Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde



Relaterede dokumenter
Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 1 - Anholt.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Historien om Limfjordstangerne

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Vadehavet. Navn: Klasse:

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

DJM 2734 Langholm NØ

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Ud og se Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 42.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Bornholm d september 2007

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Begravede dale på Sjælland

Naturparkens geologi

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Naturguide Nysted og omegn

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Naturparkens geologi

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Vadehavet. Højer mølle

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

Danmarks geomorfologi

LOKALPLAN NR

Fårup Klit (skov nr. 76)

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Istider og landskaberne som de har udformet.

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

Cykelruter på Nordøen

Landet omkring Tremhøj Museum

Møns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Fremtidens natur i Odder Kommune

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Tilladelse til efterforskning efter ler-silt-sand i Vadehavet ud for Mandø

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

Kong Valdemars Jagtslot

Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Information om råger og rågekolonier i byer

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Transkript:

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker sig fra hjertet af Århus, ned igennem Marselisborgskovene og Fløjstrup Skov og videre til Norsminde Fjord indeholder en bred suite at såvel arkæologiske, geologiske som landskabelige herlighedsværdier af forskningsmæssig, undervisningsmæssig og ikke mindst rekreativ værdi. Den nordlige del af interesseområdet ligger umiddelbart øst for Jelshøj, der med sine 128 meter er Århusområdets højeste udsigtspunkt. Jelshøj er en del af Holme Bjerge, der opbygges af en markant randmoræne, som breder sig i øst-vestlig retning i den centrale del. Landskabet er dannet af gletschertunger der skred ind over området fra sydøstlig retning i den sene del af Weichsel Istiden under det Østjyske Fremstød. Øst for Jelshøj ændrer terrænet imidlertid karakter. Hvad der ved første øjekast synes at se ret tilfældigt ud, viser sig ved nærmere eftersyn at være regelmæssigt og næsten systematisk. Terrænet ud mod kysten sammensættes af to sæt bakkerygge med mellemliggende lavninger, hvoraf det

ene sæt løber omtrent øst-vest på linie med Jelshøj. Den anden del af bakkeryggene er imidlertid orienteret vinkelret herpå, og viser en nord-sydlig udbredelse, eller stort set parallelt med kysten. Det er således foreslået, at de øst-vestligt orienterede randbakker er blevet omformet af senere gletscherfremstød, der skred ind over området fra Kattegat. Dette sidste gletscherfremstød efterlod tilmed dødis i området, der under smeltningen aflejrede ler og andre finkornede materialer i søer på isens overflade. Da dødisen omsider var smeltet helt væk, blev de opfyldte issøaflejringer efterladt som bakker. Sådanne issøbakker ses ved Hørret umiddelbart vest for Lille Fulden. Samlet set, fremstår interesseområdet som et flot eksempel på en kompliceret istidslandskab. Den sydligste del af interesseområdet ved Norsminde Fjord, repræsenterer et interessant kystområde der udgjorde en fjordarm i Stenalderen. For yderligere beskrivelse, se Marselisborg.PDF Værdi En del af interesseområdet er fredet. Det gælder for Jelshøj med nære omgivelser (124 ha), Fuldendalen (326 ha) incl. Giber Å øst for Fløjstrup Skov, Moesgård Have samt et mindre område i den østlige del af Norsminde Fjord (50 ha). Området udpeges som et område af særlig geologisk interesse, idet det fremstår som et komplekst dannet landskab, som viser hvordan undergrundens dybereliggende bjergarter har været bestemmende for landskabsudviklingen. I de stejle kystklinter er det muligt direkte at iagttage undergrundens bjergarter, der er skudt op i flager og foldet via flere isoverskridelser. Endvidere er tilstedeværelsen af plastisk ler særdeles tydelig i området nord for Ørnereden, idet der her forekommer mange væltede, eller endog flækkede træer som står midt i skredzonerne. Interesseområdet fremstår således i sin helhed som et sammenhængende landskab med vidtgående geologiske interesser med meget afvekslende og indholdsrige elementer, der afspejler en kompleks tilblivelseshistorie. Området har ikke alene forskningsmæssig værdi, men i tilgift betydelige landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdier, hvoraf Fuldendalen kan fremhæves. Et område omkring Norsminde Fjord fra Assedrup i vest til

Kysing i øst er udpeget som geologisk interesseområde. Området udgjorde i Stenalderen en smal fjordarm, der senere sandede til i takt med de generelle isostatiske ændringer. Tilsandingen ses i dag i Norsminde, hvor der tillige er bevaret en meget stejl og illustrativ kystskrænt på nordsiden af Norsminde Fjord. Området udgør i sammenhæng med det nordligere beliggende og storbakkede landskab et kontrastrigt landskabsbillede der viser gode eksempler på den geologiske variation indenfor blot få kilometer. Afslutningsvis må det fremhæves, at Norsminde Fjord er fuglereservat. Det lavvandede område med rørskov og nærliggende enge er attraktivt for mange rastende ænder. Tilgængelighed Området er fuldt tilgængeligt via det almindelige vejnet. Landskabet lader sig i fint iagttage fra områdets mange små veje, der går på kryds og tværs gennem området, samt ikke mindst fra kysten, hvor det flere steder er muligt at få et indblik i de interessante skredfænomener som det plastiske ler giver ophav til. Foldere, udstillinger, links, m.m. Se desuden en beskrivelse af de nærliggende områder: Jelshøj og Horsens Fjord. Administrative forhold Området er i såvel offentligt som privat eje. Der er offentlig adgang til området via afmærkede stisystemer. Litteratur Andersen, H. L. (1968): Is og Landskab terrænet syd for Aarhus i søgelyset. Varv, Nr. 1, pp 17-25. Smed, P. (1978): Landskabskort over Danmark. Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget. Siden er sidst ændret den 20. september 2005

Horsens Fjord Et område med mangfoldige geologiske interesser Det geologiske interesseområde ved Horsens Fjord dækker et ca. 4-8 kilometer bredt område af den nordlige del af kysten fra Søvind i vest over Alrø, til Gylling Næs i øst. En tunneldal der strækker sig fra Norsminde Fjord syd for Malling til Amstrup på nordsiden af fjorden, er ligeledes udpeget som geologisk interesseområde. Syd for Odder gennemløbes tunneldalen af Åkær Å, mens strækningen nord for Odder gennemløbes af Odder Å. Midt igennem Horsens Fjord ligger grænsen mellem Vejle og Århus Amt. Fjorden, kysterne og det omkringliggende landskab tager imidlertid ikke hensyn til hverken nuværende amtsgrænser eller kommende regionsgrænser, hvorfor fjorden beskrives i sin helhed, dog med vægt på den nordlige del. Fra Haldrup til Søvind og videre mod øst over Trustrup, Sondrup og Uldrup Bakker karakteriseres området ud mod fjorden af et langstrakt bakkedrag. Bakkedraget er en del af en randmoræne, der er dannet under det Ungbaltiske Fremstød i slutningen af Weichsel Istiden. Det særlige er, at indmaden af bakkerne blandt andet består af mergel, der oprindeligt er afsat på bunden af et dybt hav for over 40 millioner år siden. Merglen er opkaldt efter byen Søvind og betegnes således Søvind Mergel. Søvind Mergel er en lys grå, næsten helt hvid aflejring, der kan indeholde op til 50% kalk, hvorved aflejringen næsten kan minde om kridt. Det høje indhold af kalk skyldes, at merglen indeholder særdeles mange mikrofossiler, hvis skeletdele består af kalk. Man har indvundet merglen i mange årtier, hvilket egnens mange små råstofgrave vidner om. Merglen blev brugt til at sprede ud på

markerne. Omkring byen Søvind kan man endnu grave Søvind Merglen frem i væggen af en tidligere mergelgrav, der nu er fredet. Fredningen er dog ikke foretaget på baggrund af den geologiske forekomst, men fordi der lever sjældne padder. For yderligere beskrivelse af Horsens Fjord, se: Horsens_Fjord.pdf Værdi Horsens Fjord fremstår som et meget varieret og afvekslende kystlandskab, hvis tilstødende områder afspejler en mangfoldig landskabelig og geologisk tilblivelseshistorie af stor værdi. Sammenhængen mellem sidste istids landskabsdannende processer og den efterfølgende landhævning fremstår mange steder særdeles tydeligt i området, hvoraf eksempelvis tunneldalen fra Amstrup til Norsminde Fjord og stenalderhavets nu hævede kystlinier omkring selve Norsminde Fjord, skal fremhæves. Det markante bakkedrag, Uldrup Bakker danner geologisk interessante kystskrænter ud mod nordsiden af Horsens Fjord. Fra toppen af bakkerne er der storslået udsigt ud over det meste af Horsens Fjord. Ved udmundingen af Horsens Fjord findes en af de største vader i Østdanmark. Særligt imponerende er vaden omkring Pollerne og Alhale, der ligger på den østlige side af Alrø. Ved ebbe blotlægges vaderne, og dens orme, muslinger, snegle, osv. udgør et varieret spisekammer som mange fugle nyder godt af. Den ydre del af Horsens Fjord er derfor udpeget som Ramsar- og EFfuglebeskyttelsesområde. Der er som følge heraf oprettet to reservater i denne del af fjorden. Et godt 2.000 hektar stort område på nordsiden af Horsens Fjord er fredet. Fredningen omfatter landskabet omkring Søvind, Sondrup og Åkær og inkluderer desuden Vorsø. I det fredede område er der ikke alene geologiske og landskabelige værdier, men tillige historiske og kulturmiljømæssige interesser, bl.a. herregården Åkær. Afslutningsvis skal det nævnes, at det geologiske interesseområde desuden rummer betydelige rekreative og friluftsmæssige værdier.

Tilgængelighed Områderne omkring Horsens Fjord er i såvel offentlig som i privat eje. På nordsiden af Horsens Fjord er et større område mellem Søvind, Sondrup og Åkær fredet. Også den privat ejede ø, Vorsø, er fredet. Flere små veje og afmærkede stier fører gennem området og ned til stranden på den nordlige del af Horsens Fjord. Mange af disse er offentligt tilgængelige. Området omkring Lerdrup Bugt og Vorsø er lukket for offentlighedens adgang i perioden fra 1. april til 15. juli. Vorsø blev overtaget af Staten i 1979. Foldere, udstillinger, links, m.m. Århus Amt har i samarbejde med Vejle Amt udgivet folderen: Sondrup Åkær Uldrup Bakker - Brigsted. Folderen kan downloades på: www.vejleamt.dk/graphics/dokumenter/natur_og_miljoe/friluftsliv/vandretursfoldere/sondrup.pf d På www.sns.dk/jagt/reservatfoldere/horsens/horsens.html kan man læse om Lerdrup Bugt Vildtreservat og Vorsø Naturreservat. Skov- og Naturstyrelsen har desuden udgivet folderen: Naturstien Horsens Silkeborg. Folderen kan downloades på: www.sns.dk Administrative forhold Statsejede arealer administreres af Silkeborg Landsdelscenters tilsynsområde. Litteratur Binzer, K. & J. Stockmarr (1994): Prækvartæroverfladens højdeforhold. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Kortserie nr. 44. Berthelsen, B. (1971): Flod-, fjord- og tunneldale. Dansk geologisk Forening, Årsskrift for 1971, pp. 101-104. Gravesen, P. et al., 2004: Geologisk Set Det sydlige Jylland. Geografforlaget, pp. 95 65, 188p Holm, E. (2000): Horsensegnen. - Eigil Holms Forlag, 232p Lykke-Andersen, H. (1979): Postglacial uro. Varv, nr. 3., pp 81-85 Siden er sidst ændret den 17. juni 2005