Kapitel 17 15-17.december 965 Fruen slentrede med sin ride kappe på ned gennem gaderne mellem husene i Trelleborg, hilste til højre og venstre, mens hun langsomt nærmede sig Mørks indkvartering. Jasmin havde købt den til Fruen i en af markedsboderne, og den viste Fruens standsmæssig placering og var varm, ikke som den Fruen var ankommet med til området. Hun gik af sted, som om hun havde al den tid der var i verden at bruge af, smilende og elskværdig, med en lille kommentar til alle hun mødte på hendes vej. Hun gav i det hele taget et indtryk af at hun bare gik en tur for at fordrive tiden. Fruen havde nu sat alt i værk, således at hendes familie og hushold ville få det så godt som muligt og så meget som muligt, og at Mørk fik så lidt som muligt. Men hun kunne Side 1
ikke understå sig den tanke, at sætte sine knive i Mørk som en elskværdig tak for alt hvad han havde gjort. Hun havde intet at tabe, men heller ikke noget at vinde. Hun ville blive den første mistænkte og ville være på flugt resten af sit liv, hvis hun nåede at komme væk fra Trelleborg, før mordet blev opdaget. Men det betød ikke så meget. Fruen havde venner i Svea, som ville indkvartere hende uden problemer, hvis hun altså nåede så langt. Vennerne Ram og Tild - havde hun lært at kende gennem hendes mand, som havde været på togt sammen med Ram flere gange og Johanne havde mødt Rams Frue Tild, og de syntes godt om hinanden. Fruen passerede bagsiden af en af staldene, som lå lidt i månens skygge. Bag væggene kunne hun høre at en flok mænd hviskende diskuterede en ride rute. Trelleborg i Sverige var målet. Det fik Fruen til at standse, for den retning var den retning hun også skulle. Mændene skulle ride 10 mand, med klingende mønt til betaling for opbygningen af borgen. Mændene var bekymrede for at ride alene, og ville hellere ride som Mørks værditransport, der var med en vogn bevogtet af 5 mand i en forpost og 5 i en bagpost og 7 mand omkring selve vognen. Men det tog lang tid for en vogn i dette vejr, og 10 ryttere, med klingende mønt i ranslen, kom hurtigere frem, og der var massive problemer i Trelleborg Sverige. Hun sank ned på det ene knæ og ordnede sin støvle, havde kappens hætte slået over sit hoved, så hun faldt pænt ind i skyggerne, så havde hun en undskyldning hvis hun blev opdaget. Da de hviskende stemme begyndte at tale lidt højere, fortsatte Frue sin gang, ganske ubemærket. Hun ville godt have haft hørt noget mere, men turde ikke blive, hun havde også fået fat i det væsentlige. Trænede krigere havde en god fornemmelse for andres nærvær, selvom det var på den anden side af en væg. Det vidste hun fra sig selv. Side 2
Hun fortsatte et kort stykke vej over mod Mørks kvarter, med drejede af og gik ikke mod Mørks indkvartering, men direkte over til Augustins mødepunkt. Frue kom alt for tidligt men Augustin var allerede klar. Ærede Fruen, skal du hjælpes op? Augustin rakte hænderne frem, så hun kunne træde op. Augustin rettede kappen, så den så standsmæssig ud og satte sig derefter selv op på sin hest. Han spillede sin rolle som trællepige godt. Nisse drengens spinkle krop og lemmer, gav en fin illusion, og mennesker ser gerne hvad de vil se. Fruen kunne se i Augustins øjne, hvor inderligt han hadede denne rolle, men hans ønske om hævn over Mørk, for drabet på hans onkel Oldernissen, var endnu større. De havde ikke reddet mange skridt før en mand med følge trådte frem foran hende og fik hesten til at stejle forskrækket. Ragnild, hvad laver du ude så sent. Harald og han mænd var nu helt ude i det åbne og omringede Fruen og trællepigen. Fruens blod blev lige så koldt som sneen. En ridetur i månelyset. Sådanne frostklare nætter er så smukke. Sneen udenfor Trelleborg glitrer og alt er smukt i et vejr som dette, klart og med månens lys, der er en særegen ro over sådanne landskaber, der skaber orden i ens tanker. Hvor er din datter? ville kongen vide. Hun sover, naturligvis. En pause og Fruen fortsatte. Ærende kong Harald, jeg har meget at tænke over, ny mand, nyt sted, jeg trænger til at få noget frisk luft og få tankerne vænnet til det. Det ved jeg ærede konge at du også holder af når forhandlinger har trukket ud, det fortalte min tidligere husbond. Side 3
Den sidste bemærkning så ud til at berolige kong Harald, der ellers havde kigget mistroisk på hende, men med den behandling hun havde fået havde han også grund til at være mistroisk. Det skal nok gå det hele Ragnhild, din nye mand er ikke krævende. Du og dine, får et godt liv, og vi synger sange for din tidligere husbond du har altid været en prægtig kvinde. Harald gav hesten en klask og den satte i gang. De red ud i natten, og månen lyste området op, så sneen glitrede. Efter et par kilometers ridt, vendt fruen om og red tilbage mod Trelleborg. Hvad laver du ville Augustin vide, hans stemme røbede overraskelsen og den ulmende vrede. Jeg tror at Haralds mænd betragter os. Han stoler ikke et øjeblik på mig. Han ved at hvis jeg går på tinget med denne sag, så taber han en stor del af alt det han har kæmpet for. Det kan han ikke tillade. Om jeg skulle forsvinde lige så stille fra jordens overflade, det tror jeg ikke længere bekymrer ham. Jeg ved ikke helt hvad der sker med Harald lige nu, men han er klart ved at tabe nogle af de værdier han tidligere har stået for. Hvis vi ikke skal have dem i hælene på os, så må vi tilbage og så starte dette ridt forfra om et par månelængder. Men vi skal lige have vores skjulte skygger rystet af, og det gør vi bedst ved at gøre som uskyldige ville have gjort, nemlig vende tilbage. Hvis du siger det. Så er det det vi gør, men jeg er ikke enig med dig i, at vi har skygger efter os, og jeg syntes at vi spilder værdifuld tid var Augustins kommentar. Side 4
Måske har jeg ret, måske har jeg uret. Men med det vi har gang i, kan vi ikke have udefra kommende observatører, så dette vil give mig ro i sjælen. Augustin trak på skuldrene, og begge heste red nu mod Trelleborg. Da de red gennem porten, og skulle til at bevise hvem de var, og at deres ærinde var gyldigt, trådte en af Haralds mænd fra før frem, hilste på Fruen, og vagterne lod dem komme igennem, hvorefter de skridtede over mod staldene. Fruen havde ret brummede Augustin. Hvordan kunne du vide det!? Jeg har en god fornemmelse af hvordan Harald tænker. De gik tilbage til deres gemakker, og Fruen brokkede sig højlydt over hvor meget Jasmin, den skøge, kunne rodet i lokalet, og hvor forfærdeligt det var at hun var nødsagte til at bo sammen med hende, og at det var utroligt at Harald ville lade sådanne nogle bo sammen med agtværdige folk. Augustin gik rundt og havde en standard bemærkning til alt hvad Fruen sagde Ja, ærede frue. Efter et stykke tid holdt Fruen op med sine højlydte evindelige beklagelser, der var så ulig hende, og stemmen faldt til en sagte hvisken. Augustin, du er en ung nisse, men har du lært at tale med mennesker, så de tror de ser noget andet, end det de rent faktisk ser eller er? Ja, selvfølgelig har jeg det, det er noget af det første vi lærer, og jeg ved at du også har lært det og mestrer det, så hvorfor spørger du!? Side 5
Godt, så er der her en række opgaver til dig. Du skal gå ned til stalden igen og lege en ung liderlig kvinde, der har lyst til staldknægten. Hvis det er den samme som sidst, og det tror jeg det er, for der har ikke været vagtskifte i øvrigt, så er det en meget simpelt tænkende mand på det område. Få ham lokket lidt hen i en skygge, så han ikke kan ses, og der sørger du for at hans tanker er et andet sted, så han ikke ser hvad vi efterfølgende laver og at vi tager afsted. Hvad har du tænkt dig? Jeg så et depot med uldstof, til tøj. Ufarvet. Det skal vi have bundet omkring os og hestene, så vi falder mere i et med sneen. Jeg samler stoffet og diverse snore, og du gør vagten klar, så han ikke ser hvad vi laver. Månen står så højt nu, og der er ro, kun de sædvanlige fulderikker. Når der er ro er der ingen vagter fra vagttårnene der kigger så nøje på skygger ude på sletten, de vil blot tro at det er måneblindhed, og der er generelt ikke uro i området, så de har intet at frygte. Hvad så derefter? Så skal vi til min søsters gård, eller rettere jeg skal, for du skal ride til min gård og samle så mange våbenføre frivillige, for vi skal på togt. Togt? Ja, vi skal ud og stjæle klingende mønt fra Harald og Mørk. svarede Fruen smilende. Du skal binde disse mænd med en ed, så de tror at de dør hvis de bryder den find på et eller andet. Jeg tror på mine folks loyalitet, men jeg er blevet snydt i dag, og tager mine forholdsregler, så det ikke sker igen. Side 6
Det skaber ikke hævn over Mørk. Kære Augustin, meget mere end du kan forestille dig. Mørk er drevet af magt, og det at eje, han er ligeglade fuldstændig ligeglad med andre bare at slå ham ihjel, er ingen hævn. Nej, han skal svede, være vred, så omverden ser hvilket monster han er. Der er kun en måde at gøre det på, fjerne hans ejendele, så han intet er. Jeg overhørte en samtale, så jeg ved at Mørk sender mange penge til Trelleborg, for at købe sig magt hos Harald. Hvis den pengetransport bliver stjålet, forventer kongen alligevel at pengene bliver leveret, og det vil gøre usigelig ondt på Mørk og hans pengepose. Det er en god hævn, og måske bringer det Mørk til hans fald, men jeg ved ikke hvor meget han ejer. Augustin grinede en ond sagte latter, Jeg vil vie mit liv til at hindre at Mørk når hvad han ønsker, jeg vil være den smertefulde sten i hans støvler som han ikke kan ryste ud. De skiltes, for hver især at udføre deres del af den store samlede plan, som var begyndt at blive skabt i Fruen hoved. To dage senere ankom Fruen til sin søsters gård. Hun hilste kærligt på sin søster og styrtede ind til sin datter, som så glad og velnæret ud. Hvor er hun dog dejlig smilede Fruen, for sig selv, og højt sagde hun Har du fundet en god amme til hende, kære søster og hun skal hedde Stine. Og er skøderne ved at være klar, og har du hørt hvad der er sket. Du ved at det kan være farligt, at have mig boende her. Har Jasmin fortalt om det giftemål jeg er nødsagt til at tage. Side 7
Rolig søster og jeg ved alt og skøderne er sendt afsted. Kan jeg få nogle friske heste, for jeg ridder igen med det samme, og det er en farlig færd, så pas på min datter hvis jeg ikke vender tilbage, lover du det, også at Bastian har sagt ja til at være fadder for mine børn, og jeg har fortalt Bastian hvor der er midler og jeg skrive det lige her, så du også ved det. Men hvad er det I skal ud på, siden I har så travlt? ville søsterens mand vide. Jo mindre du ved, jo bedre. Er det så slemt? Fruen nikkede. Fruen stillede skæppen med klingende mønt foran søsteren og hendes mand. Her er rigeligt betaling, både for alt det jeg har fået fra jer nu, og så til pasning af min datter, det første stykke tid. Det er hvad Harald mente gården var værd. Søsterens øjne lyende og hendes mands blik viste at Harald havde tabt endnu en støtte. Søsteren og hendes mand nægtede at tage i mod pengene, men det blev som Fruen ville. Et nik og et kram beseglede aftalen. Søsterens mand slog sig for brystet i tegn på accept. Side 8
Fruen gik ned for at tale med Sigurd, Bastian og Jasmin. Søstern havde give dem et rum, hvor de kunne tale frit og vagter var stille op, i behørig afstand, for at holde andre væk, og for at de ikke selv kunne høre noget. Her udfoldede Fruen sin plan, den blev finpudset og justeret. Eneste punkt hvor der måtte ske en større ændring, var at Jasmin ikke ville blive på søsterens gård, hun ville med, og med den nye Jasmin som de oplevede, var de klar over at hun ville ride efter dem hvis de tog afsted uden hende. Tiden var et vigtig element i Fruens plan, så de sadlede op, og begyndte deres ridt, selvom det allerede var ved at blive mørkt igen. Tre pakheste var med dem, fyldt med våben, pile, tæpper og mad. Tøjet var det rigtige til forholdene, og det var dejlig at ride og ikke skulle samle tøj sammen, der ikke var beregnet til lange ture. De red afsted, mens Fruen inderligt håbede at Augustin havde fundet de mænd hun ønskede, og at de var villige til at rejse til mødepunktet. Men Fruen viste ikke om det ville ske, og hun havde instrueret Augustin i at fortælle at dette var en meget farefuld færd, som var med livet som indsats, samt at der ikke var nogen tvang. Dem som blev spurgt have fået skøder fra søsteren dagen før, så de var frit stillet. Side 9
Nu ville det så vise sig, om Fruen havde været god nok ved disse mennesker, så de syntes at hun var værd at gå i kamp for, når der nu ikke var nogen tvang og ingen belønning andet end smagen af hævn. Hele hendes plan, alt afhang af at disse mænd kom. Hun håbede inderligt at planen ville lykkes, ellers ville hun ærgre sig over at hendes fine knive ikke havde smagt af Mørks blod. Side 10