Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.] hos -18 i Lemvig kommune 2-216 Overtandlæge Marianne Blegvad Efterår 217
Indledning For hvert enkelt barn i Lemvig kommune indberetter tandplejen en gang årligt en registrering af barnets tandforhold til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), som herefter udarbejder en statistisk opgørelse over tandsundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun obligatorisk at indberette data på 5, 7, 12 og 15, men i Lemvig kommune indberettes samtlige årgange fra 2-18 år for at kunne følge udviklingen i tandsundhed nøje. I skrivende stund er de sidst opdaterede data fra 216. Tandplejen i Lemvig har siden 1998 arbejdet meget målrettet med SCOR-tal og har hvert 5. år sat nye præcise mål for de enkelte aldersgrupper samt evalueret de tidligere mål. Nærværende rapport er en evaluering af tandsundhedsplanen for 2-216. Det skal pointeres, at SCOR-tallene udelukkende beskriver tandsundhed som forekomst af caries (huller i tænderne) og ikke medtager andre betydelige tandsygdomme så som syreskader (erosioner) og defekt/dårlig emaljedannelse (hypomineralisering), som også har meget stor betydning for tandsundheden. Tandsundhed målt som huller i tænderne i Lemvig kommune er siden 1998 forbedret år efter år og den forværring af tandsundheden, der kunne konstateres ved sammenlægning med Thyborøn- Harboøre kommune i 27 er i dag fuldstændig elimineret. Tandsundheden i Lemvig kommune har i dag nået et niveau, hvor det er vanskeligt fortsat at opnå så markante og synlige forbedringer år for år, som det har været tilfældet tidligere. Desuden er børnetallet i Lemvig kommune gennem de seneste år faldet og de mindre årgange betyder, at der kun skal få børn med mange huller til at påvirke den samlede tandsundhed i negativ retning. Som det vil fremgå af det følgende, er der fortsat forbedringer i tandsundheden hos børn og unge i Lemvig kommune, men desværre også stagnation og for mælketænderne endda en forværring at se hos de yngre børn. I det følgende beskrives først tandsundheden i Lemvig kommune og efterfølgende sammenlignes med landsgennemsnittet og endelig med tandsundheden i vore nabokommuner. Rapporten er skrevet af undertegnede, men fortjenesten for de overordnet set gode resultaterne tilfalder tandplejens dygtige og engagerede personale, der gennem alle år har arbejdet dedikeret og professionelt for at nå tandplejens mål. Resultaterne er desuden opnået gennem hjælp fra tandplejens tværfaglige samarbejdsparter; bl.a. har skolerne trofast gennem 2 år bakket op om tandplejens børsteprojekt i 4. klasse. Overtandlæge Marianne Blegvad, september 217. 1
Gennemsnitlig antal huller i mælketænder + blivende tænder Udvikling i tandsundhed i Lemvig igennem 18 år. Udviklingen i gennemsnitlig antal huller pr. barn i Lemvig kommune fra 1998 til 216 har været yderst positiv. Nedenstående figur viser det samlede antal huller, dvs. huller i såvel mælketænder som blivende tænder for børn i Lemvig. At antallet af huller falder drastisk i alderen 9,5 år til 13 år skyldes fældning af mælketænder (dvs. hullet forsvinder, når mælketanden tabes). 14 Gennemsnitlig antal huller pr. barn i Lemvig i hhv. 1998 og 216 12 8 6 Lemvig 1998 Lemvig 216 4 2 3 4 5 årigre 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 17 18 Fig. 1. Gennemsnitligt antal huller hos 3-18 i Lemvig kommune i mælketænder og blivende tænder samlet set i hhv. 1998 og 216 (def-s 1 + DMF-S 2 ). Som det fremgår af fig.1 er der sket en betydelig tandsundhedsforbedring for alle aldersgrupper i Lemvig gennem de seneste 18 år. Det mest betydningsfulde resultat er, at tandplejens slutresultat, dvs. det gennemsnitlige antal huller hos unge på 18 år er faldet med 11 huller i perioden, således at en 18 årig i 216 udskrives fra tandplejen med lige godt 2 huller i gennemsnit mod med 13 huller i 1998. Dette har stor betydning for den unges fremtidige tandsundhed, idet et uberørt tandsæt ikke kræver vedligeholdelse og skift af fyldninger på samme måde, som et restaureret tandsæt kræver det. Intet er bedre end intakte tænder uden fyldninger, hvis tandsættet skal bevares livslangt! Der er således opnået et gunstigt resultat for såvel det enkelte individ som for samfundet som helhed. Evaluering af tandsundhedsmål i peroden 2 til 217. Tandplejen evaluerer løbende sine mål og resultater samt sætter nye mål og reviderer sine indsatsområder. I det følgende evalueres den sidste tandsundhedsplan gældende for perioden 2-217. 1 def-s: (decayed, extracted, filled-surfaces). Tilsvarende samlet opgørelse af tandsygdoms-erfaring som ovenfor blot for mælketænder 2 DMF-S: (Decayed, Missing, Filled - Surfaces). Summen af beskadigede tandflader, som benyttes til opgørelse af den samlede tandsygdomserfaring i de blivende tænder 2
Mælketænder i Lemvig. Det absolut højeste mål man kan og bør sætte sig for tandsundheden med hensyn til caries er, at barnet aldrig har haft ét eneste hul. I tandplejen har vi derfor sat mål for, hvor stor en andel af børn på henholdsvis 3,5,7 og år vi sigter mod, der skal have huller i deres mælketænder. Procentandel af børn i Lemvig med huller i mælketandsættet: 3 5 7 Resultat 2 96,57 % 82,25 % 65,91 % 45,96 % Mål 216 98,5 % 9, % 75, % 56, % Resultat 216 95,59 % 78,82 % 64, % 59,45 % Tabel. 1 viser andelen af hhv. 3, 5, 7 og med absolut huller i tænderne i 2 og 216 samt det mål for 216, som tandplejen har sigtet mod at nå. Som det fremgår at tabellen er det kun lykkedes at opnå det opstillede mål for de. Her er der således 13,5 % flere i 216 med huller i mælketandsættet end i 2. For 3, 5 og 7 er der sket en lille forværring i tandsundheden, dvs. at der er færre børn i disse årgange, der har huller i mælketænderne i 216 end i 2. For alle årgange har særligt 216 været et år med stigning af huller i mælketandsættet, således ses nedenfor som eksempel udviklingen år for år i de sidste 7 år for hhv. 5 og 7 med huller: Procentandel af børn i Lemvig med huller i mælketandsættet år for år i perioden 2-216: % andel 5 med huller % andel 7 med huller 2 82,25 % 65,91 % 211 78,87 % 64,98 % 212 79, % 66,23 % 213 85,12 % 65,44 % 214 83,42 % 68,84 % 215 82,42 % 69,78 % 216 78,82 % 64, % Mål 216 9, % 75, % Tabel 2. Andelen af 5 og 7 med huller i mælketandsættet i perioden 2-216. Denne tabel er en yderligere detaljering af tabel 1, hvor man i denne tabel kan følge udviklingen år for år for andelen af 5 og 7 med huller. Som det fremgår af tabellen har der i perioden været tilløb til den ønskede forbedring af tandsundheden i mælketænderne hos de 5 og 7, men særligt i 216 forværres resultatet og andelen af både 5 og 7 børn med huller er mindre end i 2. Det er første gang siden 1998, at der ikke er sket en samlet forbedring over en årrække. Ser man på det gennemsnitlige antal huller pr. barn i mælketandsættet ser resultaterne bedre ud. Her er målopfyldelsen, som det fremgår af nedenstående tabel noget højere. 3
Gennemsnitligt antal huller hos 3,5,7 og i Lemvig i mælketandsættet i perioden 2-216: def-s 3- def-s 5- def-s 7- Def-s - 2,6,94 2,45 4,6 211,11,87 2,23 3,85 212,1,69 2,22 3,3 213,4,66 2,11 3,32 214,8,69 2,25 3,21 215,15,71 1,97 2,72 216,14 1,8 1,99 2,84 Mål 216,,7 2, 3, Tabel 3. Oversigt over udvikling i antal huller pr. barn på hhv. 3,5, 7 og år i Lemvig i perioden 2-26. Som det fremgår af tabel 3 er det gennemsnitlige antal huller for 5, 7 og børn i Lemvig faldet stødt og stabilt de sidste 6 år. De 3 har så få huller pr. barn af små udsving (,2-,4 tandflade pr. barn må accepteres). For de 7 og er målene nået (og mere til). For de 5 var målet næsten nået, men i 216 sker der er pludselig stigning af det gennemsnitlige antal huller hos 5 fra,71 falde pr. barn til 1,8 flade. Som nævnt indledningsvis er børnetallet i Lemvig faldet og netop de yngste årgange er blevet markant mindre (færre end 2 børn pr. årgang). Tandplejen har de sidste år modtaget flygtningebørn med meget dårlig tandstatus og en helt anden tandplejekultur. Desuden har tandplejen en ny udfordring med børn af østeuropæiske familier, der flytter til Lemvig. Det kan være vanskeligt (trods godt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen), at få familierne til at komme til tandeftersyn. Desuden har familierne en anden tilgang til og prioritering af tandpleje, herunder forståelse for, at det er vigtigt med voksenhjælp til tandbørstning. Selv få børn med mange huller kan påvirke det samlede billede i negativ retning, når årgangsbredden er lille. Tandplejen vil naturligvis have ekstra fokus på at forbedre resultaterne for mælketænderne i den kommende sundhedsplan. Blivende tænder i Lemvig. For de blivende tænder er der fortsat god og stabil fremgang i tandsundheden i Lemvig. Der ses ikke så markante forbedringer i den seneste periode som i tidligere perioder, hvor der var mange huller at tage af, men der ses fortsat en klar og sikker fremgang i tandsundheden for de blivende tænder. Som det fremgår af nedenstående tabel 4 med mål og resultater for det gennemsnitlige antal huller pr. barn/ung i Lemvig er samtlige mål nået og med undtagelse af resultatet for de 12, er alle opnåede resultater bedre end de fastsatte mål. 4
Gennemsnitligt antal huller hos 12, 15, 16, 17 og 18 i Lemvig: DMF-S 12- DMF-S 15- DMF-S 16- DMF-S 17- DMF-S 18-2,81 2,22 3,33 4,18 5,22 211,67 1,8 2,35 3,8 4,43 212,5 1,97 2,33 3,27 4, 213,65 1,54 2,27 2,68 3,95 214,5 1,55 1,68 2,5 3,13 215,51 1,2 1,62 2,3 2,55 216,51 1,12 1,59 1,86 2,31 Mål 216,5 1,6 2, 3,5 4, Tabel 4. Gennemsnitligt antal huller (DMF-S) for 12, 15, 16, 17 og 18 i Lemvig i perioden 2-217 Også når det gælder andelen af børn og unge med huller (dvs. ikke ét eneste hul i de blivende tænder) går det stødt fremad; dog ikke helt så hurtigt, som vi i tandplejen optimistisk havde håbet og målsat. Andel af 12,15 og 18 årge med huller i Lemvig i perioden 2-216: % andel af 12 med huller % andel af 15 med huller % andel af 18 med huller 2 74,27 % 53,44 % 36,72 % 211 75,97 % 54,75 % 3,98 % 212 77,89 % 56,77 % 32,13 % 213 76,76 % 59,4 % 4,65 % 214 82,24 % 61,59 % 48,74 % 215 82, % 62,94 % 5, % Resultat 216 82,8 % 7,22 % 5,37 % Mål 216 86,5 % 75, % 63, % Tabel 5. viser udviklingen i hvor mange procent af hhv. 12, 15 og 18, der havde huller i de blivende tænder i perioden 2-217 Det har for tandplejen været meget vigtigt at fokusere på nedgang af antal huller i de blivende tænder, idet det er dette resultat, der kommer til at have virkelig stor betydning for den unges tænder resten af livet. I nedenstående figur 2 ses, hvor mange procent af unge (12, 15 og 18 ), der aldrig har fået boret i deres tænder og dermed har helt intakte tandsæt i henholdsvis. 1998 og 216 sammenlignes. Det ses, at det i 1998 var det mindre en 5 % af de 18, der havde huller. I 216 havde mere en halvdelen (5,37 %) huller. Der er altså 45 % flere af en årgang 18, der forlader tandplejen med huller end for 18 år siden. 5
% 9 8 Andel 12, 15 og 18 i Lemvig med huller i hhv. 1998 og 216 7 6 5 4 3 2 82,8 7,22 5,37 1998 216 23,81 11,89 4,91 12 15 18 Fig. 2 viser udvikling i % -andelen af 12, 15 og 18 med huller i Lemvig kommune i hhv. 1998 og 216. Sammenligning af Lemvig med nabokommuner og landsgennemsnit. Inden der foretages sammenligning af Lemvig med nabokommuner og landsgennemsnit, skal det nævnes, at der er stor forskel på hvor høj indberetningsprocenten er i landets kommuner (altså hvor stor en andel af årgangen, der bliver indberettet og dermed hvor troværdigt/validt sammenligningsmaterialet er). I det følgende sammenlignes Lemvig kommune med vore nabokommuner Struer og Holstebro samt med landsgennemsnittet. Indberetningsprocenterne for 216 er som følger: Land Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing- Skjern Indberetningsprocent 74 % 97 % 85 % 75 % 8 % Det ses, at der både i Holstebro kommune og på landsplan mangler en fjerdedel af børnene og man må derfor tage sammenligningen med forbehold. Man kan spørge: Er det de børn med færrest eller flest huller, der ikke indberettes til SCOR-systemet? Nogle kommuner vi sige, at de har så god tandsundhed, at de vælger at se børnene med større intervaller (> 1 år) og derfor ikke indberetter alle i de indberetningspligtige årgange, men det kan også være de dårligst stillede børn (børn med mange huller), der ikke kommer til tandlæge og derfor ikke bliver indberettet. I Lemvig tandpleje har vi gennem alle år haft fokus på indberetning af flest mulige og har derfor en af de højeste indberetningsprocenter i landet. Med den stigende tandsundhed, vil der dog fremover være flere og flere børn, der ses med længere interval end 12 måneder og de vil derfor ikke bliver indberettet hvert år. Det vil dog fortsat være en høj prioritet i tandplejen at indberette samtlige børn på de indberetningspligtige årgange: 5,7, 12 og 15 år (samt 18 år = slutresultat) for fortsat at kunne evaluere målopfyldelsen. 6
Gennemsnitlig antal huller mælketænder + blivende tænder (def-s + DMF-S) Sammenligning mellem Lemvig kommune og landsgennemsnit. Ser man på det gennemsnitlige antal huller hos børn og unge i henholdsvis Lemvig kommune og på landsplan jf. nedenstående figur 3, ses det tydeligt, at antallet af huller i mælketandsættet er stort set det samme i Lemvig kommune som på landsplan indtil børnene er ca. 7,5 år. Herefter stiger antallet af huller i mælketandsættet markant hos børn i Lemvig frem til 9 års alderen. Derefter falder antallet af huller (tab af mælketænder) i Lemvig parallelt med landsgennemsnittet og efter 13 års alderen (og nu handler det udelukkende om blivende tænder) og frem til 18 års alderen ses, at der er færre huller i Lemvig end på landsplan. Med andre ord er der i Lemvig fortsat en udfordring med mange huller i mælketandsættet i alderen 7,5 år til 9 år, men en god og bedre tandsundhed end landsgennemsnittet i det blivende tandsæt. 4,5 Gennemsnitlig antal huller i Lemvig og på landsplan 216 4 3,5 3 2,5 2 Lemvig 216 Land 216 1,5 1,5 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 17 18 Fig. 3 viser det gennemsnitlige antal huller hos 2-18 (mælketænder + blivende tænder sammenlagt) i Lemvig og på landsplan i 216. Forskellen mellem Lemvig og landsgennemsnittet er størst hos de 9, hvor børnene i Lemvig i gennemsnit har 1,1 hul mere end deres jævnaldrende på landsplan. En forklaring kan være, at forældrene ophører tidligere med at børste tænder på deres børn i Lemvig (mange forældre giver udtryk for at deres børn selv kan børste, når de kommer i skole). I tandplejens forebyggelsesprogram er et vigtigt element, at børn får daglig voksenhjælp til tandbørstning til og med 4. klasse. Først herefter har børnene de fornødne motoriske færdigheder til at klare tandbørstning alene. På 4. klassetrin iværksætter tandplejen et intensivt børsteprogram på alle skoler, hvor børnene lærer at børste tænderne helt rent selv. Herefter kan børnene selv klare tandbørstningen og ofte ses, at negativ social arv i forhold til mangelfuld mundhygiejne og deraf følgende mange huller brydes. At tandbørstetræningen har effekt ses tydeligt på tandsundheden i de blivende tænder, som på alle årgange er bedre i Lemvig end på landsplan. 7
% Sammenligning af 15 uden huller i Lemvig og på landsplan over tid. Figur 4. viser, hvordan andelen af 15 med huller i blivende tænder har udviklet sig i Lemvig kommune i sammenligning med jævnaldrende på landsplan. Det ses, at andelen af cariesfrie ( huller) fra 1996 en årrække frem var mindre i Lemvig end på landsplan, men fra 26 og fremefter har antallet af 15 med huller i Lemvig kommune været højere end på landsplan; Lemvig har med andre ord overhalet landsgennemsnittet. De 15 er den årgang med blivende tandsæt, der er mest sikker (valid) at sammenligne på tværs af kommuner, idet indberetning af tandsundhedsdata til Sundhedsstyrelsen på 15 er obligatorisk. 8 7 % andel 15 med huller i Lemvig og på landsplan fra 1996 til 216 6 5 4 Lemvig Land 3 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 2 211 212 213 214 215 216 Fig. 4. Udvikling i andelen af 15 med huller i Lemvig og på landsplan fra 1996 til 216. Data fra 27 er ikke entydige (kommunesammenlægning) og derfor ikke medtaget. Samlet kan man sige, at Lemvig kommune ligger tæt på landsgennemsnittet for mælketandsættet hos de -7,5, har flere huller i mælketandsættet hos de 7,5- og ligger bedre end landsgennemsnittet for samtlige årgange med hensyn til de blivende tænder. Sammenligning af Lemvig med nabokommuner for mælketandsættet. På præcis samme vis forholder det sig, når man sammenligner Lemvig kommune med nabokommunerne Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern. Lemvig har som det fremgår af fig. 5 færre børn med huller i mælketandsættet i 216 end nabokommunerne. Igen skal man huske, at indberetningsprocenterne ikke er lige høje i de 4 kommuner, men de seneste resultater for tandsundheden i mælketandsættet skal bestemt tages alvorligt og tandplejen bør nytænke og revidere forebyggelsesstrategi for de mindre børn og deres forældre i Lemvig. 8
% andel med huller 9 Andel 5, 7 og 9 med huller i mælketænderne i Lemvig og nabo kommuner 216 8 7 6 5 4 Lemvig Holstebro Struer Ringkøbing-Skjern 3 2 5 7 9 Fig. 5 viser andelen af børn på 5, 7 og 9 år med huller i deres mælketænder i Lemvig, Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner i 216. Når man ser på det gennemsnitlige antal huller i mælketænderne i Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern adskiller de 4 kommunerne sig ikke væsentligt fra hinanden.. En 7 årig i Lemvig, Struer og Holstebro har i gennemsnit 2 huller mens en 7 årig i Ringkøbing-Skjern 2,4 huller. Kigger man på ydergruppen, altså de børn med ekstremt mange huller i mælketænderne (flere end 19 tandflader med caries) ligger fordelingen for 7 i 216 således, at Struer har færrest af disse børn nemlig,55 %, Lemvig har 2,5 %, Holstebro 2,52 % og Ringkøbing-Skjern kommune har 3,28 % af en årgang 7 med ekstremt mange huller. 9
Antal huller Sammenligning af Lemvig og nabokommuner for det blivende tandsæt. Sammenlignes de 4 kommunerne for de blivende tænder, er tandsundheden på alle årgange bedst i Lemvig, hvilket fremgår af fig. 6, hvor det gennemsnitliges antal huller for 12, 15 og 18 afbilledes. 5 4,5 Gennemsnitlig antal huller i blivende tænder for 12, 15 og 18 i hhv. Lemvig, Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner i 216 4 3,5 3 2,5 2 Lemvig Holstebro Struer Ringkøbing-Skjern 1,5 1,5 12 15 18 Fig. 6. viser det gennemsnitlige antal huller hos 12,15 og 18 i Lemvig, Holstebro, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner i 216 På lignende vis ser man, at Lemvig kommune ligger bedst, når det handler om huller i det blivende tandsæt hos 12, 15 og 18. 9 8 82,8 % andel 12, 15 og 18 med huller i de blivende tænder i Lemvig og nabokommuner 7 76,67 75,5 69,95 7,22 6 61,9 5 4 3 54,69 52,58 5,37 48,8 33,5 34,2 Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing-Skjern 2 12 15 18 Fig. 7 viser hvor mange procent af de 12, 15 og 18, der har huller i deres blivende tænder i Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner i 216.
Konklusion. Tandsundheden målt som antal huller hos børn og unge i Lemvig er samlet set forbedret markant gennem de sidste 2 år. Det gennemsnitlige antal huller pr. individ er nu så lavt, at det bliver tiltagende vanskeligt at forbedre tandsundheden med så store trin som hidtil. For mælketandsættet er det gennemsnitlige antal huller pr. barn i perioden 2-216 faldet som ønsket, mens det kniber med at øge antallet af børn med absolut huller i mælketænderne. Børnetallet i Lemvig er faldet og mange af de yngste årgange er nu på under 2 børn, hvilket bevirker, at få børn med mange huller får relativ stor betydning for det gennemsnitlige antal huller og bare ét enkelt hul i mælketandsættet udelukker barnet fra kategorien huller. Der har været en stigning af børn med mange huller i Lemvig kommune (særligt i 216); en del af disse børn er flygtninge eller østeuropæer. Begge kategorier har en anden kost og tandplejekultur. Viden, holdninger og adfærdsændringer skal gå via forældrene og det vil kræve tid og tålmodighed at få bedret tandsundheden hos disse nye befolkningsgrupper. For de blivende tænder ligger Lemvig på alle årgang bedre end landsgennemsnittet og også bedre end nabokommunerne Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern for alle årgange. Mere end 5 % af 18 i Lemvig forlader tandplejen med huller. Dette resultat har livslang positiv betydning for de unges tandsundhed. Det ligger tandplejen meget på sinde, at de unge vælger en tandlæge efter de forlader den kommunale tandpleje, således at de gode resultater fortsætter i voksenlivet. Tandsundhed omhandler ikke kun huller i tænderne, men også bl.a. syreskader og tænder med medfødt dårlig emalje. Begge tandsygdomme ses med tiltagende hyppighed hos børn og unge i Lemvig. Der er derfor fortsat brug for stor fokus på tandsundhed i bred forstand. Tandplejen vil udover at fortsætte med de tiltag vi allerede har erfaring for virker (tandbørsteprojekt, lakering af tænder mv.), have særlig opmærksomhed rettet mod tidlig forebyggelse af huller i mælketandsættet og særligt forsøge at identificere børn med høj risiko herfor. Desuden skal der fortsat være ekstra fokus på forebyggelse af syreskader. 11