International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011
2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af lønniveauet for udvalgte personalegrupper indgår ofte i debatten om landenes konkurrenceevne, og ofte bliver Danmark udpeget som et land med et meget højt lønniveau. En rapport fra UBS (2009) 1 indeholdt en sådan international lønsammenligning, som viste, at Danmark sammen med Norge og Schweiz lå isoleret i toppen i en sammenligning af ingeniørernes bruttolønsniveau i Europa, noget over bl.a. niveauet i Tyskland. Dette medførte en debat i Danmark, om lønniveauet blandt danske ingeniører er for højt, og om det betyder at danske ingeniørvirksomheder af den grund har vanskeligere ved at konkurrere. Denne analyse viser, at det er vigtigt at være opmærksom på arbejdsgivernes samlede omkostninger ved at have ansatte, og ikke kun på hvilke omkostninger der er til løn til medarbejderne. I mange af de lande Danmark konkurrerer med, udgør bruttolønnen til medarbejderne 75 pct. eller mindre af arbejdsgivernes samlede omkostninger ved at have ansatte, mens bruttolønnen i Danmark udgør godt 90 pct. af arbejdsgivernes omkostninger. Når disse forhold tages med i beregninger nuanceres billedet af omkostningerne betydeligt. Danmark er stadig placeret i toppen af statistikken, men beregningerne viser, at omkostninger ved at have en ingeniør ansat i fx Tyskland, er højere end i Danmark. Anbefalinger I forbindelse med at vurdere omkostningsniveauet i Danmark er det væsentligt at bruge arbejdsgivers samlede omkostninger ved at have en ingeniør ansat, frem for alene ingeniørernes Når denne type forhold bruttoløn. Dette giver et mere retvisende billede af virkeligheden, og tager højde for at der er forskelle på lov- og aftalebestemte øvrige arbejdsgiveromkostninger landene imellem. 1 UBS (2009): Prices and earnings 2009.
International lønsammenligning Arbejdsgivers omkostninger ved at have en ingeniør ansat Introduktion Det er vanskeligt at tilvejebringe internationalt sammenlignelige data om arbejdsgivernes omkostninger ved at have ingeniører ansat. I denne analyse samler IDA en række af de tilgængelige kilder der præsenterer oplysninger om lønniveauer og øvrige arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører. UBS Union Bank of Switzerland offentliggør løbende rapporter 2 omhandlende pris- og lønniveauet i en international kontekst. UBS har løndata om en række forskellige medarbejdergrupper, herunder ingeniører. I 2009-udgaven fremgik det, at Danmark (København) lå på en 4. plads, kun overgået af Schweiz, Norge og USA 3. Denne type resultater giver ofte genlyd i de danske medier, og blev bl.a. centrale i diskussionen af Danmarks skrantende konkurrenceevne. Problemet ved denne sammenligning er, at den løn medarbejderen modtager, langt fra er den samlede omkostning som en arbejdsgiver har ved at have en ingeniør ansat. Som analysen viser, udgør lønnen mellem ca. to tredjedele og godt 90 pct. af virksomhedernes samlede omkostninger. Hermed kan disse lønsammenligninger kun med meget stor forsigtighed anvendes til at beskrive virksomhedernes omkostninger i forskellige lande. I andre publikationer, fx fra Eurostat og fra US Bureau of Labor Statistics 4, beskrives tal for arbejdsgiverens samlede omkostninger, men i disse publikationer offentliggøres ikke oplysninger om ingeniører, men alene om fx omkostninger i industrien eller andre brancher. I denne analysen sammenstiller IDA en række af de relevante kilder om lønniveauer og øvrige arbejdsgiveromkostninger, og tilvejebringer på den måde et mere sigende billede af omkostningsstrukturen for beskæftigelse af ingeniører i Danmark og i en række andre lande. 2 UBS har udgivet rapporterne Prices and earnings siden 2006, seneste opdateret august 2011. 3 Landenes niveau er beregnet som gennemsnit af de byer der indgår i analysen. 4 Fx BLS: International Comparisons of hourly compensation costs in manufacturing, 2009 eller Eurostat Labour market statistics.
4 Løn og øvrige omkostninger ved ansættelse af ingeniører I nedenstående tabel sammenstilles to centrale kilder til belysning af løn og øvrige arbejdsgiveromkostninger ved ansættelse af ingeniører. Det er dels UBS publikation Prices and Earnings 2009, hvori der bl.a. er oplysninger om ingeniørernes lønninger dels EU's Labour market statistics hvori der bl.a. er en opgørelse af arbejdsgivernes øvrige omkostninger (ud over løn) ved beskæftigelse af lønmodtagere. I tabellen vises hovedtallene fra disse to publikationer, samt indexeringer, hvor Danmark er sat til 100. Tabel 1: Sammenligning af løn og arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Land og rangorden Årsindkomst Andel af om- Årsindkomst Omkostning for Arbejdsgiver- USD 1 kostninger der Danmark = arbejdsgiver, omkostninger, Dan- ud fra arbejdsgiveromkostninger er løn 2 index 100 USD pr. år mark = index 100 1. Norge 82.200 0,809 102,8 101.607 116,1 2. Schweiz 84.300 0,83 105,4 101.566 116,0 3. Tyskland 69.333 0,78 86,7 88.888 101,6 4. Danmark 80.000 0,914 100,0 87.527 100,0 5. Luxemburg 73.500 0,86 91,9 85.465 97,6 6. Belgien 59.200 0,728 74,0 81.319 92,9 7. Østrig 59.900 0,741 74,9 80.837 92,4 8. Frankrig 49.150 0,669 61,4 73.468 83,9 9. Finland 56.400 0,772 70,5 73.057 83,5 10. Holland 56.200 0,769 70,3 73.082 83,5 11. Sverige 48.100 0,671 60,1 71.684 81,9 12. Italien 49.000 0,722 61,3 67.867 77,5 13. Storbritannien 54.900 0,848 68,6 64.741 74,0 14. Spanien 46.300 0,739 57,9 62.652 71,6 15. Slovenien 38.700 0,831 48,4 46.570 53,2 16. Cypern 35.300 0,843 44,1 41.874 47,8 17. Portugal 29.300 0,809 36,6 36.218 41,4 18. Grækenland 28.800 0,804 36,0 35.821 40,9 19. Ungarn 24.400 0,705 30,5 34.610 39,5 20. Tjekkiet 19.700 0,732 24,6 26.913 30,7 21. Slovakiet 19.000 0,743 23,8 25.572 29,2 22. Estland 17.300 0,736 21,6 23.505 26,9 23. Polen 16.700 0,823 20,9 20.292 23,2 24. Litauen 11.400 0,721 14,3 15.811 18,1 25. Letland 11.200 0,79 14,0 14.177 16,2 26. Bulgarien 7.600 0,816 9,5 9.314 10,6 27. Rumænien 6.500 0,769 8,1 8.453 9,7 USA 80.025,076* 100,0 105.296* 120,3* Kina 21,266 26,6 Indien 6.200 7,8 Kilde: 1: Prices and Earnings 2009. Tal for hvert land er opgjort som simpelt gennemsnit af de byer der indgår I UBS opgørelse. 2: Eurostat Labour market statistics 2011. Tal for Schweiz er fra EU's database: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tps00113&plugin=1. *Tal for USA er fra BLS, der er en anden opgørelse end Eurostat.
International lønsammenligning Bruttolønninger for ingeniører Tabellen viser, at der er markante forskelle på bruttolønniveauet for ingeniører på tværs af de europæiske lande. Bruttolønnen i Danmark er således 80.000 USD, mens den i Tyskland er godt 69.000 og i Sverige er godt 48.000 om året. Det ses at kun to europæiske lande; Schweitz og Norge ligger over det danske bruttolønniveau. De ligger henholdsvis 5 og 3 pct. over det danske niveau. De øvrige europæiske lande ligger under det danske niveau. Lønniveauet i Tyskland ligger fx på 87 pct. af det danske niveau, og i Sverige er lønniveauet på 60 pct. af de danske, mens niveauet er lavere i andre lande, ned til 8 pct. af det danske niveau, som det er i Rumænien. I USA er den gennemsnitlige bruttoløn på niveau med Danmark, mens niveauet er noget lavere i hhv. Kina og Indien. I Kina er det ca. 27 pct. af det danske niveau og i Indien er det kun ca. 8 pct. Bruttolønninger til ingeniører UBS udarbejder løbende opgørelser af købekraft for udvalgte medarbejdergrupper i en række byer rundt om i verden. Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger om lønninger samt om skatteniveauet og prisniveauet i byerne. I UBS opgørelse angives ingeniørers årlige bruttoløn, inklusiv bonusser såsom provision, performance bonusser, feriepenge, ekstra månedlige lønudbetaling og familieydelser. Når det gælder ingeniører bygger UBS deres opgørelse på en ansat i elektroteknikindustrien med en civil- eller diplomingeniøruddannelse med mindst 5 års erhvervserfaring, ca. 35 år gammel, gift og med to børn. Data baseres på oplysninger fra virksomhederne. Resultaterne præsenteres i Prices and Earnings der senest er opdateret med oplysninger om ingeniører i 2009. Ud fra en opgørelse af bruttolønnen er der således markante forskelle på landene. Det kan videre nævnes, at der ifølge UBS opgørelse også er markante forskelle på ingeniørlønningerne internt i flere lande. I fx Tyskland er der således markant forskel på lønningerne i byer som Berlin (59.200 USD) og Frankfurt (77.900 UDS).
6 Øvrige omkostninger end løn ved ansatte Tabellen viser også, at der er meget markante forskelle på hvor stor andel af de samlede arbejdsgiveromkostninger lønningerne udgør i de europæiske lande (se definitionen i tekstboksen). Danmark er det EU land hvor lønnen udgør den største andel af arbejdsgivernes samlede omkostninger. I Danmark udgør lønnen godt 91 pct. af de omkostninger arbejdsgiverne har, mens lønnen udgør en markant mindre andel af de samlede omkostninger i lande som fx Tyskland og Sverige. I Tyskland udgør lønnen kun 78 pct. af arbejdsgivernes samlede omkostninger, og i Sverige udgør lønnen 67 pct. af de samlede omkostninger. Niveauet er lavest i Frankrig, hvor lønnen kun udgør 66,9 pct. af de samlede omkostninger en arbejdsgiver til de ansatte, men også Sverige er et land, hvor arbejdsgiverne har mange andre omkostninger end løn ved de ansatte. Omkostninger ved at have medarbejdere ansat EU udarbejder Labour Cost Survey, hvori det bl.a. beskrives hvor mange omkostninger arbejdsgiverne har ved at have medarbejdere ansat, udover den løn som medarbejderne modtager. Opgørelsen omfatter en bred vifte af omkostninger, fx. arbejdsgivernes bidrag til social sikring, udgifter til efteruddannelse, andre udgifter såsom rekrutteringsomkostninger, udgifter til arbejdstøj mv. Eurostats datapopulation består af alle enheder i de pågældende lande, som har ansatte. Opgørelsen er ikke lavet specifikt for ingeniører, men for personale generelt. Resultaterne er bl.a. præsenteret i Eurostats Pocketbook, Labour Market Statistics, 2011. Dette illustrerer, at der er betydelige forskelle på arbejdsgivernes omkostningsstruktur, og at en umiddelbar sammenligning af brutto-lønningerne kan give forkerte billeder af arbejdsgivernes faktiske omkostninger ved at have ansatte.
International lønsammenligning Samlede omkostninger ved at beskæftige en ingeniør De sidste to kolonner i tabellen viser en beregning af de samlede omkostninger for en arbejdsgiver ved at have en ingeniør ansat. Denne beregning er baseret på oplysningerne dels om lønniveauet dels om hvor stor andel lønnen udgør af de samlede omkostninger. På denne måde kan der udregnes et samlet omkostningsniveau for at have en ingeniør ansat. Tabellen viser, at niveauet for de samlede omkostninger også varierer betydeligt mellem landene, og at de samlede arbejdsgiveromkostninger ved ansættelse af en ingeniør i Danmark er 87.500 USD pr. år. Det land i Europa hvor det er mest omkostningstungt at have en ingeniør ansat er Norge, hvor arbejdsgiverens samlede omkostninger er oppe på godt 101.600 USD pr. år, hvilket er godt 16 pct. mere end i Danmark. Prisen i Schweitz er stort set den samme som i Norge, mens prisen i Tyskland er på ca. 88.900 USD pr. år. (1,6 pct. over det danske niveau). Tabellen viser således, at når der ses på de samlede omkostninger, så ændres Danmarks relative placering i forhold til de øvrige europæiske lande. Når der ses på de samlede arbejdsgiveromkostninger er prisen for en ingeniør større i Tyskland, Norge og Schweitz end den er i Danmark. Danmark placerer sig på denne måde som det 4. dyreste land i Europa, men med markant mindre afstand til de andre lande end når der ses på bruttolønningerne. Forskellen mellem Danmark og Sverige er fx markant mindre når der alene ses på arbejdsgivernes omkostninger ved at have en ingeniør ansat. Arbejdsgivernes omkostninger i Sverige er 84 pct. af de danske, mens hvis der alene ses på lønniveauet i Sverige, så er det kun 61 pct. af det danske.
8 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefanalytiker Finn Tidemand, fti@ida.dk, eller til analysestudent Helena Juul, hjj@ida.dk. Metode Notatet bygger på en gennemgang af tilgængelige data om løn og arbejdsgiveromkostninger. IDAs beregninger bygger primært på data fra Eurostat og UBS. Data fra Eurostats viser den andel af arbejdsgivers omkostninger ved at have en ansat, som går til medarbejderen selv, herunder løn, social insurance osv. Disse andele sættes i forhold til data fra UBS, som angiver ingeniørers årlige bruttoløn. Således beregnes arbejdsgivers samlede omkostninger ved at have en ingeniør ansat, jf. tabel 1. Andelene fra Eurostats illustrer, hvor meget bruttolønnen udgør af de samlede udgifter, der afholdes af en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse af personale, jf. tekstboksen ovenfor. Denne er udarbejdet for en gennemsnitsmedarbejder, og er dermed ikke nødvendigvis præcis gældende for netop ingeniører. Data fra UBS angiver ingeniørers årlige bruttoløn, inklusiv bonusser såsom provision, performance bonusser, feriepenge, ekstra månedlige lønudbetaling og familieydelser, jf. tekstboksen. UBS bygger deres opgørelse på en arketype af en ingeniør (jf. tekstboks ovenfor), og det kan naturligvis diskuteres hvorvidt en sådan er repræsentativ for ingeniører generelt og om det er den rette person at sammenligne på tværs af landene. Men i nærværende sammenhæng er det for ingeniører den bedst tilgængelige opgørelse. Når IDA har valgt de to primære kilder skylde det, at disse to kilder havde de to komponenter, der skulle til for at beregne omkostningerne ved at have en ingeniør ansat. Dette tal var i selv ikke tilgængeligt, hvorfor IDA har lavet sine egne beregninger. Flere instanser, der indsamler data om løn, blev gransket i forbindelse med at finde frem til arbejdsgivers omkostninger ved at have en ingeniør ansat. Om end kun to er anvendt her, er det værd at nævne, at erfaringer fra disse forskellige instanser er, at de ikke anvender de samme lønbegreber eller indregner de samme omkostninger. Det betyder eksempelvis, at Eurostats i deres omkostningsbegreb inkluderer efteruddannelse, imens Bureau of Labour Statistics ikke gør. Når der i analysen ikke er forsøgt at beregne arbejdsgiveromkostninger i Kina og Indien skyldes det, at BLS i deres publikation påpeger at denne type oplysninger fra Indien og Kina ikke er direkte sammenlignelige med de oplysninger de indsamler om andre lande.