TJEK BOLIGEN - EN GUIDE TIL EFTERSYN AF DIN BOLIG
Indhold Vi gør det enkelt at vedligeholde din bolig... side 03 Fundament og sokkel... side 04 Udvendige mure... side 05 Tag... side 06 Vinduer og døre... side 08 Indvendige vægge... side 09 Lofter... side 10 Badeværelse og vådrum... side 12 Indvendige trapper... side 13 Elinstallationer... side 14 Vvs-installationer... side 15 Når du vil bygge om eller ud... side 16 Tjekliste... side 18 Egne noter... side 19
Vi gør det enkelt at vedligeholde din bolig Tjek boligen er et værktøj, som hjælper boligejere med at vedligeholde deres bolig. Guiden giver dig mulighed for at lære de teknikker og tricks, som de professionelle håndværkere bruger, når de vurderer en bolig. Vedligeholdelse betaler sig En vedligeholdt bolig er en sund bolig. Gå derfor en tur rundt om huset og igennem alle dets rum med guiden i hånden mindst en gang om året. For når du løbende tjekker din boligs tilstand, kan du undgå, at skader breder sig og bliver alvorlige. Og opdager du skaden tidligt, er det samtidig billigere at udbedre den. Guiden giver dig overblik Denne guide behandler 11 vigtige områder, som det kan betale sig at undersøge jævnligt. Du kan fx læse, hvordan du tester, om soklen er i orden, og om vinduerne holder tæt. Bagerst er der en tjekliste, som giver dig overblik over, hvilke fejl og skader du skal se efter, og hvad du skal holde særligt øje med. God fornøjelse. - 03 -
Fundament og sokkel Det kan godt betale sig at tjekke og vedligeholde fundament og sokkel jævnligt. Fundamentet bærer nemlig resten af husets konstruktion, og opdages skader og fejl ikke i tide, kan det blive dyrt at få dem udbedret. Oftest er fundament og sokkel støbt i beton, men særlig ved ældre huse kan det være muret i sten. Ved eftersynet vurderes også eventuelle udvendige trapper og lyskasser, hvis huset har kælder. Hold særligt øje med Hold øje med revner, som vokser. Hvis en revne i soklen bliver større, bør en fagmand se på den hurtigst muligt. Håndværkerens råd Jord og skidt skal fejes af soklen mindst en gang om året. Det gør du nemmest om foråret med en stiv kost. Jord og skidt på soklen holder nemlig på fugten, og det øger risikoen for frostskader og skaber grobund for alger og mos. Samtidig bør du se efter, om puds hænger godt fast på soklen. Tagrender skal renses, så vandet ikke løber over, og utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. Tagbrønde skal renses, og afløbsrør og drænrør skal spules, især når bladene er faldet af træerne. Sådan tjekker du fundament og sokkel Er der revner? Enkeltrevner, der fortsætter fra fundamentet op i muren, kan være tegn på, at huset er sunket Revner ved tilbygninger, udestuer, udvendige trapper og lyskasser kan skyldes forskelle i funderingen Fine enkeltrevner med regelmæssige mellemrum i soklen og ved hjørner kan skyldes, at dele af fundamentet er svundet ind Revner i samlingen mellem sokkel og mur kan skyldes temperatursvingninger eller fugt Netformerede revner i soklens puds opstår tit, fordi pudsmørtelen er svundet ind. Er der afskallet og løs puds? Afskallet eller porøs sokkelpuds skyldes enten fugt i fundamentet eller dårligt håndværk. Er der mørke områder? Det kan være tegn på fugt, hvis der er farveforskelle på soklen. Hælder terrænet ind mod soklen? Hvis området rundt om husets sokkel ikke falder væk fra huset, bliver vandet ikke ledt væk. Det kan medføre fugtskader på fundamentet. Er der tætstående træer? Rødder fra meget vandsugende træer, der står for tæt på huset, kan få fundament og ovenliggende mure til at revne, og rødderne kan i deres søgen efter vand trænge ind i kloakrør og blokere dem. Afskalning Revne - 04 -
Udvendige mure Revner og sprækker i facader og ydervægge kan være tegn på problemer i husets konstruktioner, og vand og fugt kan desuden trænge ind i muren, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. En bygnings udvendige mure kan være massive eller hule. Hulrummet kan være udfyldt med isoleringsmateriale. Over vinduer og døre bæres muren af overliggere, og under vinduer beskytter sålbænke mod, at nedbør trænger ind i muren. Hold særligt øje med Revner mellem mursten og mørtel bør udbedres. Revner, der løber fra soklen op i muren, og revner, der vokser, bør undersøges af en fagmand. Håndværkerens råd Træer og buske, som fører vand til vægge eller forhindrer dem i at tørre, skal beskæres eller fjernes. Utætte tagrender og nedløbsrør skal repareres eller udskiftes. For hverken murværk eller træværk tåler varig fugt. Og når vinteren kommer, kan frosten få mursten til at sprække og skalle af. Fagord Sålbænk vinklet belægning under vinduer, der beskytter mod, at der trænger regn ind i muren. Sådan tjekker du den udvendige mur Er der revner? Revnerne opstår på de svageste steder fx over døre og vinduer og kan fx skyldes svind, sætning (synkning), temperatursvingninger og ændret fugtindhold. Er murfugerne intakte? Løse fuger mellem murstenene. Der må stort set ikke løsne sig cement, sand eller grus, når du kradser i fugen med en træpind. Huller i fugerne som følge af murbier solvendte mure er især udsatte for angreb af murbier. Er mursten eller puds afskallet? Afskallet vægpuds kan være tegn på, at fugt trænger igennem væggen Afskallede og sprængte mursten eller sålbænke kan skyldes fugt og frost. Er der råd og svamp i træværket? Råd og svamp i træ kan skyldes at der trænger fugt ind enten indefra eller fra fugtige omgivelser. Revne Murbi-hul - 05 -
Tag Ved at vedligeholde dit tag, kan du undgå ubehagelige følger af et utæt tag som råd, svamp og vandskade. Og samtidig forlænger du tagets levetid når det skal skiftes helt, er det en meget stor investering. Tagbelægningen kan være tagsten, tagpap eller tagdug, naturskifer, tagrør, fiberarmeret cementskifer eller profilerede plader af fx metal eller fiberarmeret cement. Udestuer, carporte og lignende kan have tag af profilerede plastplader. Hold særligt øje med Samlinger og zinkdækninger omkring tagvinduer, skorsten og skotrender. Håndværkerens råd Fjern blade og mos, som forhindrer regn i at løbe frit ned mod tagrenden Der må højst stå 1-2 cm vand på et fladt tag, da det ellers giver større risiko for, at vandet trænger ind Tagrummet skal være ventileret for at fjerne skadelig fugt på indersiden af tagbelægningen. Fagord Skotrende en afløbsrende til regnvand i et hjørne, hvor to tagflader mødes. Undertag en ekstra belægning af plader eller plast under den yderste tagbelægning. Sådan tjekker du taget Hvordan er tagbelægningens tilstand? Gå en tur rundt om huset, og se efter: løse tagsten eller plader afskalninger og revner i tagsten eller tagplader buler og vandsamlinger i tagpap. Bliver regnvand ledt væk? Se efter, om tagrender er tilstoppede, om der er utætte nedløbsrør, eller om plantevækst forhindrer vandet i at løbe væk. Hvis regnvandet ikke kan løbe frit ned af taget og føres væk, kan der opstå fugtskader. Hvordan ser taget ud indefra? Fra loftsrummet får man det allerbedste indtryk af tagets tilstand. Her skal du se efter: råd, svamp eller flyvehuller fra insektangreb i spær og taglægter nedbøjet og smuldret undertag Revner og nedfald af tætningsmaterialet Indtrængning af vand ved inddækninger omkring skorstene og ovenlysvinduer og ved skotrender af zink eller bly Nedbrydning og smuldring af mursten og mørtel på skorsten. Afskallet puds Inddækning - 06 -
Vinduer og døre Ved regelmæssigt at se efter - og udbedre utætheder kan isoleringsruder give dig klart udsyn uden dug i over 20 år. Vinduer og udvendige døre kan være af træ, plast eller metal. I isoleringsruder er glaskanterne klæbet til metallister. Håndværkerens råd Du kan justere og smøre hængsler og lukkeanordninger med olie så de holder længere. Og når tætningslister bliver skadet eller uelastiske, så forringes deres evne til at holde fugt og kulde ude men de er nemme at skifte. Fagord Kalfatringsfuge fugning mellem vinduets karm og muren. Den består normalt af en elastiks fuge, men kan også være mørtel. Bundglasliste den nederste vandrette liste mellem ramme og glas. Den skal være tæt for at holde vandet ude. Sådan tjekker du vinduer og døre Hvordan er malingens tilstand? Revner, afskalninger og bobler i malingen kan føre til, at trærammer og -karme ødelægges af råd og svamp. Er der revner i karm og rammer? Utætte samlinger i hjørnerne Revner i karm og rammer Mørt og nedbrudt træ. Er der indvendig dug eller vand? Indvendig dug i en isoleringsrude viser, at ruden er utæt i klæbningen mellem glas og metalliste Vand i bundkarmen kan skyldes en utæt topforsegling og dårlig dræning af bundkarme. Er tætningslister og fuger intakte? Nedbrudte fuger og skumbånd Sprækker i kalfatringsfugers hæftning til muren Skadede og uelastiske tætningslister det forringer isoleringsevnen og kan medføre, at regn løber ind og skader rammen. Hold særligt øje med Tjek, om om træværket og malingen er i god stand, og om det trækker ind fra vinduerne. Bundglasliste Ramme Bundkarm Kalfatningsfuge - 08 -
Indvendige vægge Væggene påvirkes af temperatur og fugt, som kan føre til svamp og råd, der i nogle tilfælde kan være sundhedsskadelig. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dine vægges tilstand. Husets indervægge kan være lavet af flere forskellige materialer som fx af beton eller mursten. Hold særligt øje med Det er vigtigt at holde øje med misfarvninger, råd og skimmelsvamp, da dette forringer boligens indeklima og i værste fald kan gøre boligen ubeboelig. Kig især på væggene bag ved skabe og andre møbler, som er placeret tæt op ad en væg. Håndværkerens råd Skimmelsvamp på væggene modvirkes med god isolering af fladerne og udluftning af boligen. Fagord Saltudblomstring ses som hvide overfladeplette på væggen, og det er et udtryk for, at der trænger fugt igennem væggen. Sådan tjekker du indervæggene Er der revner? Revner vil typisk findes ved døre og vinduer og kan skyldes overbelastning, temperatursvingninger eller for høj fugtighed i huset. Er der misfarvninger, råd og svamp? Misfarvninger på væggene kan skyldes fugtskader som råd, svamp eller saltudblomstring Lugter der af mug i huset, er det også et tegn på, at der er noget galt. Er der afskallet og løs puds eller tapet? Hvis tapet eller puds begynder at skalle af, kan det skyldes fugt. I kældre kan forkert overfladebehandling være med til at forhindre fordampning af væggens fugt. Revne Misfarvning Afskallet puds - 09 -
Lofter Hold øje med lofter og etageadskillelser, så at du undgår skimmelsvamp og større revner mellem loft og væg. Lofter sidder på undersiden af etageadskillelser og tagkonstruktioner, og de er normalt beklædt med brædder, gipsplader eller plader af træ. Hold særligt øje med Hvis der er revner, der bliver bredere, eller hvis der opstår nye revner i væg eller loft, er det vigtigt at kontakte en fagmand. Revnerne kan skyldes enten mangelfuldt håndværk eller manglende stabilitet i konstruktionerne. Håndværkerens råd Det er vigtigt at holde loft og etageadskillelser fri for fugt. Derfor skal alt, som lukker for ventilationsåbninger, fjernes. Hvis der er konstateret fugt, er det vigtigt, at årsagen til fugten fjernes hurtigst muligt. Sådan tjekker du lofter Er der revner? Revner mellem loft og væg kan skyldes manglende stabilitet i bygningskonstruktionen. Revnerne kan fortsætte ned ad væggen eller ud på loftet. Er der afskalning af beton? Hvis betonen i etageadskillelsen begynder at skalle af, er det tegn på, at der er trængt vand eller fugt ind i konstruktionen. Fugten kan få armeringen indeni betonen til at ruste. Er loftet misfarvet? Hvis loftet er misfarvet, kan det skyldes skimmelsvamp. Skimmelsvampen opstår, når der er kondensvand på kolde flader i et rum en høj luftfugtighed. Misfarvning kan også skyldes utæthed i konstruktionen, hvor det blæser ind. Er der insektangreb i synlige bjælker? Hvis der er flyvehuller eller boremel efter insektangreb er i loftet, kan det svække bjælkernes bæreevne. Misfarvning Afskallet loftpuds - 10 -
Badeværelse og vådrum Vådrum er alle rum med gulvafløb og vandinstallationer. Hvis et badeværelse eller vådrum har utætheder i gulv eller vægge, kan der løbe vand ud i de tilstødende bygningsdele. Det kan føre til råd og svamp, der skader husets konstruktion, og fugten kan medføre skimmelsvamp, der er skidt for indeklimaet. Hold særligt øje med Fugers tæthed omkring badekar, i hjørner og omkring afløb. Disse steder skal der som regel bruges blød silikonefuge, mens alle andre steder skal have hårde fuger. Håndværkerens råd Badeværelser skal være godt ventilerede for at undgå fugtskader. Snavs fra vandlåse under gulvafløb og håndvaske skal fjernes, så der kun står vand i dem. Det gør, at vandet kan løbe frit og forhindrer kloaklugt i at trænge op. Nedbrudte, porøse terrazzo- og marmoroverflader kan skyldes, at der er brugt syreholdige rengøringsmidler. Sådan tjekker du badeværelse og vådrum Hvordan er gulvets tilstand? Løse, revnede eller nedbrudte fliser eller fuger Revner og huller i vinylbelægninger skyldes slid eller dårligt håndværk Skade på svejsesømme i vinylbeklædning Gulvets fald det skal falde mod afløbet, for at vandet kan løbe væk. Er der vådt tapet, misfarvninger eller skimmelsvamp? Afskalning af maling i vådrum Vådt tapet, der falder ned Misfarvninger og skimmelsvamp på vægge og gulve i naborum og på lofter i underliggende rum kan være tegn på, at der siver vand og fugt ud fra vådrummet. Løs flise Fuge Revne - 12 -
Indvendige trapper Trapper binder husets etager sammen. Og en dårligt vedligeholdt trappe kan gøre det til en risikabel affære for husets beboere at gå i kælderen eller på 1. sal. Vægten af trappen og dens brugere bæres som regel af fundament eller gulvkonstruktion, men kan også helt eller delvis bæres af omgivende vægge. Foroven er trappen støttet af den etageadskillelse, den går op til. Hold særligt øje med Hvis et trappetrin af træ kan bøje flere millimeter ned, bør det forstærkes. Og trapper med løse klinker og løst cementpudslag bør også udbedres, så man kan bruge trappen uden at risikere at falde. Håndværkerens råd Hverken trapper af cement eller træ kan tåle vedvarende fugt. Ved en trætrappe kan råd og svamp modvirkes ved at im- prægnere den med et træbeskyttelsesmiddel og undlade at overfladebehandle vangerne med en tætsluttende maling eller lak. Ved fugtbeskadigede betontrapper skal årsagen til fugten fjernes, før betondæklaget fornyes. Fagord Vanger de lister som trappens trin er fastgjort til. Sådan tjekker du indvendige trapper Giver trappen efter ved belastning? Trin bøjer, når man står på det. Hvis en trætrappe knirker, når man går på den, er det, fordi trinene bøjer ned ved belastning. Håndlister og gelændere giver efter ved vandret tryk Trappen er ikke ordentligt fastgjort. Er der løse fliser eller trin? Løse trin eller fliser kan skyldes bevægelser i trappen eller dårligt håndværk. Undersøg, om nogle trin eller fliser sidder løse eller om der er revner i puds eller terrazzo. Er der råd og svamp i træværk? Råd og svamp findes ofte på de dele af trækældertrapper, der er i forbindelse med fugtige vægge og gulve. Er der afskalning eller revner i beton og metal? Afskalning eller revner i puds på cement trapper. Revner i vanger og trin i trapper af beton og mursten kan skyldes sætninger i trappens understøtning, rusten armering eller overbelastning. Revner eller rust på en metaltrappe. Trin Vange Råd - 13 -
Elinstallationer Mange fejl og skader på elinstallationer skyldes slid, forkert udførelse eller overbelastning. Hvis man opdager fejl, skal man hurtigst muligt udbedre dem, så der ikke opstår fare for mennesker, husdyr eller ejendom. Husets elektriske installationer har udgangspunkt i el-tavlen, som indeholder boligens gruppeafbrydere, sikringer og eventuelt et fejlstrømsrelæ. Måleren kan sidde sammen med eltavlen, eller den kan være anbragt separat, fx i et udvendigt målerskab. Hold særligt øje med Ødelagte, varme eller misfarvede kontakter, dæksler og ledninger skaber en potentiel brandfare og skal repareres eller udskiftes. Håndværkerens råd Det er en god idé at aflæse elforbruget jævnligt og sammenligne det med tidligere forbrug det kan afsløre fejl i elinstallationer. Alle elinstallationer skal være udført efter gældende lovkrav og må med enkelte undtagelser kun udføres af autoriserede elinstallatører. Sådan tjekker du elinstallationer Får du elektrisk stød? Hvis der er skader på isoleringen af ledninger, kontakter, apparater m.m., kan du få elektrisk stød. Afbrydes strømmen ofte? Hvis beskyttelsesudstyr som fx en HFIafbryder ofte afbryder strømmen, kan det skyldes fejl i elinstallationerne eller i et elapparat. Afbrydelserne kan dog også skyldes fejl i selve beskyttelsesudstyret. Føles sikringer, stik og ledninger meget varme? Sikringer der føles meget varme og brænder over efter kort tid er tegn på overbelastning. Stik og ledninger der er misfarvede eller varme Hyppige skader på elektriske apparater i hjemmet. - 14 -
Vvs-installationer Husets vvs-installationer spænder over vandbaserede varmeanlæg og vand- og afløbssystemer. Rørene til vvs-installationer kan være lavet af galvaniserede stål, kobber eller plast. Det er vigtigt at tjekke, om rørenes, varmeanlæggets og radiatornes tilstand er i orden. For selvom vvs-installationerne normalt er skjulte, kan de stadig få skader af slid og korrosion. Samtidig kan utætte installationer medføre skader på husets konstruktion. Hold særligt øje med Sikkerhedsventiler på både varmtvandsog varmeanlæg skal jævnligt kontrolleres. Hvis fyret lugter af naturgas eller fyringsolie, skal der slukkes for fyret, og en fagmand bør tilkaldes. Håndværkerens råd Det er en god ide at notere forbruget, så man jævnligt kan sammenligne med tidligere år. Hvis forbruget af vand og fyringsolie, brændsel, naturgas eller fjernvarme viser et merforbrug, der ikke kan forklares ved anderledes adfærd eller udeklima, bør en fagmand undersøge, om der er utætheder i installationerne. Hvis der er for lavt tryk på en vandhane, skal filteret først renses. Og hvis det ikke hjælper, kan du få en fagmand til at undersøge rørsystemet. Fagord Pakning en gummiring, der skal sørge for at overgangen mellem to enheder slutter tæt. Sådan tjekker du du vvs-installationer Fungerer vandhaner og rør? Lavt vandtryk i vandhaner og toiletter kan skyldes kalk- eller okkerdannelser i rør og vandhaner Dryppende eller løbende vandhaner og toiletter skyldes ofte defekte pakninger. Bankelyde eller rystelser i installationerne kan skyldes dårligt fungerende vandhaner eller ventiler Tærede og rustne rør kan være tegn på utætte samlinger, kondensvand eller vand fra andre installationer Misfarvninger af rørisolering, gulve og sokkelpuds kan skyldes vand og fugt fra utætte vvs-installationer. Hvordan er varmeanlæggets tilstand? Utætte og rustne sikkerhedsventiler på varmtvandsbeholderen og kedel Utætheder i synlige dele af centralvarmeanlægget Cirkulationspumpen fungerer ikke tilstrækkeligt. Hvordan er radiatorernes tilstand? Rustne radiatorer Luft i radiatorer og varmtvandsbeholder Utætte radiatorventiler Defekte radiatortermostater. Rust - 15 -
Når du vil bygge om eller ud Uanset om man er flyttet for nylig eller ej, har man som boligejer tit et ønske om at få lavet reparationer eller ændringer. Måske er I blevet flere eller færre beboere og har derfor brug for nye faciliteter eller at udvide boligarealet. Sådan kommer du i gang Afhængig af byggeopgavens type og størrelse kan det være en god ide at tilknytte en rådgiver, som kan hjælpe med at forvandle dine ønsker og drømme til konkrete projekter med tegninger, beskrivelse og beregninger. Allan Svendsen & Søn har et godt netværk af rådgivere, der står klar til at hjælpe dig med netop dit projekt. Hvis du selv har fået udformet et projekt fra din egen arkitekt eller rådgiver, er du naturligvis også velkommen til at hente hjælp hos os med udførelsen. Skal du have byggetilladelse? Hvis ombygningen indebærer, at det bebyggede areal udvides, skal der søges om byggetilladelse ved kommunen. Behandlingstiden kan variere, men er normalt 16 uger. Vedligeholdelses- og renoveringsarbejde skal anmeldes til kommunen, men kræver normalt ikke byggetilladelse. Som udgangspunkt må man opføre garager, udhuse og lignende på op til 50 m², så længe de er i overensstemmelse med de planer, love og vedtægter, der gælder for området. Hvordan kan Allan Svendsen & søn hjælpe dig? Vi har 50 års erfaring med godt håndværk og tæller i dag mere end 60 ansatte. Vores mere end 20 servicevogne rykker ud, når du har brug for akut håndværkshjælp eller skal have udført planlagte reparationer af fx vinduer, gulve eller tag. Og vi tilbyder et bredt spektrum af håndværksydelser til boligejere. Vi kan: styre byggesager i total-, hoved- og fagentrepriser ved nybyggeri og ombygninger koordinere kontakten med underentreprenører udføre diverse vedligeholdelses- og reparationsopgaver. Når vores håndværker har forladt en kunde, skal det ikke kunne ses, at vi har været der - bortset fra, at jobbet er udført. - 16 -
Tjekliste Udvendigt Sokkel og mur - om foråret Er der revner? Er der afskallet og løs puds? Er der mørke områder? Hælder terrænet ind mod soklen? Er der tætstående træer? Hold særligt øje med revner, som vokser. Udvendig mur - om foråret Er der revner? Er murfugerne intakte? Er mursten eller puds afskallet? Er der råd og svamp i træværket? Hold særligt øje med revner mellem mursten og mørtel, der løber fra soklen og op i muren. Vinduer - om foråret Hvordan er malingens tilstand? Er der revner i karm og rammer? Er der indvendig dug eller vand? Er tætningslister og fuger intakte? Hold særligt øje med om træværket og malingen er i god stand, og om det trækker ind fra vinduerne. Taget om efteråret Hvordan er tagbelægningens tilstand? Bliver regnvand ledt væk? Hvordan ser taget ud indefra? Hold særligt øje med samlinger og zinkdækninger omkring tagvinduer, skorsten og skotrender. Indvendigt Gulv Er der ujævnheder eller revner? Er der løse fliser? Hold særligt øje med buler og ujævnheder, som kan skyldes fugt. Vægge Er der revner? Er der misfarvninger, råd og svamp? Er der afskallet og løs puds eller tapet? Hold særligt øje med misfarvninger, råd og skimmelsvamp bag ved skabe og andre møbler, som er placeret tæt op ad en væg. Badeværelse og vådrum Hvordan er malingens tilstand? Er der revner i karm og rammer? Er der indvendig dug eller vand? Er tætningslister og fuger intakte? Hold særligt øje med, om træværket og malingen er i god stand, og om det trækker ind fra vinduerne. Hold særligt øje med, om træværket og malingen er i god stand, og om det trækker ind fra vinduerne. Trapper Giver trappen efter ved belastning? Er der løse fliser eller trin? Er der råd og svamp i træværk? Er der afskalning eller revner i beton og metal? Hold særligt øje med, om et trappetrin af træ kan bøje flere millimeter ned. Vvs-installationer Hvordan er gulvets tilstand? Er der vådt tapet, misfarvninger eller skimmelsvamp? Hold særligt øje med fugers tæthed omkring badekar, i hjørner og omkring afløb. Elinstallationer Får du elektrisk stød? Afbrydes strømmen ofte? Føles sikringer, stik og ledninger meget varme? Hold særligt øje med ødelagte, varme eller misfarvede kontakter, dæksler og ledninger. - 18 -
Egne noter
HVORDAN HAR DIT HUS DET? Du kan få lavet alt tømrer- og snedkerarbejde hos os. Vi hjælper dig med at reparere, renovere og bygge med 50 års erfaring inden for godt håndværk. Vi er mere end 60 ansatte og løser derfor både dine små og store opgaver. Er din rude punkteret, taget utæt eller træværket sprækket? Eller vil du måske bygge til? Så ring til os. Faglige traditioner gennem generationer Allan Svendsen & Søn A/S Tømrer- & snedkerfirma Huginsvej 3 l DK-3400 Hillerød l Telefon 4820 9020 l Telefax 4820 9010 e-mail: ps@allan-svendsen.dk l www.allan-svendsen.dk l CVR-nr. DK-15 12 15 05