Energinet.dk s metoder for fastsættelse af priser og vilkår i gastransmissionsnettet

Til Energitilsynet Fra Energinet.dk Kopi Energinet.dk s metoder for fastsættelse af priser og vilkår i gastransmissionsnettet september 2006 I henhold til lovbekendtgørelse 2005-04-20 nr. 287, jf. 40 skal Energinet.dk anmelde til Energitilsynet de metoder, der anvendes til at fastsætte betingelser og vilkår - herunder tariffer, for adgang til gastransmissionsnettet. Energitilsynet har i afgørelse af 22. november 2004 og 26. juni 2006 godkendt Energinet.dk s anmeldte metoder. Lovgrundlaget for Energinet.dk består af Lovbekendtgørelsen om naturgasforsyning, Lov om Energinet.dk samt Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk 1. Energinet.dk har fastsat metoder i henhold hertil. 1 Metodeelementer Energinet.dk s anmeldte og godkendte metoder til fastsættelse af betingelser og villkår for adgang til gastransmissionsnettet kan opdeles i 12 forhold, som angivet i tabel 1 nedenfor. De enkelte forhold er beskrevet nedenfor i de i tabellen angivne afsnit. Tabel 1: Metodeelementer til fastsættelse af betingelser og vilkår for adgang til Energinet.dk s gastransmissionsnet Incitamenter Tarifstruktur Entry/ exit Gebyrmetoder Korte produkter Nødforsyning Nominering Balancering Proces Kredit 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.6.2 1.6.3 1.7 1.7.1 Omkostningsbase og afskrivningsmetode Forrentningsgrundlag og -sats 1.9 1.10 1 Lovbekendtgørelse 2005-04-20 nr. 287, LOV nr. 1384 af 20/12/2004 samt BEK nr. 676 af 30/06/2005 1/16

1.1 Incitamenter Energinet.dk anvender en række incitamenter i tarifstruktur, gebyrer og proces, der skal medvirke til at udjævne forbrug over året for at sikre optimal udnyttelse af nettet, samt at sikre af korrekt nominering, balancering mv. Incitamentsbaserede elementer i metoderne er angivet under de enkelte forhold nedenfor. 1.2 Tarifstruktur Energinet.dk fastlægger tarifstrukturen, således at de enkelte brugere har en rimelig betaling sammenlignet med deres udnyttelse af infrastrukturen. Ved fastlæggelsen skal Energinet.dk desuden så vidt muligt sikre, at naturgas fortsat er konkurrencedygtig i forhold til øvrige brændsler, således at den samlede udnyttelse af transmissionsnettet optimeres. Derfor indgår incitamenter i tarifstrukturen. Energinet.dk anvender en kombination af kapacitets- og volumenbetaling, således at 75 pct. af transportkundernes betaling hidrører kapacitet og 25 pct. udgøres af betaling for transporteret volumen. Fordelingen valgt udfra hensyntagen til omkostningsstruktur og udfra hensyn til incitamentsstruktur. Endvidere henses til tarifstrukturer i øvrige europæiske transmissionsselskaber. 1.2.1 Omkostningsstrukturen Størstedelen af Energinet.dk s omkostninger knytter sig til etablering af kapacitet. Omkostninger ved etablering af rør, kompressorstationer og M/R-stationer er alle såkaldt faste omkostninger. Disse omkostninger skal afholdes uanset om der rent faktisk transporteres gas eller ej. Omvendt er kun en lille del af Energinet.dk s omkostninger såkaldt variable omkostninger. Dvs., at kun en lille del af Energinet.dk s omkostninger er afhængige af, hvor meget gas, der transporteres. Energinet.dk estimerer, at ca. 95% af selskabets omkostninger knytter sig til etablering af kapacitet. For at tarifstrukturen kan følge omkostningsstrukturen, er det naturligt med en betydelig andel af kapacitetsbetaling og en mindre andel af volumenbetaling. Når tarifstrukturen følger omkostningsstrukturen sikres det, at de enkelte brugere har en rimelig betaling sammenlignet med deres udnyttelse af infrastrukturen. Et eksempel på dette er to kunder, der transporterer den samme mængde gas. Den ene kunde har et jævnt forbrug mens den anden et ujævnt. Kunden med det jævne forbrug beslaglægger mindre kapacitet end kunden med det ujævne forbrug, selvom de transporterer den samme mængde. Derfor er det rimeligt med en stor andel af kapacitetsbetaling. På den måde betaler kunden med det jævne forbrug mindre svarende til den mindre kapacitet, kunden lægger beslag på. 1.2.2 Incitamentsstrukturen Kapacitets- eller volumenbetaling har stor fordelings- og incitamentsmæssig betydning. Ren volumenbetaling er en fordel for kunder med ujævnt forbrug, mens ren kapacitetsbetaling er en fordel for kunder med jævnt forbrug. 2/16

Hermed giver kapacitetsbetaling sunde incitamenter til et mere jævnt forbrug. Med kapacitetsbetaling vil transportkunder (og dermed gasleverandører) sammensætte deres kundeportefølje, således at det samlede forbrug bliver jævnt. Ligeledes har det betydning for kapacitetsudnyttelsen, at Energinet.dk har mulighed for at disponere eventuel ledig kapacitet til transport af yderligere mængder - f.eks, transit af gas gennem Danmark - og sikre at ledig kapacitet ikke blot anvendes til mindre effektiv transport af gas med et ujævnt sæsonprofil. Med incitamenter til jævnt forbrug vil transmissionsnettet blive udnyttet mere effektivt, og mere gas vil kunne transporteres uden at udvidelser af kapaciteten bliver nødvendige. 1.2.3 Tarifstruktur i øvrige Europa En stor andel af kapacitetsbetaling er også udbredt i det øvrige Europa. Både sammenslutningen af europæiske energiregulatorer (CEER) og EU- Kommissionen anbefaler kapacitetsbetaling, og dette afspejles endvidere i de faktiske anvendte europæiske tarifstrukturer i gastransmissionsselskaber i Europa. Når Energinet.dk fastlægger tarifstruktur, tager Energinet.dk også hensyn til anbefalinger og krav fra europæiske myndigheder, idet Energinet.dk finder det vigtigt at medvirke til en hensigtsmæssig EU-harmonisering. Den konkrete fordeling fastsættes ud fra hensyn til, at størstedelen af omkostningerne ved gastransmission knytter sig til etableringen af kapacitet. Det er derfor naturligt, at den største del af betalingen for transmission udgøres af kapacitetsbetaling. Dette understøttes også af CEER 2. Samtidig giver kapacitetsbetaling incitamenter til at udnytte infrastruktursystemet effektivt. Endelig er kapacitetsreservationssystemet et helt centralt værktøj til at sikre en effektiv disponering af den tilgængelige kapacitet. Det kan endvidere bemærkes, at kapacitetsandelen i de fleste øvrige EU-lande udgør hovedparten af den samlede betaling, og at der i en række transmissionssystemer benyttes 100% kapacitetsbetaling. 1.3 Entry-exit-system Energinet.dk anvender et entry-exit tarifferings- og kapacitetsreservationssystem, som anbefales af CEER og EU-Kommissionen. Langt de fleste europæiske transmissionsselskaber har implementeret eller er i færd med at implementere entry-exit systemer. Energinet.dk har valgt en model, hvor alle indenlandske exit-punkter er puljet i kun én indenlandsk exit-zone. Dette giver maksimal fleksibilitet til brugerne af infrastrukturen. 1.4 Prisen på korte produkter Prisen på de korte måneds-, uge- og dagsprodukter er fastsat som en procentdel af prisen på årskapaciteten. Priserne er differentierede hen over året. 2 jf. rapporten "Entry-Exit System Guidelines, Report to the 7th European Gas Regulatory Forum Meeting", side 6 3/16

Efterspørgsel efter de korte produkter er særlig temperaturafhængig, og det er forventeligt, at transportkunderne hovedsagelig vil benytte sig af de korte produkter i de kolde vintermåneder. Det er endvidere karakteristisk for naturgasmarkedet, at der er lavere kapacitetsudnyttelse om sommeren. Den varierende pris på de korte produkter i løbet af året afspejler dette. Enhedsprisen for kapacitet er lavere, når kapaciteten købes på årskontrakter, end når den købes på kortere kontrakter. Dette er blandt andet implementeret for at sikre langsigtede incitamenter for transportkunderne til at købe kapacitet på lange kontrakter. Dette afspejler blandt andet, at investeringer i nye rør eller udvidelser af eksisterende kapacitet kræver langsigtet planlægning. Samtidig får transportkunderne øgede optimeringsmuligheder i form af den øgede fleksibilitet, som de kortere produkter giver. Tarifniveauet for måneds-, uge- og dagsprodukterne er endvidere vurderet med udgangspunkt i en sammenligning med niveauet på tilsvarende ydelser på tilsvarende markeder i EU. Ved fastsættelsen af prisen på de nye uge- og dagsprodukter har Energinet.dk taget udgangspunkt i priser på tilsvarende ydelser hos andre transmissionsselskaber. Energinet.dk har analyseret priser for tilsvarende transmissionsprodukter i EU. Energinet.dk har fastlagt priser for de korte produkter som en %-del af en årskapacitetsaftale, og har for hver enkelt måned og for hvert af de to produkttyper valgt et niveau der ligger som eller blandt de laveste i EU. Profilen for de tre produkttyper er eksemplificeret i figur 1, der viser de priser på korte produkter, der er gældende for den kommende periode. Figur 1: Priser for måneds-, uge- og dagskontrakter 1.5 Nødforsyningstariffer Ifølge Lov om naturgasforsyning har Energinet.dk ansvaret for forsyningssikkerheden af gas i Danmark. Betaling for nødforsyningsberedeskabet opkræves særskilt via nødforsyningstarifferne. Disse tariffer er fastsat på baggrund af omkostningerne. 4/16

Tarifferne er differentierede, således at der skelnes mellem afbrydelige og uafbrydelige nødforsyningsprodukter. Prisdifferentieringen afspejler, at transportkunder, der har købt kapacitet med afbrydelig nødforsyning, kan blive afbrudt. Det skal bemærkes, at Energinet.dk pt. arbejder på et nyt nødforsyningskoncept, der forventes introduceret i oktober 2007. Metoderne bag dette vil blive anvendt for ikrafttrædelsen af det nye nødforsyningskoncept. 1.6 Gebyrer For at give transportkunderne rimelige incitamenter til hensigtsmæssig adfærd, pålægges transportkunder i visse situationer et gebyr. 1.6.1 Overleverance Overleverancegebyret giver et incitament for transportkunden til at bestille den kapacitet, der faktisk skal anvendes i forbindelse med forsyningen af transportkundens gasleverandører og til efterfølgende ikke at overskride denne kapacitet. Da overleverance indebærer, at transportkunden anvender transportkapacitet, der ikke er bestilt i forvejen og dermed heller ikke betalt transportbetaling for, er overleverancegebyret fastsat i forhold til det faste kapacitetselement ved exitzonen (ud af transmissionssystemet). Det skal tilsvarende ikke kunne betale sig gentagne gange at overskride den reserverede kapacitet. 1.6.2 Nominering Nomineringsgebyret giver incitament til at nominere korrekt. Af hensyn til at opnå en sikker og stabil drift af transmissionssystemet har Energinet.dk behov for at få et retvisende billede af, hvilke mængder transportkunderne forventer transporteret. Dette opnås ved, at transportkunderne forud for gasdøgnet nominerer leverancer og aftag fra transmissionssystemet. Transportkunderne har mulighed for at re-nominere hver time fra kl. 18:00 i gasdøgnet frem til kl. 03 i gasdøgnet For at sikre, at transportkunderne afgiver realistiske nomineringer, pålægges mængder, der afviger med mere end en tilladt margin fra de faktiske leverancer eller aftag, et nomineringsgebyr. Tolerancemarginen sammen med de efterfølgende renomineringsrunder sikrer, at eksempelvis det temperaturafhængige aftag godt kan ændre sig, uden at det fører til pålæg af gebyret. 1.6.3 Balancering Priserne for køb og salg af balancegas sikrer på tilsvarende vis, at der er incitament til at undgå gas-ubalancer. Transportkunden har det økonomiske ansvar i forbindelse med deres egne gas-ubalancer i transmissionssystemet. Dette sikres gennem et økonomisk incitamentssystem, hvor overskudsleverancer eller for stort aftag uden for balancemarginen henholdsvis købes og sælges af Energinet.dk. Inden for balancebåndet (balancemarginen) giver Energinet.dk transportkunden adgang til at "låne" eller "parkere" gas af en på forhånd fastlagt størrelse. Dette skyldes, at der i Danmark (eller umiddelbar nærhed heraf) endnu ikke eksisterer et transparent og likvidt marked for handel med gas, som det eksempelvis kendes fra England. I England anvendes således ikke et balancebånd, da evt. gasubalancer altid vil kunne handles med det samme med henblik på at balancere leverancer og aftag 5/16

i det pågældende døgn. Omvendt gør manglen på et likvidt gasmarked i Danmark, at Energinet.dk indtil et sådan eksisterer giver transportkunderne adgang til at låne og parkerer gas inden for et balancebånd i en afgrænset periode uden at det indebærer køb eller salg af balancegas mellem transportkunden og Energinet.dk. Transportkundens leverancer og aftag behøver således ikke nøjagtigt at balancere døgn for døgn. Af hensyn til transportkunderne og ud fra et politisk ønske har Energinet.dk fastsat et bredt balancebånd, som er størst i sommerperioden og mindre i vinterperioden, hvilket afspejler den skønnede fleksibilitet i systemet i de pågældende perioder. Hertil kan transportkunder, der ønsker det, til en konkurrencedygtig pris købe sig til en udvidelse af det tildelte balancebånd eller i tilfælde af et mindre behov end det tildelte sælge hele eller dele af balancebåndet til andre transportkunder. Med introduktionen af nye forbedrede fleksibilitetsværktøjer, som Gas Transfer Facility (GTF) og Balance Transfer Facility (BTF), har transportkunderne fået endnu et redskab til at sørge for den nødvendige balancering af deres gastransport/-leverancer. Der anvendes generelt en form for balancebånd i alle de belyste EU-lande på nær England. Energinet.dk s balancebånd må set i forhold til andre EU-lande betragtes som fleksibelt. Balancepriserne er fastlagt, så de så vidt muligt giver incitamenter til brugerne om at holde gasbalancen neutral. Balancegaspriserne beregnes i dag med udgangspunkt i en markedspris - spotprisen på den Hollandske gasbørs, Title Transfer Facility (TTF). Transportkunder har derudover mulighed for at afregne såkaldte neutrale ubalancer (jf. no punishment princippet) in kind, dvs. i form af gas frem for finansiel afregning. De ovennævnte priser og gebyrer er incitamentsrelaterede, og det enkelte gebyr er ikke nødvendigvis omkostningsrelateret. Indtægterne fra incitamentsbetalin-gerne indgår derimod i Energinet.dk s samlede indtægter. 1.7 Proces Energinet.dk tilsigter at inddrage aktørerne på markedet i så god tid som muligt i forbindelse med ikrafttrædelse af nye tariffer. Dette sker ved, at Energinet.dk som normal procedure offentliggør nye tariffer senest en måned før ikrafttrædelsen. Endvidere at Energinet.dk vil arbejde mod at begrænse tarifjusteringer til en gang årligt. Ved større strukturændringer varsler Energinet.dk markedet i god tid før ikrafttrædelsen - samt offentliggør de endelige tariffer senest en måned før ikrafttrædelsen. 1.7.1 Regler for Gastransport (RfG) Formålet med RfG og de supplerede vilkår er at definere, beskrive og kommunikere de enkelte markedsaktørers rettigheder og forpligtelser; og herunder: 6/16

at udmønte de i Naturgasforsyningsloven og Madrid Forum Guidelines For Good Practice med videre fastlagte opgaver og ansvar for naturgastransport, -balancering, -nødforsyning og -markedsfacilitering; og at udvikle gasmarkedet i tæt samspil mellem gasmarkedets aktører. Energinet.dk afholder i den forbindelse løbende aktørforummøder, hvor aktørerne kan diskutere den videre udvikling af RFG og gasmarkedet som sådan. Udover RFG, som er hoveddokument, definerer, beskriver og udarbejder Energinet.dk også tilhørende regelsæt for bl.a. handel med kapacitet, gas og balancemargin. Disse følger som udgangspunkt samme proces som udarbejdelsen af hoveddokumentet RFG. Revidering af RFG er som udgangspunkt en årligt tilbagevendende proces, som starter i foråret, hvor aktørerne og Energinet.dk på et aktørforum udveksler ideer, koncepter og erfaringer med henblik på Energinet.dk s udarbejdelse af en emneliste over mulige nye tiltag og ændringer. Energitilsynet følger denne proces. Diskussion med markedsaktører om behov og ønsker Præsentation af emneliste og diskussion herom Udsendelse af modelpapir og gennemgang med markedsaktører Udsendelse af RFG kladde og gennemgang for markedsaktører Udsendelse af endellig RFG Emnelisten danner herefter baggrund for diskussion på et nyt aktørforum, hvorfra konklusionerne analyseres og sammenfattes i et modelpapir af Energinet.dk. Modelpapiret anviser en mulig løsning, som herefter igen vendes på et aktørforum, før Energinet.dk udarbejder en ny RFG version, som baseres herpå. Udover de årlige hovedversioner af RFG kan der komme mindre revisioner, som tilføjer nye muligheder, afhjælper fejl eller præciserer yderligere. Indhold Regler for Gastransport (RFG) regulerer således primært forholdet mellem transportkunderne og henholdsvis transmissionsselskabet og lagerselskabet. Fra 1. januar 2004 er distributionsselskabernes vilkår beskrevet i selvstændige regelsæt (Forbrugerhåndteringsaftalerne). RFG regulerer således ikke gasleverandørernes forbrugerhåndtering - herunder gasleverandørskifte, distributionstransport og måleraflæsning, samt off-shore transport. Lagervilkår er fortsat indeholdt i RFG, idet dog gælder at disse fastsættes af DONG Lager A/S. I det følgende fokuseres alene på indholdet i transmissionsselskabets betingelser og vilkår. Energinet.dk s betingelser og vilkår regulerer som udgangspunkt: transmissionssystemets kommercielle opbygning; og herunder den valgte opdeling i entry-/transitpunkter, exit zone, GTF (virtuelt handelspunkt), ét virtuelt lagerpunkt alle betingelser for at virke som transportkunde samt betingelserne for gasleverandørernes optagelse i aktørregisteret; 7/16

vilkårene for transport, nominering, allokering og balancering i transmissionssystemet; og herunder vilkår for udnyttelse af overskydende kapacitet (use-it-or-lose-it - UIOLI) og for måling af aftaget i exitzonens overgangspunkter samt i entry-, lager- og transitpunkterne; kravene til gaskvalitet i det danske on-shore gassystem; håndtering af reduceret kapacitet, nødforsyning og force majeure; fakturering, betaling og kredithåndtering af transportkunder; og overdragelse af transportkapacitet, gas og balancemargin i transmissionssystemet. Hertil kan løbende komme flere supplerende vilkår i forbindelse med Energinet.dks varetagelse af de i den nye naturgasforsyningslov pålagte ansvar for markedsfacillitering og forsyningssikkerhed. Allokering Der benyttes grundlæggende tre allokeringsprincipper i transmission: allokering = godkendt nominering allokering = timeforbrugsmålinger pr. timeaflæst forbrugerportefølje allokering = andel i det daglige residualforbrug pr. ikke-timeaflæst forbrugerportefølje Det første princip anvendes ved entry-, transit, exit- og lagerpunkter. Energinet.dk sørger for i disse punkter - i fællesskab med den tilstødende systemoperatør - at transportkunden får transporteret præcis den mængde gas ind eller ud af transmissionssystemet, som er fastlagt i den af transportkunden afgivne og godkendte nominering. Princippet er simpelt, risikofrit for transportkunden og muliggjort af, at Energinet.dk og/eller den tilstødende systemoperatør styrer det aktuelle flow i disse punkter. Princippet anbefales på EU-niveau for at sikre interoperabilitet mellem de forskellige transmissionssystemer. Det andet princip anvendes ved exitzonen Danmark for de større gasforbrugere. Allokeringen som Energinet.dk tildeler transportkunderne efter hvert gasdøgn, er baseret på faktiske forbrugsdata fra distributionsselskabet for den enkelte slutkunde. Leverer en transportkunde til en gasleverandører, som forsyner flere timeaflæste slutkunder aggregeres målingerne pr. gasleverandør pr. distributionsområde for transportkunden. Princippet er hensigtsmæssigt, dels da allokeringen her kan baseres på reelt aftag, samt da det alene er transportkunden/gasleverandøren der i fællesskab med slutkunden kan styrer det aktuelle flow hos sidstnævnte. Det tredje princip anvendes ligeledes ved exitzonen Danmark for de mindre gasforbrugere. Allokeringen som Energinet.dk tildeler transportkunderne efter hvert gasdøgn, er efter dette princip baseret på det samlede residualforbrug i distributionsområdet, som er den totale mængde gas - målt i overgangspunkterne fra transmissionsnettet til det enkelte distributionsområde fratrukket det timeaflæste forbrug i samme distributionsområde. Hvert distributionsselskab tildeler den enkelte gasleverandør et andelstal (markedsandel) for sin ikke-timeaflæste forbrugerportefølje. Der anvendes en time- 8/16

fordelingsnøgle, for at døgnets residualforbrug kan fordeles ud på enkelte timer. Ud fra andelstallet og timefordelingsnøglen allokerer distributionsselskabet det daglige residualforbrug ud på gasleverandørens enkelte forbrugerporteføljer. Princippet anvendes, da allokeringen af de ikke-timeaflæste forbrugere ikke kan ske efter forbrugernes egne målere, da de fleste af disse forbrugere kun aflæser deres måler en UIOLI I henhold til Guidelines for Good Practice skal transmissionsselskaber operere med et såkaldt "Use-it-or-loose-it" (UIOLI) princip. Princippet sikrer, at det ikke er muligt for en enkelt eller flere transportkunder at skabe unødvendig kapacitetsknaphed ved at hamstre kapacitet med henblik på at forhindre andre transportkunder i at få adgang til kapacitet. Skulle en sådan situation opstå, kan Energinet.dk med baggrund i UIOLI-proceduren som beskrevet i Regler for Gastransport iværksætte tiltag, hvor der bl.a. annonceres efter kapacitet på det sekundære marked og relevante transportkunder bedes dokumenterer deres faktiske behov for kapaciteten. Proceduren kan ende med, at Energinet.dk iværksætter en overførsel af eventuelt hamstret kapacitet fra en transportkunde til en anden. Det skal understreges, at Energinet.dk hovedsageligt har implementeret princippet i Regler for Gastransport med henblik på at have en entydig behandlingsprocedurer i tilfælde af, at en "hamstringssituation" skulle opstå. Der har dog ikke hidtil været behov for at tage tiltag til benyttelse af proceduren. Energinet.dk anser det endvidere for værende naturligt, at knaphed løses via det sekundære marked, hvilket med introduktionen af forbedrede transfer faciliteter og Bulletin Board er smidiggjort yderligere. Dokumenter og publicering RFG og de tilhørende regelsæt publiceres på Enerignet.dk s hjemmeside www.energinet.dk, og kan også udleveres fysisk såfremt det ønskes. Aktørerne får direkte besked fra Energinet.dk, når RFG processen starter og når henholdsvis modelpapir, endeligt udkast og endelig version foreligger. 1.8 Prissætningsgrundlag Den overordnede metode for fastsættelse af tariffer for transport i Energinet.dk s gastransmissionsnet kan illustreres som angivet nedenfor. Figur 2: Overordnet metode for fastsættelse af tariffer Foreløbigt budget Vurdering af markedsmæssig risiko Overdækning fra foregående år Foreløbigt mængdebudget Nødvendige omkostninger + Nødvendig forrentning - overdækning Mængder og = kapacitetsbestillinger x Tariffer Prissætningsgrundlaget udgøres således af de nødvendige omkostninger, herunder nødvendig forrentning af kapital, forbundet med de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk minus overdækning fra foregående år, samt de forventede kapacitetsbestillinger og transporterede mængder. De enkelte elementer i prissætningsgrundlaget beskrives nærmere nedenfor. 9/16

1.9 Omkostningsbase og afskrivninger - Nødvendige omkostninger De nødvendige omkostninger forbundet med de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk udgøres af direkte henførbare omkostninger og omkostninger fordelt via fordelingsnøgler. Godt 10 pct. af de samlede omkostninger forbundet med de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk er fordelt til gas-puljen via fordelingsnøgler. De resterende 90 pct. udgøres af direkte henførbare omkostninger. Nedenfor beskrives metoden for fordeling af omkostninger i Energinet.dk. 1.9.1 Fordeling af omkostninger mellem el og gas Energinet.dk er organisatorisk opdelt i 10 afdelinger, hvor de fleste afdelinger er underopdelt i sektioner. Den samlede omkostningsbase i Energinet.dk udgøres af driftsomkostninger, herunder personale og administration, afskrivninger og finansielle omkostninger. Omkostningsbasen kan inddeles i omkostninger, der henføres direkte til forskellige aktiviteter (puljer), og i omkostninger, der fordeles til forskellige aktiviteter (puljer) via fordelingsnøgler. 1.9.2 Driftsomkostninger Driftsomkostningerne omfatter omkostninger til personale, administration - herunder eksterne omkostninger. Eksterne omkostninger omfatter: anskaffelser, materialer og reservedele; leje og leasing; eget forbrug af energi mm.; entreprenørydelser og anden ekstern bistand; teknisk vedligehold; forsikringer; tele og dataforbindelser; kontorhold; kommunikation, kontingenter og tilskud til museer; rejser, repræsentation og forplejning ved møder mv.; ejendomsskatter, afgifter og gebyrer; lederudvikling, uddannelse og øvrige personaleudgifter. Figuren nedenfor illustrerer den overordnede metode til fordeling af de samlede driftsomkostninger til forskellige puljer i Energinet.dk; Gas, Net (el), System (el) og PSO (el): Figur 3: Metode for fordeling af driftsomkostninger Samlede omkostninger Fordelingsmekanisme Omkostningsbasen 47 % 10 % direkte henførbare henførbare via energi El Net System PSO 27% fordelt via interviews Gas 16 % øvrige De direkte henførbare driftsomkostninger udgør ca. 47 pct. af de samlede driftsomkostninger. De omfatter omkostningerne til afdelingerne Eltransmission, Gastransmission, og Systemdrift samt sektionerne Måling og afregning - gas og 10/16

el. Yderligere henføres 10 pct. af de samlede driftsomkostninger direkte til sted (el øst og vest) fordelt via energiforbruget. De resterende driftsomkostninger (43 pct.) fordeles til puljer via fordelingsnøgler. Disse fordelingsnøgler baserer sig på interviews med budgetansvarlige og på indikationer fra tidligere år. Tabellen nedenfor sammenfatter de anvendte fordelingsnøgler. Tabel 2: Fordelingsnøgler Afdeling Administration Direktionssekretariat HR IT sektion Finans øvrige Best. Dir. Dir. sek Lev. st. Tek. øvrige Gas 40 % 25 % 50 % 25 % 50 % 25 % 25 % 25 % 12,8 % Net 20 % 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % 24,6 % System 20 % 25 % 50 % 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % 37,9 % PSO 20 % 25 % 25 % 25 % 25 % 25 % 24,7 % Kom- Afdeling muni- kation Marked Planlægning sektion M MD KM Planlægning Planer Analyser Gas 25 % 10 % 50 % 50 % 25 % 10 % 10 % Net 25 % 40 % System 25 % 45 % 50 % 40 % 20 % 90 % 90 % PSO 25 % 45 % 10 % 15 % 1.9.2.1 Metode for allokering af omkostninger via interviews 27 pct. af de samlede driftsomkostninger i Energinet.dk er fordelt via fordelingsnøgler udledt af interviews. Interviews er gennemført med chefer, hvis budgetområder indeholder omkostninger fra flere segmenter. Denne type interviews er gennemført med chefer i Markeds-, Planlægnings- og It & QM afdelingerne. Cheferne har haft tid til at forberede sig forud for interviewet. Under interviewet er der sket en fordeling af den enkelte sektions tidsforbrug samt en fordeling af driftsprojekter og andre omkostninger på puljer. Fordelingen er således baseret på en konkret vurdering af de enkelte medarbejderes tidsforbrug for det kommende år og en konkret vurdering af aktiviteter i det kommende år. Energinet.dk har endnu ikke fyldestgørende data over tidsregistreringer mv. til at basere fordelingen efter. I 2006 foretages tidsregistrering i Energinet.dk efter samme retningslinjer som i de gamle virksomheder. Det betyder, at alle medarbejdere, der tidligere var 11/16

ansat i Eltra eller Gastra, registrerer alt deres tidsforbrug. Medarbejdere som tidligere var ansat i Elkraft System registrerer tid forbrugt på anlægsprojekter og fravær. Metoden bag interviews med budgetansvarlige er anvendt, da den på det tilgængelige grundlag er vurderet som den mest retvisende til fordeling af omkostninger. Som eksempel er omkostningerne til sektionen Finans fordelt efter, at 40 pct. af den samlede gæld i Energinet.dk ligger i gas-delen, og at gas-infrastrukturen er dyrere at forsikre end el-infrastrukturen (altså baseret på konkrete aktiviteter). Afdelingen Direktionssekretariat (D) har primært opgaver over for bestyrelsen. Det vurderes, at bestyrelsen anvender 50 pct. af tiden på forhold relateret til gas-segmentet. Følgelig fordeles 50 pct. af omkostningerne til afdeling D til gas-puljen. For sektionerne i Markedsafdelingen er omkostningerne fordelt ud fra forventningen til antallet af medarbejdere, der i 2006 beskæftiger sig med henholdsvis gas- og elopgaver samt ud fra fordelingen af eksterne omkostninger til driftsprojekter, konsulenter mv. En samlet vurdering giver den angive fordeling. Alle omkostninger i afdelingen It og QM er ligeledes vurderet sammen med de budgetansvarlige chefer. Ved interviewet er omkostninger til EDB-programmel og it-projekter, der henvender sig til enkeltsegmenter, udskilt. En række omkostninger til PC'er, netværk, support mm. kan dog ikke fordeles direkte på segmenter. Disse omkostninger er derfor fordelt med en generel fordelingsnøgle, der hedder 25 pct. gas, 25 pct. net (el), 25 pct. system (el) og 25 pct. PSO (el). Baggrunden for anvendelsen af den generelle fordelingsnøgle på de forskellige områder er beskrevet nedenfor. 1.9.2.2 Metode for allokeringer af omkostninger via indikationer fra tidligere år - generel fordelingsnøgle For direktionen og for støttefunktionerne HR, Kommunikation samt Økonomi og Administration er det ikke muligt at fordele omkostninger til de forskellige segmenter på baggrund af tid eller konkrete aktiviteter. Omkostningerne er derfor fordelt via en generel fordelingsnøgle holdt op imod indikationer fra tidligere år. Fordelingen af medarbejdere i de tidligere selskaber, Gastra, Elkraftselskaberne og Eltra samt omkostningsniveauet i selskaberne udgør baggrunden for fastsættelsen af den generelle fordelingsnøgle. Der var således godt 100 medarbejdere i Gastra, 100 medarbejdere i Elkraft-selskaberne og godt 200 medarbejdere i Eltra. Følgelig fordeles 25 pct. af omkostningerne til gas-puljen, når den generelle fordelingsnøgle anvendes. Eksempelvis er det vurderet, at HR funktionen bruger samme ressourcer på opgaver forbundet med medarbejdere i de forskellige puljer. Derfor er 25 pct. af omkostninger til HR fordelt til gas-puljen. Tilsvarende er det vurderet, at kommunikationsopgaverne fordeler sig ligeligt på de forskellige puljer. 12/16

Den endelige fordeling er forholdt til regnskaber for 2004 fra Gastra, Elkraftselskaberne og Eltra og giver omkostninger på niveau med 2004 og 2005 for gas-puljen. 1.9.3 Afskrivninger og finansielle omkostninger Afskrivninger estimeres med udgangspunkt i virksomhedens anlægsaktiver. Afskrivningerne indeholder årets afskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Langt størstedelen af afskrivninger samt finansielle omkostninger er direkte henførbare til puljer. Det drejer bl.a. sig om afskrivninger på anlæg, En mindre del af afskrivningerne (0,3 pct. i 2005) kan ikke henføres direkte til puljer. Det drejer sig bl.a. om afskrivninger på administrationsbygninger, IT. mv. Disse afskrivninger fordeles mellem puljer ud fra en konkret vurdering af aktiviteter forbundet med det relevante aktiv. Eksempelvis fordeles afskrivninger på bygninger ud fra en konkret vurdering af, hvilke aktiviteter bygningerne benyttes til. Således vil ca. 25 pct. af afskrivningerne på en bygning på 4 etager blive fordelt til en afdeling, hvis denne afdeling optager én etage i bygningen. Der sker en yderligere fordeling til puljer baseret på en konkret vurdering af afdelingens aktiviteter. Hvis 50 pct. af afdelingens medarbejdere således beskæftiger sig med gasopgaver, fordeles 50 pct. af de afskrivninger, der er fordelte til afdelingen, til gaspuljen. Afskrivninger, der kan relateres til de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk, (hovedparten er direkte henførbare og fordelte afskrivninger - ikke direkte henførbare afskrivninger udgjorde i 2005 ca. 0,2 pct. af de samlede afskrivninger) omfatter følgende poster: It-projekter Andre immaterielle aktiver Bygninger Tekniske anlæg Maskiner/værktøjer Transportmidler Kontormaskiner Immaterielle anlægsaktiver omfatter it-software. It-software opgøres til kostpris og afskrives lineært over de skønnede brugstider, som sædvanligvis er fem år. Materielle anlægsaktiver måles til kostpriser og afskrives lineært over de skønnede brugstider, der er følgende: Bygninger Produktionsanlæg 20 år 20 år Øvrige anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år Der afskrives ikke på grunde. Afskrivningerne følger principperne i virksomhedens årsrapport. 13/16

1.9.4 Omkostningsbase - gas Fordelingen af omkostninger til gas-puljen sker efter den ovenfor beskrevne metode. Omkostningsbasen relateret til de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk udgøres af driftsomkostninger, afskrivninger og finansielle omkostninger, samt omkostninger til nødforsyning. Omkostninger til nødforsyning henføres direkte til nødforsyning og fordeles på kunder med transport til exit zonen. Der pålægges altså alene nødforsyningstariffer ved transport til exit zonen. De øvrige omkostninger fordeles ligeligt på alle kundegrupper via tarifferne for transport. Størstedelen af afskrivninger og finansielle omkostninger er, som anført ovenfor, direkte henførbare omkostninger. Afskrivninger og finansielle omkostninger udgør ca. 75 pct. af de samlede omkostninger forbundet med de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk (eksklusiv nød). Driftsomkostningerne udgår ca. 25 pct. af de samlede omkostninger, og kun en del af disse er direkte henførbare. Fordelingen af driftsomkostningerne i de forskellige kategorier er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 3: Fordeling af driftsomkostninger - gas Driftsomkostninger, Gas Andel (af driftsomkostninger) Andel (af samlede omkostninger) I alt Gas Direkte henførbare 57 % 14 % ca. 90 % Fordelt via fordelingsnøgler 43 % 11 % ca. 10 % Samlet udgør de direkte henførbare omkostninger (afskrivninger, finansielle omkostninger og driftsomkostninger) altså knap 90 pct. af de samlede omkostninger forbundet med de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk. De resterende 10 pct. er altså fordelt via fordelingsnøgler som beskrevet ovenfor. 1.10 Nødvendig forrentning - behov for konsolidering 1.10.1 Definition af forrentningsbase og nødvendige konsolidering Forrentningsbasen for Energinet.dk s naturgasrelaterede aktiviteter udgøres af egenkapitalen opgjort separat for Energinet.dk s naturgasrelaterede aktiviteter. Størrelsen af den nødvendige forrentning bestemmes med udgangspunkt i den forrentning, der er nødvendig for at fastholde realværdien af nettoaktiverne opgjort separat for Energinet.dk s elektricitets- og naturgasrelaterede aktiviteter. Realværdien af nettoaktiverne er den værdi, hvormed nettoaktiverne indgår i åbningsbalancen for Energinet.dk pr. 1. januar 2005. Hertil lægges den yderligere konsolidering, der er nødvendig for effektiv drift af Energinet.dk, jf. bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk. Effektiv drift af Energinet.dk indebærer i denne sammenhæng, at selskabet kan drives på et fornuftigt økonomisk grundlag, dvs. uden løbende underskud. Samtidig har Energinet.dk en målsætning om at sikre en jævn prisudvikling for selskabets ydelser. Det indebærer efter Energinet.dk s vurdering et behov for en egenkapital, der kan fungere som buffer i tilfælde af eventuelle underskud som følge af afvigelser i omsætning eller omkostningsbase. Det skal bemærkes, at Energinet.dk kan opkræve samtlige nødvendige omkostninger og dermed 14/16

eventuelle underskud direkte via selskabets tariffer. I tilfælde af større løbende underdækning kan det dog føre til betydelig stigning i tarifniveauet. I forbindelse med estimering af nødvendig forrentning af kapital opgjort separat for de naturgasrelaterede aktiviteter i Energinet.dk - og dermed af en passende egenkapital - indgår derfor en vurdering af den løbende usikkerhed, som indtægterne fra de naturgasrelaterede aktiviteter er udsat for. Fastlæggelsen af kapitalbehovet for henholdsvis elsiden og gassiden af Energinet.dk,. og dermed den nødvendige forrentning, sker i virksomhedens investerings- og finansieringsplaner, der årligt anmeldes til Energitilsynet, jf. 4, stk. 5. 1.10.2 Metode for vurdering af usikkerhed Usikkerheden kan opdeles i kortsigtet usikkerhed og usikkerheder på længere sigt. 1.10.2.1 Kortsigtet usikkerhed Den kortsigtede usikkerhed påvirkes af en række faktorer, der vurderes forud for fastlæggelse af tariffer. Estimering af omkostningerne forud for fastsættelse af tariffer er forbundet med en mindre grad af usikkerhed, mens fastlæggelse af mængdebudgettet er præget af betydelig større usikkerhed. Usikkerheden estimeres for hvert entryexit-punkt. Det indebærer, at der forud for fastsættelse af tariffer (juni-august) estimeres kapacitetsbestillinger samt transporterede mængder i alle entry- og exit-punkter. I den forbindelse fastsættes en usikkerhedsmargin for estimatet for hvert punkt. Energinet.dk baserer sine vurderinger af det kommende års bestillinger og transporterede mængder primært på historiske data for forbruget og Transportkundernes konkrete bestillinger. Usikkerheden forbundet med Energinet.dk s estimater falder derfor, så længe tarifmodellen og andre forhold af betydning er uændrede. Det skyldes dels, at Energinet.dk s datagrundlag øges, og dels at Transportkundernes evne til at forudsige forbruget og optimere bestillingerne i forhold til den gældende tarifstruktur øges. Dette afspejles også i de historiske data for bestillingerne. Den kortsigtede usikkerhed på estimatet skyldes dels vejrafhængigheden af bestillinger og transporterede mængder samt en markedsmæssig usikkerhed. Den markedsmæssige usikkerhed opstår, fordi Energinet.dk ikke har mulighed for at forudsige præcist, hvordan transportkunderne optimerer kapacitetsbestillingerne, samt hvor store mængder, der transporteres som transit til henholdsvis Sverige og Tyskland. Dertil kommer, at Energinet.dk ikke har kendskab til Transportkundernes brug af kommerciel afbrydelighed i deres kontrakter over for slutbrugerne. Det bidrager til usikkerheden omkring forventede bestillinger. Ved at gange de eksisterende tariffer på henholdsvis det laveste estimat og det højeste estimat fås værdien af usikkerheden i DKK for hvert punkt. Denne usikkerhed aggregeres til den samlede årlige kortsigtede usikkerhed på indtægterne fra de naturgasrelaterede aktiviteter. 15/16

1.10.2.2 Langsigtet usikkerhed På længere sigt knytter der sig især en betydelig risiko omkring mængden af transit af gas til Sverige og Tyskland. Der er således mulighed for at sende gas til Holland via NOGAT-ledningen såfremt det prismæssigt er attraktivt i forhold til prisen på gas i Danmark og Tyskland. Det vil begrænse mængden af transit til Tyskland og Sverige via Energinet.dk s net og dermed prissætningsgrundlaget. Risikoen afspejles direkte i de seneste tal fra Energistyrelsen 3, der viser, at eksporten i 2005 - herunder i særdeleshed den direkte eksport til Holland - for første gang oversteg indenlandsk forbrug. Mængden af naturgas transporteret til det danske marked vurderes som forholdsvis sikker, og der forventes en svag vækst på længere sigt. En anden risiko på længere sigt knytter sig til udfasningen af felterne i den danske del af Nordsøen, som ligeledes vil kunne føre til bortfald af transit til Sverige og Tyskland 1.11 Overdækning Overdækning defineres som den del af årets resultat for de naturgasrelaterede aktiviteter, der overstiger nødvendig forrentning, jf. ovenstående. Overdækning opgøres således ved regnskabsaflæggelse og vil fremgå separat af Energinet.dk s regnskab. Eventuel overdækning indregnes i prissætningsgrundlaget for det følgende år som illustreret i figur 2. 3 Energistyrelsen, Danmarks olie- og gasproduktion 2005 16/16