Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads om døgnåben Roskilde Genbrugsplads December, 2015 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk 3. december 2015 Sagsnr. 272838 Brevid. 2238062 Ref. MGRI
Side2/19 Tillæg til Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads, i henhold til 33, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 Listebetegnelse: Virksomhedens beliggenhed: Matr.nr.: K211. Containerpladser og genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3. Vestre Hedevej 32, 4000 Roskilde 9 c, Vindinge Lillevang, Vindinge (delareal) CVR-nr.: 13 50 74 06 Virksomhedens ejerforhold: Virksomhedens kontaktperson: Grundejer: Tilsynsmyndighed: Gyldighed: I/S KARA/NOVEREN, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde Finn Kjær Roskilde Kommune Roskilde Kommune Tillægget er gældende 1 år fra dato fra ibrugtagning
1. Indledning Side3/19 KARA/NOVEREN har med brev af den 23. juni 2015 ansøgt Roskilde Kommune om tilladelse til at etablere Roskilde Genbrugsplads som permanent døgnåben genbrugsplads. Ansøgningen er fremsendt i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1. Pladsen er reguleret af Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads af 28. august 2008. Pladsen er indrettet til at modtage affald fra husholdninger samt affald fra erhverv, der i karakter svarer til det som husholdninger har adgang med. Roskilde Kommune har vurderet, at det ansøgte er en udvidelse i forhold til den gældende miljøgodkendelse og kræver et tillæg efter miljøbeskyttelseslovens 2 kapitel 5. Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed i henhold til miljøbeskyttelseslovens 37 stk. 1. Roskilde Kommune vurderer, at KARA/NOVERENs ansøgning om at have døgnåben på Roskilde Genbrugsplads afviger fra de af Miljøstyrelsen udarbejdede standardvilkår for listepunktet K211 i godkendelsesbekendtgørelsen, som omfatter genbrugspladser. Da godkendelsesmyndigheder er forpligtede til at bruge standardvilkårene på bilag 5-virksomheder, har kommunen tidligere forespurgt Miljøstyrelsen, om muligheden for at afvige fra disse. Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke var tale om afvigelse fra standardvilkårene, men at den ansøgte udvidelse faldt uden for branchebilagets og standardvilkårenes anvendelsesområde. Miljøstyrelsen skrev videre, at kommunen var nødt til at supplere med nødvendige vilkår, bl.a. for at sikre forsvarligt mod uheld og spild, som ikke afhjælpes med det samme. På baggrund af ovennævnte oplysninger fra Miljøstyrelsens vurderer Roskilde Kommune, at der kan meddeles tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse, som giver mulighed for at etablere døgnåben på Roskilde Genbrugsplads. 2. Afgørelse Roskilde Kommune meddeler hermed KARA/NOVEREN miljøgodkendelse til at etablere døgnåben på Roskilde Genbrugsplads i henhold til 33, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Godkendelsen meddeles som tillæg til Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads af 28. august 2008. Miljøgodkendelsen gives på baggrund af virksomhedens ansøgningsmateriale, og vilkårene for godkendelsen stilles på baggrund af kommunens vurdering. 1 Bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse af lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse
Virksomheden er selv ansvarlig for at indhente de fornødne godkendelser og tilladelser, f.eks. i henhold til lov om arbejdsmiljø. Side4/19 Vilkårene for godkendelsen er angivet i det følgende.
Vilkår for godkendelsen Side5/19 Generelt 1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes senest 2 år efter datoen for endelig meddelelse af godkendelsen. 2. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid forefindes på virksomheden. 3. De personer, der arbejder med drift af genbrugspladsen, skal være bekendt med miljøgodkendelsens indhold. 4. Det skal fremgå af tilmeldingen til ordningen, at det er bortvisningsgrund og kan medføre eksklusion fra den døgnåbne ordning, hvis en bruger ikke overholder reglerne for aflevering af affald uden for pladsens normale åbningstid. 5. I tidsrum hvor pladsen er ubemandet er vilkår 4 og 10 i Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads af 28. august 2008 ikke gældende. 6. I tidsrum hvor pladsen er ubemandet gælder vilkår 7 17 i nærværende miljøgodkendelse. Indretning og drift 7. Der må ikke modtages farligt affald på genbrugspladsen. 8. Der må ikke blive kørt med maskiner og tømning af containere må ikke foregå udenfor tidsrummet 06.00 til 22.00. 9. Pressecontainere skal være aflukkede. 10. Pladsen skal være aflåst når der ikke er tilmeldte brugere eller personale tilstede. 11. Hele arealet som brugerne har adgang til, skal være videoovervåget. 12. Der skal være tydelig skiltning på pladsen, med oplysning om reglerne for at anvende pladsen, når den er ubemandet, herunder at der ikke må afleveres farligt affald. 13. Der skal være tydelig skiltning med informationer til brugerne, om hvad de skal foretage sig i tilfælde af uheld. 14. Der skal være opsamlingsmateriel stillet frem til brug ved uheld. Egenkontrol 15. Virksomheden skal som supplement til vilkår 41 i Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads af 28. august 2008 mindst 1 gang pr. måned foretage en visuel kontrol af tætheden af de arealet som brugerne har adgang til og udbedre eventuelle skader. Resultatet af besigtigelsen og udbedringer skal noteres i driftsjournal.
Side6/19 16. Virksomheden skal føre en driftsjournal over spild og uheld på pladsen, aflevering af farligt affald samt over antallet af containere som modtagerne registrerer som fejlsorterede. 17. Der skal i fornødent omfang foretages en gennemgang af overvågningsoptagelserne senest et døgn efter de er optaget. 3. Udtalelser 3.1 Virksomhedens bemærkninger KARA/NOVEREN har den 3. december 2015 meddelt, at de ikke har kommentarer til udkast til tillægget. 3.2 Bemærkninger fra Erhvervsafdelingen Roskilde Kommune har på baggrund af vedlagte VVM-screening vurderet, at projektet ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommunen har derfor truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Kommunen har i vurderingen især lagt vægt på lokaliseringen af projektet i et eksisterende erhvervsområde, omfang af projektet, samt krav der er stillet til projektet i forbindelse med miljøgodkendelsen. 4. Miljøteknisk vurdering KARA/NOVEREN har ansøgt om at etablere døgnåbent på Roskilde Genbrugsplads. Der er tale om en indretning af en genbrugsplads, som ikke er i overensstemmelse med standardvilkårene for sådanne. Der er derfor behov for at meddele supplerende vilkår til aktiviteten, som sikrer miljøbeskyttelsen. KARA/NOVEREN har gennem de seneste par år drevet flere af deres genbrugspladser som døgnåbne, herunder genbrugspladserne i Viby og Jyllinge. Ifølge ansøgningsmaterialet er erfaringerne herfra følgende: Enkelte besøgene i tidsrummet 22:30 til 6:30. Ingen signifikant stigning i afleverede affaldsmængder Kun ganske få er direkte blevet ekskluderet fra ordningen pga. forkert adfærd. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forsøgene i Viby og Jyllinge har vist en tilstrækkelig miljøbeskyttelse, herunder at opnå en god sortering af affaldet, og at undgå risiko for forurening af jord og grundvand. Der har ikke været uheld eller andre situationer som har medført risiko for forurening af jord og grundvand. Ligeledes har Roskilde Kommune ikke modtaget klager over støj eller andre gener fra genbrugspladserne. Roskilde Kommune vurderer, at det er sandsynligt at ovenstående erfaringer kan overføres til Roskilde Genbrugsplads, da det er tale om en plads med tilsvarende affaldsfraktioner, indretning og aktiviteter. Der er dog den væsentlige forskel, at Roskilde Genbrugsplads er noget større og har flere brugere end pladserne i Viby og Jyllinge. Hvilken betydning dette har for at sikre en tilstrækkelig miljøbeskyttelse ved, at Roskilde Genbrugsplads drives som døgnåbent, kendes ikke endnu. Roskilde Kommune har derfor sammen med KA RA/NOVEREN vurderet, at nærværende tillæg i første omgang meddeles for et år. Således kan der opsamles erfaringer med, at pladsen drives som døgnåben.
Side7/19 På den baggrund vurderer Roskilde Kommune, at der er grundlag for at meddele en tidsbegrænset godkendelse til at etablere Roskilde Genbrugsplads som døgnåben genbrugsplads. Da pladsen vil være ubemandet, vurderer Roskilde Kommune, at der er behov for at stille krav om information til brugerne om regelsættet, og om hvordan brugerne skal agere ved spild og uheld. Roskilde Kommune vurderer desuden, at der er behov for at stille krav om, at KARA/NOVEREN i fornødent omfang gennemgår videooptagelserne relativt kort tid efter de er optaget, for at sikre at evt. spild eller uheld opdages hurtigst muligt. Da pladsen er ubemandet vurderer Roskilde kommune, at der behov for oftere kontrol med befæstelsens tæthed på de arealer som brugerne har adgang til. For løbende at kunne opsamle erfaringer med miljøbeskyttelsen, vil der blive stillet krav om at føre journal over spild og uheld på pladsen og aflevering af farligt affald. Desuden vil der blive stillet krav om, at virksomheden skal føre journal over antallet af containere som modtagerne registrerer som fejlsorterede. 5. Klagevejledning mv. Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 3 98, 99 og 100. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen skal det ske til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen 4, som er en digital selvbetjeningsløsning. Klageportalen finder du f.eks. på www.virk.dk. Du logger typisk på www.virk.dk med NEM-ID. Vejledning om hvordan du logger på Klageportalen og hvordan du klager kan du finde på www.virk.dk og www.nmkn.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Roskilde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Roskilde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500,00 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Roskilde Kommune. Roskilde Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er fire uger fra det tidspunkt, hvor godkendelsen er offentliggjort. Godkendelsen vil blive offentliggjort på Roskilde Kommunes hjemmeside torsdag den 3. december 2015. Klage skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest ved klagefristens udløb torsdag den 31. december 2015. Virksomheden vil blive underrettet af kommunen, hvis vi modtager klage fra anden side. 3 Bekendtgørelse af lov nr. 879 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse 4 Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love
Side8/19 Søgsmål og aktindsigt Roskilde Kommunes afgørelse om godkendelse kan indbringes for domstolene indtil seks måneder efter den offentlige bekendtgørelse, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er fristen seks måneder fra endelig afgørelse. Reglerne om klage og søgsmål fremgår af miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Roskilde Kommune gør opmærksom på, at alle har mulighed for at få aktindsigt i sagen 5. Øvrige forhold Roskilde Kommune gør opmærksom på, at virksomheden i henhold til lov om erstatning for miljøskader 6 har objektivt ansvar for eventuelle opståede skader på miljøet. Virksomheden er selv ansvarlig for at indhente de øvrige fornødne godkendelser og tilladelser, f.eks. i henhold til beredskabsloven og lov om arbejdsmiljø. Venlig hilsen Morten Grinderslev Miljømedarbejder Underretning om afgørelsen Roskilde Kommune har foruden adressaten underrettet følgende organisationer og myndigheder: Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnroskilde-sager@dn.dk Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen i Sjælland), sjl@sst.dk 5 Jf. Offentlighedsloven (Lov nr. 606 af 12. juni 2013), Forvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) og Lov om aktindsigt i Miljøoplysninger (Lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006) 6 Bekendtgørelse af lov nr. 894 af 9. september 2014 om erstatning for miljøskader.
Side9/19 Anvendte sagsakter Bilag 1 1. Roskilde genbrugsplads - ansøgning om døgnåben af den 23. juni 2015. 2. VVM anmeldeskema - Roskilde GBP af 23. september 2015 3. Miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads af 28. august 2008. Roskilde Kommune, Natur- og miljøafdelingen. 4. Tilbagemelding på miljøtilsyn 2014 hos Viby genbrugsplads og Jyllinge Genbrugsplads den 13. november 2014.
Indretning af pladsen Bilag 2
Afgørelse om VVM Bilag 3 KARA/NOVEREN har den 23. juni 2015 ansøgt Roskilde Kommune om tilladelse til at holde eksisterende genbrugsplads på Vestre Hedevej 32 døgnåbent. KARA/NOVEREN har supplerende den 24. september 2014 anmeldt projektet efter reglerne om VVM. Projektet indebærer, at pladsen kan anvendes af borgere og erhverv uden for normal bemandet åbningstid. Roskilde Kommune har på baggrund af vedlagte VVM-screening vurderet, at projektet ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommunen har derfor truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Kommunen har i vurderingen især lagt vægt på lokaliseringen af projektet i et eksisterende erhvervsområde, omfang af projektet, samt krav der er stillet til projektet i forbindelse med miljøgodkendelsen. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Roskilde Kommunes hjemmeside den xxx sammen med kommunens afgørelse vedrørende miljøgodkendelse. Projektet er omfattet af bilag 2, listepunkt 12. b) "Anlæg til bortskaffelse af affald" i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. KARA/NOVEREN har som en del af anmeldelsen udfyldt skemaet i bekendtgørelsens bilag 5 (Se nedenfor). Roskilde Kommune har gennemgået og kvalitetssikret skemaet, som herefter udgør kommunens VVMscreening. Kommunen har truffet afgørelsen om ikke VVM-pligt ud fra kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. Fristen for at klage er 4 uger fra den dato afgørelsen er offentliggjort. Klage vil ikke have opsættende virkning med mindre klagenævnet bestemmer andet. Klagenævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil nævnet afvise klagen. Nævnet tilbagebetaler gebyret, hvis klager får helt eller delvis medhold. Klager indgives digitalt gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk - søg efter 'Klageportal'. Her findes hjælpetekster, som guider dig gennem oprettelse af klager. Kommunens og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra de er meddelt. Nærmere vejledning om klageregler og gebyrer kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Venlig hilsen Hanne B. Brandt Planlægger Hvad er VVM? VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: - enten er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, eller - er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Et projekt eller anlæg, der er omfattet af bilag 1 eller 2, skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal ske ved indsendelse af et skema, som findes i bekendtgørelsen bilag 5. Kommunen gennemgår skemaet og vurderer projektets potentielle miljøpåvirkning ud fra kriterier, som er opstillet i bekendtgørelsens bilag 3. Kommunens vurderinger skal omfatte projektets karakteristika, placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Den skematiske fremstilling i skema giver et overblik over hvilke miljø- og planmæssige kriterier, der eventuelt kan udløse VVM-pligt, og de konkrete vurderinger fremgår af kommunens begrundelse for afgørelsen om VVM-pligt eller ej.
Bilag 4 Offentliggørelse af afgørelsen Tekst til Roskilde Kommune hjemmeside den 3. december 2015: Tillæg til miljøgodkendelse af Roskilde Genbrugsplads om døgnåben, Veste Hedevej 32, 4000 Roskilde. Klagefrist: Den 31. december 2015.