Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet



Relaterede dokumenter
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Fortynding i søer og fjorde

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Foreløbig konklusion:

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Århus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

1667 af 14/ Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens...

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 1)

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

24. februar Projekt nr Dokument nr Version 1. Kontrolleret af: MAC Godkendt af: NIRAS A/S. CVR-nr.

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Tilladelse til udledning af kølevand fra Køge Kraftvarmeværk til havet øst for kommende dækmole ved Køge Marina

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Rekvirent. Assens Forsyning as Skovvej 2B 5610 Assens Michael D. Nielsen Telefon

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg

Nyt renseanlæg - Idéoplæg

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Spredningsberegninger for Tengslemark Renseanlæg

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

Ringkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Haderslev Kommune har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlægget ikke er VVM-pligtigt jævnfør nedenstående afgørelse.

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Tilladelse til udledning af regnvand til det offentlige vandløb Søbækrenden.

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Petersværft Renseanlæg

Ballerup Kommune Spildevandsplan

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Naturstyrelsen december 2013

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Vandplanen hvordan forvaltes kravene? Case: Arla Foods Mejericluster Vestjylland

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Tillæg til Spildevandsplan vedr. ejendomme i det åbne land

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN FÆLLESPRIVAT KLOAKERING PÅ HOLMESKOVVEJ MARTS 2012

Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2.

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Miljøgodkendelse inkl. tilladelse til direkte udledning af spildevand

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Ådale og lavbundsjorde

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

Øget våd natur i Silkeborg Sønderskov. Lasse Werling, , lawer@nst.dk. Silkeborg Sønderskov, 7b, Virklund By, Them.

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4

Transkript:

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013

Vand Miljø Sundhed

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 For Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Att.: Hans Roust Thysen, Miljøchef Projektnummer 11812976 Klassificering Restricted Forfattere Ole Svenstrup Petersen, Mads Nistrup Madsen,

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Metode... 3 3 Vandkvalitetskrav og Natura 2000 områder... 3 4 Resultater og Konklusion... 4 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet i

1 Baggrund Videncentret for Landbrug har bedt DHI om en overslagsmæssig beregning af fortyndingsforholdende ved en ny havledning fra Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium mejeri. Beregningen skal anvendes i forbindelse med en VVM-undersøgelse af projektet. Den beregnede fortynding (defineret som forholdet mellem udløbskoncentrationen og den beregnede koncentrationen i en given afstand fra udløbet) skal herefter sammenholdes med relevante vandkvalitetskrav og viden om omkringliggende sårbare områder (Natura 2000 områder). Såfremt overslagsberegningerne viser at miljøkravene ikke kan overholdes med den valgte linjeføring og spildevandsbelastning kan der blive behov for mere detaljerede modelberegninger Havledningen tænkes ført cirka 2 km ud fra kysten med en linjeføring som vist i Figur 1.1. Vanddybden vil på dette sted være ca. 13 m. De nærliggende Natura 2000 områder er ligeledes vist i Figur 1.1.

254 Figur 1.1 Forventet udløbs placering(øverst) og Natura 2000 områder (nederst) 2 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

2 Metode Overslagsberegningerne over fortyndingsfaktoren er baseret på et webbaseret værktøj udviklet af DHI til Miljøstyrelsen. En mere detaljeret beskrivelse kan findes i et forudsætningsnotat på hjemmesiden http://fortynding.dhigroup.com/. Fortyndingen af udledninger er helt afhængig af lokale strøm- og vanddybdeforhold. I forbindelse med ovennævnte værktøj har DHI således etableret en database med 1-års strøm og vandstandsforhold dækkende danske kyster gennem 2005. Beregningerne er etableret via en MIKE 21 model, der dækker de åbne danske kyststrækninger samt udvalgte fjorde. Modellen benytter en opløsning på 300 500 m langs de åbne danske kyster. Det skal anføres at 2005 karakteriseres som et typisk år, hvad angår strømforhold langs de danske kyster. Fortyndingsberegningerne er baseret på relativt enkle empiriske beskrivelser af sammenhængen mellem strømforhold og tilhørende lokale spredningsforhold og omfatter derfor ikke fuldt dynamiske spredningsberegninger. Beregningerne bygger på en initialfortyndings beregning ud fra principperne i CORMIX (www.cormix.info), der angiver overfladefortyndingen uden påvirkning fra strøm. Den videre fortynding i overfladefanen bygger på resultaterne angivet i (Petersen & Larsen, 19NN). Beregningerne er foretaget hver 3. time gennem 2005. I fortyndingsberegningerne antages, at de udledte stoffer opfører sig konservativt, dvs. de føres passivt med strømmen, og ikke indgår i biologiske kredsløb så som optag i alger og efterfølgende sedimentation. Såfremt man benytter det webbaserede værktøj vises resultaterne af beregningerne grafisk og omfatter fraktiler for fortyndingsgraden i afstande af op til 500 m fra udledningspunktet. Såfremt brugeren har specificeret en 5% fraktil, betyder dette, at i 5% af tiden vil fortyndingen være mindre end eller lig med den beregnede værdi. I forbindelse med den påtænkte havledning fra Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium mejeri har DHI dog etableret en dedikeret løsning der viser fortyndingsforholdene ud til en vilkårlig større afstand. 3 Vandkvalitetskrav og Natura 2000 områder Det nærmeste Natura 2000 område er område 254 som vist i Figur 1.1 og udpegningsgrundlaget for dette område er Sandbanker ud for Thorsminde; habitattype 1110: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Med udgangspunkt i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Stk. 5.: Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5 ), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år. => anlægget har xx PE samt de oplyste spildevandsudledninger vurderes antallet af PE til følgende: Parameter Værdi Årsmængde PE Vandmængde 4.300 m3/døgn 1.569.500 m3/år BI5 10 mg/l 15.695 kg/år 716 Total fosfor 1,5 mg/l 2354 kg/år 2354 Total kvælstof 8 mg/l 12.556 kg/år 2853 Klorid 600 mg/l 941.700 kg/år Tabel 3.1 Belastning og skøn over antallet af PE ud fra bekendtgørelsen, Scenarie A 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet 3

Parameter Værdi Årsmængde PE Vandmængde 12.500 m3/døgn 4.562.500 m3/år BI5 10 mg/l 45.625 kg/år 2083 Total fosfor 1,5 mg/l 6.843 kg/år 6843 Total kvælstof 8 mg/l 36.500 kg/år 8295 Klorid 600 mg/l 2.737.500 kg/år Table 3.2 Belastning og skøn over antallet af PE ud fra bekendtgørelsen, Scenarie B Af samme bekendtgørelse fremgår det at Stk. 3. Renseanlæg med en godkendt kapacitet fra og med 5.000 PE og op til 15.000 PE, der har en eksisterende tilladelse, hvor der ikke er stillet krav til kvælstof, jf. 17, stk. 1, nr. 4, skal dog alene overholde de i 17, stk. 1, nr. 1-3, anførte krav til organisk stof og fosfor, indtil tilladelsen ændres i forbindelse med etablering af nyt renseanlæg eller forøgelse af anlæggets allerede godkendte kapacitet. 17. Medmindre strengere krav er fastsat i en tilladelse til spildevandsudledning efter lovens 28 eller påbydes i medfør af lovens 30, må spildevandets indhold af følgende stoffer i de i 16 omhandlede tilfælde ved udledning maksimalt være: 1) Organisk stof COD 2) Organisk stof BI 5 (modificeret) 3) Total fosfor P 4) Total kvælstof N < 75 mg/l < 15 mg/l <1,5 mg/l < 8 mg/l. Som det fremgår af Tabel 3.1 og 3.2, er kravet til udledningskoncentrationer overholdt og antallet af PE når det gælder udledning af kvælstof svarer til mellem 2800 8300 PE. Målinger af det totale kvælstof ved ST. 44 ved Årgab (den marine database http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/vandkemi/data/ ) gennem perioden 1998 til 2003 viser at baggrundskoncentration i havet er ca. 0.42 mg/l. St 44 ved Årgab er den nærmeste målestation i forhold til udledningspunktet. For total fosfor er baggrundskoncentration målt til ca. 0.03 mg/l. 4 Resultater og Konklusion I Figure 4.1 er vist den beregnede fortyndingsfaktorsvarende til 5 % fraktilen. For Scenarie A. Som det fremgår af figuren vurderes fortyndingen i Scenarie A overslagsmæssigt at variere mellem 3000 og 9000 i en afstand af 1000 m fra udledningspunktet. Tilsvarende for Scenarie B vurderes fortyndingen at være mellem 2000 5000 gange i 1000 meters afstand. Det skal nævnes, at ved lave strømhastigheder giver overslagsberegningerne for lille spredning, idet overflade fanen da vil spredes radiært omkring udledningspunktet. For opnå en mere nøjagtig modellering især ved lave strømhastigheder, kan man benytte en egentlig 3D beregning af spredningen, for eksempel med MIKE 3. Den forventede udlednings koncentration for total kvælstof (Tabel 3.1) er 8 mg/l. I en afstand af 1000 m er koncentrationen reduceret til 0.1 1 % af baggrundskoncentrationen på grund af fortynding. Hvad angår fosfor er udløbskoncentration reduceret til et sted mellem 1 2 % af baggrundskoncentrationen. Afstanden til Natura 2000 området (254) er ca. 10 km og der vil ske en yderligere fortynding inden næringsstofferne fra spildevandsudledningen når Natura 2000 om- 4 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

rådet. De beregnede ændringer forventes ikke at have indvirkning på miljøet hverken omkring Natura 2000 området eller mere lokalt omkring udledningen. Figure 4.1 Beregnet minimumsfortynding, Scenarie A, svarende til 5 % ikke-overskridelses sandsynlighed 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet 5

Figure 4.2 Beregnet mindste fortynding, Scenarie B, svarende til 5 % ikke-overskridelses sandsynlighed Figur 4.3 Strømrose basseret på beregnede strømforhold ud fra kysten ved Hovvig 6 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Figure 4.4 Tilnærmet udbredelse af udledningen I Scenarie B. 11812976 Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet 7