ANERKENDELSE AF ULYKKER EFTER ASL 6

ANERKENDELSE AF ULYKKER EFTER ASL 6 HERUNDER BETYDNINGEN AF SKADELIDTES SÆRLIGE SÅRBARHED RECOGNITION OF AN INDUSTRIAL INJURY IN COMPREHEND TO THE DANISH WORKERS ACT 6 INCLUDING THE SIGNIFICANCE OF THE VICTIM S SPECIAL VULNERABILITY Juridisk kandidatspeciale Maria-Louise Nolsøe Pedersen - studienummer: 20145216 Samida Bachmann - studienummer: 20146391 Aalborg Universitet Juridisk Institut 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Afgrænsning 5 3. Metodevalg og begrundelse 7 4. Beskrivelse og analyse 9 4.1. Dækningsområdet for ASL 10 4.1.1. Lovens personkreds 10 4.1.1.1. Ansættelsesforhold 11 4.1.1.2. Håndsrækninger 12 4.1.1.3. Foreningsarbejde 12 4.1.2. Arbejdet og arbejdets forhold 13 4.1.2.1. Afgrænsning af arbejdet og arbejdets forhold 14 4.1.2.2. Kurser 14 4.1.2.3. Firmaarrangementer 15 4.1.2.4. Befordring til og fra arbejde 16 4.2. Arbejdsskadesystemet 17 4.2.1. Anmeldelse af arbejdsskader 17 4.2.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 21 4.2.3. Ankestyrelsen 23 4.2.4. Genoptagelse 25 4.3. Ulykkesbegrebet i ASL 6 26 4.3.1 Personskadebegrebet 26 4.3.1.1 Ordlydsfortolkning 26 4.3.1.2 Objektiv formålsfortolkning 27 4.3.1.3 Subjektiv formålsfortolkning 27 4.3.2. Hændelse eller påvirkning 32 4.3.2.1. Ordlydsfortolkning 32 4.3.2.2. Objektiv formålsfortolkning. 33 4.3.2.3. Subjektiv formålsfortolkning 33 4.3.3. Årsagssammenhæng 36 4.3.3.1. Juridisk årsagssammenhæng 37 4.3.3.2. Medicinsk årsagssammenhæng 38 1/77

4.4. Bevisbyrderegler 40 4.4.1. Bevisbyrden i den almindelige erstatningsret 40 4.4.2 Bevisbyrden for arbejdsulykker 41 4.4.3. Modifikation af bevisbyrden 42 4.4.4. Bevisbedømmelse 43 4.4.5. Nye beviser og ændret forklaring 43 4.5. Skadelidtes særlige sårbarhed 44 4.5.1 Sårbarhedsbegrebet 44 4.5.1.1. Særlig sårbarhed i den almindelige erstatningsret 45 4.5.1.2. Særlig sårbarhed i relation til arbejdsskader 47 4.5.1.3. Højesteretsdomme 52 4.5.1.4. Administrativ praksis efter højesteretsdommene 62 4.5.1.5. Administrative udtalelser efter højesteretsdommene 65 4.5.1.6. Påvirkningen på anerkendelsesprocenten 67 5. Konklusion 69 6. Perspektivering 71 7. Abstract 72 8. Litteraturliste 73 9. Bilag 1 2/77

1. Indledning Arbejdsrelaterede skader forekommer i almindelighed på arbejdsmarkedet. Ved en arbejdsskade forstås en ulykke eller en erhvervssygdom, jf. Arbejdsskadesikringsloven 1 (herefter ASL) 5. Særligt ulykkesbegrebet er fundet relevant at behandle, idet begrebets ordlyd gennem årene har været genstand for betydelige ændringer, der har påvirket anerkendelsesspørgsmålet. Som følge heraf, har dets anvendelse i nyere tid været omtvistet i praksis. I nuværende lovs 6 defineres en arbejdsulykke som følgende i lovteksten: Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage Sammenholdt med ulykkesbegrebet i den forhenværende lovs 9, stk. 1 2 blev ordlyden forenklet og udvidet som følge af arbejdsskadereformen fra 2003. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2004, med det formål at imødegå den kritik, som det daværende ulykkesbegreb havde været udsat for. Det var reformens sigte at skabe overensstemmelse med befolkningens retsfølelse og derved opnå et mere retfærdigt og gennemskueligt system, som ville føre til anerkendelse af flere arbejdsskader. 3 Den nuværende ordlyd fik da også den tilsigtede virkning på retstilstanden, hvorfor der i de efterfølgende år skete en kraftig stigning i antallet af anerkendte arbejdsskader. Imidlertid er ulykkesbegrebet i nyere tids retspraksis blevet modificeret af tre banebrydende højesteretsdomme fra 2013 4 og 2016 5. Ligeledes har Ankestyrelsen afsagt en række principafgørelser, som følge af disse domme. Især arbejdsulykker, hvor skadelidte er særlig sårbar på tidspunktet for ulykken, er et område, der har været genstand for uenigheder. Det omdiskuterede spørgsmål er i denne henseende, hvilken betydning det skal tillægges, at skadelidte på baggrund af helbredsmæssige forhold, må anses som særlig sårbar på ulykkestidspunktet. Med andre ord, om der kan statueres årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden hvis en rask person, alt andet lige, ikke ville være kommet til skade i en tilsvarende situation. 1 LBK nr. 216 af 27/02/17 2 LBK nr. 343 af 06/05/96 3 L 216, 2002-03, Bemærkninger til lovforslaget, 1. Indledning 4 U.2014.452H 5 U.2017.516H og U.2017.531H 3/77

På baggrund heraf har nærværende kandidatspeciale til formål at belyse, hvornår der kan ske anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade efter ASL. I relation til anerkendelsen vil det ligeledes behandles, hvilken betydning skadelidtes særlige sårbarhed udgør for anerkendelsesspørgsmålet. Følgende problemformulering er derfor udledt med afsæt i ovenstående problemstilling: Anerkendelse af ulykker efter ASL 6 herunder betydningen af skadelidtes særlige sårbarhed 4/77

2. Afgrænsning Nærværende afsnit har til formål at afgrænse emner med en vis tilknytning til problemstillingen. Dette vil sikre, at problemformuleringen besvares mere dybdegående og dermed opnå en bredere forståelse inden for dét specifikke område, som nærværende problemformulering vedrører. Da problemformuleringens omdrejningspunkt er ulykkesbegrebet i ASL 6, foretages der en direkte afgrænsning over for erhvervssygdomme, jf. ASL 7. Dette medfører, at arbejdsskader i form af erhvervssygdomme ikke belyses nærmere. Derudover vedrører problemstillingen alene spørgsmålet om anerkendelse som en arbejdsskade, hvorefter spørgsmålet om ydelserne efter ASL 11 samt udmålingen heraf ikke vil være genstand for nærmere behandling. Henvisning hertil vil imidlertid forekomme i relevant omfang. I denne henseende bemærkes det, at der også afgrænses over for ydelser efter Erstatningsansvarsloven (herefter EAL ), og herunder såkaldte differencekrav. Dækningsområdet for ASL behandles indledningsvist, da dette er en forudsætning for, at lovens øvrige betingelser finder anvendelse. Dette område har mange grænseområder, men nærværende kandidatspeciales omfang tillader ikke en udtømmende behandling af disse. Alene enkelte grænseområder inddrages som eksemplificering heraf, da det findes relevant at inddrage i et begrænset omfang. Det skyldes, at såfremt en sag kan afvises på baggrund af lovens indledende betingelser, vil der ikke være grundlag for sagens videre behandling. Det fremgår af ASL 1, stk. 1 og 11, nr. 4-6, at erstatning kan ydes til skadelidtes efterladte, hvis skadelidte afgår ved døden som følge af arbejdsskaden. Endvidere vedrører 10-10a særlige regler i tilfælde af krig og terror. Som følge af disse områders særlige karakter, vedrører reguleringen undtagelsestilfælde, som ikke behandles nærmere. Fysiske arbejdsskader, der kan anerkendes efter ASL 6, dækker over flere skadestyper. Nærværende behandling vil ikke foretages udtømmende, men vil tage udgangspunkt i rygskader i forbindelse med domsanalyserne. Alene enkelte domme inddrages til eksemplificering af området, hvorfor der ikke vil foretages en udtømmende behandling af domstolspraksis. Det samme gør sig gældende for så vidt angår administrativ praksis. 5/77

I forbindelse med beskrivelsen af personskadebegrebet i ASL 6, foretages der en afgrænsning over for psykiske skader. Disse vil derfor ikke være genstand for en nærmere gennemgang. Ligeledes vil der ikke foretages en sondring mellem fysiske og psykiske hændelser eller påvirkninger. Endvidere er formålet med dette kandidatspeciale national ret, hvorfor de EUretlige regler ikke er genstand for behandling. Det bemærkes, at der også foreligger særlige regler om forældelse ved anerkendelsesspørgsmålet. Imidlertid er dette emne omfangsrigt og vil kunne danne grundlag for et selvstændigt kandidatspeciale. Dette emne er derfor ikke behandlet nærmere. Endeligt bemærkes det, at der i skrivende stund er vedtaget et nyt lovforslag til ændring af ASL med ikrafttrædelse den 1. januar 2020 6. Lovforslaget er relevant for nærværende problemstilling, da det indeholder en ændring af lovens 6. Imidlertid er lovforslaget først endeligt vedtaget undervejs i udarbejdelsen af dette kandidatspeciale, hvorfor lovændringen og dennes betydning ikke behandles nærmere. 6 L 211 2018-19 6/77

3. Metodevalg og begrundelse Ved besvarelsen af problemformuleringen vil den retsdogmatiske metode blive anvendt. Metoden beskæftiger sig med gældende ret, de lege lata. Henset hertil, vil gældende ret på området blive beskrevet, analyseret og systematiseret. 7 Flere juridiske begreber er åbent formuleret, og nødvendiggør derfor fortolkning til forståelsen af både begrebet og dets anvendelse. Ulykkesbegrebet i ASL 6 er et eksempel på en sådan lovbestemmelse. Formålet med retsdogmatikken er derfor både at beskrive gældende ret og fortolke anvendelsesområdet heraf. 8 Det bemærkes, at betegnelserne skadelidte, sikrede og arbejdstager i nærværende kandidatspeciale vil blive anvendt, men disse vil udgøre den samme person. Den juridiske metode danner en grundlæggende ramme for afgørelse af konkrete retlige konflikter. Ved løsning af disse, vurderes konkret faktum ud fra retsnormer i form af juridiske retskilder. 9 Metoden anvendes i dette kandidatspeciale til behandlingen af konkrete sager, hvorefter den retsdogmatiske metode anvendes til at systematisere og udlede gældende ret på området. Valg af kildemateriale Grundlæggende anvendes accepterede retskilder til besvarelsen af problemformuleringen og dermed beskrivelsen af retstilstanden. Da problemformuleringens emne alene er reguleret i ASL, vil denne lov hovedsageligt blive anvendt. Som supplement vil retspraksis, administrative afgørelser og juridisk litteratur anvendes som fortolkningsbidrag. Værdien af disse er retskildemæssigt forskellig. Loven, herunder ASL, udgør den højest prioriterede i retskildehierarkiet, hvorfor den har forrang frem for øvrige retskilder. 10 Fortolkningen af relevante paragraffer foretages ud fra almindelige juridiske fortolkningsprincipper. Formålet hermed er, (..) at fastlægge en konkret, skreven retsregels udstrækning. 11 Den subjektive fortolkningsmetode anvendes, hvori lovens forarbejder inddrages til klarlæggelse af hensigten og tankerne bag udarbejdelsen af loven. Lovens forarbejder udgør eksempelvis bemærkninger til lovforslaget og udvalgsbetænkninger. Domstolene har ikke pligt til at foretage en subjektiv fortolkning, hvorfor lovens forarbejder alene udgør et fortolkningsbidrag, men ikke en selvstændig retskilde. 12 7 Munk-Hansen, s. 64 8 Munk-Hansen, s. 191 9 Munk-Hansen, s. 193-194 10 Munk-Hansen, s. 255 11 Munk-Hansen, s. 292 12 Munk-Hansen, s.299-300 7/77

Arbejdsskadereformen fra 2003 har medført en væsentlig ændring af ASL, herunder særligt i forhold til lovens 6. Denne vil derfor inddrages i relevant omfang. Domstolspraksis bidrager til udfyldning af lovgivningen og klarlæggelse af løsningen i en konkret sag. Domstolene er underlagt loven og afsiger derfor dom på baggrund af gældende ret. Domstolspraksis er således hierarkisk underlagt loven, men går forud for lovens forarbejder ved uoverensstemmelser. Retspraksis bygger på en lighedsideologi, hvor lige sager skal behandles lige. Det skaber et gennemskueligt system for borgeren. 13 Retskildeværdien af domme afhænger af, hvilken instans dommen er afsagt i. Er dommen afsagt med dissens, udtrykker det usikkerhed om en hidtidig retstilstand og indikerer samtidig, at sagen ligger i det yderste grænseområde for reglens udstrækning. Dette ændrer ikke den retskildemæssige værdi. 14 Dommens alder har betydning, da nyere domme har højere præjudikatsværdi. Ældre domme kan indeholde elementer af tidligere lovgivning, der de facto ikke finder anvendelse længere. 15 Administrativ praksis, herunder principafgørelser fra Ankestyrelsen, anvendes som fortolkningsbidrag. Disse forvaltningsretlige afgørelser er normerende for organisationen selv og er bindende for forvaltningen. Ved behandling af sager af enten principiel eller generel karakter, klarlægges retningslinjer for senere afgørelser igennem disse principafgørelser. Afgørelserne kan indbringes for domstolene, og har derfor en lavere retskildemæssig værdi end domstolspraksis. Arbejdsskademyndighedernes vejledninger inddrages som et fortolkningsbidrag, da de har betydning for forvaltningsmyndighedernes- herunder rekursmyndighedernes sagsbehandling. De udgør dog ikke selvstændige retskilder. 16 Juridisk retslitteratur anvendes også, men udgør ligeledes ikke en selvstændig retskilde. Det er alene et udtryk for den respektive forfatters opfattelse af, hvorledes retskilderne skal fortolkes. Det samme gør sig gældende for praktiserende advokaters artikler, som ligeledes inddrages som et fortolkningsbidrag. 17 Nærværende kandidatspeciale vil tage udgangspunkt i rygskader, da det netop er anerkendelse af denne type af fysisk skade, som højesteretsdommene belyser. Af pladsmæssige årsager vil der således ikke foretages en udtømmende behandling af samtlige typer af fysiske skader. 13 Munk-Hansen, s. 315 14 Munk-Hansen, s. 327 15 Munk-Hansen, s. 326 16 Munk-Hansen, s. 341 17 Munk-Hansen, s. 372ff 8/77

4. Beskrivelse og analyse Personskadeerstatning er i dansk ret gennemreguleret af to parallelle regelsæt, henholdsvis EAL og ASL. EAL regulerer de tilfælde, hvor en person er erstatningsansvarlig for en personskade eller for en andens død, men regulerer ikke betingelserne for at ifalde erstatningsansvar. Lovens primære formål er at fastsætte udmålingsprincipper for tabet og generne som følge af personskaden. Ved erstatningskrav efter EAL, skal der foretages en konkret vurdering ud fra de almindelige erstatningsretlige regler om ansvarsgrundlag og øvrige erstatningsbetingelser. 18 ASL regulerer derimod den lovpligtige forsikringsordning, der gælder for arbejdsskader. 19 Det bemærkes, at dækning efter ASL ikke forudsætter, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende, jf. ASL 1, stk. 1. 20 Som følge af disse regelsæt, fastsættes det i ASL 77, at dækningen efter ASL går forud for dækning efter EAL. Det er herefter alene differencekravet, som skadelidte kan gøre gældende mod den ansvarspådragende skadevolder. Denne bestemmelse afskærer derfor muligheden for, at skadelidte bliver overkompenseret. Historie Ved industrialiseringens gennembrud i det 19. århundrede opstod der et naturligt behov for at regulere virksomhedernes ansvar for skader. Dels ansvaret for skader på personer og ting uden for virksomheden, dels arbejdsgiverens ansvar for skader på arbejdstageren. 21 Som følge heraf blev den tidligste arbejdsskadeforsikringslov til i 1978. Den senere Lov om sikring mod følger af arbejdsskade gældende fra 1. januar 1993, bygger på de væsentligste principper fra loven af 1978. Loven er sidenhen alene blevet ændret enkelte gange. I denne henseende er det væsentligt at bemærke ændringen i 1996 om pludselige løfteskader, samt ændringen i 1999 om ny finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme. 22 ASL udgør en social beskyttelseslov. Ifølge lovens 1 har den til formål at sikre skadelidte og dennes efterladte mod helbredsmæssige eller sociale følger, som 18 Von Eyben, s. 96 19 Baade og Krøger Pramming, s. 15 20 Baade og Krøger Pramming, s. 167 21 Von Eyben og Isager, s. 399 22 L 216, 2002-03, Bemærkninger til lovforslaget, 1. Indledning. 9/77

opstår i forbindelse med udførelsen af et antaget arbejde for en arbejdsgiver. 23 Ligeledes tjener anerkendelse af arbejdsskader et forebyggende formål, der har til hensigt at forbedre arbejdsmiljøet og komplementere den øvrige indsats på beskæftigelsesområdet. 24 Reguleringen af arbejdsskadeområdet har fra oprindelsen tilsigtet at danne rammen for de tilfælde, hvor arbejdstageren kan få anerkendt en skade, som opstår i forbindelse med udførelsen af et antaget arbejdet for en arbejdsgiver. Arbejdsgiveren er pålagt at bære risikoen for arbejdsskader på objektivt grundlag, forudsat at betingelserne for anerkendelse i ASL 5-7 er opfyldt. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger personer her i landet, er underlagt en pligt til at tegne en forsikring til dækning af arbejdsulykker, samt en forsikring til dækning af erhvervssygdomme. Forsikringspligten sikrer således, at den eller de berettigede efter loven kan opnå dækning i overensstemmelse med de bagvedliggende beskyttelseshensyn. 25 Idet arbejdsgiveren bliver ansvarlig på objektivt grundlag, er det indledningsvis relevant at behandle, hvornår ASL finder anvendelse. I det følgende vil dækningsområdet for loven derfor blive behandlet. 4.1. Dækningsområdet for ASL Ved vurdering af spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade efter ASL, behandles lovens anvendelsesområde indledningsvist. De to centrale emner er herefter lovens personkreds samt hvornår en skade er sket i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Disse emner er derfor genstand for behandling i de følgende afsnit. 4.1.1. Lovens personkreds Hovedreglen for den berettigede personkreds følger af ASL 2, stk. 1. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf. 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Loven bygger på territorialprincippet, hvorfor den som udgangspunkt kun finder anvendelse på arbejde, der udføres her i landet. Søfolk på danske skibe uden for 23 Baade og Krøger Pramming, s. 14-17 24 Kielberg, s. 70 25 Kielberg, s. 70 10/77

dansk område, og visse udsendte medarbejdere kan imidlertid være omfattet alligevel. 26 Eksempelvis har Højesteret i dom af 12. februar 2003 27 vurderet, at en lastbilchauffør var omfattet af lovens personkreds i forbindelse med et overfald i Italien. Det afgørende var, at skadelidte var ansat i et dansk firma. En person er berettiget efter loven, når denne er ansat af en arbejdsgiver til at udføre arbejde her i landet. 28 I det følgende vil spørgsmålet om ansættelse blive behandlet. 4.1.1.1. Ansættelsesforhold Lovens ordlyd (..) ansættes til at udføre arbejde er snævert formuleret, og giver derfor plads til fortolkning. Emnet er berørt i den juridiske litteratur, hvor Kielberg anfører, at der skal være tilvejebragt et ansættelsesforhold. Dette forudsætter, at der skal foreligge en aftale om udførelse af et egentligt stykke arbejde, samt at den ene part kan anses som værende arbejdsgiver over for den anden part. Der vil herefter foreligge et tjeneste-/ansættelsesforhold. Det er overladt til administrationen gennem praksis at fastlægge retningslinjer herfor. 29 Retningslinjerne udstedes typisk gennem Ankestyrelsens principafgørelser. Ankestyrelsen beskriver i principafgørelse 244-09, hvad der forstås med et antagelsesforhold. Det indgår i vurderingen, hvorvidt arbejdsgiveren - den som arbejdet udføres for - har en bestemmelsesret med hensyn til arbejdets udførelse. Supplerende anfører Kielberg, at arbejdsgiveren skal have en ret til at føre tilsyn, og at arbejdstager de facto skal stille sin arbejdskraft til rådighed. 30 Det bemærkes, at beskæftigelse i forbindelse med sort arbejde kan være omfattet. Dette har imidlertid praktiske vanskeligheder til følge. Ydermere stiller loven ikke krav til personens alder, hvorfor børn også er omfattet af loven. 31 Det fremgår i øvrigt direkte af lovens 2, stk. 1, at det er uden betydning, hvorvidt arbejdet er lønnet eller ulønnet. 26 Kommentarer til 3 i BEK nr. 853 af 20/10/2003 om arbejdsskadesikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i landet. 27 U.2003.1033H 28 Kielberg, s. 74 29 Kielberg, s. 76-79 30 Kielberg, s. 81 31 Kielberg, s. 75 og 79 11/77

4.1.1.2. Håndsrækninger Visse persongruppers ansættelsesforhold adskiller sig imidlertid fra det klassiske, hvorfor dette er et grænseområde for dækning efter loven. Et antagelsesforhold kan forekomme mundtlig som skriftlig og vil oftest ikke medføre tvivl om dækningen i forhold til ASL. En aftale kan endvidere etableres ved en stiltiende accept om en påkrævet eller nødvendig hjælp til udførelse af arbejdet. 32 Som eksempel herpå kan nævnes håndsrækninger, foreningsarbejder, virksomhedspraktikanter samt uddannelsessøgende. 33 Af pladsmæssige årsager vil grænseområderne ikke udtømmende beskrives, men spørgsmålet om håndsrækninger og foreningsarbejde vil som eksemplificering være genstand for en kort gennemgang. Ankestyrelsen har udarbejdet to principafgørelser, henholdsvis 90-16 og 244-09, om håndsrækninger, hvorefter fire momenter skal inddrages i vurderingen. Det skal således inddrages, om hjælpen er en reel arbejdsmæssig indsats, om hjælpen udelukkende er givet i en anden persons interesse, om hjælpen er nødvendig ud fra en objektiv vurdering, samt om personen er blevet opfordret til at hjælpe eller at hjælpen er blevet accepteret. Det må herefter konkluderes, at et ansættelsesbevis ikke er en betingelse for dækning efter loven, men at selve antagelsen af arbejdet er det afgørende element. Efter lovens ordlyd stilles der ikke umiddelbart krav til varigheden af arbejdet, idet arbejdet kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Loven dækker således straks fra arbejdsforholdets begyndelse og dermed også ved kortvarigt arbejde. 34 4.1.1.3. Foreningsarbejde Foreningsarbejde befinder sig også i et grænseområde, da medlemmer i en forening, qua deres virke som foreningsmedlem, ikke anses for at være i et ansættelsesforhold til foreningen. Disse medlemmer vil derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af loven. 35 Imidlertid kan et foreningsmedlem være omfattet af loven i følgende to tilfælde. Et foreningsmedlem kan således være omfattet, hvis denne er antaget af 32 Kielberg, s. 79 33 Kielberg, s. 99ff 34 Kielberg, s. 74 35 Kielberg, s. 99 12/77

foreningen og kommer til skade under udførelsen af arbejdet. Dette kan eksempelvis være hjælpetrænere, administrative medlemmer m.v. Derudover kan medlemmet være omfattet af loven, hvis denne kommer til skade i forbindelse med udførelsen af et egentligt stykke arbejde, der ligger ud over, hvad der kan forventes af menige medlemmer som led i foreningens virke. Eksempelvis hvis skadelidte har en særlig uddannelse eller fagkundskab. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 181-12, hvor skadelidte ikke var omfattet af loven, da dennes arbejde ikke lå ud over det forventelige. I den konkrete sag udførte skadelidte vedligeholdelse af et grønt areal tilhørende andelsboligforeningen. Arbejdet kunne forventes af et medlem af foreningen, hvorfor dette ansås som naturligt inden for foreningens formål. ASL 2, stk. 1 udgør hovedreglen for lovens personkreds. Det bemærkes at denne udvides i særlige tilfælde, dels gennem lovgivning dels gennem bekendtgørelser. 36 Da disse udvidelser udgør særlige områder, der kræver en mere omfattende behandling, vil disse ikke uddybes nærmere. Er skadelidte omfattet af lovens personkreds, skal det herefter vurderes, hvorvidt den anmeldte skade er sket i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Dette emne er derfor genstand for behandling i det følgende. 4.1.2. Arbejdet og arbejdets forhold Arbejdsskadesikringen dækker alt arbejde for en arbejdsgiver. Det gælder både arbejde i arbejdsgivers virksomhed, uanset om det er erhvervsmæssigt eller ej, samt arbejde i dennes personlige husholdning. Det gælder også udførelse af private tjenester for arbejdsgiveren og dennes familie, jf. ASL 4, stk. 1. Loven bringes i anvendelse, når skaden er en følge af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens 5. Dette fremgår direkte i bestemmelsen, hvoraf det følger: Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog 10 a. Udgangspunktet er, at en skade, der sker på arbejdspladsen, er forårsaget af arbejdet. Alle skader, som sker på arbejdet under udførelse af det sædvanlige arbejde, er derfor omfattet af loven. 37 Eksempelvis vil skader i forbindelse med 36 Kielberg, s. 74 37 Kielberg, s. 190 13/77

færden på arbejdspladsen være dækket. Modsætningsvis vil skader, der indtræder under udførelsen af arbejdet, som ikke er forårsaget deraf, være uden for lovens dækningsområde. 38 I det følgende vil afgrænsningen af dækningsområdet blive behandlet. 4.1.2.1. Afgrænsning af arbejdet og arbejdets forhold Der foreligger en klar afgrænsning af dækningsområdet, ved skader der sker uden for arbejdet, eller de forhold det foregår under. Dette være sig arbejde i fritiden eller når skadelidte arbejder for sig selv. Det afgørende moment er, om forholdet er arbejdsmæssigt begrundet. 39 Det kan eksempelvis være færden i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af arbejde, toiletbesøg, færden til kantine eller andet spisested i godkendte pauser, anden rimelig færden på arbejdspladsen m.v. Dette gælder imidlertid ikke, såfremt skadelidte forlader arbejdspladsen af rent private årsager. 40 Tvivlstilfælde i praksis forekommer sædvanligvis ved firmaarrangementer, frokoster på arbejdet, hjemmearbejde, kurser, private ærinder m.v. Af pladsmæssige årsager vil ikke alle forhold behandles udtømmende. Alene enkelte grænseområder vil i det følgende blive behandlet. 4.1.2.2. Kurser Ved deltagelse i et kursus er det centrale moment, hvorvidt deltagelsen sker i arbejdsgiverens interesse. 41 Besvares dette bekræftende, må deltagelsen i selve kurset anses som en dækningsberettiget aktivitet, der sidestilles med det sædvanlige arbejde efter ASL 4, stk. 1, 1. pkt. Kielberg anfører, at det er en samlet bedømmelse ud fra flere vurderingselementer. Disse elementer kan eksempelvis være, om arbejdsgiveren afholder kursusudgiften, om sikrede modtager løn under kurset, om sikrede erhverver sig viden, som er til gavn for arbejdsgiveren og om kurset er en del af personalepolitikken for oplæring på arbejdspladsen. Disse elementer vil tale for, at kurset er i arbejdsgivers interesse. Modsætningsvis er tilfældet, hvis deltagelsen eksempelvis sker med henblik på at opnå en bedre stilling eller en højere løn. Det kan også være tilfældet, hvis den sikrede har fået fri til deltagelse eller at kursets formål i øvrigt ikke er til gavn for arbejdsgiveren. 42 38 Baade og Krøger Pramming, s. 15 39 Kielberg, s. 189 40 Kielberg, s. 189 41 Kielberg, s. 180 42 Kielberg, s. 180ff 14/77

Som et eksempel har Ankestyrelsen i principafgørelse U-9-08 taget stilling til en ulykke, der skete i forbindelse med en tillidsrepræsentants deltagelse i et kursus arrangeret af fagforeningen. Skadelidte modtog fuld løn under deltagelsen, men omkostningerne blev ikke dækket af arbejdsgiveren. Ankestyrelsen fandt, at ulykken ikke var omfattet af loven, da det vurderedes at skaden ikke skete i forbindelse med skadelidtes virke som tillidsrepræsentant. Det må vurderes, at deltagelse i egentlige fagforeningsaktiviteter, herunder faglige kurser, ikke er dækket. Det fremgår i Vestre Landsrets dom af 2. oktober 2007 43, at domstolene foretager en streng fortolkning af, om et kursus er i arbejdsgivers interesse. I den konkrete sag var skadelidtes deltagelse ikke i arbejdsgivers interesse eller i forhold til virksomhedens drift. Deltagelsen skete derimod som led i skadelidtes egen videreuddannelse. Vestre Landsret fandt, at skadelidte ikke var dækket af loven. 44 Foruden kurser, er firmaarrangementer også et grænseområde. Dette er således genstand for behandling i det følgende. 45 4.1.2.3. Firmaarrangementer Firmaarrangementer er ofte en naturlig del af arbejdet, hvor der både en social og en faglig del indgår. Imidlertid er det ikke alle situationer, hvor en arbejdstager vil være dækket af loven i forbindelse med skader under firmaarrangementer. Dette vil derfor, som ved kursusarrangementer, ligeledes bero på en konkret vurdering, hvor flere elementer indgår. 46 Kielberg anfører, at det blandt andet spiller en rolle, hvorvidt arbejdsgiveren har arrangeret begivenheden eller har ageret medarrangør til denne. Derudover om arbejdsgiveren har finansieret hele eller dele af arrangementet, og om skaden har en naturlig tilknytning til arrangementet. Det har ligeledes betydning, i hvilken grad deltagelse er obligatorisk. Det kan endvidere have betydning, om arrangementet har en reklameeffekt over for omverdenen, herunder særligt den almindelige forbruger. Ydermere har det betydning, om en offentlig myndighed har forestået arrangeringen med det formål at opnå en gunstig effekt hos borgeren eller for indadtil at skabe korpsånd. 47 43 Dom af 02/10/07 fra Vestre Landsret i V.L. B-1674-06 44 Kielberg, s. 181 45 Kielberg, s. 190 46 Kielberg, s. 211 47 Kielberg, s. 211 15/77

Ankestyrelsen har i principafgørelse U-11-98 48 taget stilling til en ulykke i forbindelse med et firmaarrangement, hvis formål var at motivere og styrke samarbejdet mellem firmaets medarbejdere. Ankestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsskade, da skadelidte ved hændelsen deltog som led i sit arbejde for arbejdsgiveren. Ankestyrelsen anførte, at vurderingen generelt skal foretages ud fra formålet med arrangementet, i hvilken grad arbejdsgiver har ageret arrangør og har fastsat rammerne for arrangementet, herunder deltagelse, instruktionsbeføjelse m.v. Det afgørende er, om arbejdsgiveren har haft en overordnet interesse i arrangementet. Hvorvidt det er inden for arbejdstiden finder Ankestyrelsen uden betydning. Til sammenligning har Højesteret i dom af 3. juli 2008 49 vurderet, at en ulykke, som skete i forbindelse en fodboldkamp under et firmaarrangement ikke var omfattet af loven. Fodboldkampen var udledt af firmaarrangementet, som arbejdsgiver havde administreret, men var påbegyndt på initiativ fra deltagerne. Dommen er gengivet i Ankestyrelsens principafgørelse 10-09. Det må således antages, at firmaarrangementer, der er faglige eller delvis faglige, formentlig vil være omfattet. Vedrører sagen derimod ikke et fagligt arrangement, vil det kræve særlige forhold førend der kan ske anerkendelse, hvor ovenstående momenter kan tages i betragtning. 4.1.2.4. Befordring til og fra arbejde Transport til og fra arbejdet er endnu et grænseområde for, hvornår en person er dækket af loven. Kielberg anfører, at en person som altovervejende hovedregel er ikke dækket i forbindelse med transport til og fra arbejdet. Risikoen for skade i denne forbindelse vil derfor påhvile skadelidte og ikke arbejdsgiveren, da transport generelt anses for at udgøre en handling af privat karakter. Dette princip gælder, desuagtet at arbejdsgiver måtte forestå betaling af transporten. Undtagelsesvis kan skadelidte være dækket, såfremt transporten sker i arbejdsgivers interesse, eksempelvis i form af et ærinde for denne. 50 Dette forudsætter imidlertid, at særlige betingelser er opfyldt. Som et eksempel på en transportproblematik kan nævnes Ankestyrelsens principafgørelse U-1-08. I afgørelsen var skadelidte ikke sikret under transporten fra sit hjem til arbejdet, da skadelidte befandt sig på sin sædvanlige rute til 48 KEN nr 9298 af 15/11/1998 49 U.2008.2406/2H 50 Kielberg, s. 158 16/77

arbejdet i forbindelse med afhentning af firmaets post. Der forelå ikke oplysninger i sagen, der kunne medføre en fravigelse fra hovedreglen. En anden transportproblematik forekommer ved transport mellem kunder og arbejdsgiver. I denne situation vil der skulle foretages en afgrænsning mellem arbejde på flere arbejdssteder for samme arbejdsgiver, og arbejde, som udgår fra eget hjem, og som indebærer befordring mellem kunder. (Kielberg 188ff) Eksempelvis har Ankestyrelsens udsendt principafgørelse U-13-08. I afgørelsen blev 2 sager behandlet, hvor skadelidte før transporten havde udført arbejde for arbejdsgiveren på sin private bopæl. Skadelidte pådrog sig herefter en skade i forbindelse med transport til en anden arbejdsopgave, som skulle udføres uden for den private bopæl. Ankestyrelsen vurderede, at det afgørende element er, hvorvidt der er foretaget private gøremål eller arbejdsmæssige opgaver forinden transportens start. Ankestyrelsen fandt i begge sager, at skaden kunne henføres til arbejdets forhold. Reguleringen følger af transportbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i ASL 4, stk. 3. Det bemærkes, at der skal foretages en sondring for skader sket før 1. januar 2017. Det skyldes, at der er udstedt en ny transportbekendtgørelse 51, der trådte i kraft den 1. januar 2017. Ved den nye bekendtgørelse ændres regulering i forhold til tjenesterejser, udstationering og ambulante medarbejdere. Det bemærkes, at Kielbergs beskrivelse er udarbejdet i tiden før den nye bekendtgørelse. Imidlertid finder beskrivelsen stadigvæk anvendelse, da den ikke strider mod den nye bekendtgørelse. Er det fastslået, at skadelidte er omfattet af lovens personkreds samt at skaden er sket i forbindelse med arbejdet eller arbejdets forhold, vil arbejdsskademyndigheden herefter ex officio påse, hvorvidt sagen vedrører en ulykke eller en erhvervssygdom. Følgende afsnit vil behandle arbejdsskadesystemet, herunder arbejdsskademyndighederne. 4.2. Arbejdsskadesystemet 4.2.1. Anmeldelse af arbejdsskader Arbejdsskadesagers opstart er karakteriseret ved, at der indledningsvist sker en anmeldelse af den pågældende skade. ASL regulerer forholdet omkring 51 BEK nr. 1606 af 09/12/16 17/77

anmeldelse i lovens kapitel 7. I det følgende vil reguleringen af anmeldelsesfristen blive nærmere behandlet, samt hvem anmeldelsen kan ske henholdsvis til og fra. 4.2.1.1 Anmeldelsen Anmeldelsespligten påhviler, for så vidt angår ulykker, den sikringspligtige arbejdsgiver, jf. ASL 32. Det er dermed en forudsætning, at arbejdsgiveren har kendskab til skaden og skadelidte bør derfor straks orientere arbejdsgiveren herom. Skadelidte eller dennes repræsentant kan i visse situationer selv anmelde en arbejdsulykke. En sådan situation kan opstå, hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at anmelde skaden, eksempelvis hvis arbejdsgiveren ikke har kendskab til skaden. Endvidere kan skadelidte eller dennes repræsentant selv anmelde skaden, hvis den forsikringspligtige arbejdsgivers virksomhed er gået konkurs, eller af andre grunde ikke længere eksisterer. Skadelidte eller dennes repræsentant har dermed en ret til, at anmelde en arbejdsskade, hvorimod arbejdsgiver har en pligt hertil. Undlader arbejdsgiveren imidlertid at overholde anmeldelsespligten, vil dette være strafbart. 52 Arbejdsulykker skal ifølge ASL 33, anmeldes til det forsikringsselskab, hvor den lovpligtige forsikring er tegnet, jf. 50. Skader kan imidlertid anmeldes til AES, når sikringspligten ikke er opfyldt, hvis der ikke er sikringspligt eller hvis skaden er omfattet af 4, stk. 2, nr. 4. Derudover, er der ikke hjemmel til at fravige proceduren for anmeldelse, og en aftale herom vil således være ugyldig. Ankestyrelsen har tiltrådt dette i principafgørelse 29-12. Det fremgår af ASL 35, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde og hvorledes anmeldelsen skal ske. I medfør heraf fremgår det af 3, stk. 5 i Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker efter Arbejdsskadesikringsloven 53, at anmeldelse for så vidt angår virksomheder og organisationer, skal ske elektronisk igennem Arbejdstilsynet og AES fælles anmeldelsessystem EASY på virk.dk. Sager om ulykker bliver herefter som udgangspunkt behandlet af arbejdsgiverens forsikringsselskab. Forsikringsselskaberne skal indhente relevante lægelige oplysninger, inden sagen oversendes til AES. Oplysningerne skal indhentes 52 Kielberg, s. 823 53 BEK nr. 1629 af 16/12/16 18/77

snarest muligt, og forsikringsselskabet skal, senest inden en uge fra modtagelsen af anmeldelsen, tage initiativ til indhentelsen heraf. 54 Er der ikke udsigt til ydelser efter loven, eller er skadelidte ikke omfattet af lovens personkreds, gælder dette imidlertid ikke. Det samme gør sig gældende, såfremt sagen skal oversendes til AES med henblik på afgørelse af andre spørgsmål, hvor lægelige oplysninger ikke er nødvendige. 55 Vurderes det af forsikringsselskabet, at skaden er af bagatelagtig karakter, bliver sagen ofte henlagt af forsikringsselskabet. AES modtager i denne situation først sagen til behandling, når skadelidte anmoder om behandling af sagen. 56 Forsikringsselskabet skal derimod snarest og senest 3 uger fra modtagelse af relevante lægelige oplysninger til brug for sagen, oversende anmeldelsen til AES. Denne pligt foreligger, hvis skaden har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død, hvis skaden kan begrunde erstatning udover udgifter til eksempelvis sygebehandling og hjælpemidler eller hvis skaden har medført, at skadelidte ikke 5 uger efter skaden har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang. Ligeledes skal sagen oversendes til AES, hvis betingelserne for anerkendelse efter forsikringsselskabets vurdering ikke er opfyldt. 57 Det bemærkes, at visse arbejdsgivere ikke har pligt til at tegne forsikring mod arbejdsulykker. Det gælder eksempelvis staten, regionerne og kommunerne, som kan vælge at være selvforsikrede i forhold til arbejdsulykker. I sådanne tilfælde, sker anmeldelsen til arbejdsgiveren eller virksomhedens ledelsesrepræsentant. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 218-09 og 219-09. 4.2.1.2. Anmeldelsesfristen Det fremgår af ASL 31, stk. 1, at en arbejdsskade skal anmeldes snarest muligt og senest inden 9 dage efter skadens indtræden, hvis det antages, at skaden kan begrunde krav på ydelser efter loven. Sker anmeldelsen ikke ifølge stk. 1, skal skaden anmeldes på 5-ugers-dagen, såfremt skadelidte ikke på dette tidspunkt forventes at kunne genoptage sit arbejde i fuldt omfang, jf. stk. 2. Vedrører tilfældet et dødsfald som følge af en arbejdsskade, skal AES senest inden 48 timer underrettes herom. Det samme gælder for ethvert dødsfald indtrådt på 54 BEK nr. 1629 af 16/12/16, 8, stk. 1 55 BEK nr. 1629 af 16/12/16, 8, stk. 2 56 https://www.aes.dk/da/arbejdsskader/saadan-forlober-enskadesag/din%20skade%20anmeldes.aspx lokaliseret den 01/02/19 57 BEK nr. 1629 af 16/12/16, 9, stk. 1 og 2 19/77

en arbejdsplads. Underretning skal ske, desuagtet at arbejdsskaden som medførte dødsfaldet, allerede ér anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3, jf. stk. 4. Fristen for anmeldelsen af ulykker løber fra det tidspunkt, hvor skaden indtræder, eller ved ophøret af den skadelige påvirkning, der maksimalt kan vare 5 dage. Er varigheden af påvirkningen over 5 dage, vil tilfældet skulle behandles efter reglerne om erhvervssygdomme, hvilket ikke er omdrejningspunkt for nærværende kandidatspeciales. Anmeldelsen anses for modtaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen automatisk registreres i det fælles anmeldesystem. Anmeldelsen er sket rettidigt, såfremt den er modtaget senest kl. 24.00 på fristdagen. 58 Dette princip fremgår allerede i en tidligere principafgørelse fra Ankestyrelsen, principafgørelse U-13-99. Er en anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan skadelidte eller dennes repræsentant imidlertid rejse krav om erstatning efter loven, inden udløbet af en frist på 1 år, jf. ASL 36. Det bemærkes, at henlagte sager hos forsikringsselskabet, som er nævnt ovenfor, anses for rettidigt anmeldt, hvis blot anmeldelsen er sket til forsikringsselskabet rettidigt. Dispensation Er anmeldelsen ikke indgivet rettidigt, kan der, såfremt særlige betingelser herfor er opfyldt, dispenseres fra den 1-årige anmeldelsesfrist, jf. ASL 36, stk. 1, 3. pkt. Ved dispensation fra anmeldelsesfristen, skal det indledningsvis fastlægges, om arbejdsskaden er sket før eller efter lovændringen af 1. juli 2007. Formålet med lovændringen var en lettere adgang til dispensation fra anmeldelsesfristen, eftersom de daværende regler var blevet mødt af en del kritik fra især faglige organisationer. Før lovændringen skulle 4 betingelser være opfyldt. Særligt betingelsen om, at der skulle foreligge en rimelig grund til, at anmeldelsen ikke var indgivet rettidig, var genstand for en del kritik. Det skyldes, at konsekvensen heraf var, at skadelidte mistede sin ret til erstatning, hvis arbejdsgiver, læger og tandlæger ikke anmeldte den pågældende ulykke. 59 Med de nuværende regler, foreligger der ikke længere et krav om, at der skal være rimelig grund til den for sene anmeldelse. Der kan således dispenseres fra anmeldelsesfristen, hvis skadelidte kan løfte bevisbyrden for, at der er sket en arbejdsskade, at der er erstatningsberettigede følger samt at arbejdsskaden er en sikker årsag til følgerne, jf. ASL 36, stk. 2. 58 BEK nr. 1629 af 16/12/16, 3, stk. 4 59 Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 04/05/10 20/77

Er det konstateret, at sagen er anmeldt rettidigt, regulerer lovens kapitel 8 administrationen af arbejdsskadesager. Det følger af ASL 40, stk. 1, at AES har afgørelseskompetence, medmindre andet er fastsat. AES er derfor genstand for behandling i det følgende afsnit. 4.2.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES blev etableret den 1. juli 2016, da det tidligere Arbejdsskadestyrelsen (herefter ASK ), og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring skulle sammenlægges. 60 Etableringen skete ved Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 61, som nu regulerer AES virke. De opgaver, der tidligere forelå ASK og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, overgik herefter til AES. Opgaverne fremgår i denne lovs 3-4. Etableringen ændrede imidlertid ikke reglerne for anerkendelse af en personskade eller reglerne om tilkendelse af erstatning og godtgørelse. 62 AES er en del af ATP-koncernen, men er en selvejende institution, der har sin egen bestyrelse og daglige ledelse, jf. denne lovs 6. AES er en offentlig myndighed, der er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, jf. Forvaltningslovens 63 (herefter FVL ) 1, stk. 2, nr. 1. AES skal derfor overholde reglerne om partshøring, notatpligt, aktindsigt, habilitetskrav m.v. Efter FVL 2, stk. 1, finder de forvaltningsretlige regler alene anvendelse, hvis der de facto vil blive truffet en afgørelse. AES er derfor alene underlagt de forvaltningsretlige regler, såfremt der foreligger kompetence til at træffe afgørelse. AES opgave er som 1. instans at træffe uafhængige og materielt korrekte afgørelser efter ASL. 64 Ved behandlingen af sagerne er AES derfor ikke bundet af parternes påstande og er desuden uafhængige af instrukser, herunder fra bestyrelsen for AES, ved afgørelsen af den enkelte sag, jf. ASL 40, stk. 2. I sager hvor en borger er kommet til skade eller er blevet syg på arbejdet, indsamler og vurderer AES relevant information, der er nødvendig for sagens 60 https://www.aes.dk/da/om%20arbejdsmarkedets%20erhvervssikring.aspx lokaliseret den 09/03/19 61 Lov nr. 394 af 02/05/16 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 62 https://www.atp.dk/presse/nyheder/arbejdsmarkedets-erhvervssikring-flytter-til-atpkoncernen-med-ny-staerk-ledelse. Lokaliseret den 09/03/19 63 LBK nr. 433 af 22/04/14 64 https://www.aes.dk/da/om%20arbejdsmarkedets%20erhvervssikring.aspx lokaliseret den 09/03/19 21/77

videre behandling. AES samarbejder i den forbindelse med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund og advokater. Dette sikrer, at afgørelserne træffes på baggrund af den bedst mulige viden. 65 AES træffer afgørelse efter gældende ret. Når en ulykke eller en erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, er det også AES, der afgør, om den skadelidte har ret til ydelser efter loven. Det er herefter arbejdsgiverens forsikringsselskab eller AES, der udbetaler erstatning eller godtgørelse. 66 I tilfælde af at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin sikringspligt, vil dette sanktioneres med bødestraf, jf. ASL 82. Derudover vil arbejdsgiveren sanktioneres med pligt til selvbetaling af erstatningsydelser m.v., jf. ASL 52. AES udbetaler erstatningsydelserne, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin sikringspligt ved manglende tegning af ulykkesforsikring med dækning på skadestidspunktet. AES kan gøre kravet gældende mod arbejdsgiveren, som hæfter for de udbetalte erstatningsydelser samt administrationsbidrag, jf. ASL 52. Indbetalte beløb fra arbejdsgiveren godskrives forsikringsselskaberne. 67 Det bemærkes, at AES også behandler private erstatningssager. Det kan eksempelvis være sager, hvor en borger er kommet til skade i sin fritid, og dermed uden for dækningsområdet for ASL. Den væsentligste forskel ligger i, at AES udelukkende kan afgive vejledende udtalelser i disse sager, og ikke træffe en materiel afgørelse herom. De forvaltningsretlige regler finder derfor ikke anvendelse i denne henseende, som anført ovenfor. 68 Afgørelser truffet af AES kan påklages til Ankestyrelsen efter ASL 44. Klagen kan indgives af skadelidte, dennes efterladte, forsikringsselskabet eller arbejdsgiveren inden 4 uger fra modtagelsen af AES afgørelse. AES skal forinden oversendelse af sagen til Ankestyrelsen vurdere, hvorvidt der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. I denne (gen)vurdering kan alene faktiske eller retlige fejl ændres. Modsætningsvist kan den skønsmæssige vurdering ikke ændres. Desuagtet, at genvurderingen medfører 65 https://www.aes.dk/da/om%20arbejdsmarkedets%20erhvervssikring.aspx lokaliseret den 09/03/19 66 https://www.aes.dk/da/om%20arbejdsmarkedets%20erhvervssikring.aspx lokaliseret den 09/03/19 67 https://www.aes.dk/da/arbejdsskader/information-til-arbejdsgivere/forsikringspligt-forulykker-uddybende-b.aspx lokaliseret 22/04/19 68 https://www.aes.dk/da/om%20arbejdsmarkedets%20erhvervssikring.aspx lokaliseret den 22/04/19 22/77

fastholdelse eller ændring, skal resultatet af genvurderingen i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler begrundes. 69 Såfremt der ikke er grundlag for helt eller delvis medhold i klagen, fremsendes denne med begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen til Ankestyrelsen. 4.2.3. Ankestyrelsen Ankestyrelsen blev oprettet i 1973 under Socialministeriet og hed dengang Den Sociale Ankestyrelse. I dag er Ankestyrelsen en uafhængig myndighed under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministeriet fører alene tilsyn med den generelle sagsbehandling, men Ankestyrelsen er ifølge 68 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, uafhængige i afgørelserne og er dermed ikke bundet af instruktioner fra ministeriet eller andre. Ankestyrelsens primære opgave består i administrativ behandling af klagesager, som den øverste klageinstans på blandt andet social- og beskæftigelsesområderne. Derudover fungerer Ankestyrelsen som sekretariat for en række nævn, herunder Adoptionsnævnet og Arbejdsmiljøklagenævnet. Desuden varetager Ankestyrelsen opgaven som værende praksiskoordinerende myndighed. Dette indebærer en forpligtelse til at formidle viden omkring udviklingen igennem principafgørelser, kurser og andre formidlingsaktiviteter. Ankestyrelsen, som praksiskoordinerende myndighed, har dermed ansvaret for at tilvejebringe ensartet praksis i overensstemmelse med lovgivningen og derved øge borgernes retssikkerhed. 70 Afgørelseskompetencen i klagesager følger af 50 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov. Ankestyrelsens afgørelseskompetence i relation til arbejdsskadesager er fastsat i ASL 44. Det fremgår ligeledes, at Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen skal træffe en materielt korrekt afgørelse, og er ved klagebehandlingen af arbejdsskadesager ikke begrænset til det påklagede tema. Ankestyrelsen har derimod kompetence til at foretage en fuld prøvelse af faktum, jus og retlig subsumption. 71 69 Kielberg, s. 939-940 70 https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hovedopgaver lokaliseret den 14/04/19 71 Kielberg, s. 941 23/77

Ankestyrelsen er endvidere ikke begrænset i forhold til nye oplysninger i sagen (nova), og skal derfor ikke nødvendigvis alene forholde sig til de konkrete oplysninger, som AES har lagt til grund for afgørelsen. Under sagens behandling skal nova derfor inddrages i det omfang, det findes relevant. Fører nova til, at sagens genstand ændres væsentligt, vil Ankestyrelsen hjemvise sagen til AES, som har truffet den påklagede afgørelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis nova i en sag om udmåling af en ydelse efter loven medfører, at prøvelsen udvides, så anerkendelsesspørgsmålet skal vurderes på ny. Kan nova derimod inddrages uden væsentlig ændring, vil Ankestyrelsen træffe en ny afgørelse. 72 En afgørelse fra Ankestyrelsen har som udgangspunkt ét af følgende tre udfald. Den påklagede afgørelse stadfæstes, hvis Ankestyrelsen er enige i afgørelsen. Afgørelsen ændres, hvis Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i den påklagede afgørelse. Sagen hjemvises til behandling ved AES, hvis for eksempel Ankestyrelsen ikke kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, fordi der mangler relevante oplysninger i sagen eller fordi nova medfører en væsentlig ændring i sagens genstand. Ved behandlingen af den enkelte sag, er Ankestyrelsen underlagt reglerne i forvaltningsloven. Afgørelsen skal derfor forekomme skriftligt og skal træffes uafhængigt af parternes påstande eller instruktioner. 73 Afgørelser fra Ankestyrelsen er som udgangspunkt endelige i den forstand, at sagen ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. 74 Afgørelsen kan alternativt indbringes for Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand kan ikke behandle klagen, men har derimod mulighed for at opfordre Ankestyrelsen til at behandle sagen på ny. 75 Såfremt der fortsat forekommer uenighed omkring Ankestyrelsens afgørelse, kan denne indbringes for domstolene ved et almindeligt civilt søgsmål. 76 Der forekommer ingen søgsmålsfrister i ASL og skadelidtes adgang til at anlægge sag ved de almindelige domstole, er derfor alene underlagt de almindelige regler om passivitet og forældelse. 77 72 http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/myndigheder_maa_ikke_afvise_nye_oplysninger/ lokaliseret den 16/03/19 73 https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/sadan-behandler-vi-din-sag/afslutningen-pa-dinklagesag lokaliseret den 27/03/19 og Kielberg, s. 941 74 https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/sadan-behandler-vi-din-sag/afslutningen-pa-dinklagesag lokaliseret den 27/03/!9 75 https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/sadan-behandler-vi-din-sag/afslutningen-pa-dinklagesag lokaliseret den 27/03/19 76 https://ast.dk/arbejdsskader/for-borgere/sagsbehandlingen/afgorelsen lokaliseret den 27/04/19 77 Kielberg, s. 943-944 24/77