Generalforsamling februar 2019 REFERAT Dagsorden:

Relaterede dokumenter
Referat af generalforsamlingen i. Gladsaxe Jazzklub. Fredag den 31. januar 2014

Gladsaxe Jazzklub statusrapport 2016

Gladsaxe Jazzfest

Referat af generalforsamlingen i Gladsaxe Jazzklub Fredag den 3. februar 2017

Generalforsamling 2018

Tak for jeres store støtte i 2018 og på gensyn til den gode lokaljazz i 2019.

Gladsaxe Jazzklub statusrapport 2017

Referat af generalforsamlingen i Gladsaxe Jazzklub Fredag den 11. januar 2013

Referat af generalforsamlingen i. Gladsaxe Jazzklub. Fredag den 6. februar 2015

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat fra. Vinklubben, Slagelse. Generalforsamling ved Styregrupperne for Vinklubben & Vinklubbens Venner. d. 1. juni 2012 kl.

Referat af generalforsamling

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

NYHEDSBREV. Marts Formandens klumme

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Curley Band var som sædvanlig grundstammen, som spillede, før under og efter.

Referat af generalforsamling i Bridge 82 den 22. maj Der var et fremmøde på 27 medlemmer inklusive bestyrelsen.

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Referat fra generalforsamling på Park Hotel i Middelfart den 28. oktober 2017

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Generalforsamling, Single Rock cafe, Horsens. Bestyrelsen og tilmeldte medlemmer. Agenda: 1. Åbning af Generalforsamlingen v/formanden.

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

1. Valg af dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig iht. vedtægterne.

3. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat Ekstraordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 24. januar 2013

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Albertslund Senior Idræt

Referat fra ordinær generalforsamling i Fredericia Tegnsprogsforening Lørdag d. 16. marts 2019

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Referat af ordinær generalforsamling den 28. marts 2012

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat af DMF Københavns ordinære generalforsamling 2019

Tisvildelejeforeningen

NYHEDSBREV. September Formandens klumme

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

Referat Generalforsamling i Grundejerforeningen Egenæs Vænge lørdag 4. juni 2016

Referat af Generalforsamling februar 2013

30. ordinære generalforsamling I Tunø Festivalen

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Formanden, Jette Nymann, bød velkommen til de 21 fremmødte medlemmer. Bestyrelsen foreslog Finn Mortensen, som enstemmigt blev valgt.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Referat af Generalforsamlingen i Asserbo Golf Club d. 22. marts 2015

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Indkaldelse til Jazzens Venner Fyns 19. ordinære generalforsamling.

I henhold til vedtægternes 8, Indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Golf Club Harekær. Søndag d. 23. marts 2014 kl i Cafe 19.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

3) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed det forløbne år. 4) Fremlæggelse og godkendelse af foreningens regnskab

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Referat af Generalforsamling i Kulturparaplyen

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

GEOGRAFISK HAVES VENNER

I alt 46 medlemmer, incl. bestyrelsesmedlemmer, var mødt frem ved mødets start, kl kom der 3 medlemmer, så var vi 49 medlemmer.

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

Referat Ordinær Generalforsamling

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Referat af Møllebandens generalforsamling Torsdag, den 09.februar 2017

Grundejerforeningen i Lodshaven

År 2012, den 12. maj, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Slagelse Svømmeklub i cafeteriet i Slagelse Svømmeklub med følgende dagsorden:

Referat fra. ma-nets generalforsamling den 22. februar Steen Johansen blev valgt som mødets dirigent

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Anette Jensen

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2018 kl i Foreningshuset Strandlyst Sletten Havn.

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Stendyssen Søndag den 31. maj 2015 kl

Referat af generalforsamling i VIDA

Referat af ordinær generalforsamling i H/F Solsidens Nyttehaver af 2007 søndag den 22. april 2018

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Lokal Motion Ballerup

Håndbold Foreningen MORS

Referat fra generalforsamling

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Roskilde den 3. juni Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Referat af ordinær generalforsamling

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Transkript:

Generalforsamling 2019 1. februar 2019 REFERAT Dagsorden: 1. Valg af dirigent Lars Abel blev foreslået af bestyrelsen og valgt ved akklamation. Lars Abel konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, samt at generalforsamlingen afholdes i 1. kvartal og med dagsorden iht. vedtægterne. 2. Valg af referent Bestyrelsen foreslog Tom Skovgaard som referent. Tom blev valgt ved akklamation. 3. Bestyrelsens beretning v/ole Kjær, formand Bestyrelsens formand Ole Kjær gennemgik bestyrelsens beretning for 2018 Beretningen kan læses bagest i dette referat. Lars Abel spurgte forsamlingen om der var kommentarer til bestyrelsens beretning, herunder til eksempelvis de gennemgåede emner vedr. musikprogrammet, samarbejdesparterne og de steder, der afholdes jazz i kommunen. Der var ingen kommentarer fra forsamlingen. Bestyrelsens beretning blev godkendt med stående akklamation. 4. Fremlæggelse og godkendelse af Årsregnskab 2018 v/ Jan Engblom, kasserer. Endvidere præsenteres budgettet for 2019. (bilag vedhæftet til dette punkt) Kasserer Jan Engblom fremlagde regnskabet, som var uddelt til deltagerne. Der var ingen spørgsmål til regnskabet, som blev godkendt med akklamation.

Kasserer Jan Engblom fremlagde derefter budgettet for 2019 til information ligeledes uddelt til deltagerne. Der var heller ingen spørgsmål til budgettet. 5. Indkomne forslag Forslag: Bestyrelsen foreslår en midlertidig udskydelse af valghandling for den ledige suppleantpost. Bestyrelsen bemyndiges til at besætte denne post i løbet den kommende valgperiode. Begrundelse: I bestyrelsen pågår en drøftelse af en mulig strukturændring af klubbens organisatoriske arbejde i forbindelse med en sæsons afvikling af koncerter og events. Dette arbejde forventes afsluttet i foråret 2019. Der ønskes således skabt en mindre sårbar organisation, der kan tackle akut opståede situationer - og dermed fastholde den fastlagte profil for musikalsk kvalitet og arrangementers variation. Lars Abel præsenterede kort bestyrelsens forslag, jf. dagsordenen, og bestyrelsesformand Ole Kjær uddybede begrundelsen for forslaget. Der var ingen spørgsmål fra de fremmødte til forslaget, som blev vedtaget ved akklamation. 6. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2020. Kontingent:150 kr. pr. persen Forslaget om uændret kontingent blev vedtaget ved akklamation. 7. Valg af bestyrelse På valg for en 2-årig periode er: Sussi Frølich, Jonna Helleshøj og Ole Kjær. Alle er villige til genvalg Der var ikke andre forslag til de nævnte bestyrelsesposter, og Sussi Frølich, Jonna Helleshøj og Ole Kjær blev genvalgt ved akklamation. 8. Valg af to bestyrelsessuppleanter for et år Tom Skovgaard er villig til genvalg. Birte Hammer-Pedersen er ikke-villig til genvalg. (Der henvises til dagsordenens punkt 5) Tom Skovgaard blev genvalgt ved akklamation. 9. Valg af revisor samt revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår genvalg af Kirsten Green, som revisor. Bestyrelsen foreslår Christian Hindrichsen, som revisorsuppleant. De af bestyrelsen foreslåede kandidater blev genvalgt ved akklamation.

1D.Evt. Robert Ellebcek-Nielsen anmodede om ordet og reciterede Morten Nielsens digt "Vi sender dansemusik om natten" Ole Kjcer takkede Birte Hammer-Pedersen for sin indsats som suppleant i bestyrelsen og ved klubbens arrangementer - og forsamlingen gav applaus. Dirigent Lars Abel takkede derefter for god ro og orden og gav derefter ordet til bestyrelsesformand Ole Kjcer. Ole Kjcer takkede de fremm0dte for deltagelsen og takkede Lars Abel for indsatsen som dirigent. Dermed var generalforsamlingen 2019 afsluttet. Der var 346 medlemmer tilmeldt generalforsamlingen. Aftenens musik blev leveret af orkestret "S" atra Syndi Referent Tom Skovgaard I Dirigent Lars Abel

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Gladsaxe Jazzklubs bestyrelse kan godt se jer alle i øjnene, når vi i aften skal redegøre for klubbens resultater og aktiviteter i 2018. også med et lille kig ind i 2019. Vi har kunnet fastholde de mange koncerters musikalske kvalitet og flere specielle events er det også blevet til. Dertil kommer, at vi i det forløbne år ikke bare har kunnet fastholde klubbens i forvejen høje medlemstal medlemsskaren er vokset yderligere. Og glædeligt er det ikke mindst, at kassererens skarpe styring af økonomien har resulteret i et mindre overskud, der atter bringer klubbens egenkapital tilbage på tidligere års niveau (2016). Lad det indledningsvis og endnu et år - blive slået fast, at godt nok bliver der lagt i hundredvis af frivillige timers arbejde fra bestyrelsens og hjælperes side. Og det gør vi fortsat gerne! Og vi gør det især med stor glæde, når der i den grad bliver kvitteret med faglig anerkendelse og økonomisk støtte fra både Gladsaxe Kommune og Statens Kunstfond. Så giver en frivillig indsats virkelig mening! I tørre tal kan vi fortælle jer: At klubbens medlemstal med udgang af 2018 var på 655 medlemmer i 2017 lå tallet på 633. At der samlet blev gennemført 41 koncerter og events At knap 240 professionelle musikere fra det nationale og internationale jazzmiljø besøgte vores scener. At vi kunne tilbyde lige fra den virtuose solist på vores Intimscene (café Drop Inn) og til Danmarks Radios Big Band i aulaen på én af kommunens skoler. De fleste arrangementer blev nu afholdt i kulturhuset, Telefonfabrikken. At knap 6.000 publikummer samlet deltog i klubbens mange arrangementer i 2018. Med sidste års generalforsamling in mente har bestyrelsen fortsat linjen med at fastholde gode musikalske traditioner, men også vist vilje og mod til at afprøve nye ting. Får 1 år siden gav I os mandat til at videreføre denne profil. I 2018 fandt vi gode partnerskaber med andre musiske foreninger, vi fortsatte det unikke samarbejde med nogle af kommunens kulturinstitutioner og Gladsaxe Oplysnings Forbund.

Vi nød endnu et år det fornemme samarbejde med nogle af landets ypperste jazz-journalister - og særligt interessant har det været at få etableret et mere forpligtende samarbejde med den landsdækkende genreorganisationen, JazzDanmark. Bestyrelsen opnåede i 2018 at få etableret et brohoved til JazzDanmark. I al beskedenhed tør vi godt hævde, at Gladsaxe Jazzklub i dag bliver betragtet som en seriøs samarbejdspartner, når jazzmusikkens udvikling sættes på dagsordenen i et lidt bredere perspektiv. Årets gang særlige events Jazzklubbens Program 2018 bød på et bredt repertoire af jazz-genrer, som fx: swing, jump, soul, blues, gospel, New Orleans-jazz, ragtime, bebop, bigband, klezmer og jazz inspireret af traditionel amerikansk folkemusik. Og årets mange arrangementer blev tilbudt forskellige steder i kommunen. Som tidligere omtalt er kulturhuset Telefonfabrikken vores base, men også Bibliografen, Pladsen på Søborg Hovedgade, Aldershvile Slotspark, Aldershvile Slotspavillon, aulaerne på Mørkhøj Skole / på GXU og Haraldskirken ved Høje Gladsaxe har dannet ramme om gode koncerter og events. 2018 blev også året, hvor vi tog skridt til endnu en New Orleans-tur. D. 08. april i år drager således 35 af klubbens medlemmer til jazzens fødeby. Her venter den årlige French Quarter Festival samt en række helt specielle kulturoplevelser. Det vil føre for vidt i denne mundtlige beretning at omtale samtlige arrangementer fra 2018 men kort kan følgende nævnes. Lillian Boutté støttekoncert For første gang arrangerede vi en 8-timers støttekoncert for den sygdomsramte sangerinde, Lillian Boutté. Mere end 30 professionelle musikere stillede sig gratis til rådighed, og vi gennemførte søndagens koncerter på 2 scener. Samlet kom der et pænt overskud ud af arrangementet, som efterfølgende blev afleveret til Lillian Boutté i New Orleans.

Jazz for børn og deres voksne I samarbejde med kulturhuset gennemføres hvert år i februar et arrangement med jazzet underholdning og familiemad. I 2018 havde vi booket Sigurds Danmarkshistorie et forrygende musikalsk show for både børn og voksne. Jazzklubben står bl.a. for madlavningen ved kogekonerne: Sussi og Kirsten. Alt var udsolgt 200 munde at mætte. Også i november måned blev der gennemført BørneJazz i kulturhuset Jazzens Ensembler Musikprojektet Jazzens Ensembler blev gennemført i januar og februar måned i henholsvis Bibliografen og på én af kommunens skoler (GXU). Danmarks Radios Big Band + Ib Glindemann satte punktum for projektet med knap 400 gæster til den afsluttende koncert. International Jazz Day For 5. år i træk fejrede vi UNESCOs markering af jazzmusikkens betydning - på tværs af kulturer og Iandegrænser. Det sker hvert år d. 30. april. Endnu engang dannede Aldershvile Slotspavillon rammen om vores fejring af International Jazz Day, hvor klubben ved samme lejlighed fik udgivet sit 5. album. Bestyrelsen besluttede i efteråret 2018 at lægge dette event i mølpose. Det vil blive uddybet senere i beretningen. Fejring af 2 jazz-fyrtårne 2 anerkendte jazzfolk i det danske jazzmiljø - og samtidig gode bekendte af Gladsaxe Jazzklub - fyldte 80 år i maj måned. Det ville bestyrelsen gerne markere ved et særligt udvidet aften-arrangement. Og det blev lige den dobbelte fødselsdags fest, som vi havde turde håbe på med nogle af de ypperste danske jazzmusikere på scenen samt dem, der uopfordret kiggede forbi. Jazz & Brunch En søndag ved smukke Bagsværd Sø med brunch og musik er efterhånden blevet én af klubbens yndede traditioner - og med stor tilslutning fra både medlemmer og gæster udefra. Bådturen på søen gør ikke arrangementet mindre attraktivt og for det meste er vejret med os denne sidste søndag i maj. Gladsaxe Jazzfest En ligeså fast tradition for klub og by er den årlige udendørs Gladsaxe Jazzfest med 7 koncerter i to bydele. Også i 2018 trak koncerterne

hundredvis af publikummer og ikke mindst søndagens setup i Aldershvile Slotspark havde et imponerende fremmøde. Sommerens åbne jazzfest var den sidste af en række i perioden 2015-2018. Senere vil jeg uddybe, hvad der siden er sket. Gilleleje Jazzweekend Som det vil være mange af jer bekendt lagde bestyrelsen Bromølle Jazzweekend i mølpose med 2017. Efter 7 år måtte vi sande en dalende medlemsinteresse og vi tog konsekvensen. Til gengæld troede bestyrelsen fortsat på konceptet der skulle blot findes et andet sted og gerne lidt tættere på. Vi fandt Hotel Gilleleje Strand på Nordkysten og her gennemførte vi en jazzweekend i oktober. Alle hotelværelser blev solgt, og koncerterne fredag/lørdag var åbne for de lokale mod betaling. Og vigtigst af alt: Budgettet hang sammen! På tværs af foreninger Også i 2018 har bestyrelsen lagt vægt på at kunne samarbejde med andre musiske foreninger i byen. Således har vi i forbindelse med GladsaxeDagen i august koordineret et særligt musikalsk program på egen scene i Musiklunden. Her kunne foreningerne: Glad Dans i Gladsaxe, Gladsaxe Viseforening, Dansefabrikken og Gladsaxe Jazzklub præsentere deres egne programmer og sæsonindhold. Og ikke mindst gik vi endnu engang i samarbejde med Gladsaxe Folkekor om en større julekoncert i november for kor og big band og denne gang i Haraldskirken. Alle pladser blev solgt til denne koncert. Gladsaxe Jazzklubs Intimscene I 2018 blev der skabt det fornødne økonomiske grundlag for at videreføre klubbens supplerende musikscene - nu med 8 intimkoncerter. Idéen med Intimscenen blev skabt i jubilæumsåret 2017, som et nyt initiativ med fokus på smallere jazz-genrer og nye musiker-konstellationer i jazzmiljøet. I dag kan vi så konstatere, at der er publikum til denne lille jazzscene på hverdage i kulturhuset. Og noget tyder på, at yngre gæster trækkes til disse koncerter. Kulturpolitikerne i byen har gjort det muligt at fortsætte med denne platform her i 2019.

Populære fredagskoncerter Endelig skal det også nævnes at jazzklubbens "ordinære" fredagskoncerter med spisning er populære og ofte udsolgt. Ved de mange fredagskoncerter i 2018 blev Kulturhusets dansesale fra tidligt om eftermiddagen omdannet til en hyggelig jazzscene af jazzklubbens bestyrelse og mange frivillige hjælpere. Ved alle fredagskoncerterne nyder op mod 200 medlemmer først buffeten og derefter 3 timers musik ved et anerkendt dansk eller internationalt jazzband. Årets gang særlige initiativer Bestyrelsen har i 2018 også involveret sig i andet end at arrangere de mange koncerter og events. Vi deltager således gerne i kulturdrøftelser, når kommunen kalder til samling. Men vi tager også gerne selv teten, når nye initiativer skal tages eller vores vilkår og rammer for det frivillige arbejde bliver lidt for bøvlet og utidssvarende. Byrådets nye Kulturpolitik Vi har både i foråret og efteråret 2018 involveret os i arbejdet med en ny Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik. Vi har gjort vores synspunkter gældende i både skrift og tale og opfordret mange andre foreninger til at gøre noget tilsvarende. I november måned vedtog Byrådet sit nye politikområde for de kommende år, og Gladsaxe Jazzklub kan i den grad finde mange relevante elementer i udmøntningen af denne nye kulturpolitik. Gladsaxe Jazzfest 2019 2022 Som tidligere omtalt blev Gladsaxe Jazzfest afholdt for sidste gang i 2018 i henhold til indgået samarbejdsaftale med kommunens kulturpolitikere (2015 2018). Bestyrelsen har efterfølgende ligget i forhandlinger med forvaltningen og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget om en ny periodeaftale.

En partnerskabsaftale har bestyrelsen nu indgået for perioden 2019 2022, således at der her i byen fortsat kan tilbydes gratis udendørs jazz-koncerter i juni måned. Og tak for det! International Jazz Day En bestyrelse er sat i verden for både at udvikle og afvikle. Tænk, hvad der ville ske, hvis man hele tiden blot lagde ovenpå hele tiden. Vi ser i dag med tilfredshed tilbage på 5 års fejring af mærkedagen,international Jazz Day. Men som de eneste i Danmark, der fejrede denne særlige dag, så vi gerne en bredere udbredelse af denne begivenhed. Vi har derfor præsenteret genreorganisatioenen JazzDanmark for et idéforslag, hvor International Jazz Day kan blive fejret på nationalt niveau. På et bestyrelsesmøde i december besluttede JazzDanmark at godkende vores forslag. Og det er bestemt ikke så ringe heller ikke for medlemmer af Gladsaxe Jazzklub. Nyt musikprojekt: Det Muntre og Hårde Jazzliv I 5 år har der været tilrettelagt særlige musikprojekter i Gladsaxe. Et unikt samarbejde mellem Bibliografen, Gladsaxe Oplysnings Forbund, Telefonfabrikken og Gladsaxe Jazzklub samt 3 professionelle jazzjournalister har banet vejen for store musikalske oplevelser, leveret af nogle af landets dygtigste musikere. Og hver gang har der været opbakning fra byens kulturpolitikere. I 2018 støbte vi således grundlaget for et nyt musikprojekt, Det Muntre og Hårde Jazzliv. Også denne gang blev samtlige billetter solgt på under 1 time. Vi havde premiere d. 23. januar 2019. Gladsaxe Jazzklubs Budgetudtalelse Flere af jer vil kunne huske, at bestyrelsen i forbindelse med de sidste par års generalforsamlinger har fremført ønsker om bedre og mere moderne vilkår for afvikling af arrangementer på Telefonfabrikken. Vi har også gjort synspunktet gældende over for forvaltning og politikere.

I 2018 skrev vi således en fyldig officiel Budgetudtalelse, som rettidigt blev fremsendt til den kommunale budgetproces for 2019, således at udtalelsen kunne indgå i politikernes budgetdrøftelser hvis de ville. Byrådets Budgetforlig og Budget for 2019-2022 Som mange af jer vil vide, blev der i 2018 i Gladsaxe indgået et historisk budgetforlig. Samtlige partier i Byrådet indgik i dette forlig. Set med jazz-øjne er budgetforliget interessant derved, at Byrådets 7 partier - med en såkaldt Allonge - har ønsket at få undersøgt, om lokaliteter på det tidligere Blaagaard Seminarium/Mørkhøj kan indrettes, så de også kan anvendes af jazzklubben. Denne markering er et signal om, at byens politikere har hørt vores nødråb - og i enighed ønsker at agere proaktivt på klubbens udfordringer. En fornem udvist vilje til at gøre noget ved klubbens umoderne og utidssvarende vilkår for koncert- og eventafholdelse. Sådan har vi i bestyrelsen i hvert fald valgt at anskue dette politiske signal. Bestyrelsen på research Med JA-hatten på har bestyrelsen i december måned aflagt et grundigt besøg på Blaagaard og der er blevet kigget på festsal, køkken, toilet- og garderobeforhold, depotplads etc.. Der er blevet sammenlignet med klubbens nuværende forhold på Telefonfabrikken, de trafikale forhold og P-forholdene. I et 5 sider langt notat har bestyrelsen kommenteret Blaagaard Festsal med tilhørende øvrige lokaliteter. Vi har været konkret beskrivende og anvisende for udbedring af mangler og uhensigtsmæssigheder. Summa Summarum: Som Blaagaard fremstår i dag, ser bestyrelsen ingen grund til at flytte til anden lokalitet. Visse funktioner ville ovenikøbet blive forringet. Bestyrelsen fremsendte sit høringssvar d. 07. januar 2019.

KLUBBENS ØKONOMI Bestyrelsen kan med stor tilfredshed aflevere et årsresultat i fin balance ja, faktisk præsentere et mindre overskud. Dette betyder, at klubbens egenkapital igen er blevet bragt tilbage til det niveau, som vi gerne ser. Med over 40 årlige arrangementer kan der forekomme visse udsving mellem forventede indtægter og udgifter. Samlet kan vi tale om gynger og karruseller eller om forbundne kar, om man vil. Foreningens sunde økonomi skyldes ikke mindst en loyal og stabil medlemsskare. Med udgangen af 2018 har vi således ikke bare kunnet fastholde et højt medlemstal vi er blevet flere end ved udgangen af 2017 (n = 633). Ved udgangen af 2018 var vi således 655 registrerede medlemmer. Med fastholdelse af et stabilt medlemstal, med jeres enestående opbakning til klubbens mange koncerter/events og med kommunens/statens fortsatte økonomiske støtte, vil vi kunne fastholde den høje musikalske kvalitet og fortsat trække mange af landets dygtigste jazzmusikere til Gladsaxe. Tilmed vil vi kunne invitere anerkendte internationale musikere til vores forskellige musikarenaer. Kasserer Jan Engblom vil under et senere dagsordenspunkt gennemgå det uddelte Regnskab 2018. En særlig tak Gladsaxe Jazzklubs resultater skabes af et solidt hold af frivillige, der alle har jazzmusikken som passion, og som samtidig har ønsket om at indgå i et forpligtende fællesskab og kammeratskab med andre. I skal forestille jer en maskine med små og store tandhjul, der alle er hinandens forudsætninger. Det er Gladsaxe Jazzklub! Jeg vil gerne bede jer om at takke disse jazzens arbejdskvinder og arbejdsmænd, der i den grad hjælper bestyrelsen med sit arbejde. Der siges tak til:

Kim Vulpius har endnu et år leveret en indsats med layout og opsætning af plakater, avisannoncer, design af medlemskort. Han servicerer også alle vores gæstende musikere. Et stærkt buffet-team bestående af Lone Schubert, Birthe Mortensen, Rita Agerholm og Lone Barvild står for den smukke borddækning og venlige betjening i forbindelse med klubbens arrangementer med spisning. Også klubbens kaffe-/kagebord står denne kvindekvartet for. Bo Bülow og René Rose stiller fortsat op til arrangementernes fysiske knokleri. De to herrer slæber rundt med vanddunke, vinkasser, fustager, køleskab, fadølsanlæg og meget andet. I har naturligvis bemærket, at Bo og René altid leverer en venlig betjening i klubbens jazzbar. Mogens Rose står fortsat for produktionen af klubbens smukke medlemskort. Ved årsskiftet havde han således skrevet og lamineret over 650 medlemskort. Og denne produktion står på over hele kalenderåret i takt med nye medlemmers ankomst. Gitte og Tina Frølich var også i 2018 de nærmest usynlige hjælpere, der rydder op efter os, når vi har indtaget vores måltider på Telefonfabrikken. Deres oprydning og opvask efterlader hver gang et nærmest skinnende køkken. Bjarne Steinmann Thygesen, Thomas Larsen og Mik Neumann er fortsat klubbens lyd- og lysmænd, der til arrangementerne slæber rundt med kasser, kabler, mikrofoner for at skabe den optimale lyd og lyssætning for os alle. Bjarne og Thomas har begge været med i en årrække både udendørs og indendørs. Mik tager sig især af de store kirkekoncerter og events med big bands. Kim Malmqvist og Kaj Bonne er klubbens fotografer, der foreviger sæsonens mange bands og deres lyd for os alle. På klubbens hjemmeside, på Facebook, i nyhedsbrevene, i lokalavisen og som roll-up finder I deres arbejdsresultater.. Mette Edlers står for det fine grafiske arbejde med flyers, plakater og ikke mindst årsprogrammet for 2018 og nu også for 2019. Den smukke Gilleleleje-folder-2018 designede hun også.

Henrik Wolsgaard-Iversen, Kjeld Frandsen og Per Møller Hansen har for 5. år i træk udgjort en faglig sparringsgruppe for bestyrelsen. Disse erfarne jazzfolk bakker op om klubbens visioner og understøtter vores udvikling med al deres viden. Og Bibliografen og Telefonfabrikken er de kommunale kulturinstitutioner, som jazzklubben i den grad har sparret med. Her findes ledere, der vil noget med deres virksomhed og gerne i samarbejde med fx frivillige foreninger. Samme tilgang til kulturel udvikling findes hos lederen af Gladsaxe Oplysnings Forbund. Stor tak for dette unikke samarbejde. Endelig skal også nævnes Jumboklubben. En forening, som til en række af vore arrangementer sender nogle af deres betroede folk ud for at hjælpe til med opstilling af scene, borde, stole m.m.. Akkurat som det er sket til i aften. Og til allersidst maskinrummets hovedmotor bestyrelsen med de knoklende ægtefæller Inez Tranberg, Helle Pedersen og Ib Hammer- Pedersen: Uden jer og jeres utrættelige engagerede indsats var Gladsaxe Jazzklub ikke dér, hvor klubben befinder sig i dag. Tak for 2018 og for alt, hvad vi sammen gjorde og opnåede i det gamle år. 2019 er vi jo allerede godt i gang med. På vej ind i 2019 Vi er i bestyrelsen nysgerrige efter at høre, om I fortsat er med på at bakke op om den førte 2018-linje. Gladsaxe Jazzklub er nu trådt ind i sit 12. år og fortsat med ambitionen om at kunne fastholde det nuværende høje aktivitetsog kvalitetsniveau. Som én af landets største jazzklubber agter bestyrelsen således at videreføre den fastlagte linje for musikalsk variation, særlige musikevents, publikumsudvikling og tværfagligt foreningssamarbejde, der også indbefatter et tæt samarbejde med kommunens kulturinstitutioner og det lokale erhvervsliv.

Program 2019 (på bordene) viser, hvad vi har planlagt i den nye sæson. Her udfordrer vi musiksmag, men behager naturligvis også. Men bestyrelsen vil også noget mere: Vi vil tilbyde jer arrangementer, der endnu ikke står omtalt i programmet (fx har vi et projekt på tegnebrættet i samarbejde med Tango-foreningen). Vi vil vove et øje med at arrangere et kæmpe jazzet juleshow d. 1. søndag i advent Vi vil forsøge at åbne hidtil lukkede døre for en stor international begivenhed som også kan blive til glæde for medlemmer af Gladsaxe Jazzklub. Lad os se, om det vil lykkes. Tak for jeres store opbakning i 2018