Member of the Cementir Group

Member of the Cementir Group M I L J Ø R E D E G Ø R E LS E O G G RØ N T R E G N S KA B 2 0 0 5

INDHOLD omslag Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst 1 Bæredygtighed hvad gør Aalborg Portland 2 Aalborg Portlands miljøarbejde i 2005 4 Miljøvision, politik og bæredygtighed 5 Aalborg Portlands produkter 6 Overordnet handlingsplan miljømål 2006 8 Afsluttede miljømål 2005 10 Miljøledelsessystemet 14 De væsentligste miljøpåvirkninger 18 Stofstrømmen, status 2005 cementfabrikken i Aalborg 22 MiljøInfoSystemet 24 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 29 Stor miljøbevidsthed på transportområdet 30 Kridtforekomsten i Rørdal 32 Revisorerklæring / EMAS-registrering 33 Ordforklaring

GENERELLE OPLYSNINGER Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Tlf. 98 16 77 77 Fax 98 10 11 86 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. (i) CVR-nummer: 14 24 44 41 P-nummer: 1.002.952.999 NACE-kode: 26.51 fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S er 75 % ejet af Cementir España S.L., Madrid, Spanien og 25 % ejet af Globocem S.L., Spanien. Ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A. Væsentligste miljøgodkendelser: 28. september 2005 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 til etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NO X- emissionen fra ovn 87 og godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland. 30. august 2005 Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer Nordjyllands Amts miljøgodkendelse til Aalborg Portland A/S. 14. april 2004 Godkendelse af nye NO X- og støjvilkår samt godkendelse efter bekendtgørelsen om forbrænding af affald. 23. oktober 2002 Accept af konvertering af ovn 84 til hvid produktion. 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. I godkendelsen indgår vilkår for udledning af overflade- og kølevand til Limfjorden. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at aflede sanitært spildevand til det kommunale spildevandsanlæg. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljømini steriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegø relse 2005 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jes persen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 32. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland beliggende Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg SØ. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktio nen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Der produceres følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt AALBORG WHITE. Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. I 2005 blev der produceret 2,8 mio. ton cement. Ca. 33 % af salget af grå cement samt 95 % af salget af hvid cement blev eksporteret. I forbindelse med produktio nen udledtes røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar 2005-31. december 2005. Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april 2007. Investeringer i miljøforbedringer: Aalborg Portland foretager hvert år store inve ste ringer i miljøforbedringer og energi optimering. I perioden fra 2001-2005 er der i alt investeret DKK 285,7 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2005 er der i alt investeret DKK 44,3 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 100 % ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: SNCR ovn 87 Renovering af el-filter ovn 87 Genanvendelse af filtratvand Miljøforbedringer ved cementmølle 3-4 Miljøforbedringer ved cementmølle 8-9 Miljøforbedringer ved cementmølle 7-10 Sigte og fødeanlæg for udeklinker Sikkerhedstiltag omkring ristekølere ovn 73-79 Afstøvning af klinkertransport Grønne afgifter: De grønne afgifter er på DKK 17,0 mio. CO 2 -afgifter udgør det største beløb. Miljø: Ud over investeringer i miljøforbedringer, drifts omkostninger, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikker hedsorganisationen afholder Aalborg Portland omkostninger til drift af Miljøafdelingen. Der er ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 3 miljøingeniører og 1 arbejdsmiljøkoordinator. Driftsomkostninger hertil var på i alt DKK 4,8 mio.

HOVED- OG NØGLETAL / VÆRDITILVÆKST HOVED- OG NØGLETAL / DKK MIO. VÆRDITILVÆKST / DKK MIO. 2004 2005 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 1.375 1.453 Produktionsomkostninger 772 817 Bruttoresultat 603 636 Bruttomargin 43,9% 43,8% Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter 170 205 Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) 433 431 EBITDA ratio 30,0% 29,7% Afskrivninger 130 133 Amortisering 9 8 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 294 290 EBIT ratio 20,3% 20,0% Andel af dattervirksomheders resultat før skat 19 157 Finansielle poster, netto -21-23 Resultat før skat (EBT) 292 424 EBT ratio 20,2% 29,2% Skat af årets resultat 91 119 Årets resultat 201 305 BALANCE Immaterielle anlægsaktiver 21 20 Materielle anlægsaktiver 1.243 1.231 Finansielle anlægsaktiver 593 776 Anlægsaktiver i alt 1.857 2.027 Omsætningsaktiver 665 694 Aktiver i alt 2.522 2.721 Egenkapital 1.122 1.505 Hensatte forpligtelser 172 187 Gældsforpligtelser 1.228 1.029 Passiver i alt 2.522 2.721 NØGLETAL Egenkapitalens forrentning 15% 23% Egenkapitalandel 44% 55% Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.674 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 685 Værditilvækst i alt til fordeling 989 Fordeling Det offentlige 457 Kapitalindskydere 365 Medarbejdere 167 Total 989 Det offentlige Moms 221 Selskabsskat (SAMBI) 119 Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 89 Grønne afgifter 17 Øvrige afgifter 11 Det offentlige i alt 457 Kapitalindskydere Udbytte til aktionærer samt henlæggelser 305 Renter af fremmedkapital 60 Kapitalindskydere i alt 365 Medarbejdere Løn og pension mv. efter kildeskat 167 Medarbejdere i alt 167 Antal ansatte, ultimo 592 602 Hoved- og nøgletal omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S.

BÆREDYGTIGHED HVAD GØR AALBORG PORTLAND Med baggrund i Aalborg Portlands miljøvision og politik om at bidrage til en samfundsmæssig bæredygtig udvikling er målene på miljøområdet fastsat, så de bidrager til at reducere udledningen fra produktionen pr. ton produceret produkt. Der er specielt arbejdet med følgende områder i 2005: CO 2 I 2005 har Aalborg Portlands ledelse haft ekstra fokus på at kort lægge muligheder for at øge anvendelsen af CO 2 -neutralt biobrændsel. En større undersøgelse er afsluttet i foråret 2005, og det indgår i miljømål og strategi for 2006, at mængden af biobrændsel skal forøges i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Efter Aalborg Portlands opfattelse er der et stort samfundsmæssigt, uudnyttet potentiale i lovmæssigt at gøre det attraktivt for industrivirksomheder at hjælpe til med at nedbringe Danmarks CO 2 -udledning direkte fra produktionen ved at anvende biobrændsel fra såvel affald som fra ren biomasse. Herudover kan bl.a. anvendes værktøjerne Clean Development Mechanism (CDM), Joint Implementation (JI) og handel med kvoter. Forbrændingsafgiften er desværre en betydelig hindring for anvendelse af biobrændsel fra især affald. Senest har Aalborg Portland som følge heraf mistet en kontrakt om at aftage tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommunes rensningsanlæg. Det sendes nu til Tyskland, hvor der ikke skal betales afgift. Det er i den forbindelse bekymrende at se, at myndighederne nu giver enkelte produkter afgiftsfritagelse. Vi må opfordre til, at man skaber ensartede vilkår, og at afgiftspolitikken ændres, så den fremmer anvendelse af bl.a. bioaffald som brændsel i industrielle processer. PRODUKTER For at reducere CO 2 -udledningen pr. ton produceret cement har Aalborg Portland sat forsøg i gang med at producere cementtyper med et lavere indhold af cementklinker. Denne type cement kræver mindre energi i produktionsfasen og dermed mindre emission af CO 2. Udviklingsarbejdet, som fortsætter i 2006, vil være en længerevarende proces, idet markedet efterfølgende skal acceptere de nye cementtyper. FILTRATVAND I starten af 2005 blev anlægget til genanvendelse af filtratvand fra røggasskrubberne taget i anvendelse. Anlægget, der kostede DKK 17 mio., sikrer genanvendelse i produktionen af alt det filtratvand, der fremkommer ved afsvovling af røggas svarende til ca. 500.000 m 3 procesvand pr. år. Procesvandet blev tidligere ledt til Limfjorden. Anlægget har nu kørt i et år, og det fungerer tilfredsstillende og sparer samtidig indvinding af en tilsvarende mængde vand fra Aalborg Portlands egne boringer til vandforsyning og er dermed en aflastning af områdets grundvandsressource. AFFALD SOM ALTERNATIVT BRÆNDSEL Der er fortsat fokus på at anvende maksimal mængde affald som alternativt brændsel til erstatning for petcoke, kul og olie. Anvendelsen af affald som brændsel strækker på klodens tilgængelige beholdning af disse fossile brændsler og reducerer samtidig behovet for transport af brændsel over store afstande. Samtidig udgør anvendelse i industrien et godt supplement til de offentlige forbrændingsanlægs kapacitet. Preben Andreasen Miljøchef April 2006 CO 2 -KVOTEORDNINGEN Aftalen om at reducere påvirkningen af atmosfæren med klimagasser, herunder CO 2, blev indgået af en række lande i Kyoto i 1997. Aftalen, som Danmark har underskrevet, forpligter landene til at gennemføre reduktioner på nationalt niveau. Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af klimagasser med 21 % i forhold til niveauet i 1990. I den nationale allokeringsplan tildeles en række industrier derfor kvoter der begrænser udledningen af CO 2. Ordningen om at begrænse virksomhedernes udledning af CO 2 er trådt i kraft den 1. januar 2005 for forsøgsperioden 2005-2007. Regeringen skal inden den 1. juni 2006 udarbejde en plan for Kyoto-perioden til godkendelse i EU. Gennemførelse af planen skal sikre, at Danmark når det mål, den danske regering har forpligtet sig til om at reducere den samlede udledning fra samfundet med 21 % i forhold til niveauet i 1990. Hvis virksomheden har behov for flere kvoter, end der er tildelt, skal der indkøbes kvoter svarende til overskridelsen. Desuden skal man hvis der ikke er overensstemmelse mellem det tildelte antal kvoter plus eventuelt indkøbte kvoter og den realiserede udledning af CO 2 ved udløbet af perioden 2005 2007 for forsøgsperioden betale en EU-fastsat afgift på EUR 40 pr. kvote. Den tilsvarende afgift er for Kyoto-perioden 2008-2012 på EUR 100 pr. ton manglende kvote. Kvotebelagte virksomheder kan reducere udledningen af CO 2 ved at reducere direkte fra egen produktion i Danmark, afholde omkostninger til deltagelse i CO 2 -reducerende projekter i østlande (JI-projekter), udviklingslande (CDM-projekter) eller alternativt købe resterende kvoter i de etablerede systemer til handel med CO 2 til dagspris. 1

AALBORG PORTLANDS MILJØARBEJDE I 2005 Det første år under Cementir gruppens ejerskab blev et udfordrende år for Aalborg Portland såvel økonomisk som miljømæssigt. Aalborg Portland anerkender samfundets bekymring om CO 2 -udledning til atmosfæren. CO 2 -udledningen har derfor længe været og er stadig et af ledelsens fokusområder. Fokus er rettet imod to områder, som er hhv. implementering af den overvågningsplan for forsøgsperioden 2005-2007, som Energistyrelsen har godkendt, samt tildeling af de nødvendige kvoter til at sikre fabrikkens produktionskapacitet for perioden 2008-2012. I den langsigtede strategi om at sikre en konkurrencedygtig cementproduktion i Danmark er kvotetildelingen i Kyoto-perioden 2008-2012 og perioden efter 2012 af væsentlig betydning. Aalborg Portland eksporterer 50 % af cementproduktionen fra fabrikken i Aalborg, og en stor del af eksporten går til lande, som ikke er omfattet af kvoterestriktioner med konkurrenceforvridning til følge. Aalborg Portland arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 ved at maksimere mængden af bioaffald i alternativt brændsel samt fokusere på anvendelsen af rent biobrændsel. Disse bestræbelser skal nødvendigvis fortsætte de kommende år, selvom de danske afgifter på affald og biobrændsel begrænser mulighederne i vores bestræbelser på at finde alternativt brændsel som erstatning for petcoke, kul og olie. Den 23. oktober 2005 kom Aalborg Portland i landets medier på grund af en brand i et miljøgodkendt lager af affald, der skulle anvendes til oparbejdning af alternativt brændsel. Branden i de ca. 10.000 ton affald var meget synlig i omgivelserne og varede i fem dage. Den medførte gener for medarbejdere, naboer og borgere i Aalborgområdet, idet vinden i løbet af de fem dage drejede hele kompasset rundt to gange. Slukningen foregik i et godt samarbejde med myndighederne, herunder Beredskabscenter Aalborg. Der er udarbejdet et projekt til godkendelse af en ny lagerplads, hvor de indhøstede erfaringer bruges til at undgå en tilsvarende situation. Det nye projekt er udarbejdet på baggrund af møder med amtet og beredskabscentret. Den nye lagerplads opdeles i sektioner og indrettes efter de miljø- og brandkrav, som amtet og beredskabscentret stiller. Aalborg Portlands system til arbejdsmiljøledelse blev recertificeret i 2005 efter kravene i OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse 923 med godt resultat, hvilket betyder, at Aalborg Portlands produktionssteder bevarer de grønne, smilende smileys på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dansk Standard gennemgik ved samme lejlighed også de øvrige miljøcertifikater ved kontrolaudit. Også her var konklusionen, at systemerne er aktive og bruges som styringsværktøj i det daglige miljøarbejde. Der arbejdes også med at udvikle nye produkttyper, som har en mindre CO 2 -faktor. Dette er en længerevarende proces, da de nye produkter skal accepteres i markedet. Søren Vinther Koncernadm. direktør April 2006 Aalborg Portlands miljøvision blev ændret i 2005 til også at omfatte koncernens udenlandske datterselskaber. Fabrikkerne i Malaysia og Egypten deltager i den rutinemæssige indberetning af miljødata. Med virkning fra den 1. januar 2006 er der indført en ny organisation. Aalborg Portland er opdelt i tre forretningsområder: Hvid cement, Grå cement og Fabriksbeton med en overordnet holdingstruktur. Ledelsens arbejde på at sikre et aktivt og integreret miljøarbejde tilpasset de nationale forhold vil i denne forbindelse blive gennemført. 2

[Miljø- og energigruppen i det nye kontrolrum] Fra venstre ses Direktør, Forskning og udvikling RDC Jesper Sand Damtoft, Miljøchef Preben Andreasen, Koncernadministrerende direktør Søren Vinther, Direktør, Aalborg Portland grå cement Frands I. Grex og Koncernøkonomi- og finansdirektør Henning Bæk. MILJØREDEGØRELSE 2005 MÅLGRUPPE Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en let adgang for interesse grupper til at sætte sig ind i virksom hedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende for bed ringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regn skab 2005 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, for sikringsselska ber, myndigheder, naboer, politi ske grupper og interesse organisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). 3

MILJØVISION, POLITIK OG BÆREDYGTIGHED MILJØVISION Alle virksomheder i Aalborg Portland Group skal være ansvarlige virksomheder, der fremmer en bæredygtig udvikling. MILJØPOLITIK Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark. Aalborg Portland definerer miljø som eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er at: Overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige. Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål én gang om året på ledelsens målsætningsseminar. Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. Informere vores leverandører og underleverandører om relevante fremgangsmåder og miljøkrav. Vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. Gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: Opretholde og udvikle et system til procesledelse, der omfatter eksternt miljø, arbejdsmiljø, energi og CO 2. Systemet er certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, DS 2403 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMAS-forordningen. Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. Udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljøog energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. Forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), inkl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner. BÆREDYGTIG UDVIKLING Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter. Miljøindikatorer skal synliggøre en bære dygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved handel med CO 2 -kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. 4

AALBORG PORTLANDS PRODUKTER Cement fremstilles ved brug af kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav, ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjorden farbar. ET KVALITETSPRODUKT Det færdige resultat er cement, som er en væsentlig del af byggematerialet beton, der indgår i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som er let at anvende i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement. FREMSTILLING AF CEMENT Aalborg Portland producerer grå cement efter semi-tør metoden. I første del af processen slemmes kridtet op med vand i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750 C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900 C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500 C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips. 6 FORSKELLIGE CEMENTTYPER Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper: BASIS til generel betonfremstilling RAPID til generel betonfremstilling LAVALKALI SULFATBESTANDIG til konstruktioner, hvor der er risiko for sulfatangreb (havne, moler, broer mv.) AALBORG WHITE til generel betonfremstilling, hvor der ønskes hvide flader (facader, skulpturer mv.) MESTER og ABC til blanding af murermørtler mv. (mure- og pudseopgaver) Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. 5

OVERORDNET HANDLINGSPLAN MILJØMÅL 2006 MÅL 2005 STATUS 2005 MILJØ- / ENERGILEDELSE Opretholde miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertificeringer samt EMAS-registrering. Fortsætte gennemførelse af særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring ved hjælp af nøgletalsrapportering. Audit er gennemført i juni 2005, og certifikaterne er opretholdt. CO 2 -preaudit er gennemført af ekstern verifikator i december 2005. De særlige undersøgelser er gennemført vedr. Reduktion af mængden af hhv. hvide og grå klinker i cement og beton. Afsluttende rapporter er ved at blive udarbejdet til indberetning til Energistyrelsen pr. 1. februar 2006. Nøgletal er elektronisk tilgængelige. Der er arbejdet med årsagsforklaring, hvis nøgletal har været uden for acceptværdi. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Der arbejdes p.t. med 6 emner i Handlingsplan for miljødialog 2005-06. Øget fokus på anvendelse af biobrændsler for at reducere CO 2 -udledningen. Erstatning af 735.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 45.000 ton kød- og benmel. Undersøgelser vedr. biobrændsler er afrapporteret primo maj. Målet er ikke nået pga. mindre forbrug på hvide ovne end planlagt. Der er erstattet 675.469 GJ = 41.380 ton kød- og benmel, svarende til 92 % af målet i GJ. ENERGI OG EKSTERNT MILJØ Erstatning af 1.060.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 65.500 ton CemMiljø brændsel. Målet er ikke nået pga. ikke-planlagt stop på ovn 87 og lagerbrand. Der er erstattet 1.000.969 GJ = 59.311 ton CemMiljø-brændsel, svarende til 94 % af målet i GJ. EKSTERNT MILJØ Forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton, afsluttes i løbet af 2005. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2004-2007 for at reducere emissionen fra grå og hvid produktion. Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. Aalborg Portland har deltaget i et fælles nordisk projekt om genoptagelse af CO 2 i beton. I 2006 er der opfølgning på projektet. Endvidere deltager Aalborg Portland i Miljøstyrelsens Produktområde-projekt vedr. beton, der løber til udgangen af 2006. En arbejdsgruppe arbejder på at afklare hvilke NO X -reducerende projekter, der skal gennemføres for at overholde de af amtet fastsatte vilkår og tidsfrister. Doseringsanlæg med ammoniakvand (SNCR-anlæg) til ovn 87 er etableret og i drift. Kortlægningen er sat i gang. Undersøgelse vedr. Transportanlæg for kul fra havn til fabrik ligger stille i 1. halvår af 2006. Ingen ArbejdsPladsVurderinger (APV) må være mere end 3 år gamle. Opfølgning sker kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Alle APV-skemaer og handlingsplaner er udarbejdet, og opfølgning sker i sikkerhedsudvalgene. Der gennemføres 7 aktiviteter i handlingsplan for sundhedsfremme. Der arbejdes med sundere kantinekost, rygestop, motion og fokus på livsstil. ARBEJDSMILJØ Der gennemføres 2 aktiviteter i handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked. Alle aktiviteter er afholdt. Der er gennemført 4 aktiviteter i form af seniorordning og pensionsforberedelse samt strukturerede fraværssamtaler og træning hertil for nye ledere og tillidsrepræsentanter. Målet er på sigt nul anmeldte arbejdsulykker. Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 4 % i forhold til udgangspunktet 25 anmeldte i 2004. 23 ulykker anmeldt til Arbejdstilsynet svarende til en reduktion på 8 %. 6

MÅL 2006 Opretholde certificering efter ISO 14001, EMAS, DS 2403, OHSAS 18001. Gennemføre verifikation af CO 2 -udledning, således at CO 2 -kvoter svarende til den i 2005 udledte CO 2 -emission kan annulleres i kvoteregistret senest den 30. april 2006. Indgå el-aftale med Energistyrelsen. Fortsat udbygning af energistyring ved hjælp af nøgletalsrapportering. A A A Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med egne handlingsplaner. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt I 2005 er 20 ud af 24 mål opfyldt. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Implementere biobrændsler for at reducere CO 2 -udledningen med 150.000 ton CO 2 ved: A F A F Aktivitetsmål Forbedringsmål 1. Erstatning af 725.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 43.500 ton kødog benmel, svarende til en CO 2 -reduktion på 63.000 ton. F 2. Erstatning af 1.225.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 73.000 ton CemMiljø brændsel, svarende til en CO 2 -reduktion på 87.000 ton fra biomasse-andelen i CemMiljø-brændslet, herunder fra følgende rene biobrændsler: F 2a) Træaffald: CO 2 -reduktion på 12.500 ton ved erstatning af 125.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 8.500 ton træaffald. F 2b) Bioflis: CO 2 -reduktion på 10.000 ton ved erstatning af 90.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 7.500 ton bioflis. F 2c) Kornskaller: CO 2 -reduktion på 6.000 ton ved erstatning af 62.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 4.000 ton kornskaller. F 2d) Tekstilrester: CO 2 -reduktion på 25.000 ton ved erstatning af 285.000 GJ fossilt brændsel ved brug af 10.000 ton tekstilrester. F Gennemføre forskningsprojekter vedr. fillercementer og lavenergiklinker for at reducere energiforbrug og CO 2 -emission. A Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for 2004-2007 for at reducere emissionen fra grå og hvid produktion. A Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. Projektet vil også give en forbedring af arbejdsmiljøet. A Ved hjælp af sygefraværssamtaler at kortlægge om arbejdsmiljøforhold giver anledning til sygefravær Arbejdspladsvurderinger inddrages. A Gennemføre sidste etape af intern støjkortlægning af fabrikken samt kampagner rettet mod støjbelastningen. A Medarbejdere, der ryger, tilbydes støtte til rygestop. A Information på Inettet vedr. sundhedsfremme i kantinen. Periodevis information i kantinen om dagens retter/udbud med fokus på reduktion af fedtindhold. Fortsætte de strukturerede fraværssamtaler i henhold til fraværs- og fastholdelsespolitikken. A Målet er på sigt nul anmeldte arbejdsulykker. F For at reducere antallet af arbejdsulykker gennemføres forskellige typer af aktiviteter og inspektioner med fokus på adfærd og holdninger med henblik på oprydning, renholdelse og udførelse af arbejde i henhold til krav i sikkerhedsinstrukser. 7

AFSLUTTEDE MILJØMÅL 2005 MÅL 2005 STATUS 2005 I 2005 skal 21 % af brændselsforbruget i GJ til grå produktion erstattes med alternative brændsler. På sigt er målet 40 %. Der er erstattet 17 %. Målet er ikke nået, da der er anvendt mindre kød- og benmel og CemMiljø-brændsel end planlagt. F ENERGI I 2005 skal 6 % af brændselsforbruget i GJ til hvid produktion erstattes med alternative brændsler. Der er erstattet 7 %. Målet er nået. F Energibesparelse på 406.000 GJ ved genanvendelse af 114.000 ton udeklinker. Sparet 383.484 GJ svarende til genbrug af 94.066 ton udeklinker. Målet er ikke nået fuldt ud for at undgå kvalitets- og driftsproblemer på ovn 87 i sidste del af året. F Ved øget produktion på ovn 85 må CO 2 -emissionen ved produktion af grå cement maksimalt stige 1 % i forhold til 2004 emissionen på 830 kg CO 2 /ttce. Stigning på 0,6 % til 835 kg/ton TCE (grå cement). F EKSTERNT MILJØ Ved øget produktion på ovn 76 må CO 2 -emissionen ved produktion af hvid cement maksimalt stige 3 % i forhold til 2004 emissionen på 1.212 kg CO 2 /ttce inkl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme. Genbrug af alt filtratvand svarende til den forventede årlige produktion på 540.000 m3 pr. år. Deponerede affaldsmængder reduceres med 79 % i forhold til nyt udgangspunkt i 2004 (37.894 ton) ved genbrug i cement og beton samt til anlægsformål. Fald på 5,1 % til 1.162 kg/ton TCE (hvid cement) pga. at øget produktion på ovn 76 ikke slår igennem i forhold til reduceret brændselsforbrug pr. ton klinker på hvide ovne. Alt filtratvand er genbrugt, svarende til 461.232 m3. Målet er nået, da det er lykkedes at undgå deponering ved bl.a. at genanvende støv til bygge- og anlægsformål. F F F Opfylde kommende emissionskrav til forbrænding af affald ved udgangen af 2005. Kravene er overholdt. A Elfilteret for ovn 87 renoveres som led heri. Ovn 87 s elfilter renoveres ved næste hovedstop på ovnen primo 2006. A ARBEJDSMILJØ I 2005 gennemføres den sidste aktivitet i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2005. Substituere mindst 3 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Ultimo 2004: 456 kemikalier. Målet er nået, da den sidste aktivitet i støvhandlingsplanen er gennemført. Der er substitueret 3 produkter til mindre farlige. Ultimo 2005: 440 kemikalier. A F 8

9 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2005. AALBORG PORTLAND

MILJØLEDELSESSYSTEMET På Aalborg Portland har vi et integreret procesledelsessystem, som beskriver flowet og arbejdsgangene i alle virksomhedens processer. Systemet lever op til kravene i de standarder, virksomheden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblikket om følgende: DS/EN ISO 14001, EMAS, OHSAS 18001, Bekendtgørelse nr. 923, DS 2403, DS/EN ISO 9001, DS/EN ISO 17025, Elektricitetsrådets retningslinier for SikkerhedsKvalitets- Styring, Fødevaredirektoratets egenkontrolprogram for kantinen, ISPS og DS/EN 197-1/-2. At systemet er et integreret system har betydning for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og handles i processer, uanset om det er miljø, energi, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om. Med baggrund i virksomhedens politikker er der beskrevet målsætninger for de enkelte processer samt opstillet mål og handlingsplaner for disse. Aalborg Portlands miljøledelsessystem er som nævnt en del af dette system, og det omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution samt udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og energi ledelsessystemet er certificeret efter DS 2403 samt Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner. LEDELSENS EVALUERING Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljø- og energigruppen. I august 2005 blev der afholdt målsætningsseminar for 2006, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret, og i januar 2006 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: Miljøvision og politik er ændret. Alle væsentlige hændelser i 2005 blev gennemgået. De behandlede emner gennemgås nærmere i tekstafsnittene i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2005. Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts. I juni auditerede Dansk Standard miljø-, arbejdsmiljøsamt energiledelsessystemet med et godt resultat. Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 6 møder i miljø- og energigruppen inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Der er afholdt 9 interne miljø- og energiaudits inkl. audits ved CemMiljø. Disse audits har givet anledning til 13 afvigelser i miljøledelsessystemet. 10

ENERGILEDELSE Vi befinder os ved afslutningen af den sidste 3-årige aftale om energieffektivisering, som er indgået med Energistyrelsen for perioden 2003-2005. Energistyrelsen har forlænget aftalen om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift indtil den 1. juli 2006, hvor regelgrundlaget forventes afløst af CO 2 -kvoteordningen. Der vil efter aftalens udløb ikke længere være krav om et energiledelsessystem iht. DS 2403, men det er besluttet, at Aalborg Portland under alle omstændigheder vil bibeholde certificeringen med henblik på at fastholde fokus på energiforbrug og mulige energibesparelser. Aalborg Portland har implementeret den af Energistyrelsen godkendte overvågningsplan for udledning af CO 2. Dansk Standard er valgt til at gennemføre den krævede førstegangsverifikation. I 2005 har aktiviteterne inden for energiledelse blandt andet været: Den årlige rapportering af virksomhedens opdaterede energidata. Opfølgningsaudit fra Dansk Standard Dansk Standard var på besøg i juni måned, og deres konklusion var, at Aalborg Portland fuldt ud lever op til DS 2403, som er grundlaget for energiledelsessystemet. Gennemførelse af særlige undersøgelser Der er fastlagt 4 særlige undersøgelser i aftaleperioden. Af disse er 2 afsluttet i 2004, mens der i starten af 2005 blev indsendt statusrapport til Energistyrelsen for de 2 resterende. Disse er afsluttet i 2005 og rapporteret til Energistyrelsen 1. februar 2006. Energistyring Der foregår løbende en vurdering og opdatering af operative nøgletal. Energibevidst projektering og indkøb Dette punkt er nu en integreret del af Nyanlægsafdelingens Håndbog for anlægsprojekter. Der er i samarbejde med et eksternt konsulentfirma iværksat en omfattende screening af virksomhedens energiforbrugende anlæg med henblik på at afdække fremtidige energibesparelsespotentialer. 11

MILJØLEDELSESSYSTEMET KRISEBEREDSKAB Aalborg Portland indførte i 2004 et kriseberedskab, og i foråret 2005 blev der afviklet orienteringsmøder om anvendelse af den tilhørende krisemanual. I forbindelse med branden i CemMiljø-lagret blev beredskabet for første gang taget i anvendelse. Formålet med beredskabet er at give en hurtig og sikker håndtering af alvorlige hændelser. Ud over brand omfatter kriseberedskabet også arbejdsrelaterede dødsfald, alvorlige ulykker med personskade samt andre alvorlige nødsituationer de såkaldte sjældne hændelser. Ved kriseberedskabet hos Aalborg Portland forstås et beredskab et trin højere end i forhold til det normale beredskab, som håndterer fx mindre arbejdsulykker. I bund og grund beskriver kriseberedskabet hvem der gør hvad og hvornår. Ved branden blev Aalborg Portlands krisekomité således indkaldt, efter at brandvæsenet var alarmeret. Krisekomitéen sørger for at tage vare på den usædvanlige og kritiske situation. Det er først og fremmest at yde bistand til de involverede på krisestedet og at informere evt. pårørende, myndigheder og pressen samt virksomheden internt. Krisekomitéen fungerer også som kontaktcenter og koordinerer virksomhedens indsats sammen med myndighederne dvs. politi, brandvæsen, kommune, amt og stat. Efter branden blev kriseberedskabet evalueret dvs. der var fokus på, hvad der gik godt hhv. skidt samt på forbedring af beredskabet. Erfaringerne har medført, at der er udarbejdet en afkrydsningsliste over, hvad krisekomitéen skal huske, når det brænder på i en krisesituation. Endvidere er der udarbejdet en ny instruks, der skal sikre, at der internt i virksomheden bliver givet tilstrækkelig information til alle medarbejdere og til fremmede firmaer, der har medarbejdere på fabrikken. 12

MILJØDIALOG For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2005 udsendes medio april 2006. Aalborg Portland havde i 2005 160 besøg af i alt 3.091 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål. Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder. Portland går i dialog med om konkrete problemstillinger. I Miljøhandlingsplan for udvalgte leverandører fastlægges dialogemne og hvilke konkrete forbedringsmål, der ønskes opnået inden for en fastsat tidsramme. Fordelen er, at arbejdet målrettes mod et begrænset antal leverandører, der er udvalgt under hensyn til bl.a., om de er væsentlige i en miljømæssig sammenhæng. Aalborg Portland har oprettet en gruppe med deltagere fra indkøbsafdelingen og kvalitets- og miljøafdelingen, der sikrer, at vurdering af udvalgte leverandører gennemføres. Indkøbsafdelingen arbejder i øjeblikket med at revurdere indsatsen på området. Herefter indledes der en dialog om relevante miljøkrav hos de udvalgte, væsentlige leverandører afhængigt af, om det drejer sig om indkøb af råmaterialer, energi, transport, emballage, tekniske artikler eller serviceydelser. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2004 ligger på Aalborg Portlands hjemmeside. Den er downloadet 5.526 gange i løbet af 2005. Medarbejdere deltager i miljøteams. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, investorer, myndigheder, politikere i kommune, amt og folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. I alt udsendes ca. 700 eksemplarer. Herudover ligger Miljøredegørelse og Grønt Regnskab fremme på 12 interne info-centre, som alle medarbejdere har adgang til. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. KRAV TIL LEVERANDØRER Miljøkrav til leverandører er en af fremtidens udfordringer. Aalborg Portland har erfaringer med dette område, da området i flere år har været omfattet af virksomhedens miljøcertificering. Erfaringer har vist, at det er hensigtsmæssigt at udvælge et mindre antal leverandører, som Aalborg 13

DE VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER Cementproduktion er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. UDVÆLGELSESKRITERIER Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt for stofstrømmen side 18-21. Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår ikke udledning til jorden. MILJØGODKENDELSE Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der opstiller vilkår for driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger. NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. RØGGASSER De samlede emissioner fra fabrikken har ligget på et svagt faldende niveau i forhold til 2004. I alt væsentligt som følge af en svagt faldende produktion. CO 2 -emission CO 2 -emissionen er faldet, såvel relativt som i totale mængder. Den væsentligste forklaring skal findes i, at et ikke planlagt ovnstop betød, at vi ikke helt nåede den budgetterede produktion. Samtidig har vi også set en effekt af øget indfyring af CO 2 -neutrale brændsler. NO X -emission En svag stigning i NO X -emissionen skyldes forskydninger i produktmixet samt en periode med brændsel med højt kvælstofindhold, der resulterede i en højere NO X -emission. SO 2 -emission Der er set et fald i den samlede udledning, men de relative tal er uændrede. CO-emission Der er set et fald i den samlede udledning, men de relative tal er uændrede. Krav til alternative brændsler I forbindelse med anvendelse af alternative brændsler overholdes de krav, der er gældende for cementfabrikker i bekendtgørelse om forbrænding af affald, herunder også dioxin. Nye regler er trådt i kraft fra 28. december 2005 bl.a. med skærpede krav til NO X -emissionerne. 14

AFFALD Affald sorteres så tæt på kilden som muligt ved placering af beholdere, containere samt olie- og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet bortskaffes til genanvendelse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer. VANDFORSYNING Vandforbruget er faldet med ca. 350.000 m 3 i forhold til 2004. Årsagen hertil er etableringen af to tanke til opsamling af filtratvand fra vores røggasskrubbere, hvilket har muliggjort en genanvendelse af alt filtratvand, svarende til 460.000 m 3. Det er i 2005 lykkedes at finde anvendelse for alt støv fra fabrikken i forbindelse med etablering af et internt voldanlæg. Dette fremgår af tabellen nedenfor, hvor posten Andet genanvendeligt er steget. Mængde i ton 2003 2004 2005 Genanvendelse 21.730 26.015 34.637 Bygge- og anlægsaffald 17.559 7.748 1.308 Jern og metaller 1.334 893 800 Papir og pap 14 11 32 Elektronikskrot og batterier 3 5 3 Andet genanvendeligt 2.820 17.358 32.494 Forbrænding 524 498 457 Blandet brændbart 485 474 426 Dagrenovation 39 24 31 Der blev i 2004 konstateret en forurening af to drikkevandsboringer med tri- og tetrachlormethan. Aalborg Portland blev i første omgang forsynet med drikkevand fra Aalborgs kommunale værker, og efterfølgende er drikkevandsforsyningen til fabrikken omlagt, således at de forurenede boringer ikke længere anvendes. Der pågår i øjeblikket nærmere undersøgelser af grundvandets strømningsretning, og der er etableret undersøgelsesboringer for at fastlægge årsagen til og omfanget af forureningen. SPILDEVAND Mængden er faldet markant i 2005, da filtratvand ikke længere udledes til Limfjorden, men i stedet genbruges. Aalborg Portlands spildevandsudledning drejer sig om sanitært spildevand samt en lille mængde processpildevand, der ledes til Aalborg Kommunes rensningsanlæg. Deponering 28.828 37.894-496 Fabrikkens deponi 28.584 37.604-759 Eksternt deponi 244 290 263 Olie- og kemikalieaffald 297 425 296 Olie 283 420 292 Kemikalier 14 5 4 Total 51.379 64.832 34.894 15

DE VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER STØJ Aalborg Portlands støjvilkår er efter påklage blevet revideret af Miljøstyrelsen. De gældende støjvilkår blev accepteret, men i 2006 skal Aalborg Portlands støjkortlægning revideres, og støjdæmpninger skal fortsat indarbejdes i projektering af nyanlæg. Støjberegningerne er på samme niveau som i 2003. Støjbidraget i 2003 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er angivet i nedenstående tabel. DRIFTSFORSTYRRELSER Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljø- og energiledelsessystemet samt i fabrikkens samlede miljøgodkendelse. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret i løsningen af problemerne. Antallet af udslip, der har givet anledning til støvgener fra Aalborg Portland er faldet markant formentlig som følge af forbedret overvågning og drift af vores filtre. Henvendelserne kommer som oftest efter driftsproblemer med elfiltrene. I statistikken indgår også branden ved CemMiljø. Der er registreret tre udslip til Limfjorden. I det ene tilfælde skete der et udslip af 10-15 m 3 kridtslam til fjorden i forbindelse med en defekt ventil. I det andet tilfælde betød en forglemmelse, at et låg ikke var lagt på under en rensning, hvilket medførte, at ca. 1 m 3 rustskaller og kridtsnask endte i fjorden. Endelig havde vi et yderst minimalt udslip af ovnslam i forbindelse med hul på en ledning. MILJØINDIKATORER Aalborg Portlands ledelse har fastlagt miljøindikatorer (KPI) i tabellen nedenfor. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Mål Miljøindikator Enhed 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Grå produktion Energi GJ/tTCE 4,70 4,86 4,55 4,35 4,70 4,35 CO 2 Kg/tTCE 872 893 876 830 835 825 NO X Kg/tTCE 3,18 2,86 2,69 2,34 2,73 2,70 Hvid produktion Energi * GJ/tTCE 6,91 7,12 7,11 7,06 6,58 7,00 CO 2 * Kg/tTCE 1.274 1.274 1.250 1.212 1.162 1.220 NO X * Kg/tTCE 5,07 4,75 4,64 4,08 3,80 4,00 Grå og hvid produktion Ulykkesfrekvens ** Ulykker/mio. timer 37,40 41,05 23,59 22,36 21,02 20,18 Ulykkesfravær ** Timer/1.000 timer 3,74 3,29 2,70 3,09 1,24 1,20 Deponeret affald Kg/tTCE 12,32 11,13 11,54 13,24 (0,18) 0 Vand (eget vandværk) m 3 /ttce 0,88 0,85 0,88 0,88 0,81 0,80 * Energiforbrug, CO2- og NOX-udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede, funktionærer og i perioden 2001 - marts 2002 endvidere søfolk. For forklaring af enheder se ordforklaring side 33. 16

BRAND VED CEMMILJØ Søndag eftermiddag den 23. oktober gik der ild i CemMiljøs lager af alternative brændsler. Branden udviklede sig så voldsomt, at hele lageret i løbet af kort tid stod i flammer og antog hurtigt en størrelse, der medførte, at Beredskabscenter Aalborg ikke kunne slukke den med vand og derfor valgte at lade lageret brænde ud under kontrollerede forhold. Der var oplagret ca. 10.000 tons affald, der skulle anvendes til fremstilling af alternative brændsler, og der udvikledes en voldsom røg, der kunne ses langt omkring. Efter 5 dage blev branden slukket ved at bulldoze jord over de brændende materialer, da det blev vurderet, at branden ellers ville fortsætte i yderligere mange dage. givet anledning til dioxinforurening af jorden. På baggrund af disse analyseresultater har Nordjyllands Amt vurderet, at branden ikke medførte nogen spredning af dioxin, der overskrider gældende grænseværdier, til omgivelserne. Amtet fandt derfor ikke behov for at fastsætte krav om oprydning af arealerne uden for selve brandstedet. Der har efterfølgende været afholdt møder med Beredskabscenter Aalborg og Nordjyllands Amt for at sikre, at der sker en optimal indretning af den nye oplagsplads, sådan at en eventuel fremtidig brand ikke vil kunne antage samme dimensioner. Myndighedernes krav til indretning af pladsen er indarbejdet i den miljøansøgning, som er sendt til Nordjyllands Amt og Beredskabscenter Aalborg til godkendelse. Der blev efter branden udtaget jordprøver flere steder rundt om fabrikken for at undersøge, om branden havde 17

STOFSTRØMMEN, STATUS 2005 cementfabrikken i Aalborg Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 2001 til 2005, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, sand, vand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces, som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. MASSEBALANCEN I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres, samt hvilke udledninger produktionen medfører. På side 20 og 21 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I CEMENTFABRIKKENS STOFSTRØM FOR ÅRENE 2001-2005 I 2003-2005 er udeklinkerlageret reduceret væsentligt. Posteringen klinker er i 2003 og 2005 negativ pga. anvendelsen af udeklinker. Recirkulering af vand er steget fra 2003 i forhold til tidligere, da det er muligt at genbruge alt filtratvand i bl.a. slemmeriet og til bratkøling i de hvide ovne. Recirkuleringen af vandet har endvidere medført, at spildevandsmængden til udledning i Limfjorden er faldet markant. I 2005 er affaldsmængderne forskudt fra deponering til genbrug, da det har været muligt at genanvende støv fra produktionen til voldanlæg. Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens ind- og udside, er faldet markant i 2003 2005 som en følge af øget brug af udeklinker, der ikke brændes så hårdt. Den hvide produktion er fra 2003 øget i forhold til den grå produktion som følge af konvertering af ovn 76 til hvid produktion. Dette har medført, at forbrug og emissioner fra hvid produktion vejer tungere ved opgørelsen af fabrikkens samlede forbrug og emissioner. MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 22. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser. CO 2 er beregnet efter EU s retningslinier for opgørelse af CO 2 -emission. I perioden 2001 til 2004 er der anvendt nøgletal fra Energistyrelsen. NO X, SO 2 og CO samt støv fra ovne er opgjort ved kontinuerlig måling i skorstenene. Det samme gælder støvkoncentrationer i afkast fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod luftflow herfra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgørelse fra eksterne affaldsmodtagere. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance, hvor målt vandforbrug på ind-siden fratrækkes følgende flowmålte udledninger på ud-siden: Spildevand (sanitært og vaskevand), grundvandssænkning ved ovn 76 samt vanddamp fra forbrug af vandværksvand 18

MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG i slemmeri og cementmølleri. I vandbalancen indgår ikke vand i materialer og brændsler på ind-siden og de tilhørende vanddampmængder på ud-siden. Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte ved at trække stofstrømmens ind-side fra ud-siden, hvor mængden af vand (filtratvand og overfladevand til slemmeri), der recirkuleres, tælles med på udsiden, før det recirkuleres til ind-siden. Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet. Frem til og med marts 2002 også inkl. anmeldelser til Søfartsstyrelsen. Støjberegning er udført ud fra kildestyrkemåling med efterfølgende beregning af eksternt akkrediteret firma. Metodeændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2004 er følgende: Vand fra opsamling af overfladevand er med på indsiden, hvilket også er rettet tilbage i de foregående år. Filtratvand, som tidligere blev udledt som spildevand, og som nu fuldt ud recirkuleres til forbrug som erstatning for vandværksvand, indgår ikke mere i beregningen af kølevandsmængden. Denne ændring er også rettet tilbage i de foregående år af hensyn til sammenligneligheden. Forbrændingsluft, der afstemmer massestrømmens ind- og ud-side er rettet tilbage i de foregående år, da recirkuleret vand nu tæller med på ud-siden. Opgørelsen af støv fra ovn 85, de hvide ovne, cementmølleri og kulmølleri er ændret fra stikprøvemåling af støvkoncentration til kontinuerlig måling heraf. 19

STOFSTRØMMEN, STATUS 2005 cementfabrikken i Aalborg IND Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce 2001 2002 2003 2004 2005 2001 2002 2003 2004 2005 Forbrændingsluft (O 2, N mv.) 1.570.613 1.438.799 858.050 863.810 845.808 584,7 537,9 343,5 301,9 312,5 Råmaterialer Kridt 4.359.485 4.468.546 4.370.196 4.771.170 4.559.791 1.623,0 1.670,6 1.749,3 1.667,4 1.684,8 Vand 3.472.458 3.383.023 3.306.792 3.557.915 3.321.353 1.292,7 1.264,7 1.323,6 1.243,4 1.227,2 Sand 133.757 134.859 145.287 161.918 143.558 49,8 50,4 58,2 56,6 53,0 Gips 42.361 35.153 37.744 38.903 44.953 15,8 13,1 15,1 13,6 16,6 Andet 15.934 14.091 19.589 39.569 34.292 5,9 5,3 7,8 13,8 12,7 Emballage 3.499 3.276 2.840 2.904 3.249 1,3 1,2 1,1 1,0 1,2 Brændsler 1) 505.145 510.365 464.935 534.911 526.353 188,1 190,8 186,1 186,9 194,5 Genanvendelsesmaterialer 2) 669.910 662.013 638.215 671.576 662.380 249,4 247,5 255,5 234,9 244,9 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El 322.249 329.599 321.641 358.445 355.631 120,0 123,2 128,7 125,3 131,4 1) Brændsler Kul 178.055 171.204 132.625 147.802 154.195 66,3 64,0 53,1 51,7 57,0 Petcoke 243.845 240.238 245.681 260.763 248.291 90,8 89,8 98,3 91,1 91,7 Fuelolie 12.330 14.541 15.298 20.083 17.059 4,6 5,4 6,1 7,0 6,3 Alternative 70.915 84.382 71.331 106.263 106.808 26,4 31,5 28,6 37,1 39,5 Total 505.145 510.365 464.935 534.911 526.353 188,1 190,8 186,1 186,9 194,5 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske 228.060 213.215 224.560 255.154 262.209 84,9 79,7 89,9 89,2 96,9 Sand 208.936 180.177 183.383 163.932 154.962 77,8 67,4 73,4 57,3 57,3 Afsvovlingsgips 62.266 71.684 65.945 72.540 73.813 23,2 26,8 26,4 25,4 27,3 Papirmasse 50.040 53.728 54.181 47.973 40.874 18,6 20,1 21,7 16,8 15,1 Jernoxid 62.183 66.846 54.807 65.143 66.213 23,1 25,0 21,9 22,8 24,5 Andet 58.425 76.363 55.339 66.834 64.309 21,8 28,5 22,2 23,4 23,8 Total 669.910 662.013 638.215 671.576 662.380 249,4 247,5 255,5 234,9 244,9 INTERN RECIRKULATION Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) varmegenvinding 21.680 25.212 26.383 26.506 27.487 8,1 9,4 10,6 9,3 10,2 Støv 114.895 130.461 111.712 131.982 132.924 42,8 48,8 44,7 46,1 49,1 Vand 11.837 24.336 187.850 174.744 473.652 4,4 9,1 75,2 61,1 175,0 Egen afsvovlingsgips 26.100 28.142 32.154 30.203 32.716 9,7 10,5 12,9 10,6 12,1 Genbrug af klinker/råmel 43.639 46.213 152.472 140.498 94.066 16,2 17,3 61,0 49,1 34,8 Genbrug af cement fra silorensning 1.004 1.196 583 538 750 0,4 0,4 0,2 0,2 0,3 20

UD Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce 2001 2002 2003 2004 2005 2001 2002 2003 2004 2005 Røggasser og andet CO 2 2.636.512 2.670.092 2.492.230 2.724.709 2.565.970 981,5 998,2 997,6 952,2 948,1 Andet 3) 54.846 46.561 62.121 76.041 46.136 20,4 17,3 24,9 26,5 17,0 Emballage 3.499 3.276 2.840 2.904 3.249 1,3 1,2 1,1 1,0 1,2 Produkter Cement 2.528.976 2.537.944 2.516.351 2.798.725 2.786.407 941,5 948,8 1.007,2 978,1 1.029,6 Klinker *) 153.320 132.322-16.751 52.281-72.180 57,1 49,5-6,7 18,3-26,7 Filler *) 3.670 4.494 3.714 2.959 861 - - - - - Kridtslam til Nordjyllandsværket 30.533 35.484 42.981 29.263 20.692 - - - - - Total 2.716.499 2.710.244 2.546.296 2.883.228 2.735.780 998,6 998,3 1.000,5 996,3 1.002,9 Korrektion - - - - - 1,4 1,7-0,5 3,7-2,9 Total Cement Equivalent 2.686.135 2.674.861 2.498.297 2.861.471 2.706.371 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 Vand Vanddamp 1.809.759 1.782.117 1.467.708 1.458.592 1.450.126 673,7 666,2 587,5 509,7 535,8 Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand 2.761.234 2.732.784 2.614.777 2.703.623 2.626.144 1.028,0 1.021,7 1.046,6 944,8 970,4 Grundvandssænkning (ovn 76) 280.976 169.131 110.331 130.343 191.952 104,6 63,2 44,2 45,6 70,9 Spildevand 498.000 511.585 359.493 488.494 48.728 185,4 191,3 143,9 170,7 18,0 Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) til fjernvarme 1.349.139 1.281.703 1.367.625 1.654.743 1.555.267 502,3 479,2 547,4 578,3 574,7 3) Andet NO X 9.774 8.903 8.138 8.115 8.349 3,6 3,3 3,3 2,8 3,1 SO 2 1.592 935 1.005 1.406 1.348 0,6 0,3 0,4 0,5 0,5 CO 2.947 1.169 1.431 1.526 1.409 1,1 0,4 0,6 0,5 0,5 Støv 311 185 168 162 135 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 Affald 4) 40.222 35.369 51.379 64.832 34.894 15,0 13,2 20,5 22,6 12,9 Total 54.846 46.561 62.121 76.041 46.136 20,4 17,3 24,9 26,5 17,0 4) Affald Genbrug 6.136 4.791 21.730 26.015 34.637 2,3 1,8 8,7 9,1 12,8 Forbrænding 582 495 524 498 457 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Deponering 33.097 29.782 28.828 37.894 (496) 12,3 11,1 11,5 13,2 (0,2) Olie- og kemikalieaffald 407 301 297 425 296 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Total 40.222 35.369 51.379 64.832 34.894 15,0 13,2 20,5 22,6 12,9 *) Inkl. lagerforskydning 21

MILJØINFOSYSTEMET Aalborg Portland har etableret en database med henblik på at samle og rappor tere mil jødata fra fremstillingen af cement. Udvik lingen af databasen har medført 4 væsent lige resultater: MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for årets stofstrømme på side 20-21. Registreringer i fabrikkens forskellige data baser er gået efter i detaljer ved opbyg ning af en Infobase. Datakvalite ten er blevet bedre. I for bind else med en uvildig gennemgang af Miljø redegørelse og Grønt Regnskab 2005 har Miljø InfoSystemet bidraget med tyde lige revisions spor. Indsamling og behandling af data er lagt i faste rammer. Den større effektivitet har frigjort mere tid til analyse af dataene. Rapportering til forskellige formål, så som miljøvaredeklarationer, opfølg ning på hand lingsplaner og SO 2 - op gørelser, tager alle udgangspunkt i det samme datagrundlag. Ordforklaring til figur og tekst Datawarehouse Netværksserver, hvorpå data er place ret og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i miljødatabasen. Hyperion Betegnelse for programmoduler, som an vendes til indlæsning af data, databe hand ling og -opbevaring samt rapportering. Infobase Database, som indeholder information om registrering erne i MiljøInfoSystemet, bl.a. om Hvad, Hvor, Hvem, Hvornår og Hvordan data registreres samt oplysning er om dataflow, dataopbevaring mv. Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende og fremtidige investorer, myndigheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorga nisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organi sations). MiljøInfoSystem Informationssystem, der håndterer miljørelate rede data i forbindelse med fremstilling af cement se også Hyperion. OPSIS Måleudstyr, der kontinuerligt måler røggassens sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger. SDR IT-system til styring af processer ved fremstilling af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering. Server Central computer i netværkssystem. X-PLAIN ERP (Enterprise Reporting Processor)-system, der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager. MiljøInfoSystemet 22

23 MILJØREDEGØRELSE OG GRØNT REGNSKAB 2005. AALBORG PORTLAND

ARBEJDSMILJØ EN DEL AF MILJØPOLITIKKEN Aalborg Portland har gennem mange år arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet, således at det er bedst muligt med hensyn til sikkerhed og sundhed. Derfor blev Aalborg Portland også placeret som en niveau-1 virksomhed af Arbejdstilsynet i 2000. I dag er arbejdsmiljøet en integreret del af det daglige arbejde på virksomheden. I 2002 blev Aalborg Portland arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 og bekendtgørelse nr. 923. Tiltag inden for sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked, som Aalborg Portland har arbejdet med i flere år, kom derfor med på den overordnede handlingsplan. I 2005 blev Aalborg Portland recertificeret. ARBEJDSULYKKER Det overordnede mål er at undgå arbejdsulykker. Delmålet for 2005 var at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker til max 24. Ved udgangen af 2005 var der anmeldt 23, hvilket er det hidtil laveste tal. Der var i alt 187 fraværsdage, hvilket også er det hidtil laveste tal og meget lavere end de tidligere år. 2 ulykker har alene givet anledning til i alt 67 dage. Dermed ses et positivt resultat af de mange tiltag, der er gennemført de seneste år for at forebygge arbejdsulykker. I forbindelse med bedriftslægens pensionering og idet Aalborg Portland er arbejdsmiljøcertificeret, og dermed ikke længere har BST-pligt, ophørte Aalborg Portlands virksomheds-bst den 1. januar 2005. Afdelingen Miljø vil fortsat sammen med sikkerhedsorganisationen sikre den aktive indsats for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, idet afdelingen har to fuldtidsmedarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø. Herudover varetager afdelingens øvrige medarbejdere arbejdet med det eksterne miljø, energistyring og CO 2. Ulykkestyper Skadet del af legemet / Antal skader 2 øjenirritationer 1 bløddelsskade 5 forvridninger i ryggen ARBEJDSPLADSVURDERING Arbejdspladsvurderinger er en vigtig del af medarbejdernes egen forbedring af arbejdsmiljøet. De bliver behandlet på de kvartalsvise sikkerhedsmøder, sådan at sikkerhedsorganisationen løbende er orienteret om status på APV-tiltagene. 1 forbrænding Pr. 1. januar 2005 er arbejdsmiljørelateret sygefravær også medtaget på ArbejdsPladsVurderingen og bliver vurderet ved udarbejdelse af nye APV er. 1 bløddelsskade 2 sårskader 1 lukket knoglebrud 1 bløddelsskade i knæet 1 forbrænding 8 forstuvninger 24

Aktiviteter for at forebygge arbejdsulykker er også fortsat i 2005. En grundig vurdering af nyanlægsprojekter i samarbejde med relevante sikkerhedsrepræsentanter med henblik på forebyggelse af ergonomiske arbejdsskader og arbejdsulykker. Sikkerhedsplakater med aktuelle emner samt artikler på Inettet for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed. I 2005 var der blandt andet en artikel med vejledning om brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med manuel håndtering og tunge løft. For at forebygge alvorlige øjenskader blev der i 2005 opsat en ekstra øjenskylleflaske ph neutral i samtlige skabe med almindelige øjenskylleflasker. ph-neutral indeholder en 4,9 % fosfatbuffer, der hurtigt og effektiv neutraliserer væsken i øjet selv ved udsættelse for stærke baser (cementstøv). ANSVARET FOR SIKKERHED?, og nedenunder var der et stort spejl! Plakaten blev fulgt op af en artikel om emnet på Inettet. I 2005 blev der holdt et kursus for chefer og arbejdsledere, hvor Aalborg Portlands krisemanual blev gennemgået. Krisemanualen skal bruges i forbindelse med større ulykker. Samtidig blev der gennemført et kursus i psykologisk førstehjælp og krisestyring. Foto af sikkerhedsplakat indsættes. Grundig behandling af arbejdsulykker i sikkerhedsudvalgene og synliggørelse af handlingsplaner med de tiltag der skal foretages for at forebygge gentagelse af en arbejdsulykke. Holdningsændring. I slutningen af 2005 blev der taget hul på et emne om ændring af adfærd og holdninger. På sikkerhedsplakaten stod HVEM HAR 25

ARBEJDSMILJØ EN DEL AF MILJØPOLITIKKEN MILJØ- OG SIKKERHEDSGRUPPEN Miljø- og sikkerhedsgruppen arbejder løbende med nye tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Gruppen består af arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinatoren, to timelønnede medarbejdere, to arbejdsledere samt to medarbejdere fra indkøbsafdelingen. Arbejdsområderne er blandt andet det fysiske arbejdsmiljø, substitution af kemikalier, arbejdsbeklædning, personlige værnemidler og kampagner. I 2005 blev mappen, som indeholder vejledning om åndedrætsværn og beskyttelseshandsker på Aalborg Portland, udvidet til også at omfatte høreværn og beskyttelsesbriller. Derfor er mappen nu komplet med vejledninger om brug af de værnemidler, der udleveres på lageret. Miljø- og sikkerhedsgruppen foretager løbende miljø- og sikkerhedsinspektioner på fabrikken. I 2005 er der foretaget 8 inspektioner. For at synliggøre forhold, som ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, bliver der sammen med den skriftlige rapportering også foretaget en fotorapportering. Dette er med til at sætte fokus på nogle forhold, som skal forbedres. Gode arbejdsmiljø tiltag bliver også bemærket og bragt videre til andre afdelinger. For at sætte fokus på byggepladser i forbindelse med nyanlægsprojekter og hovedstop, blev der i 2005 foretaget flere inspektioner på interne byggepladser. I forbindelse med den europæiske arbejdsmiljøuge, hvor temaet i 2005 var STOP STØJ, var der fokus på støj og brug af høreværn ved artikler på Inettet. I sidste halvdel af 2005 blev revidering af den interne støjkortlægning af hele fabrikken sat i gang. Støjkortlægningen blev udarbejdet i 1991 og sidst revideret i 1999. Den bruges til at vurdere, om der kan foretages yderligere støjdæmpende tiltag i de enkelte områder og til revurdering af påbudskiltene om brug af høreværn. SIKKERHEDSINSTRUKSER/KEMIKALIEKORT Sikkerhedsinstrukser Sikkerhedsinstrukser er udarbejdet som en vejledning for medarbejderne og bruges for at kunne tilrettelægge og udføre de daglige arbejdsopgaver som reparation, vedligeholdelse og rengøring på måder, der er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. I 2005 blev alle 217 sikkerhedsinstrukser lagt ud på Aalborg Portlands Inet. Derved er det lettere for medarbejderne at søge efter den aktuelle sikkerhedsinstruks. Ajourføring af instrukserne er hurtigere, og man sikrer, at der altid anvendes den nyeste version. Sikkerhedsinstrukserne bliver vurderet ved ændring af arbejdsrutiner, og senest hvert femte år bliver de revideret. I 2005 blev i alt 27 sikkerhedsinstrukser revideret. 26

Kemikaliekort I 2005 blev der opdateret 160 kemikaliekort (arbejdshygiejniske leverandørbrugsanvisninger). Kemikaliekortene findes i en database, som er tilgængelig på Aalborg Portlands Inet. Der er i alt udarbejdet 440 kemikaliekort, som er lagt ind i databasen. Kemikalierne bliver løbende vurderet med henblik på substitution af farlige stoffer og reduktion af antallet af kemikalier. I 2005 blev det undersøgt, om en tørisrenser delvis kan erstatte de ca. 3000 liter rensevæske, der bliver anvendt pr. år. I januar 2006 foretages en demonstration af tørisrenseren, hvorefter det besluttes, om den kan anvendes. ATEX ATmosphere EXplosible I 2004 blev der nedsat en projektgruppe, som har arbejdet med reglerne for arbejde i forbindelse med eksplosionsfarlig atmosfære både med hensyn til udstyr og arbejdsopgaver. I løbet af 2005 er de tiltag, der skal foretages ved eksisterende anlæg kortlagt, og udarbejdelse af procedurer vedrørende arbejdsrutiner, arbejdstilladelser og instrukser påbegyndt. Sikkerhedsinstrukserne vil løbende blive tilpasset, således at reglerne i forbindelse med ATEX bliver indarbejdet i instrukserne. FREMMEDE FIRMAER Indsatsen over for fremmede firmaer, der sikrer, at de er informeret om sikkerhed samt overholder Aalborg Portlands sikkerhedsregler, er fortsat i 2005. I samarbejde med indkøbsafdelingen er der indført en procedure, således at sikkerhedsinformation også medtages ved fornyelse af aftaler. Samtidig er der indført en procedure for løbende at opsamle informationer om leverandørerne. Informationerne sendes via intern mail til indkøbsafdelingen. Det kan dreje sig om kvaliteten af en indkøbt vare eller ydelse, arbejdsmiljø eller adfærd. Disse registreringer vil indgå i de leverandørevalueringer, der foretages løbende. SUNDHEDSFREMME Aalborg Portland arbejder løbende på at motivere og inspirere medarbejderne til en sund livsstil inden for områderne motion, kost og rygning. Motion Aalborg Portlands motionsklub har et veludstyret motionscenter, som mange medarbejdere og deres familier benytter sig af. Der er også mulighed for at få vejledning af en instruktør og på bestilling også en fysioterapeut. Derudover er der badmintonbaner, som også benyttes af mange medarbejdere. I årets løb har der været artikler med vejledning og oplysning om træningsmaskinerne, rotationsmaskinen og Cross Trainer for at inspirere medarbejderne til at forebygge blandt andet rygproblemer. Desuden har der været flere oplysende spots på Inettet om motionscentret og om de tilbud, der har været om deltagelse i eksempelvis steptræning. I starten af januar 2006 har der været tilbud om deltagelse i et introduktionsmøde med en vægtkonsulent. Der var en god interesse for emnet. Der er nu startet et hold, som hver uge mødes med en vægtkonsulent og får råd og vejledning i personligt vægttab. Aalborg Portland har i årets løb støttet medarbejdernes deltagelse i Limfjordsløbet, Lundbyløbet og Vi cykler på arbejde. 27

ARBEJDSMILJØ EN DEL AF MILJØPOLITIKKEN Kost Med konstant fokus på sund kost og reduktion af fedtprocenten fremstiller kantinen hver dag et varieret udvalg af varme frokostretter herunder magre retter samt almindeligt smørrebrød og en salatbar. Priserne på de magre retter er reduceret i forhold til de almindelige retter. En gang om ugen er det muligt at få et stykke gratis frugt i kantinen. For at reducere salget af de sukkerholdige sodavand er der i 2005 opsat flere automater til varme drikke i produktionen, hvorfra der også kan tappes koldt vand. Spots på Inettet har også været med til at skabe fokus på sund kost og sunde drikkevarer. Kostpolitikken revideres hvert andet år. Det tilstræbes, at en overvejende del af den kost, der kan købes i kantinen, er i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Rygning Aalborg Portlands medarbejdere har gennem nogle år fået tilbudt personlig vejledning i rygestop, og flere medarbejdere har benyttet sig af dette tilbud. I 2005 blev der afholdt et informationsmøde om røg og rygestop i samarbejde med Center for sunde arbejdspladser. Dette har inspireret flere medarbejdere til at deltage i tre rygestopkurser, som er startet i foråret 2006. Herudover er der medarbejdere på venteliste. Fokus på røg og passiv rygning har resulteret i, at rygepolitikken i flere afdelinger er blevet skærpet, således at der fremover er færre områder, hvor der må ryges. Det rummelige arbejdsmarked Aalborg Portland vil fastholde sine dygtige og kompetente medarbejdere. Derfor er der indført en procedure for sygefraværssamtaler. Den skal sikre, at der tages kontakt til medarbejdere med langvarigt eller hyppigt fravær og fastholde medarbejdere, som af en eller anden grund udsættes for længere fravær. Der er for eksempel i tilfælde af en arbejdsulykke mulighed for samtale med en psykolog og for gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. I 2005 har der været afholdt temadage for nye arbejdsledere og nye tillidsrepræsentanter og opfølgningsdage for øvrige ledere og tillidsrepræsentanter for at sikre, at politikken efterleves og til stadighed tilpasses virksomhedens behov. I 2005 er der gennemført personaleudviklingssamtaler både for timelønnede og funktionærer. Ved samtalerne drøftes blandt andet trivsel og klarlæggelse af medarbejdernes behov for kompetencegivende efteruddannelse. I 2005 har alle medarbejdere over 50 år været indbudt til et seminar for seniorer. Der blev afholdt 4 seminarer, hvor i alt 146 medarbejdere deltog. Formålet var at give disse medarbejdere inspiration til at overveje forhold i forbindelse med deres pensionering/ efterløn. 28

STOR MILJØBEVIDSTHED PÅ TRANSPORTOMRÅDET Distributionen af cement omfatter håndtering af 2,8 mio. ton cement og klinker, der udgør et stort volumen, der skal transporteres til eksport- og hjemmemarkedet. Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning. På hjemmemarkedet har vi derimod bedre muligheder for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belastning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transporter miljøbevidst. Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskellige områder. Ud over egne tankvogne har vi endvidere entreret med eksterne vognmænd til tankvognskørsel, og denne kørsel er også omfattet af miljøledelsessystemet. Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på 55 km. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af alt pakket cement foregår også fra Aalborg. 29

KRIDTFOREKOMSTEN I RØRDAL Af geolog Erik Stenestad For mere end 65 millioner år siden i dinosaurernes tid og længe før der var mennesker på Jorden, lå det, vi i dag kender som Rørdal, på bunden af kridthavet. Dette var et stort hav, der dækkede det meste af det nuværende Europa, som dengang lå på en sydligere breddegrad end nu. Vandet var klart, varmt og op til et par hundrede meter dybt der, hvor Rørdal dengang lå langt fra kysten. Det var så langt fra land, at ler og sand fra floderne næsten ikke nåede derud. Det var stort set kun skaller og rester fra de planter og dyr, som levede i vandmasserne, der fandt vej til havbunden og blev til kridt. Derfor er kridtet meget rent. Tilvæksten af lagene er beregnet til ca. 3 cm på 1000 år, så det har taget omkring 1 million år at danne den kridtforekomst, som Aalborg Portlands cementfabrik i Rørdal udnytter. I kridtet kan man finde velbevarede skaller af nogle af de dyr, som levede på havbunden eller oppe i vandmasserne. Nogle af disse forsteninger er brugt til at vurdere kridtlagenes alder og den udvikling, som skete på stedet. Meget har man kunnet se i kridtgravens profiler, men de dybe undersøgelsesboringer og prøvegravninger i Rørdal, boringer og udgravninger ved Limfjordstunnelen har været helt uvurderlige som grundlag for mere detaljerede undersøgelser. En 100 meter dyb boring fra 1967 af geologerne kaldet Rørdal-1 har gjort det muligt at følge Rørdal-kridtets historie over 3-4 millioner år. Selv om alle lagene i grove træk ligner hinanden og er dannet på samme måde, kan man af forsteningerne se, at der har været en udvikling med ændringer i vandstanden og i havforbindelsen mellem Rørdal og andre dele af kridthavet. På et vist tidspunkt var der muligvis forbindelse til et varmt hav, som dengang fandtes mellem Europa og Afrika og strakte sig ind over Sydøstasien. Hen mod slutningen af Kridttiden trak havet sig gradvist tilbage, og aflejringen af kridt i Rørdal ophørte. Jordskorpebevægelser bevirkede, at kridtlagene blev løftet op fra dybet til en placering nærmere jordoverfladen og til sidst blev tilgængelige for vore dages udnyttelse. Det medførte imidlertid i første omgang, at lagene blev udsat for nedbrydende processer, og dem er der fundet mange spor af i Rørdal. Det mest markante er, at alle de yngste kridtlag og lagene fra den senere geologiske periode, Tertiærtiden, er fjernet. De er smuldret, skyllet bort af regn og floder, nedbrudt af havet og høvlet bort af istidens gletschere og smeltevandsfloder. I perioder, hvor Rørdal lå højt over havet, og hvor grundvandsspejlet var lavt, blev der dybt nede i kridtet dannet 30

små underjordiske vandløb og huler. De stod i forbindelse med kridtoverfladen gennem lodrette rør og tragte i kridtet kaldet skorstene. Hvor huler nær kridtoverfladen er styrtet sammen, er der dannet jordfaldshuller, som typisk kan være ca. 5 m i diameter og lige så dybe. Denne form for nedbrydning af kridtlagene kaldes karstdannelse. Den opstår ved, at surt vand fra jordoverfladen trænger gennem sprækker i kridtet ned til grundvandet og undervejs opløser kalken, så sprækker og hulrum bliver stadig større. Hvis processerne står på i lang tid, kan et helt kalkbjerg blive gennemhullet som en svamp med rør og kanaler fyldt med sand fra jordoverfladen. Så galt er det dog ikke gået i Rørdal, men forskellige steder på arealet er der set skorstene og små vandrette kanaler med vandaflejret sand, som viser, at der har været en underjordisk vandstrøm i kalken med åben forbindelse til jordoverfladen. En større sandåre blev for nogen år siden fundet under kridtbrydningen. Den menes dannet ved en kombination af opløsning og floderosion. Skorstenene og de underjordiske kanaler kan teoretisk være meget gamle, men mest sandsynligt er de dannet i en mellem istid, hvor landet lå højere, og der var et plantedække. Den seneste mellemistid, der sluttede for 117.000 år siden, er en mulighed. UDSIGTSTÅRN I KRIDTGRAVEN Der er i 2005 etableret et udsigtstårn ved Aalborg Portlands kridtgrav. Idéen til tårnet opstod i firserne, hvor der blev udarbejdet en plan for retablering af kridtgraven, når gravningen engang ophører. Formålet med tårnet er at give et indblik i, hvad der i dag foregår i kridtgraven. Samtidig får vi en mulighed for at præsentere Aalborg Portland udadtil i forhold til vores naboer og andre, der ellers passerer forbi området. Tårnet blev opført i juni, og det har siden været flittigt besøgt. Der arbejdes i øjeblikket på at udarbejde plancher til tårnet. De skal berette om kridtgraven, dens plante- og dyreliv samt om fabrikken og vores produkter. 31

REVISORERKLÆRING TIL BESTYRELSE OG AKTIONÆRER I AALBORG PORTLAND A/S Vi har efter aftale udført en gennemgang af den af ledelsen udarbejdede Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for 2005 for Aalborg Portland A/S aktiviteter i Aalborg, der udarbejdes efter reglerne i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen. Aalborg Portland A/S ledelse er ansvarlig for miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Vores ansvar er på grundlag af vores gennemgang at afgive en konklusion om miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Den aftalte gennemgangs formål og omfang Vores gennemgang er udført med det overordnede formål at vurdere, om regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen om grønne regnskaber, herunder at undersøge hvorvidt kvantitative data og oplysninger er pålideligt opgjort og præsenteret i overensstem melse med den af ledelsen valgte regnskabspraksis, herunder beskrivelsen i afsnittet om må lemetoder og beregningsgrundlag på side 18-19. hvorvidt regnskabet overholder informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber og EMAS-ordningen. Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med RS 3000 med henblik på at kunne afgive en konklusion med høj grad af sikkerhed. Under vores gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i regnskabet anførte data og oplysninger. Vores arbejde har blandt andet omfattet interview af ledelse og akkrediteret certificeringsfirma, analyser, forespørgsler, gennemgang af data, oplysninger og underliggende dokumen tationsmateriale samt kontrol af, om de anførte målemetoder og beregningsgrundlag er anvendt. Vi har herunder vurderet forretningsgange og interne kontroller. Vi har regnskabsanalytisk efterprøvet sammenhængen til det finansielle årsregnskab og foretaget en selvstændig vurdering af den valgte regnskabspraksis. Vi har anvendt både revisions- og miljøfaglige specialister ved opgavens udførelse. Det er vores opfattelse, at den udførte gennemgang giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Konklusion på den udførte gennemgang Vi kan erklære, at regnskabet efter vores opfattelse opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber og informationskravene til EMAS-ordningen, og at de talmæssige informationer er dokumenteret og opgjort efter hensigtsmæssige principper i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis. Aalborg, den 6. marts 2006 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Svend Skov Statsaut. revisor Jens Frederiksen Statsaut. revisor EMAS-REGISTRERING På grundlag af en gennemgang af ovennævnte miljøredegørelse og miljøledelsessystem indbefattende miljøpolitik, miljøprogrammer og procedurer for miljørevision erklærer DANSK STANDARD hermed, at miljøpolitikken er udformet, så den opfylder kravene i artikel 3 og relevante krav i bilag I i den anførte forordning, at der er indført et miljø program og et miljøledelsessystem, som opfylder relevante krav i forordningens bilag I, at miljørevisionen er udført i overensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag I og II, at data og oplysninger i miljøredegørelsen er pålide lige og fyldestgørende og dækker alle væsentlige miljøspørgsmål inden for virksomhedens anlægs områder i over ensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag III, VI og VII, samt at virksom hedens industrielle aktiviteter svarer til ovenanførte NACE-kode og brancheområde. 32

ORDFORKLARING Afsvovlingsgips Gips dannet ved afsvovling af røggasser. Alkali På Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbindelser. Alternative brændsler Brændbare affaldsprodukter, der erstatter fossile brændsler. Homogene brændsler produceret til Aalborg Portland bestående af et oparbejdet brændselsprodukt, kød- og benmel samt tørret spildevandsslam. Biobrændsler Brændbare organiske brændsler der betragtes som CO 2 -neutrale. Cementklinker Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene, som formales til færdig cement. Cementmølle Formaler cementklinker til cement. Clean Development Mechanism Emissionsbegrænsning ved fælles projekter mellem industrilandene og u-landene for nedbringelse af CO 2 -emissionen. CO Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO 2. CO 2 Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af fossilt brændsel og calcinering af kridt. CO 2 beregnes efter EU s retningslinier for opgørelse af CO 2 -emission. db(a) Støj måles i db(a), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 db(a). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 db(a), på kontorer 60-65 db(a), en vej med normal trafik 80-85 db(a) og et trykluftbor udsender ca. 100 db(a). DS2403 Dansk Standard omhandlende retningslinier for opbygning af energiledelsessystemer. EMAS Den europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer. Emission Udledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mængderne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO 2, som beregnes se herom under CO 2. Filtratvand Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved udkondensering af vand fra røggasserne. Flyveaske Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et elektrofilter. Fossilt brændsel Kul, petcoke, olie og naturgas. GJ Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ Handel med kvoter Handel med tilladelse til udledning af CO 2 mellem industrilande, Østeuropa og u-lande. Inet Aalborg Portlands Intranet ISO 14001 Den Internationale Standardiserings Organisations standard omhandlende retningslinier for opbygning og vedligeholdelse miljøstyringssystemer. Jernoxid Jernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre og stål. Joint Implementation Systemet er udviklet af FN, og omhandler begrænsning af CO 2 -emissionen ved fælles projekter mellem industrilandene og Østeuropa. Kisaske Se Jernoxid. Kyoto aftalen Aftale om bl.a. nedbringelse af emissionen af drivhusgasser ved handel med kvoter udarbejdet ved klimakonferencen i Kyoto i Japan. Livscyklusanalyse (LCA) En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet. Miljø- og energiledelsessystem Aalborg Portlands system, der sikrer at håndteringen af miljø-, energiog arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse med miljøpolitik, mål, givne retningslinier og regler. NO X Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. OHSAS 18001 International retningslinie for opbygning og vedligeholdelse af arbejdsmiljøstyringssystemer. Petcoke En koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt askeindhold. Råmel Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop. SO 2 Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af råstoffer eller kemikalier, eksempelvis ler erstattet med flyveaske. ttce ton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. Udeklinker Betegnelse for fejlproduktioner der ikke lever op til de ønskede kvalitetskrav men dog kan genbruges. 33