.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

Transkript

1 .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes synsvinkel. Det har været fremført, at den lave soliditet hos små danske virksomheder antyder, at virksomhederne ikke kan få tilført den ønskede mængde egenkapital. Forskelle i kapitalstrukturen mellem små og store virksomheder kan imidlertid ikke entydigt fortolkes som et kapitalmarkedsproblem. Der kan være en række andre forklaringer på forskelle i kapitalstrukturen mellem små og store virksomheder, jf. afsnit 2.2. Efterspørgsel efter risikovillig kapital er ofte søgt belyst med udgangspunkt i spørgeskemaer, som forsøger at vurdere, om udbuddet er tilfredsstillende set fra efterspørgernes synsvinkel. I international sammenligning synes danske efterspørgere efter kapital generelt at være godt tilfreds med kapitalformidlingen i Danmark - også hvad angår formidlingen af venturekapital, jf. afsnit 2.4. For venturekapital findes der imidlertid kun et meget begrænset datamateriale, hvor de adspurgte efter alt at dømme ikke er repræsentative for efterspørgerne af venturekapital. Vurderingerne skal således tages med forbehold. Spørgeskemaundersøgelser blandt danske virksomheder viser generelt, at hovedparten af virksomhederne er tilfredse. Der er imidlertid en gruppe af virksomheder, som giver udtryk for, at der er mangel på

2 risikovillig kapital. Det er dog vanskeligt entydigt at fortolke udsagn fra denne minoritetsgruppe. Udfra spørgeskemaundersøgelserne er det f.eks. vanseligt at vurdere, om disse virksomheder har været udsat for en økonomisk set ubegrundet nedprioritering fra investorernes side, eller projekterne simpelt hen ikke har været tilstrækkeligt attraktive, jf. afsnit 2.3..DSLWDOVWUXNWXU Finansieringen af virksomheder eller udviklingsprojekter sker normalt med en kombination af fremmed- og egenkapital. Virksomhedernes valg af kapitalstruktur kan afhænge af en lang række situationsbestemte forhold. Det betyder, at der er virksomhedsspecifikke forskelle i den optimale sammensætning af kapital. Endvidere kan forskelle i selskabsbeskatningen imellem landene være medvirkende til at påvirke kapitalstrukturen, jf. kapitel 6, afsnit )UHPPHGNDSLWDOÃfordeler sig på kort- og langfristet gæld. Den kortfristede gæld, f.eks. en kassekredit, anvendes primært til at finansiere løbende driftsudgifter og til at udjævne virksomhedens likviditet. Den langfristede gæld anvendes som regel til at finansiere større investerings- og byggeprojekter. Virksomhedens HJHQNDSLWDO består af tilført kapital i form af f.eks. aktiekapital og af opsparet overskud. Egenkapital kan tilføres ved, at private investorer skyder penge i virksomheden enten ved direkte investering eller via en aktiebørs. Små virksomheder har ofte en større grad af gældsfinansiering end større virksomheder. Denne sammenhæng er ikke enestående for Danmark, men findes i flere andre lande. Den gennemsnitlige gældskvote i små og mellemstore virksomheder indenfor EU lå i perioden 1986 til 1995 på et niveau omkring 21,7 pct. Større virk-

3 somheder havde derimod i samme periode en gældskvote på 13,8 pct. Ser man derimod på den såkaldte egenkapitalandel er forskellen langt mindre 1). For små virksomheder var egenkapitalandelen i perioden fra 1986 til 1995 på 32,5 pct. som gennemsnit for EU, mens det tilsvarende tal for store virksomheder er 33,8 pct. Årsagen til den højere egenkapitalandel i store virksomheder kan dels være, at små virksomheder har svært ved at skaffe egenkapital, dels at virksomhedsejerne i særligt de små virksomheder ikke ønsker at afgive indflydelse til eksterne investorer, jf. EU-kommissionen (1997) 2). Endvidere kan kapitalmarkedstraditioner spille en rolle for virksomhedernes kapitalstruktur. I såkaldte PDUNHGVEDVHUHGHÃV\VWHPHUÃspiller bankerne en mindre rolle i kapitalformidlingen end i såkaldte NUHGLW EDVHUHGHÃV\VWHPHU. Danmark placerer sig midt imellem de to systemer. Markedet for egenkapital i Danmark er relativt begrænset i sammenligning med markedsbaserede systemer som f.eks.i England og USA. Omvendt spiller danske pengeinstitutter ikke nær samme rolle som i Tyskland og Japan, som har de mest udprægede kreditbaserede systemer. Gældskvoten i danske virksomheder lå i perioden 1986 til 1995 på ca. 58,4 pct. i modsætning til 49,0 pct. og 54,6 pct. i henholdsvis England og USA. De tilsvarende tal for Tyskland og Japan var som gennemsnit for den betragtede periode på henholdsvis 37,6 pct. og 63,7 pct., jf. EU-Kommissionen (1997). Da årsagen til den lavere soliditet blandt små virksomheder ikke er entydig, er det ikke muligt alene på baggrund af den faktiske kapitalstruktur i danske virksomheder at påpege problemer i formidlingen af risikovillig kapital. 1) Egenkapitalen (ekskl. kapitalindskud som ikke modtager betalinger) i forhold til de samlede aktiver. 2) EU-Kommissionen (1997): European Economy, Supplement A, Economic trends, No 7 - July 1997.

4 'DQVNHÃ XQGHUV JHOVHUÃ DIÃ ILQDQVLHULQJVEH KRYHW Der er indenfor de sidste ti år i Danmark foretaget en række undersøgelser baseret på spørgeskemaer blandt efterspørgerne af risikovillig kapital. Coopers og Lybrand (1993) angiver, at hovedparten af de adspurgte virksomheder ikke finder, at vanskelig adgang til risikovillig kapital er en afgørende barriere for virksomhedens udvikling. Derimod er der en gruppe på ca. 30 pct. af de adspurgte virksomheder, som mener, at mangel på risikovillig kapital er et problem. En undersøgelse af Vilstrup Research (1995) antyder en tilsvarende gruppe på ca. 25 pct. blandt VækstFondens kunder, som mener, at yderligere risikovillig kapital er en reel hindring for virksomhedernes vækst. Tilsvarende finder Erhvervsfremme Styrelsen (1996) 3), at knap 60 pct. af de adspurgte virksomheder ikke forudser problemer med at skaffe den nødvendige kapital. Derimod forudser en minoritet på 25 pct. af virksomhederne problemer. Tele-Europa A/S (1998) 4) har gennemført en undersøgelse ved interview med 150 mindre danske IT-virksomheder. Godt 25 pct. af de adspurgte virksomheder vil ifølge undersøgelsen henvende sig til en bank eller sparekasse, hvis den skal have tilført ny kapital, mens kun 16 pct. og 12 pct. vil rette henvendelse til henholdsvis deres samarbejdspartnere og danske venturekapital virksomheder. Som begrundelse for at rette henvendelse til en bank nævnes oftest, at man 3) Erhvervsfremme Styrelsen (1996): Kapital og vækst - En analyse af små og mellemstore virksomheders kapitalforsyning, Erhvervsministeriet, Marts ) Tele-Europa A/S (1998): Undersøgelse af mindre danske virksomheders behov for interesse for internationalisering og vækst, December Undersøgelsen omfatter danske virksomheder med højest 100 ansatte. Godt 80 pct. af virksomhederne har mindre end 50 ansatte, hvor grupperne ansatte og ansatte udgør henholdsvis ca. 40 og ca. 25 pct. Knap 20 pct. af virksomhederne havde en omsætning mellem 0-10 mill. kr.

5 ved denne finansieringsmåde ikke skal afgive indflydelse. Virksomhederne giver generelt udtryk for, at de to største udfordringer, når virksomheden skal have tilført ny kapital, er at få investorerne til at se mulighederne i virksomhedens produkter og teknologi og afgivelse af ejerskab og kontrol med virksomheden. Selvbestemmelse over virksomheden synes således at være et forholdsvis stærkt motiv blandt små innovative virksomheder. Generelt viser undersøgelserne således, at et flertal af de adspurgte virksomheder ikke anser formidlingen af risikovillig kapital for at være et problem for virksomhedens udvikling. Der er imidlertid en gruppe af virksomheder, som øjensynligt har vanskeligheder med at skaffe den finansiering, de ønsker. Et udsagn fra en virksomhed om mangel på risikovillig kapital kan imidlertid fortolkes på flere måder, jf. også kapitel 5. )RUÃGHWÃI UVWH kan det være et udtryk for, at virksomheden står over for en markedsbrist på kapitalmarkederne. )RU GHWÃDQGHW kan der være tale om, at virksomhedens projekt simpelthen ikke er attraktivt nok for investor i forhold til alternative investeringsmuligheder. Det er vigtigt at understrege, at udsagn fra virksomheder om mangel på risikovillig kapital ikke kan fortolkes løsrevet fra de særlige problemer, som investor står overfor ved investering i risikobetonede projekter og virksomheder. Dette spørgsmål behandles nærmere i kapitel 5..DSLWDOIRUPLGOLQJHQÃLÃLQWHUQDWLRQDOÃVDPPHQ OLJQLQJ IMD, international (1998) har blandt en mindre stikprøve af erhvervsledere forsøgt at lave en sammenligning af kapitalformidlingen i en række lande - herunder Danmark. Danmark ligger i undersøgelsen generelt højt på listen over lande, hvor kapitalformidlingen fungerer godt. Det skal dog understreges, at undersøgelsen primært retter sig mod større virksomheder.

6 )LJXUÃ.UHGLWJLYQLQJ Anm.: Et højt indekstal indikerer, at kredit flyder let fra banker til erhvervsliv. Kilde: IMD, International, The World Competitiveness Yearbook, På spørgsmålet om kreditgivningen flyder ubesværet fra banker til private virksomheder, er Danmark kun overgået af Norge, jf. figur 2.1. Tilsvarende ligger Danmark højt på listen over lande, hvor kapitalomkostningerne generelt ikke vurderes at være en hindring for erhvervsudviklingen, jf. figur 2.2. Det skal understreges, at der her ikke er tale om en direkte opgørelse af kapitalomkostningerne. Der er derimod tale om paneletsãsubjektive vurdering. Danmark ligger nogenlunde i midten af den udvalgte gruppe af lande, når spørgsmål er, om venturekapital hurtigt og beredvilligt står til rådighed for erhvervsudviklingen, jf. figur 2.3. Danmark overgås her af lande som USA og Holland. Markederne for venturekapital er mere modne i disse lande ikke mindst som følge af en længere

7 )LJXUÃ.DSLWDORPNRVWQLQJHU Anm.: Et højt indekstal indikerer, at kapitalomkostninger ikke hindrer erhvervsudviklingen. Kilde: IMD, International, The World Competitiveness Yearbook, tradition for via offentlig intervention af forsøge at gøre markedet selvbærende. Et stort marked for venturekapital er ikke i sig selv et succeskriterium, hvis prisen er indførelse af offentligt finansierede støtteordninger, hvor det samfundsøkonomiske rationale langtfra er åbenlyst, jf. kapitel 5. Der er endvidere grund til at tage resultatet af denne undersøgelse med forbehold. Det adspurgte panel af erhvervsledere repræsenterer ikke direkte efterspørgerne af venturekapital i Danmark. I EU-kommissionens rapport Benchmarking financing of innovation fra 1998 sammenlignes venturemarkederne og de regulerede markedspladser for mindre, innovative virksomheder i de europæiske lande. På basis af sammenligning af 20 udvalgte indikatorer, fremgår

8 )LJXUÃ 9HQWXUHNDSLWDO Anm.: Et højt indekstal indikerer, at venturekapital er let tilgængelig. Kilde: IMD, International, The World Competitiveness Yearbook, det, at disse områder er relativt svagt udviklet i Danmark. Undersøgelsen er dog behæftet med en række sammenligningsproblemer.