,00 8,77 8,86 8,91 8,42 8,00 7,00 6,00 5,00 7,77 Målsætning om reduktion i dødelighed på 1 gris pr. årsso 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 2014 2015-1+2 2015-3+4 2016-1+2 2016-3+4 Mål 5... Gns. Gns. har reduceret dødeligheden med 0,35 grise/årsso

GOD GRUNDE TIL AT ØGE OVERLEVELSEN I FARESTALDEN? Topmødeerklæringen Én gris pr. kuld i 2020

DET LYDER ENKELT.MEN DER ER SVÆRT RESULTATER FRA PATTEGRISELIV Stk. 5 Døde pattegrise pr. kuld (dødfødte + døde i farestalden) 4,5 4 Svinehandlingsplanen Gns. PattegriseLIV 3,5 3 Min. PattegriseLIV Maks. PattegriseLIV Gul T-shirt 2,5 2 2014 2.+3. kvartal 2015 3.+4. kvartal 2015 4.+1. kvartal 2016 Tid

ERFARINGER FRA USK OG OBDUKTIONSKURSERNE Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

USK på ca. 50 pattegrise i de 30 projektbesætninger Systematisk obduktion Tilfældigt udvalgte grise 9... 2. november 2018

DAG 1-4: Hovedkonklusion: Hos 435 grise ud af 909 grise i alt, var dødsårsagen klemt

30 BESÆTNINGER: HYPPIGSTE DØDSÅRSAG DAG 1-4: klemt sult svagfødt Klemt, 22

BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Klemt, 22

22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt

22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult

22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt

22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse

22 BESÆTNINGER MED HOVED- DIAGNOSEN KLEMT: 13 besætninger, kun klemt 1 besætning klemt med sult 1 besætning klemt med svagfødt 1 besætning klemt med tarmbetændelse 6 besætninger klemt med svagfødt og sult

HVORFOR ER DET VIGTIGT? 18... 2. november 2018

BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4: Sult

SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne.

SULT I de besætninger, hvor sult var hoveddødsårsagen, var der tegn på at grisene var livskraftige (slid på forknæ), så det tyder på, at problemet er mælkemangel hos søerne. I 2 af besætninger var de sultne grise dog små (500-600 gram) og det vil kræve speciel indsats at redde dem.

BESÆTNINGER: HOVED-DØDSÅRSAG DAG 1-4:

DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS)

DØDSÅRSAG: SVAGFØDT 4 BESÆTNINGER I 1 besætning var der tegn på virusinfektion (influenza el. PRRS) I de 3 øvrige kunne årsagen til svagfødte ikke findes ved obduktion

I 8 BESÆTNINGER VAR DIARRE ET BETYDENDE FUND 3 besætninger med rotavirus + E. coli 2 besætninger med rotavirus alene 2 besætninger uden infektiøs årsag (sult) 1 besætning med E. coli alene

DAG 5 - FRAVÆNNING 26... 2. november 2018

BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise

EKSEMPEL: HVOR MEGET SKAL DER TIL FOR AT SMITTE Infektionsrute Antal virus/bakterier Gennem munden 100.000 Gennem næsehulen 10.000 Gennem sår i huden 10 Frit efter Jeff Zimmermann 28

BESÆTNINGER:HOVED-DØDSÅRSAG DAG 5-FRAVÆNNING: blodforgiftning 14 stk utrivelig 5 stk diarre 2 stk Forstoppelse, 1 stk klemt p.g.a. sult, 1 stk obs virusinektion, 1 stk Herudover 6 besætninger med for få grise

BLODFORGIFTNING, INDGANGSPORTE 14 Besætninger med blodforgiftning

Blodforgiftning, indgangsporte 10 besætninger: Halen 31

Blodforgiftning, indgangsporte 5 besætninger: kastrationssår 32

Blodforgiftning, indgangsporte 4 besætninger: Sår på forknæ 33

TANDSLIBNING Blodforgiftning, indgangsporte 3 besætninger: Tandslibning

Blodforgiftning, indgangsporte. 2 besætninger: Sår i kronranden 35

Obduktionskurser: Hvad kan de døde grise lære os 36... 2. november 2018

HVAD KAN DE DØDE GRISE LÆRE OS Livskraft (aktiv/passiv) Sult Klemt Tegn på infektion Indgangsporte for infektioner 37... 2. november 2018

38... 2. november 2018

40... 2. november 2018

SULTGRIS

Klemt??? USK: SYSTEMATISK INDSAMLING AF FUND: 42... 2. november 2018

Tegn på infektion 44... 2. november 2018

Tegn på infektion 45... 2. november 2018

Tegn på infektion 46... 2. november 2018

47... 2. november 2018

48... 2. november 2018

TANDSLIBNING

Klemt

Klemt Aktiv

Mælk i maven Aktiv Klemt

Mælk i maven Dig Aktiv Klemt

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen

Mælk i maven Dig Klima Stiindretning Hjørnetræning Aktiv Klemt Tom mavesæk Soen, mælk Passiv +/- Mælk i maven Grisen?

NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag 61... 2. november 2018

NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde 62... 2. november 2018

NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage 63... 2. november 2018

NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne 64... 2. november 2018

NOGLE KONKLUSIONER Klemt er den hyppigste dødsårsag Grise bliver klemt af forskellige grunde Blodforgiftning er den hyppigste dødsårsag hos grise > 4 dage Indgangsporte er forskellige mellem besætningerne 65... 2. november 2018

NOGLE KONKLUSIONER - BESÆTNINGERNE Øjenåbner USK var guld værd. Grisene døde af noget andet end vi troede. Vores rutiner i forbindelse med halekupering, kastration, injektion mv. er blevet revideret - KRAFTIGT 66...

KLASSISKE FEJL OG DERES KONSEKVENSER

PATTEGRISELIV HVAD SER VI... Tingene rykker først når: Det vi bliver enige om, bliver sat i værk, med det samme.. og alle skal være med Rettidig omhu ved alle procedurer Vedholdenhed 24-7-365 Hold fast i rutinen i mere end 14 dage af gangen det gør det lettere for de ansatte at udføre de ønskede rutiner 68... 2. november 2018

PATTEGRISELIV - VEJEN TIL REDUCERET DØDELIGHED Det er ikke nok at have en god hest og en god vogn Sæt dig op på førersædet Tag tømmen = tag lederskab Vis hesten, hvilken vej du vil Hold fast i kursen 69...

VI HAR ALLE DET SAMME MÅL. Mange store grise ved fravænning og en tom DAKA-container 70...

KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER 0. 4. levedøgn Varme Råmælk/mælk 71...

72... VARME EN NØDVENDIGHED

VARME EN NØDVENDIGHED Temperatur er kritisk i det 1. levedøgn Baxter 2008 73...

VARME EN NØDVENDIGHED Grise i 34 C bruger 50 % mere energi end grise i 38 C. 74...

75... VARME EN NØDVENDIGHED

VARME EN NØDVENDIGHED Kammersgård, 2013 76...

VARME EN NØDVENDIGHED Gulvvarme, der virker? 77...

VARME EN NØDVENDIGHED Overimplementering Hundehulsplader til alle kuld Varmelamper slukkes på dag 4 150 Watt pærer i alle lamper.. Kig på grisene og handl Det svære og det sjove 78...

79... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Klarlund 2015 80... Tømningshastighed mavesækken er tom efter 2 timer

RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Max 45 min i hulen 81...

82... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED Fedt versus muskelmasse - spækscanning det nye sort - Disse søer vil vi ikke have ind i farestalden 83...

MÆLK EN NØDVENDIGHED Spækscanning Efter løbning Opstaldning efter spækmål i drægtighedsperioden ikke muligt Manglende evaluering ved indsættelse i farestald 84...

85... RÅMÆLK EN NØDVENDIGHED

KLASSISKE FEJL - OG DERES KONSEKVENSER Konklusion: Brug arbejdsindsatsen, der hvor den betaler sig bedst Arbejd med forståelse for helheden Fokus på 0. 4. levedøgn Varme Råmælk/mælk 86...

FLYTNING AF VIDEN

88... POTENTIALEBEREGNER VER. 2

89... DAGENS PLANCHER

90... DAGENS PLANCHER

GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER..?? Findes på www.pattegriseliv.dk 91...

92... TIMELAPSE AF FARINGER

E-LÆRING GRATIS tilbud til alle Eget tempo Dansk + UKversion 93...

94... INTERAKTIV VIDEO (YOUTUBE)

95... TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN