Sankt Lukas Kirke www.sktlukaskirke.dk
23 7 1 2 3 4 5 9 6 Plan over kirken 23 11 14 15 18 10 12 17 20 21 13 16 19 Plan over kirken 1. Hovedindgang 2. Våbenhus 3. Kirkeskib 4. Korparti 5. Alterparti 6. Præsteværelse 7. Døbefont 8. 7-armet lysestage 9. Prædikestol 10. Forhal 11. Kopirum 12. Garderober 13. Legerum 14. Depot 15. Museum 16. Skole-kirke kontor 17. Krypt 18. Mødesal 19. Mødesal 20. Foldevæg 21. Køkken 22. Toilet 23. Trappetårn 2
Kirkens historie I 1896 købte Århus Kommune herregården Marselisborg og hele dets jordtilliggende af godsejer H. P. Ingerslevs bo. Ved handlen betingede sælgeren sig, at byen til sin tid af jorderne skulle stille fornødent areal til rådighed for en ny kirke. I 1912 var Sct. Pauls sogn blevet for stort, og der fremkom tanker om at bygge en ny kirke. Der blev indbudt til en offentlig arkitektkonkurrence om den nye kirke i april 1913. Der var stillet krav om, at der skulle være 600 siddepladser, at der skulle være en bred midtergang og 2 sidegange, og at der skulle være et menighedshus. 1. præmien blev mellem 27 indsendte projekter tildelt arkitekten Holger Rasmussen, København, men det var forslaget, der vandt konkurrencens 3. præmie, der skabte debat, da mange mente, at det burde have vundet konkurrencen. Forslaget var indsendt af arkitekt P. V. Jensen Klint. Både i byrådet og i menighedsrådet blev det vindende projekt stærkt kritiseret. Desuden indsendte en kreds af arkitekter en skrivelse til ministeriet, hvori de udtalte ønske om, at P. V. Jensen Klints forslag måtte blive foretrukket. Komiteen, der havde valgt Holger Rasmussens vinderprojekt, fastholdt imidlertid sin afgørelse og påbegyndte en indsamling til den nye kirke. Men indre strid og 1. Verdenskrig gjorde, at projektet aldrig blev fuldført. 3
I september 1918 blev der udskrevet en ny konkurrence om en kirke ved Ingerslevs Boulevard. Også denne gang deltog arkitekt P. V. Jensen Klint og vandt nu 2. præmien med et forslag, der mindede meget om hans forslag ved den første konkurrence. Jensen Klints projekt blev dog afvist med bl.a. dén begrundelse, at garderobeforholdene var for dårlige! Senere blev hans projektet realiseret på Bispebjerg i København under navnet Grundtvigskirken. Vinderen af arkitektkonkurrencen var arkitekterne Kaj Gottlob og Anton Frederiksen, København. De beskrev deres forslag således: De rum, som programmet angiver kan ligge i kælderen, er i nærværende projekt lagt i en underetage, da dette vil medføre væsentlige fordele i flere retninger: Kirken bliver udvendig højere og virker anseeligere. Gesims og taghøjde kan komme i samme højde som den omliggende bebyggelse; får bygningen ikke mindst denne højde, vil den let blive for uanseelig mellem de høje huse og de brede gader. Bebyggelsen vil blive mere økonomisk, da det altid vil være billigere at bygge i to etager end i én, navnlig når den nederste delvis kan gå under jorden, så at fundamenterne kan udnyttes. Da grunden ligger lavere end gaderne, vil dette yderligere gøre den valgte ordning naturlig og besparende. Kirkerummet har alle siddepladserne på gulvet. I tårnet er et mindre pulpitur til orgel og korsang. Skulle det i fremtiden blive nødvendigt at foretage en udvidelse, kan det ske til den tid ved et pulpitur; men et sådant bør helst undgås både af bekvemmelighedshensyn og af hensyn til rummets helhedsvirkning. Af projektet fremgår det tydeligt, at Anton Frederiksen var ansat på den tegnestue, der også opførte Politigården i København. Der er store ligheder mellem disse byggerier. 4
Den 11. september 1921 kunne man fejre grundstensnedlæggelsen. Den 22. april 1923 stod krypten færdig og kunne tages i brug. Tre år senere 14. marts 1926 kunne kirkerummet indvies. Kirkens samlede byggeomkostninger blev 550.000 kr. Man blev hurtigt enige om, at den nye kirke skulle opkaldes efter evangelisten Lukas. Denne var i sin tid god ven med apostlen Paulus; og da grundstenen var taget fra Sct. Pauls Kirke, gav navnet næsten sig selv. Om kirkens byggestil den nyklassicistiske siger professor Kaj Gottlob: Enkelhed og ro, som særligt ses i græsk litte ratur er tilstræbt, men direkte gentagelse af antik arkitekturform er søgt undgået. F.eks. har søjlerne over alteret de antikke søjlers stramme krumning og kanellurer, men dog med andre enkeltheder, og intet kapitæl af kendt form. Søjlerne står vagt om alteret, der foroven får en stærk farvetilsætning ved det runde glasmosaikvindue, og har deres arkitektoniske hovedformål ved i modsætning til kirkerummet at have en rigere form. Den svage krumme søjlekontur er et fremragende fint håndværksarbejde. 5
Kirkebygningen udvendig: Kirkens byggestil er som nævnt inspireret af nyklassicismen. Bygningen er orienteret således, at tårnet vender mod vest og er placeret ud for midterlinjen i Stadion Allé, som også i en afstand af 1000 meter rammer midten af hovedbygningen af Århus Idrætspark i den nærliggende Marselisborg skov. De enkelte elementer i kirkebygningen er stærke og dekorative: den massive bygningsblok, den høje granithovedtrappe, balustraden, de opadstræbende linjer i de høje vinduer, det åbne firkantede tårn med de frithængende klokker, afsluttet øverst med tårnkronen og det kraftige kors. Kirken er 15,2 m bred, 50 m lang, 14 m høj, opført af murværk og er udvendig beklædt med Fakse kalksten. Tårnet er 34,6 m højt over gaden til tårnkronen og ca. 40 m til korsets øverste kant. Korset er udført i kobber og belagt med bladguld. Der er 181 trappetrin op. 6
To stiliserede edderkopper hænger i deres spindetråd fra tårnplatformen på alle fire tårnsider. Kirkens klokker er frithængende. Den største klokke er 144 cm i diameter og vejer 2500 kg. Klokken bærer indskriften: Gjort af Jydske Jernstøberier i Brønderslev til Sankt Lukas Kirke i Aarhus 1947. Frygt ikke, se jeg forkynder eder en stor glæde. Den mindste klokke er 106 cm i diameter og vejer 800 kg. Den bærer indskriften: Med Jesus frelst uden Jesus fortabt. Ernst Christian Wiese præst ved Sct. Pauls Kirke - 1909-1922. Denne klokke er forsynet med et 16-takket stjernemønster, der genfindes i kirkens lyse kroner. Der er i alt anbragt 42 stjerner på klokkens overflade. Der er oprindeligt kalkuleret med tre klokker i tårnet. Men hidtil er det blevet ved disse to. 7
Relieffet over hoveddøren viser Den fortabte søns hjemkomst og er udført i sandsten af billedhuggeren R. Harboe, København 1940. Kirkebygningen indvendig: Hoveddøren er dobbeltfløjet, udført af smedejern, udvendigt beklædt med bronzeplader. Dørgrebenes rosetform møder man flere steder i kirken. Arkitekten kalder denne form: stiliseret åkandeblomst. Den 3 m høje indvendige hoveddør er beklædt med nøddetræsfinér, mod forhallen udført i et rhombeformet mønster, mod kirkerummet i et mønster som cirkelsnit, der også ses i de høje vinduer. Sidedørene i kirkens endevægge er beklædt med oksehud på begge sider. Kirkerummet har 600 siddepladser fordelt med 500 i kirkeskibet og 100 i koret. Kirken er 35 m lang indtil den 6 m dybe alterniche; 14 m bred og 11 m høj. 8
Vinduerne er 8,50 m høje. Knæfaldets cirkelbue er 6,50 m i diameter. Gulvet er overalt i kirken belagt med linoleum i et mønster, som nøje følger rummets linier og geometri og er fremkaldt ved de anvendte farvenuancer. En cirkel i gulvet modsvares af en i loftet. Alter, prædikestol og døbefont danner i deres placering en trekant, som anes ved forløbet af sidegange og midtergang. Alteret er sarkofagformet i hvidt marmorcement, og over dette står det 3 m høje bladguldbelagte kors på en 2 m høj sort sokkel, indrammet af 8 joniske søjler. Altersølvet er udført af sølvsmedene Helga og Bent Exner i 1964, og det består af alterkalk, vinkande og oblatæske samt særkalke med indvendig forgyldt halvkugleformet bæger på en kegleformet fod med lukket bund. Alterskranken er udført i smedejern i rosetmønster. Lysestagerne er 40 cm høje udført i bronze med samme rosetmotiv, som findes flere steder i kirken. 9
Vaserne på altret er anskaffet til kirken i 2005, og erudført af den lokale kunstner Rikke Stenholdt. Kirken har også et designet begravelsessæt, anskaffet i 2005. Altergulvtæppet med stjernevrimmel på den natblå baggrund er udført i korssting efter arkitekt Kaj Gottlobs udkast. Det er indviet 1975 og tillige med det gamle tæppe fra 1929 udført af menighedens damer. Tæppet måler ca. 25 m². Prædikestolen er forarbejdet i hvid marmorcement i et blomsterbæger-formet mønster og anbragt på en sort sokkel. Døbefonten dannes af en cylindrisk marmorblok i blankpoleret Bleu Belge granit, bærende et 57 cm stort dåbsfad i drevet, poleret sølv, formet i rosetmotivet. Det er et mesterværk af sølvsmed Svend Weihrauch / Fr. Hingelberg, Århus udført i 1951. På samme marmorblok ses til daglig det oprindelige dåbsfad i norsk tin. Dette fad blev brugt som dåbsfad fra kryptens indvielse i 1923. 10
Stole og bænke er udført i bøgetræ, holdt i brun bejdsetone. Bænkene er senere polstret med skumgummi og betrukket med sort-hvidrødstribet stof. Stolene er i koret betrukket med sorte hestehår. Lysekronerne er af arkitekten formet som en blomsterstand, en tidsel eller mælkebøttens frøkugle. Hver lysekrone har 16 pærer. Glasmosaikken over alteret er med Kristi monogram i rødt og blåt formet med de græske skrifttegn XP omgivet af gyldne stråler. Loftet er udført med kraftige profiler, og loftsfeltet er malet hvidt i 2006 tidligere var farven himmelblå. I de 12 cirkelfelter, der er 180 cm i diameter, ses malerier af de tolv apostle, udført i 1962 af maleren Johan Vilhelm Andersen, København. Malerierne er udført på lærred i kunstnerens atelier og derefter opklæbet på loftsfelterne. Apostlene er ikke anbragt i nogen bestemt orden. Navnefelternes farvespil henviser til grundstenene i muren om den hellige stad, omtalt i Johannes Åbenbaring kap. 21, vers 19-20. 11
Desuden er den enkelte apostel karakteriseret ved sin særlige attribut eller med det redskab, apostlen led martyrdøden ved. Treenigheden symboliseres af den gyldne ligesidede trekant øverst i kuplen. Kuplens 8 m lange stråler er trukket op i stukkatørarbejde med det rosetmotiv, der ses mange steder i kirken. På den sorte sokkel under alterkorset læses i guld: Gud er god mod utaknemmelige og onde (Luk 6,35-36) Over hoveddøren læses følgende tekst fra Marias lovsang: Hungrige har han mættet med gode gaver og rige har han sendt tomhændet bort (Luk 1, 53) Kirkens første orgel var placeret bagerst i nichen over våbenhuset. Det havde 27 stemmer og blev bygget i 1930 af A.C. Zachariasen. Dette instrument viste sig, dets øvrige kvaliteter til trods, at være underdimensioneret i forhold til det store kirkerum, og dets dybe placering virkede hæmmende for klangudfoldelsen. 12
Det nye orgel, som blev indviet i 1973, byggedes derfor længere fremme i kirken, til dels på et nyt pulpitur, som også skulle give plads til kirkens kor. Orglet er bygget af firmaet Marcussen & Søn efter tegninger af kirkens arkitekt, professor Kaj Gottlob. Det har 40 stemmer, fordelt på hovedværk, svelleværk, rygpositiv og pedalværk. I 2001 udførte firmaet Th. Frobenius & Sønner en gennemgribende omintonering af orglet, elektriske koblinger mellem manualværkerne tilføjedes, og et computersystem med 8000 indstillelige klangkombinationer indbyggedes. Orglet er således godt udrustet til den gudstjenestelige musik og til de mange koncerters omfattende repertoire. I 2006 fik kirken sit kororgel, placeret op ad nordvæggen i kirkens østende. Orglet, der har 4 stemmer, blev bygget i 1903 af Frederik Nielsen, en på den tid kendt og agtet orgelbygger, der havde sit værksted i Århus. 13
I næsten 100 år gjorde orglet tjeneste i Lyngå Kirke ved Hadsten, blev så opmagasineret som bevaringsværdigt, og er nu efter en restaurering, udført af orgelbygger Sven Hjorth Andersen, opstillet i Sankt Lukas Kirke, hvor det benyttes til mindre tjenester og i forbindelse med koncerter. Krypten Krypten kan rumme 200 mennesker. Den er 14 m bred, 18 m lang og 3.50 m høj. I 1967 blev den opdelt, så der kunne holdes møder. Sognehuset Tiden viste, at der var brug for nye lokaler. For menighedsrådet var formålet med det nye sognehus at få skabt tidssvarende og velfungerende rammer omkring menighedsarbejdet, samt at forbedre adgangsmulighederne til kirken for ældre og gangbesværede. Et disponeringsforslag forelå i juni 1993 og i maj 1996 forelå et projektforslag, som blev arbejdsmodellen de følgende år. Byggeriet gik i gang i 1999. De arkitektoniske intentioner var at skabe en ny bygning med samme enkelhed som kirken, men afspejlet i en nutidig arkitektur. 14
Bygningen er placeret langs gaden og afskæres i kirkens midterakse. Kirke og sognehus bindes sammen via et trappe/elevatortårn, der fungerer som hængsel imellem de to bygninger. Huset er opført i 2 etager, og indgangen er naturligt placeret ved siden af kirkens hovedtrappe. Der er indvendig i sognehuset tilstræbt genkendelige elementer fra kirken bl.a. ved valg af gulvmateriale og kassetteloft svarende til loftet i våbenhuset. I huset er indrettet kontorer for kordegn, sognemedhjælper, kirketjener samt mødelokaler til brug for konfirmandundervisning, sogneaftener m.m. Ideen med de udvendige arealer er, at de indgår som en helstøbt del af det samlede anlæg i samspil med sognehuset. Ved indvielsen af sognehuset blev som anonym gave skænket et flygel i fransk valnød og en talerstol, forarbejdet af træ fra det elmetræ, der har stået nærmest ved kirkedøren, kaldet bryllupstræet! Indvielsen fandt sted søndag den 18. juni 2000. Byggepris: 10,5 mill. kr. Arkitekt: Anders Bové Christensen, Arkitektgruppen Regnbuen m. A. A. Århus. Hovedentreprenør: H. Hoffmann & Sønner, 2007. 15
Udgivet af Sankt Lukas Kirken i Århus, 2008 Fotos: Kennethe Thomassen og Erik Poulsen Tegninger: Peter Jeppesen Tryk: Werks Offset A/S, Århus - www.werk.dk