VIP-mappe. En introduktion til aktive i foreningen



Relaterede dokumenter
Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

DanAdopts informationsog rådgivningstilbud. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

GUIDE Udskrevet: 2016

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds

Principper for tildeling af tilskud

GUIDE Udskrevet: 2018

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Fjernes. Ændres til: At give kollegial sparring til

Medlemsblad nr Nordsjællands lokalafdeling

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler

INTERN UDDANNELSE. Foreningsøkonomi

Opfølgningsrapporter ved national adoption evaluering af ordningen

Danish Association of Research Managers and Administrators (DARMA)

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Lise Almind Rønsholt blev nyt medlem i bestyrelsen velkommen til Lise.

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN

Netværks koordinerende Udvalg NKU Referat fra møde

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Kontaktpersoner og repræsentanter behøver ikke at være medlem af bestyrelsen.

Principper for tildeling af tilskud

Møde 17. september 2015 kl. 16:00 i Mødelokale 3, Rådhuset

Bekendtgørelse for Grønland om godkendelse som adoptant

INFOMAPPE LUG Forretningsorden for. Lintrup Ungdoms- og Gymnastikforening

Ansøgning om økonomisk støtte til Frivilligt Socialt Arbejde i Egedal Kommune efter Lov om Social Service 18

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

SCANSECT s Kogebog. Del 1: Organisation

Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Andelsvandværket Helle Vests vedtægter af 22. februar 2011.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Forretningsorden for Vojens Skøjteklubs bestyrelse

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

Vedtægter for Adoption & Samfund (landsforeningen)

Samling for kasserere og formænd 2015

natur dyr mad Sådan starter du en 4H klub

Formidlingsaftale og tilmeldingsskema Adoption gennem AC Børnehjælp

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Dagsorden og referat

Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Økonomihåndbog. Indholdsfortegnelse. 1.1 Lokalafdelingernes økonomiske råderum

DANSK CITROËNKLUB Oprindeligt stiftet 4. september 1956 som 2CV Klubben, Danmark

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

ANSØGNINGSSKEMA TIL 18-PULJEN OG INITIATIVPULJEN

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

SLS-kasserer - Vejledning til kassererarbejdet i din lokalbestyrelse

Bilag 3. Center for Frivilligt Socialt Arbejdes ti gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler

Bestyrelsesseminar faglige foreninger 21. marts 2013

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

FUNDATS for DcH s Initiativfond

GENLYD PULJEN 2O19. Hvem søger midler? Beskrivelse af initiativ ANSØGNINGSSKEMA 1:6

Økonomiske procedurer - for Lærerstuderendes Landskreds

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler

Funktionsbeskrivelser for bestyrelsesmedlemmer i Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker. Maj 2012

Økonomiske procedurer

Der kan endvidere henvises til afsnittet tal og publikationer, hvor det også vil være muligt finde en række tal for adoptionsområdet.

Forretningsorden for Spidshundeklubben s bestyrelse og udvalg.

Vedtægter for Landsforeningen Skolens Venner samt lokalforeninger under Skolens Venner.

GUIDE Udskrevet: 2019

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012

Enhedslistens guide til kasserere og interne revisorer i afdelinger og regioner

Lidt om en forretningsorden

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

Ansøgning om støtte fra Værdighedspuljen - pulje til skabelse af stærke fællesskaber for ældre

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse

Retningslinjer. Demensgrupper. Maj 2019

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Instruktørhåndbogen. sæson 2015/2016

Mindfulness. Foreningen. Mindfulness Foreningens vedtægter. 1. Navn og hjemsted

Forretningsorden for Bestyrelsen

Transkript:

VIP-mappe En introduktion til aktive i foreningen Januar 2010

Praktisk mappe til aktive medlemmer af Adoption & Samfund Indhold: o Velkomstbrev o Praktiske oplysninger bl.a. vedr. brevpapir, udgifter, foreningstelefon, e-mail o Mødevirksomhed o Rådgivning o Etiske retningslinier o Kurser og arrangementer o Regnskab o Samarbejdspartnere & andre nyttige links o Oversigt over Adoption & Samfund s temanumre og foldere o Bilag Denne VIP-mappe udleveres til alle nye aktive i Adoption & Samfund, dvs. bl.a. til nyvalgte lokalforeningsbestyrelsesmedlemmer og nye rådgivere. En opdateret version af VIP-mappen vil fremover kunne findes på hjemmesiden. VIP-mappe version januar 2010 v. Louise Svendsen og Jørn K. Pedersen 2

Velkommen! Velkommen som aktiv i Adoption & Samfund - vi håber, du vil finde arbejdet inspirerende, spændende og lærerigt! Du får hermed en orientering om foreningen, men du bør også søge information på vores hjemmeside: www.adoption.dk. Orienteringen omfatter information både til nye bestyrelsesmedlemmer og til nye rådgivere, hvorfor alle afsnit ikke nødvendigvis er lige relevante for alle. Det er dog vort håb, at vi ved at holde informationen samlet giver et bedre indtryk af foreningens tilbud og aktiviteter. Adoption & Samfunds mål er at skabe de bedste betingelser for adoptivfamilier og voksne adopterede. Foreningen har ca. 3.500 medlemmer og drives primært af frivillig arbejdskraft. Organisatorisk har Adoption & Samfund tidligere bestået af en hovedbestyrelse (HB) og en lokalforening (LF) i hvert af de tidligere amter. På landsgeneralforsamlingen i november 2006 blev det imidlertid besluttet, at lokalforeningerne i 2007 skulle tilpasses den nye offentlige struktur, hvor de lokale statsforvaltninger overtog amternes rolle som myndighed på adoptionsområdet. Der findes en statsforvaltning i hver region, og den enkelte statsforvaltning kan have flere afdelingskontorer i regionen. En lokalforenings geografiske udstrækning omfatter nu et antal kommuner i samme region. I hver region er der etableret et statsforvaltningsudvalg, som består af ét medlem udpeget af HB samt 1-2 medlemmer udpeget af hver lokalforeningsbestyrelse i regionen. Endvidere er der til foreningen knyttet en række lande- og interessegrupper. Både lokalforeninger, lande- og interessegrupper kan have selvstændige hjemmesider links hertil kan findes på www.adoption.dk. Adoption & Samfund har en omfattende rådgivningsvirksomhed, som varetages af erfarne adoptivforældre og professionelle fagfolk (blandt andre læge, sundhedsplejerske, psykolog og talepædagog). Foreningen driver også Adoptionslinjen, hvortil alle kan ringe og søge rådgivning. Adoption & Samfund er foreningens blad, som udkommer seks gange om året. Som aktiv i Adoption & Samfund inviteres du hvert år til landsgeneralforsamling, landsmøde og et VIP-møde, hvor du har mulighed for at møde ligesindede og for at blive klogere på forskellige adoptionsrelaterede emner. Endvidere har du bl.a. via lokalforeningen mulighed for selv at medvirke til at arrangere møder og kurser med relation til adoption. Arrangementer om adoption bliver annonceret i Adoptionskalenderen, som kan ses på hjemmesiden og i uddrag på bagsiden af foreningens blad.

Har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at ringe til et af medlemmerne af HB eller rådgivningskoordinatoren. Navne og telefonnumre kan du finde i bladet eller på hjemmesiden. Vi glæder os til samarbejdet, og ønsker dig velkommen blandt de aktive! Venlig hilsen Adoption & Samfund 4

Praktiske oplysninger Foreningen Adoption & Samfund Teglvej 4, Frifelt 6780 Skærbæk tlf. 65 92 00 18 foreningen@adoption.dk Medlemsadministration Adoption & Samfund Medlemsadministrationen (Under omlægning) medlemsadm@adoption.dk Telefon Foreningens officielle telefon (65 92 00 18) passes af foreningens sekretær. Der kan evt. lægges besked på telefonsvareren. Øvrige telefonnumre (diverse rådgivere, hovedbestyrelsesmedlemmer m.fl.) kan findes i bladet og på hjemmesiden, se også nedenfor. E-mail For de aktive i foreningen foregår kommunikationen næsten udelukkende via e-mail. Som aktiv kan du komme på VIP-listen, så du modtager nyheder, referater, mødeindkaldelser og lignende pr. e-mail. Normalt vil du modtage en invitation og en vejledning, så du kan komme på VIP-listen, når du begynder som aktiv i foreningen, men tilmelding kan indtil videre også ske via e-mail til webmaster@adoption.dk Brevpapir Foreningen har sit eget brevpapir med logo, som kan findes elektronisk her www.adoption.dk/internt/lfbrevpapir.doc. Husk at tilpasse navn og adresse mv. nederst på siden før brug. Økonomi Lokalforeningerne opkræver ikke selv kontingent hos medlemmerne, men modtager i stedet et lokalforeningstilskud fra hovedforeningen til driften. Tilskuddet, som udbetales hvert år omkring 1. februar, består af et grundbeløb på kr. 10.000 samt et beløb på kr. 45 pr. medlem i lokalforeningen (i 2009). Der sker en årlig regulering af tilskuddet med en krone pr. medlem. Medlemsantallet opgøres hvert år pr. 31. december. Hvis lokalforeningens seneste regnskab udviser en formue, som overstiger kr. 100 pr. medlem, reduceres tilskuddet med det overstigende beløb. En lokalforening har dog mulighed for efter aftale med HB at undgå reduktion af tilskuddet, hvis man er ved at spare op til et særlig dyrt arrangement. For små lokalforeninger (læs Bornholm) gælder den særregel, at formuen skal overstige kr. 20.000, før tilskuddet reduceres. Dækning af udgifter Udgifter til møder, transport m.m. i hovedforeningen dækkes af Adoption & Samfund mod fremsendelse (evt. via e-mail) af bilag til kassereren. Kørsel i egen bil afregnes i øjeblikket med 2,5 kr./km. Dækning af udgifter for aktiviteter i lokalt regi (transport, møder, telefonmøder mv.) aftales og dækkes internt i de enkelte lokalforeninger og interessegrupper. 6

Hjemmesiden: www.adoption.dk Adresser på rådgivere, hovedbestyrelsesmedlemmer, lokalforeningsformænd og andre aktive medlemmer finder du i bladet og på hjemmesiden. Det er også på hjemmesiden, du kan holde dig opdateret med, hvad der ellers sker i foreningen. Ligeledes er der lagt diverse praktisk information på hjemmesiden - til brug for rådgivere, kursusarrangører med flere. Vedtægter for hovedforeningen og for lokalforeningerne kan også findes på hjemmesiden - alle aktive opfordres til at orientere sig om vedtægternes indhold. Endelig opfordres alle aktive også til at gennemlæse de seneste generalforsamlingsreferater, som ligeledes er at finde på hjemmesiden. Det bemærkes, at der i øjeblikket arbejdes på en gennemgribende opdatering af hjemmesiden. 7

Mødevirksomhed Bestyrelsesmøder HB mødes ca. seks gange om året, og møderne holdes på skift øst eller vest for Storebælt, så det ikke altid er de samme medlemmer, der har lang transport til møderne. Lokalforeningerne aftaler selv deres møder, der oftest foregår hjemme hos lokalbestyrelsens medlemmer på skift. Det er dog også en mulighed at låne/leje mødelokaler ude i byen. Generalforsamlinger Lokalforeningerne holder generalforsamling i tidsrummet fra den 1. september til den 15. oktober. Her vælger man bl.a. lokalbestyrelsesmedlemmer og delegerede til landsgeneralforsamlingen, som finder sted i november. Læs mere om generalforsamlinger i vedtægterne bemærk især at generalforsamlingen skal indkaldes senest 21 dage før afholdelse! Landsmøde og VIP-kursus Landmødet er åbent for alle medlemmer af Adoption & Samfund og foregår normalt en weekend i marts eller april. Deltagelse er gratis for aktive medlemmer i foreningen, men deltagerbegrænsning vil kunne forekomme afhængig af plads og økonomi. Øvrige medlemmer kan deltage i det omfang, der er plads, og eventuelt mod en vis egenbetaling. Som udgangspunkt arrangeres landsmødet i samarbejde mellem HB og en af lokalforeningerne. Stedet for afholdelse af landsmødet fastlægges i så fald af den involverede lokalforening. I de seneste par år har HB dog selv arrangeret landsmødet. På landsmødet er der foredrag, gruppearbejde og diskussioner omkring et eller flere temaer. Her får man også socialt samvær og mulighed for at udveksle erfaringer og lære hinanden at kende på tværs i foreningen. Endvidere afholder HB et årligt VIP-møde for de aktive i foreningen. Her tilbydes bl.a. foredrag, gruppearbejde og diskussioner om foreningens virksomhed på forskellige områder, herunder rådgivning. VIP-mødet er således et mødested for de aktive VIP er i foreningen. Mødet finder normalt sted i januar eller februar måned. Redaktionsmøder Bladet Adoption & Samfund redigeres af et antal medlemmer af foreningen. Redaktionen fastsætter selv deres redaktionsmøder. Redaktionen er uafhængig af, men arbejder tæt sammen med HB. Bladet er åbent for bidrag fra alle medlemmer. Andre møder Der kan nedsættes ad hoc grupper omkring specielle temaer med deltagelse af alle grene af foreningen. Nogle møder foregår som telefonmøder, hvor flere kan deltage. Telefonmøder Nogle møder, herunder måske også bestyrelsesmøder, kan med fordel afholdes som telefonmøder i stedet for at bruge tid og penge på lang transport. Det kræver blot, at der foreligger en klar dagsorden, som er kendt af mødedeltagerne på forhånd, og at der udpeges en mødeleder. I øjeblikket er telefonmøde-løsningen på tlf. 50 50 50 50 den billigste, men check evt. selv mulighederne. Bemærk at det kan være billigst at deltage i et telefonmøde fra en mobiltelefon! Messenger, Skype og andre IP samt chat-programmer tilbyder ofte en internetbaseret løsning til møder, som ikke koster mere end internet-opkoblingen, dvs. de er gratis, hvis man har bredbånd. 8

Rådgivning Adoption & Samfund tilbyder rådgivning i alle faser af adoptionen. Rådgivningen blev skabt for at imødekomme adopterede og adoptanters behov for at tale med én, der virkelig forstår og har indsigt i adoption, enten fordi de har beskæftiget sig professionelt med det igennem længere tid, eller fordi de har egne personlige erfaringer at øse af. Gruppen af rådgivere er sammensat, så den dækker de mest almindelige problemstillinger, adoptivfamilier står overfor. Således er der mulighed for at få rådgivning både før, under og efter adoptionen ved lægmænd såvel som fagfolk. Alle er velkomne til at gøre brug af rådgivningen det være sig adoptanter, adopterede, studerende der skal skrive opgave, professionelle der har brug for sparring til deres daglige arbejde eller journalister, der søger mere viden. Hvad enten man er medlem af foreningen eller ej, kan man altid kontakte os. Foreningens rådgivere er opdelt i forskellige kategorier: 1. Sagsrådgivere (sagsbehandling) 2. Faglige rådgivere (professionelle fagfolk som. læge, sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent, speciallærer, talepædagog, psykolog og socialrådgiver) 3. Forælderrådgivere (forskellige temaer som Adoption af større børn, Adoption af danske børn, Adoption af præmature børn, Tab af barn i forslag, Eneadoption, Skoleproblemer samt Ventelistefrustrationer) 4. Adoptionslinjen (betjenes af adopterede) Som hovedregel anbefales du at kontakte en sagsrådgiver i spørgsmål knyttet til ansøgning og sagsbehandling i forbindelse med adoption, og en faglig rådgiver, når du har brug for professionel vejledning f.eks. i forbindelse med, at du stilles barn i forslag, eller når problemer opstår efter adoptionen er gennemført. En forælderrådgiver er god, hvis du har brug for at vende din situation med en ligesindet, som kender til at sidde med problemerne selv. På Adoptionslinjen har du mulighed for at tale med en voksen adopteret. Rådgivningen er gratis og alle rådgiverne arbejder på frivillig basis. De fleste rådgivere besvarer rådgivningsopkald i deres hjem. Det er derfor bedst at henvende sig efter kl. 20, og det kan hænde, at man kan blive nødt til at træffe aftale om et andet tidspunkt, hvor det passer rådgiveren bedre at tale med én. Alle rådgivere har tavshedspligt, og man kan ved henvendelse være anonym. Det kan dog være, at rådgiveren på sin telefon har 'vis nummer', så hvis man vil være helt sikker på, at ens nummer ikke kan ses, skal man selv 'skjule' det. Vi har alene mulighed for at støtte og rådgive via mail og telefon og herigennem ruste dem, der henvender sig, til at blive bedre til at tackle hverdagens problemer samt blive klar i samarbejdet med de professionelle, der omgiver dem og deres familie. Således påtager vi os ikke at lave egentlige udredninger, mødes med brugeren eller myndigheder og øvrige professionelle omkring dem, ligesom vi heller ikke kan påtage os at lave skrivelser med videre. Alle er velkomne til at bruge vores rådgivere flere gange, og vi er glade for at følge op på de problemer, vi bliver bekendt med. I nogle situationer kan vi dog se os nødsaget til at henvise den enkelte videre til et tilbud med flere muligheder end det, vi kan tilbyde via den frivillige rådgivning. 9

Rådgiverne får løbende supervision, samt faglige opdateringer og inputs via mail og vores VIP-møde. Vi har vores egen etiske guideline, og som sagt er samtalen altid fortrolig. Endvidere kan rådgiverne løbende trække på hinanden og rådgivningskoordinatorerne for udveksling af erfaringer, støtte i svære rådgivningssager med videre. Den aktuelle liste over rådgiverne og deres kontaktoplysninger er altid at finde på www.adoption.dk samt i vores blad, Adoption & Samfund. Foreningen tilbyder også at være kontaktperson for netværk omkring specielle adoptionsrelaterede emner. Lokalforeningerne kan derudover tilbyde at formidle kontakt mellem kommende og nuværende adoptanter, som ønsker at danne Adoptionsgrupper - et netværk af ligestillede familier - Selvhjælpsgrupper, et lokalt netværk i form af en gruppe af ligestillede familier. For optagelse i en gruppe skal man rette henvendelse til sin lokalforening. Endelig har Adoption & Samfund en række praktiske råd vedr. modtagelse af barn, og vi har udgivet foldere om skolestart og når adoptivbørn skal passes foruden diverse temablade. Se mere her: http://www.adoption.dk/raadgivning/adoptivbarn_i_skolen_06.pdf http://www.adoption.dk/raadgivning/folder_pasning.pdf http://www.adoption.dk/raadgivning/pjece_modtagelse_af_born.htm samt i oversigten over temanumre Sagsrådgivere: En sagsrådgiver er specialiseret i at rådgive i problemer forud for godkendelse, adoption og modtagelse af barn. Rådgiveren er med i et team af rådgivere. Sagsrådgiveren har specielt indsigt i forholdene omkring de formidlende organisationer og adoptionsmyndighederne. Simple spørgsmål kan fremsendes på mail til adressen: raadgivning@adoption.dk. For egentlig rådgivning i adoptionssager er det bedre at henvende sig telefonisk til en af rådgiverne især hvis det drejer sig om lidt mere komplicerede sager, f.eks.: o o o o Rådgivning i sager, hvor afslag om godkendelse kan forventes Rådgivning i anke- og klagesager Rådgivning ved problemer med godkendelse af barn i forslag Rådgivning ved problemer i forhold til de formidlende organisationer Faglige rådgivere: De faglige rådgivere er professionelle fagfolk med mangeårig adoptionserfaring, der stiller deres faglighed frivilligt til rådighed for foreningen. Mange af dem har selv en personlig erfaring med adoption. Vi opdaterer og udbygger løbende listen, og aktuelt dækkes følgende fagområder: Læge: Besvarer spørgsmål, der vedrører helbreds- og handicapforhold hos såvel adoptionsansøgere som barn i forslag og adopterede. Sundhedsplejerske: Rådgiver om den gensidige tilknytningsproces mellem barn og forældre, almindelige reaktionsmønstre hos barnet fx i forbindelse med søvn, måltider og andre dagligdags ting som pusling og bad. Desuden vejledning i, hvordan man som forældre hjælpe sit barn bedst muligt gennem skiftet fra børnehjem/plejefamilie til adoptivfamilie. Pædagogisk konsulent: Rådgivning i forbindelse med institutionsstart, indskoling og vanskeligheder i institutioner/skoler. 10

Speciallærer: Rådgiver hvis der er behov for eller overvejelser om en særlig undervisningsindsats i skolen. Talepædagog & speciallærer: Rådgiver om tale- og sprogvanskeligheder før eller efter barnets ankomst. Sparrer eventuelt med den lokale talepædagog. Psykolog: Rådgiver unge og voksne adopterede og adoptivfamilier. Herudover kan psykologen medvirke til at videreformidle eventuelle behov for længerevarende indsats til relevante behandlere og/eller instanser. Socialrådgiver: Tilbyder råd og vejledning om det at samarbejde med sociale myndigheder. dvs. at finde vej i systemerne, rådgivning om lov og ret herunder at forstå bevillinger og afslag. Rådgiveren kan ikke afgøre eller omstøde kommunens afgørelse, men bistå med vejledning om muligheder for at anke en afgørelse. Forælderrådgivere: Forælderrådgiverne er alle garvede adoptivforældre med personlige erfaringer inden for forskellige emner såvel som erfaring fra foreningens medlemmer. De er ikke fagfolk, men gode at tage en snak med, når man har brug for at vende sin situation med en, der selv har prøvet noget tilsvarende. De forskellige temaer, som der rådgives i, er: Ventelistefrustrationer: Rådgivning om at håndtere den situation, som kan overvælde én, når man er i et adoptionsforløb, og man oplever, at forløbet ikke går som forventet, eller når det opleves som vanskeligt at klare ventetiden. Adoption af danske børn: Rådgivning om anonym adoption af danske børn. Rådgivningen vejleder ikke i forbindelse med familie- eller stedbarnsadoption. Adoption af større børn: Rådgivningssamtaler samt mulighed for kontakt til andre familier, der har modtaget større børn. Disse familier tilbyder telefonisk støtte og hjælp omkring de problemer, der kan være forbundet hermed. Adoption af præmature børn: Rådgivning om det at få et præmaturt barn i forslag eller at have et præmaturt barn. Eneadoptanter: Gruppen af EneAdoptanter, GEA, tilbyder eneansøgere rådgivning før, under og efter godkendelse samt efter hjemtagelse af barn. Endvidere har GEA egne faglige rådgivere, hvis udgangspunkt er eneadoption. GEA tilbyder desuden hjælp til opstart af samtalegrupper på et hvilket som helst tidspunkt i adoptionsprocessen. Tab af barn i forslag: Rådgivning som hjælp og støtte til dem, der har mistet et barn, som de har haft i forslag og været godkendt til. Skoleproblemer: Rådgivning i forbindelse med vanskeligheder knyttet til den adopteredes skolegang. Adoptionslinjen: Adoptionslinjen betjenes af voksne adopterede og alle kan henvende sig til dem, hvis de gerne vil have råd og vejledning fra en adopteret. De kan få råd og vejledning i alle spørgsmål omkring adoption set fra en adopterets synsvinkel samt information om søgning af oplysninger om oprindelse. Det praktiske arbejde med søgningen kan vi dog ikke påtage os. 11

Etiske retningslinier for aktive i Adoption & Samfund Tavshedspligt Bestyrelsesmedlemmer og andre medlemmer med tillidshverv i Adoption & Samfund, lokalforeninger eller interessegrupper samt eventuelt udefra kommende arbejdskraft (jf. 4, stk. 10 i foreningens vedtægter), har tavshedspligt med hensyn til de personsager, de som følge af bestyrelseshverv, andet tillidshverv eller medarbejderskab får kendskab til. For samtlige rådgivere gælder, at de har tavshedspligt med hensyn til de sager, de kommer i berøring med. Rådgivningssamtaler må alene refereres til andre rådgivere i Adoption & Samfund. Al anden omtale af samtalernes indhold skal gengives på en måde, der sikrer den opkaldendes fulde anonymitet. En rådgiver må således gerne diskutere en sag med en anden rådgiver for at kunne give det bedste råd overfor medlemmet. Desuden er man altid velkommen til at kontakte en af de andre rådgiver-kolleger eller koordinatorerne, hvis man akut har behov for at få snakket om en aktuel samtale eller andet. Det er generelt en god ide, at rådgiverne indbyrdes bruger hinanden som sparringspartnere. At råde i en samtale o Først og fremmest - giv din opkalder tid og lyt. Du er der for dem. o Det er vigtigt, at man som rådgiver kender sit område og sine begrænsninger (central, faglig, specielt emne) og henviser til en anden rådgiver, når rådgivningen går ud over det område, man repræsenterer, eller man føler sig kompetent til. Er man i tvivl, kan man afklare spørgsmålet sammen med rådgivningskoordinatoren. Dvs. rådgiv kun om det, du ved noget om - ellers henvis videre! o Tilbyd altid den der ringer dig op, at vedkommende kan ringe tilbage igen. o Husk, at dem, der henvender sig, ikke behøver at være medlemmer af A&S for at modtage vores hjælp. Sagsbehandlingen kan bestå i o mundtlig kontakt med her og nu rådgivning o rådgivning ud fra sagsakter: læse sagen igennem og give mundtlig rådgivning. Evt. kan man - hvis man føler sig rustet til det, og det forekommer hensigtsmæssigt - være behjælpelig med udformning af breve til myndighederne og de formidlende organisationer. Breve skal dog altid sendes i den rådgivnings-søgendes navn ikke i foreningens navn. o kontakt til myndighed eller formidlende organisation, på vegne af den adoptionssøgende (det bør absolut være en undtagelse, og det bør overvejes nøje, om man ikke kan ruste medlemmet til selv at tage kontakten!!!) 12

Kurser og Arrangementer i Adoption & Samfund Der er rig tradition for, at vi i foreningen afholder arrangementer faglige temadage, kurser, aftenmøder, sociale udflugter og meget mere. Du kan som aktiv i en lokalforening eller en interessegruppe søge HB om tilskud til jeres arrangementer. Dette kan ske enten i form af underskudsgaranti til det enkelte arrangement, eller ved direkte tilskud, hvis der er tale om et såkaldt konceptkursus. Se nedenfor for vejledninger hertil. Det er bl.a. arrangementer, hvis indhold og mål er Post Adoption Service (PAS) eller større børn/unge, som bevilges tilskud. Der kan endvidere søges tilskud til deltagelse i eksterne kurser og foredrag samt rejser. Derimod kan rent sociale arrangementer som f.eks. fastelavns-, sommer- eller juletræsfester som udgangspunkt ikke få tilskud. Skemaer til brug for ansøgning/afregning af tilskud til arrangementer fra HB findes i bilagene bagerst i mappen. Ansøgninger om tilskud skal i god tid før arrangementets afholdelse sendes til foreningens kasserer, som så sørger for, at ansøgningen behandles i HBs Administrationsgruppe. Spørgsmål vedr. ansøgningsproceduren kan ligeledes rettes til kassereren, som også gerne leverer en elektronisk version af de relevante skemaer. Arrangementerne kan være lukkede, så kun medlemmer af Adoption & Samfund kan deltage, eller de kan være åbne for alle interesserede. Det er legalt at opkræve deltagergebyr, og gebyret kan differentieres, så ikke-medlemmer betaler mere end medlemmer. For at begrænse den økonomiske risiko vil det være en god ide at kræve indbetaling af deltagergebyr som forudsætning for tilmelding til et arrangement. En inspirationsliste med en række eksempler på tidligere afholdte kurser og arrangementer kan findes på adressen http://adoption.dk/kurser/tidligere_arrangementer.htm så kan du lade dig inspirere eller måske genoplive en gammel succes. Hvis du har spørgsmål vedr. kurser, ideer til kurser eller brug for hjælp til at få lavet ét, så kan du altid henvende dig til HB. Vedr. underskudsgaranti til lokalforeninger og interessegrupper Tilskud til arrangementer i lokalforeninger og interessegrupper gives altid som underskudsgaranti, så disse tilskud ikke medvirker til at skabe overskud på arrangementer. Ved at bruge underskudsgaranti kan I planlægge arrangementer, der indebærer en større økonomisk risiko, end I som forening lige kan bære. I skal fortsat have et realistisk budget, men viser et arrangement sig mod forventning ikke at kunne løbe rundt, dækker hovedforeningen underskuddet undtaget de første kr. 3000. Jeres andel vil således altid være minimum kr. 3000. Det kræver en forudgående aftale med HB, når hovedforeningen skal dække resten af et eventuelt underskud. Arrangementet kan eventuelt laves i samarbejde med andre lokalforeninger eller interessegrupper. Dermed kan I dele udgiften på kr. 3000 imellem jer, og der er mulighed for at opnå højere tilskud. Vedr. Koncept - pakke - kurser Hvis du har en god ide til et kursus hvorfor så ikke lade rigtig mange få glæde af det? 13

Der er ingen grund til, at hver lokalforening eller interessegruppe skal genopfinde den dybe tallerken, sammensætte geniale programmer, der allerede er lavet før i lignende versioner, eller at alle skal forhandle med de samme oplægsholdere med dårlige honoraraftaler til følge. Koncept-pakken gælder både for temadage og for aftenmøder. Når en lokalforening/interessegruppe laver et interessant arrangement som koncept-pakke, udbydes det forskellige steder samtidig, hvorved honorar mv. kan forhandles og aftales samlet med oplægsholder. Dvs. andre lokalforeninger/interessegrupper kan koble sig på en undervisningspakke, der indeholder tema, aftaler med oplægsholder, aftalt honorar samt materialer til brug ved annoncering. Hovedbestyrelsen støtter med udgiften til undervisningspakken dvs. honorar til oplægsholder samt transportudgifter. De enkelte lokalforeninger/interessegrupper står selv for at finde et sted til afvikling af arrangementet, annoncering samt fastsættelse af de lokale rammer, herunder niveau for forplejning og lokaler samt priser for deltagelse. Der skal udarbejdes et budget vedr. dette, som skal godkendes af HB. Al over/underskud afregnes med hovedforeningen. Betingelser og hvordan man søger Der er udarbejdet et ansøgningsskema og et skema til afregning af tilskud for et bevilget arrangement (se bilag) til brug for de to tilskudsformer. Tilskud fra HB forudsætter altid: o adgang for alle medlemmer af Adoption & Samfund (og ikke blot de i egen lokalforening eller interessegruppe) o annoncering direkte til egne medlemmer og medlemmer af nabo lokalforeninger o annoncering af arrangementet i bladet Adoption & Samfund o annoncering af arrangementet på foreningens elektroniske kalender kal.adoption.dk o realistisk budget er udarbejdet og medsendt ansøgningen o evaluering af arrangementet efter afholdelsen Underskudsgaranti 1. Lokalforeningen, landegruppe/interessegruppe får en ide til et arrangement eller andet inden for det, der kan søges tilskud til. 2. Enten arrangerer flere lokalforeninger i fællesskab, evt. i fællesskab med en interessegruppe, eller der koordineres med de nærmeste lokalforeninger, så der ikke afholdes lignende arrangementer der. 3. I står for alt det praktiske med f.eks. oplægsholdere, lokaler, forplejning, planlægning af rejse, tilmeldinger, opkrævning af deltagergebyr osv. 4. Lokalforeningen/foreningerne dækker op til kr. 3.000,- af underskuddet. 5. Budget og ansøgning indsendes i god tid til Hovedbestyrelsen (kassereren), der så evt. kommenterer budgettet og giver accept på underskudsgaranti. 6. Arrangementet skal annonceres i bladet Adoption & Samfund (bemærk bladets deadline nederst i kolofonen) såvel som foreningens web-kalender, således at medlemmer, der ikke er hjemmehørende i den/de arrangerende forening/er, har mulighed for at tilmelde sig. 7. Arrangementet afvikles. 8. Evaluering af arrangementet og afregningsskema med kopi af bilag indsendes til kassereren (også hvis der ikke bliver brug for underskudsgarantien). 9. Tilskud udbetales. 14

Koncept-pakke kurser 1. I skal sammensætte et program og finde oplægsholdere. 2. I skal finde en eller flere lokalforeninger/interessegrupper, som også gerne vil gennemføre jeres kursus (I kan få hjælp fra Hovedbestyrelsen til denne koordinering). I skal være 2-5 lokalforeninger/interessegrupper i alt. 3. I forhandler centralt datoer og honorar med oplægsholder(-ne) 4. De enkelte lokalforeninger/interessegrupper finder steder, der er velegnede til kursets gennemførelse, sørger for forplejning, opkrævning af deltagergebyr, tilmeldinger mv. 5. I laver budget for oplægsholdernes totale honorar + transport-udgifter samt over de enkelte lokalforeningers/interessegruppers omkostninger for gennemførelse (lokaleleje, forplejning og andet). Budgettet sendes til godkendelse i Hovedbestyrelsen via kassereren. 6. I laver en fælles annonce, hvor samtlige datoer, steder og tilmeldingsoplysninger annonceres. Der skal laves én samlet annonce, da potentielle deltagere fra start skal kunne tage stilling til, hvor i landet og hvilken dato, de ønsker at deltage. 7. I sender annoncen til bladet Adoption & Samfund (bemærk bladets deadline nederst i kolofonen) og til web-kalenderen 8. I modtager tilmeldinger og finpudser lokalt og gennemføre jeres arrangement 9. Evaluering af arrangementet, afregningsskema og bilag vedr. honorar og transport for oplægsholdere indsendes til kassereren, som derpå betaler regningerne. 15

Regnskab Lokalforeningerne skal jf. vedtægterne udarbejde regnskab for regnskabsåret, som løber fra 1. juli til 30. juni. Der er ikke udarbejdet en særlig regnskabsinstruks, men almindelige regnskabsprincipper bør anvendes. Det er således hensigtsmæssigt, at der udføres en løbende og omhyggelig bogføring af indtægter og udgifter. Dermed lettes opgaven med at udarbejde årsregnskab og den efterfølgende revision betydeligt. Et eksempel på et årsregnskab findes som bilag. 16

Samarbejdspartnere & andre nyttige links Justitsministeriet Adoption hører under Justitsministeriet, og området bliver varetaget af Familiestyrelsen, som tidligere hed Civilretsdirektoratet. Familiestyrelsen Familiestyrelsen står for de obligatoriske, adoptionsforberedende kurser, som er fase 2 i godkendelsesforløbet. Den formelle adoptionsproces samt love og regler for adoption er beskrevet på styrelsens hjemmeside. Familiestyrelsen Kristineberg 6 2100 København Ø Tlf. 3392 3302 (10-14.00) E-mail: familiestyrelsen@famstyr.dk Hjemmeside: www.familiestyrelsen.dk Adoptionsnævnet Under Familiestyrelsen hører Adoptionsnævnet, som er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan. Det behandler klager over afgørelser truffet af adoptionssamrådene og de formidlende organisationer, f.eks. afslag på ansøgning om godkendelse som adoptant. Adoptionsnævnet fører også tilsyn med adoptionssamrådene og de formidlende organisationer samt indsamler, bearbejder og formidler viden om adoption. Adoptionsnævnet har samme adresse og telefonnummer som Familiestyrelsen. E-mail: an@adoptionsnævnet.dk Hjemmeside: www.adopt.dk Statsforvaltningerne Fra 1. januar 2007 varetager de lokale statsforvaltninger godkendelsen af adoptanter til adoption. Hjemmeside: www.statsforvaltning.dk De formidlende organisationer Der er to organisationer i Danmark, der formidler børn fra udlandet: DanAdopt og AC Børnehjælp. DanAdopt Hovedgaden 24, 1. 3460 Birkerød tlf. 45 81 63 33 E-mail: mail@danadopt.dk Hjemmeside: www.danadopt.dk 17

AC Børnehjælp Elkjærvej 31 Postboks 152 8230 Åbyhøj Tlf. 86 12 65 22 E-mail: adoption@a-c.dk Hjemmeside: www.a-c.dk Koreaklubben Koreaklubben er en dansk forening for adopterede fra Korea. Tlf. 21 70 08 48 E-mail: info@koreaklubben.dk Hjemmeside: www.koreaklubben.dk Koreaklubben udgiver bladet Ch ingu. LFUB Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse Vendersgade 22 1363 Kbh. K Tlf. 33 12 22 78 E-mail: lfub@lfub.dk Hjemmeside: www.lfub.dk Foreningen udgiver bladet Kimen. Nordisk samarbejde Adoption & Samfund er repræsenteret i Nordic Adoption Council, som er en sammenslutning af nordiske adoptionsorganisationer. De fleste af disse er formidlende organisationer, som også varetager netværk for adoptivfamilier og adopterede. Der er links til de nordiske organisationer på vores hjemmeside. Andre frivillige foreninger Adoption & Samfund deltager også i et netværk med andre frivillige foreninger. Bl.a. bruges dette samarbejde til at udveksle erfaringer om hinandens aktiviteter, udvikle rådgivningerne mv. Du kan læse mere om andre foreninger og rådgivningsmuligheder i pjecen 'Nogen at tale med', som er udgivet af Københavns Kommune i 2004. Besøg også hjemmesiden hos Center for frivilligt socialt arbejde, som bl.a.udbyder gratis kurser. 18

Oversigt over Adoption & Samfunds temanumre og foldere Temanumre Sent adopterede børn 2009, nr. 3 Adoptionsformidling 2008, nr. 3 Fortællinger om hjem 2007, nr. 6 (særtillæg) Adoptionspolitik 2007, nr. 5 Tilknytning 2007, nr. 3 Søskende 2006, nr. 3 Dansk adoption 2005, nr. 2 Diskrimination 2004, nr. 5 Voksne adopterede 2003, nr. 5 Eneadoptanter 2002, nr. 5 Adoption og Samfund 25 års jubilæum 2002, nr. 2 Litteratur om adoption 2005 Den nye lov 2001, nr. 5 Skolestart 2001, nr. 3 Store børn 1993, nr. 1 Adoption af større børn 1991, nr. 4 Adoptivbørn i institution/skole 1989, nr. 1 Sri Lanka 1988, nr. 2 Det 1. møde med barnet 1987, nr. 6 Barnets ankomst og første tid 1986, nr. 7 Artikler i bladet incl. temanumre fra december 1996 og frem kan findes via adressen: http://www.adoption.dk/bladet/oversigt_over_bladets_artikler.htm Her kan også de seneste årgange af bladet downloades som pdf-filer i fuld version. Numrene fra 1990 og frem kan rekvireres hos Adoption & Samfund. De øvrige kan ses på biblioteket. Oversigt over foldere Adoption & Samfund 2010 (introduktionsfolder) Adoptionsrådgivning før, under og efter adoptionen Adoptivbørn i klassen? (informationer og råd til lærere om at have adoptivbørn i klassen): Når adoptivbørn skal passes (informationer og råd til personale, der passer adoptivbørn): Råd og vink til forældre, der skal modtage adoptivbørn: Adopteret og voksen (folder til unge og voksne adopterede) Adoption (præsentation af organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med adoption) Folderne kan hentes på foreningens hjemmeside eller rekvireres hos foreningens sekretær. 19

Bilag 20

21