Stikord fra dialogen i gruppe 1: Deltagende udvalgsmedlem: Guri Bjerregaard Der er nogle etiske dilemmaer - sponsorater åbner op for ulighed i dagtilbuddene Om mad: Det er vigtigt at maden bliver produceret i institutionen - børnene kan sanse, at maden bliver produceret - større fleksibilitet i dagligdagen - styring af kvaliteten - bæredygtig produktion råvarelevering en gang ugentlig - særlige hensyn til allergi / kultur / diabetes - mad fra centralkøkkener er trist og gråt Erfaringer fra Slangerup - det er vigtigt at være i dialog med udbyder for udvikling af kvaliteten - licitationsmaterialet skal være godt underbygget - prisen er i dag 23,40 kr. for 3 måltider - i dag er maden 95 % økologisk - tilfredshed med tilbuddet i dag - forældre smører madpakker når børnene skal på tur Institutionernes fysiske rammer - krav til indretning af køkkenfaciliteterne - anlægsudgiften er estimeret til 25 mill. For etablering af godkendte køkkener - ingen anlægsbevilling fulgt med lovgivningen Sund mad - hvordan defineres kvaliteten for sund mad? - hvad er sund mad? - sund mad er defineret af ernæringskyndige eksperter Økonomi - det er værdien af de 5 % forøgelse af forældrebetalingen der finansiere måltiderne - det er økonomien der styrende for valg af form og indhold - som overgangsordning kunne børnehavebørnene tilbydes koldt mad
Stikord fra dialogen i gruppe 2: Deltagende udvalgsmedlem: John Schmidt Andersen. Politikerne bør udmelde holdninger til sponsorering. - etik - omfang - relation til børnepolitikken - forholde sig til diverse problematikker Stor forskel på institutionernes muligheder for at tiltrække sponsorer. Hvis fx forbrugerombudsmanden kan bestemme, at indgåede aftaler skal annulleres, kan et stort arbejde løbe ud i ingenting. - og hvem bærer et evt. økonomisk ansvar hvis en aftale strander? Hvor meget kan den enkelte institution forpligte sig og hvornår skal kommunen godkende? Sponsorater starter måske i det små, men det kan udvikle sig. Kan man komme ind på en glidebane og risikere, at kommunen sparer og henviser institutioner til i større omfang at klare sig gennem sponsorater? Er holdningen, at de private skal dække, hvad kommunen ikke kan magte? Vi ved alle, at der ikke er penge, så vi må splitte regningen. Det bliver normalt i fremtiden. Skal der være et loft for, hvor mange penge en institution må få ind i sponsorstøtte? Nogle institutioner har allerede en ønskeliste over, hvad de kunne tænke sig at få sponsoreret. Opvækst- og Uddannelsesudvalget må definere, hvad man må søge sponsorstøtte til. Der er andre emner, der er meget vigtigere. Hvorfor er emnet sponsorater overhovedet taget op? - Af nød. - Der skal spares, og legepladserne er nedslidte. - Udnyt mulighederne. Det er mere sympatisk at søge fonde, men de tager sig ikke af småting. Kommunen må påtage sig at søge sponsorater til sine institutioner og så fordele pengene. Ingen skævvridning. Kommunen kan lave sponsoraftaler i forbindelse med indgåelse af indkøbsaftaler. Er det fair, at institutionerne får forskellige vilkår alt efter deres evne til at få sponsorer?
Om mad: Kan forældrene vælge maden fra? Nej. Betalingen stiger fra 25 til 30 %. Kan der tages hensyn til ønskede variationer i maden? - Økologi - Allergi - Halal - Kræsenhed - Det er ikke noget problem for store centrale køkkener at håndtere dette. Både plejehjem og private firmaer har styr på det. Kun få køkkener har kapacitet til at lave maden. En institution udtrykker tilfredshed med den mad, der p.t. leveres fra plejehjemmet til vuggestuebørnene. Hvad nu, hvis børnene ikke kan lide maden? Smør en madpakke. Bliver maden leveret fra plejehjemmene? Spørgsmålet kulegraves for tiden. Hvordan får institutionerne ressourcer til at - anrette maden - servere maden - rydde op Det er vel ikke et meget støtte arbejde end at holde styr på børnenes medbragte mad. Kan maden holde sig varm under transport fra et centralt køkken? Vi skal interessere os mest for madens kvalitet. Kan det, på lang sigt, lade sig gøre, at alle institutioner har et godkendt køkken? Duft af madlavning i huset er vigtig. God lovgivning, men hvis det bliver vakuumpakkede kartofler og stangæg Stikord fra dialogen i gruppe 3: Deltagende udvalgsmedlem: Anne-Mette Worch og Jesper Henriksen. Kommunen bør have nogle retningslinier så vi ikke laver fejl.
Om mad: Det skal være god og gerne økologisk kost der serveres Der skal være valgfrihed sådan at institutionen kan aflyse maden når de skal på tur eller når de selv vil lave maden Kostrådene skal følges Hvis man har vægt på økologisk mad kan man tiltrække tilflyttere Hvad med de frigjorte midler (det vuggestuemaden koster i dag) bliver de investeret i den nye madordning eller i en bedre normering? Man skal huske at mange børn har allergi I udbudsmaterialet skal det fremgå, hvilke krav der skal være til maden Landspolitikerne burde vide bedre de ødelægger kvaliteten med den nye lov Er det fordi de madpakker vi laver til vores børn ikke har været gode nok? Kan vi ikke beholde den nuværende madordning for vuggestuebørnene og købe madpakker til børnehavebørnene? Det er nogle meget lave svarprocenter det må man kunne gøre bedre næste gang evt. med mere reklame/opmærksomhed på undersøgelsen. Resultaterne kan svinge fra måned til måned, hvis eksempelvis man mangler personale i institutionen Resultaterne er gode de der har noget på hjertet har givet deres mening tilkende og det er godt nok! Man bør lave en helhedsundersøgelse og evt. bruge en anden metode (interview) Undersøgelsen blev gennemført samtidig med BMV en næste gang bør man sprede disse Forældre er i tvivl om hvad undersøgelsen vil blive brugt til og derfor har de måske ikke svaret Dokumentation er spild af tid og gode kræfter det der betyder noget er det, der foregår i institutionen Lukke ugerne er et problem Stikord fra dialogen i gruppe 4: Deltagende udvalgsmedlem: Jesper Henriksen og Anne Mette Worch Kommunen bør sætte en annonce i lokalaviserne, så vil virksomhederne sikkert byde ind. Opvækst og Uddannelse må definere et regelsæt for sponsorater. En ting er muligheder for sponsorater andet er de etiske overvejelser. Hvordan sætter vi grænse for hvad børn skal se på i deres dagtilbud? Det er en god ide, at politikerne tager den etiske diskussion. Tiden går i den retning jeg er helt uenig. Vi kan sikkert få mange tilbud i institutionerne. Mange forældre har mulighed for at give støtte. Om mad: Der hersker vel ingen tvivl om at maden skal i udbud det er derfor vigtigt at pointere, at der skal sikres personaletimer til at tilrette og afvikle diverse måltider.
I Slangerup får vi p.t. mad leveret til vuggestuen det tager tid at pakke ud og tilrette. Vi betaler nu kr. 23 pr. barn hvad kan vi få for kr. 15? Det er lidt ærgerligt, at børneområdet ikke som ældreområdet har udspecificeret og beregnet tid til de forskellige arbejdsopgaver. Det bør være en blanding af varm og kold mad, der leveres til 0-6 års institution. I sommerperioden, hvor der er mange ture ud af huset, er der brug for madpakker. Det er svært at få kvalificeret personale til vores nuværende ordning med køkkenassistent. Modermælkserstatning hvem skal levere og tilberede den fremover? Der skal tages hensyn til alle forældre og børn, eks. allergi, diabetes, halal, modermælkserstatning o.a. Politikernen kan vælge at ombygge alle institutionskøkkener, så de godkendes til madproduktion. Har kendskab til en enkelt kommune, der har valgt denne model. Der er ikke fulgt anlægsmidler med lovgivningen. Husk at levering af mad til dagtilbud, skal i Eu-udbud. Der er nedsat et udvalg, som skal se på kvalitetskrav til udbyderne.