FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 del 1 FORSLAG

Forslag til Kommuneplan 2009 - del 1 Høringsperiode: 24. marts 2009-1. juni 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune - Plan og Kultur 2009 Layout: COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan Tryk: Zeuner as, Odder Oplag: 700 stk.

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller... 11 3. Byvækst og byomdannelse...17 4. Centerstruktur og detailhandel...27 5. Trafik...43 5.1 Den trafikale infrastruktur... 44 5.2 Kollektiv trafik... 48 6. Kultur og landskab... 51 6.1 Landskaber...52 6.2 Geologi...56 6.3 Kulturarv...59 7. Natur og miljø...65 7.1 Naturinteresser... 66 7.2 Lavbundsarealer og vådområder...72 7.3 Vandmiljø... 74 7.4 Grundvandsbeskyttelse...75 7.5 Støj... 76 8. Ferie- og fritidsområdet...81 8.1 Friluftsliv... 84 8.2 Turisme... 86 8.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg... 88 9. Byggeri og erhverv i det åbne land...95 9.1 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone... 96 9.2 Jordbrug...101 9.3 Skovrejsning...103 9.4 Råstoffer...105 10. Tekniske anlæg...107 10.1 Vindmøller...108 10.2 Affaldsbehandling... 114 10.3 Forurenet jord... 116 10.4 Telemaster... 119 10.5 Vandforsyning...122 10.6 Spildevand... 125 Miljø og bæredygtighed 11. Miljøvurdering...129 12. Forslag til Agenda 21-strategi... 137 13. Lokalsamfundsvurdering... 143 HOVEDKORT 1. Landskabsplan 2. Kultur og geologi 3. Naturkvalitet og biologisk interesseområde 4. Støj og vindmøller 5. Byvækst, fremtidige veje, ferie og fritid 6. Råstoffer, vådområder og skovrejsning 1

Forord Hermed udsender Kommunalbestyrelsen forslag til Kommuneplan 2009-2020 til offentlig høring. Den nye Kommuneplan er Faaborg-Midtfyn Kommunes første kommuneplan. Den afløser både de 5 gamle kommuners kommuneplaner og indeholder endvidere planlægning for en række emner vedrørende det åbne land og miljøforhold, som kommunen har overtaget fra det tidligere amt. Planen fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen i planperioden til byvækst, detailhandel, og mange andre formål. Planen omhandler også en række beskyttelseshensyn til landskaber, natur, kulturværdier og miljøet m.v., der skal tages, i forbindelse med planer for udviklingen. Den er således af stor betydning for kommunens fremtidige udvikling. Det er samlet Kommunalbestyrelsens opfattelse at forslaget giver gode rammer og muligheder for trivsel og udvikling både i kommunens større byer og de i de mange lokalsamfund og landområder. Udviklingen i samfundet går stærkt og kommuneplanen vil løbende blive ændret eller justeret i takt med der opstår behov herfor. Det kan ske gennem udarbejdelse af tillæg for mindre delområder, gennem temaplaner og en gang i hver valgperiode skal det vurderes om kommuneplanen skal gennemgå en større revision. Kommuneplanforslaget er samlet set et omfattende dokument. Den er opdelt i 2 dele. Den ene del indeholder hovedstrukturen, som behandler generelle emner, der vedrører hele kommunen. Den anden del indeholder rammer for lokalplanlægning generelt og for de enkelte områder. Kommuneplanen er trykt i et begrænset oplag, og eksemplarer heraf kan rekvireres ved henvendelse til Borgerservice, så længe lager haves. Forslaget er endvidere tilgængeligt på nettet via kommunens hjemmeside www.kommuneplan-faaborgmidtfyn.dk. Forud for planforslagets udarbejdelse har kommunen løbende modtaget henvendelser med ønsker om udlæg af bestemte arealer til bestemte formål. Der er udarbejdet et særskilt notat om håndteringen af disse ønsker, som ligeledes kan ses på nettet. Debat og høringsfasen forløber frem til den 25. maj 2009, hvor alle har mulighed for at komme med gode ideer, indsigelser eller andre bemærkninger til planforslaget. Sådanne indsendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan, Nørregade 4, 5600 Faaborg, eller elektronisk til teknisk@faaborgmidtfyn.dk mærket kommuneplan. Kommunalbestyrelsen vil i høringsperioden afholde nogle offentlige debatmøder om planen, som vil blive annonceret. Endvidere stiller kommunen sig i muligt omfang til rådighed for deltagelse i møder om planforslaget i det omfang foreninger m.fl. måtte ønske det. Der gøres i øvrig opmærksom på, at der for Faaborg By særskilt er udarbejdet et forslag til en masterplan for byens udvikling de kommende 10-20 år. Denne er i offentlig høring i samme periode som forslaget til Kommuneplan. Dele af masterplanen er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. 2

Hovedemner for ny planlægning. Kommuneplanen er på mange områder en sammenskrivning og videreførelse af hidtidig planlægning. Det gælder både store dele af rammerne for anvendelsen af hidtidige og planlagte byzonearealer, og det gælder mange af de plantemaer, kommunen har overtaget fra amtet. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens første Udviklingsstrategi 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen, at den første kommuneplan særligt skulle prioritere at gennemføre ny planlægning for følgende emner. - Byroller og byvækst - Detailhandel. Der er som baggrundsmateriale udarbejdet analyser af detailhandelen på hele Fyn og i kommu nen (link!!) - Ny planlægning for Faaborg By s udvikling. Se også særskilt forslag til Masterplan for Faaborg By. (link!!) - Landskabsbeskyttelse. Der er udarbejdet en ny landskabsanalyse af kommunens forskellige landskabstyper. (link!!) - Udbygning af friluftslivet i kommunen. Endvidere har det været nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af mulighederne for opstilling af nye vindmøller. Kommuneplanforslaget peger i øvrigt på flere temaer for kommende tillæg og ændringer af kommuneplanen - Masterplan for Ringe - Overordnet bebyggelsesplan for udvikling af Årslev/Sdr. Nærå - Overordnet trafikplanlægning Kommuneplanens retsvirkninger. Kommuneplanen forpligtiger først og fremmest Kommunalbestyrelsen til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planer indeholder. Den er således bindende for kommunes planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af de muligheder for udvikling, Kommunalbestyrelsen arbejder efter. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne er maksimal grænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, etageareal m.v. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Forslaget til Kommuneplan har bindende virkning for kommunens planlægning i den periode, det foreligger som forslag. 3

4

1. Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng 5

STYRKELSE AF SAMARBEJDSRELATIONER lingssamarbejde I/S er skabt til fremme af både erhverv, bosætning og kultur-/fritidstilbud i hele området. Kommunen arbejder også på at styrke samarbejdet med det øvrige Fyn og Region Syddanmark om udviklingstiltag. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som en vigtig opgave, at der er god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter fortsat visionen i PULS-Fyn om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med Fyn som bindeled. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som meget positivt, at Regeringen i Bæredygtig transport - bedre infrastruktur lægger op til højhastighedstog, som vil binde Fyn bedre sammen med Sjælland og Jylland og skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen effektivt op på den overordnede infrastruktur Odense banegård og motorvejene. Kommunalbestyrelsen lægger stærkt vægt på, at FaaborgMidtfyn Kommune er med til at præge udviklingen i og udnytte fordele ved tætte relationer og godt samarbejde i lokal, regional og national sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger tæt på den dansk-tyske grænseregion og Faaborg-Midtfyn bliver i kraft af globaliseringen i stigende grad en del af det internationale samfund. SAMARBEJDE PÅ FYN Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder med nabokommuner. På Sydfyn er etableret Naturturisme I/S, som bl.a. samarbejder om projekt Det Sydfynske Øhav som mulig nationalpark. Sydfyns Udvik- Faaborg-Midtfyn Kommunes REGIONALe placering Strategi i puls-fyn suppleret med forbindelse til Als Kort 1.1.1 Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark, 2008 Kort 1.1.2 Kilde: PULS-Fyn, Fyns Amt, 2003 6

SAMARBEJDE OM STØRRE PROJEKTER OG PLANER Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker en opgradering af tilgængeligheden til Faaborg, herunder en forbedring af forbindelsen over Bøjden til Als enten som fast forbindelse eller med væsentligt udbygget færgedrift. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss og bosætning samt erhverv og turisme bredt set. Regionen har i sin udviklingsplan peget på en opgradering af rute 8 Nyborg-Bøjden som det oplagte middel til forbedret tilgængelighed. Strækningen Kværndrup-Bøjden er imidlertid meget vanskelig at opgradere bl.a. på grund internationale naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen ser dog også forbedret tilgængelighed direkte mod hovedbyen Odense som det væsentligste at få udviklet. Med tilslutning til den nye omfartsvej Syd om Nr. Lyndelse vil det også udgøre den mest oplagte forbindelse mod øst til Nyborg og Sjælland. Kommunen vil Fra den regionale udviklingsplan Sammenhæng og tilgængelighed Billund lufthavn Udvidelse af motorveje til 6 spor Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne Regionale transport terminaler 1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse ny midtjysk højderygsmotorvej 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn 3) banestrækningen Lunderskov Padborg 4) Lunderskov Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle Herning 6) Etablering af Motorvej til Sønderborg 7) Vandel 8) A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn 10) Forbedrede forhold på Rute 11 11) Forbedrede forhold på Rute 8 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg Spodsbjerg) 13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn. Kort 1.1.3 Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark, 2008 7

snarest jf. kapitel 5 udarbejde et tillæg til Kommuneplanen med fokus på den fremtidige hovedtrafikinfrastruktur, hvor alternativerne vil blive nøjere bearbejdet. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er et stigende behov for lokale flyvepladser som fx allerede ses med helikopterlandingspladsen ved Faldsled Kro, samt landingspladser ved Stensgaard og Egeskov. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen i behovet, og hvis der viser sig at være et behov vil der blive taget stilling til mulighederne for en mindre lokal flyveplads. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på tværs af flere kommuner. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Region Syddanmarks regionale udviklingsplan har bl.a. som mål at udvikle Syddanmark som oplevelsesregion af høj international standard og peger bl.a. på Det sydfynske Øhav som én af regionens store styrker og muligheder for fremtidig udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker fuldt op om målet og indgår gerne i samarbejde om udviklingen på området, ligesom Faaborg-Midtfyn De mellemstore byregioner Kommune prioriterer sin egen indsats for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi højt med udgangspunkt i Faaborg, kysten, Øhavet og skov- og bakkelandskabet i den sydlige del af kommunen. Den regionale udviklingsplan har også som mål at styrke bosætningen. Målet følges op af et initiativ om at etablere bynære rekreative naturområder, der styrker bosætningskvaliteterne i byerne og skaber mere natur. Målet passer godt med Faaborg-Midtfyn Kommunes mål om at skabe nogle attraktive naturområder i flere af de byer, der på nuværende tidspunkt mangler bynære naturområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor gerne indgå i samarbejdet med Region Syddanmark om bynær natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vil herudover gerne tilkendegive sin opbakning til en satsning på en specialisering inden for fødevarer, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har stærke kort på hånden. Kommunen vil endvidere virke for at styrke vækst og udvikling indenfor metal og elektronikvirksomheder, der er et andet stort beskæftigelsesområde. Faaborg-Midtfyn Kommune er positiv overfor etableringen af et samarbejde, der skal fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på bl.a. Sydfyn og øerne, og at der nedsættes et mobilitetsråd, der skal stå for samarbejde om statslig infrastrukturplanlægning, for samarbejde med Slesvig-Holstein og for udvikling af den kollektive trafik. LANDSPLANLÆGNINGEN Regeringens Landsplanredegørelse 2006 deler landet op i forskellige egne med forskellige udviklingstræk og -forudsætninger og forskellige planlægningsmæsige udfordringer. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i De mellemstore byregioner med Odense som hovedbyen. Regeringen prioriterer, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværker af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i vigtigheden af at samarbejde og ser mange af udfordringerne i den fysiske planlægning i større helheder end inden for den enkelte kommune. Derfor lægger Faaborg-Midtfyn Kommune også stor vægt på plansamarbejde på Fyn og god dialog om udviklingen. Kort 1.1.4 Kilde: Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet 2006 8

Det er Regeringens holdning, at de udfordringer, den fysiske planlægning står overfor i de mellemstore byregioner, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke enig og mener, at udvikling af byernes areal, anlæg af ny infrastruktur mv. er helt afgørende for, at området kan udvikle sig i takt med resten af landet. Landsplanredegørelse 2006 lancerer en række initiativer, som Miljøministeriet vil samarbejde med kommuner, regioner og andre om. Der er bl.a. et initiativ om at opbygge bynetværk, som rammer om vækst og innovation i de mellemstore byregioner. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser resultater af initiativet og ser gerne, at forudsætningerne for vækst og innovation i Odense-regionen, som Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af, bliver styrket. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med de øvrige fynske kommuner virke for, at den kommende landsplanredegørelse tilkendegiver, at miljøministeren og relevante ressortministerier sammen med de fynske kommuner vil udvikle en strategi for den overordnede fysiske udvikling på Fyn, herunder også for infrastrukturen. 9

10

2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Årslev Årslev Nr. Lyndelse Lyndelse Årslev Nr. Nr. Lyndelse Sdr. Nærå Sdr. Sdr. Nærå Nærå Sdr. Nærå Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. forstæderne Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Brobyværk Brobyværk Brobyværk Gislev Gislev Gislev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe V. Hæsinge Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Landbrugslandet Kværndrup Kværndrup Kværndrup skov- og bakkelandet Korinth Korinth Korinth Mot Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø orve Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø jsbå Horne Horne Horne Faaborg Faaborg Svendborg Svendborg Svendborg t Vester Skerninge Skerninge Vester Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Det maritime sydfyn nde V. Aaby Aaby V. Aaby V. Aaby V. Aaby V. Bjørnø Bjørnø Bjørnø hovedby Lyø Lyø Lyø Thurø Thurø Thurø By By By By Thurø Thurø Thurø By Avernak Avernak Avernak Avernak Svelmø Svelmø Svelmø større Lokalby mindre lokalby Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Landsby med mere end 200 indbyggere Hjortø Hjortø Hjortø Sommerhusområde 11

BYER I SKARP KONKURRENCE Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på det tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og fx. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor fx motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. 2.1 RETNINGSLINIER Opdelingen af Faaborg-Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og Bakkelandet, Landbrugslandet, Forstæderne og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer, Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Årslev/Sdr. Nærå udpeges som større lokalbyer, Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/ Rolfsted og V. Aaby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone. EN STÆRK ENHED AF BYER MED FORSKELLIG STYRKE Faaborg-Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev/Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/ Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som den nye tids by, der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og 12

de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger det grønne agerland med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i agerlandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som boog levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I agerlandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I agerlandet er der mulighed for at bo ude på landet til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i det grønne agerland, og i de mindre byer kan der fx planlægges jordbrugsparceller. SKOV- OG BAKKELANDET Skov- og Bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skovog Bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og Bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og Bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og Bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og Bakkelandet skal selvfølgelig have et almindeligt udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil - fx nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som fx stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og Bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. DET MARITIME SYDFYN Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som fx Dyreborg og Faldsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i drømmehuset efter måske at have boet mere rationelt i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med deltidsboliger for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme - fx inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og det grønne agerland går motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg mv., som giver byer- 13

ne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. DE TO HOVEDBYER Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. FAABORG SOM HOVEDBY Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere 2008 Vækst 98-08 Vækst 98-08 Andel indbyggertal By Antal Antal % % Faaborg 7.222-130 -1,8 13,9 Ringe 5.380 534 11,1 10,4 Årslev 3.450 594 20,2 6,6 Nr.Lyndelse/Nr. Søby 2.624 206 8,5 5,0 Ryslinge 1.779-95 -5,1 3,4 Kværndrup 1.622 124 8,0 3,1 Nr. Broby 1.468 101 7,3 2,8 Gislev 1.376-191 -12,4 2,6 Ferritslev/Rolfsted 1.352 173 14,7 2,6 Korinth 1.115 41 3,8 2,1 Vejle 1.091 68 6,8 2,1 Brobyværk 1.035-1 -0,1 2,0 V. Aaby 917 76 9,0 1,8 Horne 874-66 -7,0 1,7 Millinge/Svanninge 776 21 2,8 1,4 Faldsled 556-33 -5,6 1,1 Espe 555 31 5,5 1,1 V. Hæsinge 418 5 1,2 0,8 Håstrup 394 32 8,5 0,8 Bøjden 320-11 -3,4 0,6 Diernæs 305 14 4,6 0,6 Åstrup 238 0 0,0 0,5 Søllinge 231 0 0,0 0,4 Vantinge 226 4 1,8 0,4 Heden 217-18 -7,9 0,4 Herringe* 218 Tarup* 238 Uden placerbar adr. 50 Byer og landsbyer ialt 36.047 1.477 4,3 69,4 Landdistrikter i alt 15.903-298 -1,9 30,6 Kommunen i alt 51.950 1.179 2,3 100,0 * Indbyggertal under 200 i 1998 Kilde: Danmarks Statistik 14

RINGE SOM HOVEDBY Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med fx tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. NETVÆRK AF LOKALBYER Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end 1.500 indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som fx børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og 1.500 indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. Der kan i nogle lokalbyer være behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov, hvorfor en kortlægning vil være nødvendig. Behovene for byfornyelse vil blive kortlagt for lokalbyerne og landsbyerne samlet. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. LANDSBYERNE Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har be- 15

hov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som fx kan være landsbyhuse eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur - fx som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie 2.1.1 i regionplanen er erstattet af retningslinie 3.1.1 i kommuneplanen. Retningslinie 2.1.2 i regionplanen er erstattet af retningslinie 2.1.1 i kommuneplanen 16

3. Byvækst og byomdannelse " % " % " % " % " % " %!!! $$ $$ $$ '& '& '& '& '& '& * ) '& * ) '& * ) '& * ) '& +% '& +% '& +%!$ %!$ %!$ %!$ %!$ % ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* % * % * % *!! %!! %!! %!! % "'& * "'& * "'& * # * # * # * # # #!!!!!! " + " + " + $+ $+ $+ $+ $+ "'&!% "'&!% "'&!% " & " & " & + + + + + + + + + +& +& +& +& +& +&! &! &! &! &! & $+ $+ $+ $+ Rummelighed i byudviklingsområder Rummelighed i boligområder i tidligere kommuneplaner! +! +! + Rummelighed i nye boligområder i kommuneplan 2009 Rummelighed i erhvervsområder i tidligere kommuneplaner + + + Rummelighed i erhvervsområder i kommuneplan 2009 + + + Hvert kvadrat svarert til 5 ha. påbegyndt areal 17