500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø



Relaterede dokumenter
Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

9.7 Biologisk mangfoldighed

Kong Valdemars Jagtslot

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Bilag A Kort og visualiseringer

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening,

Naturguide Nysted og omegn

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

SAMSØ 1: VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

Plejeplan for Lille Norge syd

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

DJM 2734 Langholm NØ

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13


Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Indsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan.

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturpleje i Natura 2000

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Bjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Salgsprospekt. Sjellemosegård, Voldbyvej 100, Sjelle 8464 Galten

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Dato: 8. december Bødskovgårdvej 12, Bødskov, 8653 Them. Silva Estate A/S ejet af HedeDanmark.

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Analyse af 3 strandsump

Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

Fårup Klit (skov nr. 76)

Dispensation til oprensning og slåning

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

Rednings- og brandskole ved Uglvig, Novrup

Historien om Limfjordstangerne

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Ud og se Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

SØNDERBALLE & ENDERUPSKOV LANDSBYPLAN. Udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne i lokalsamfundene

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Vadehavet. Navn: Klasse:

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Screening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Rapport om mulige statslige arealer til opstilling af vindmøller

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Transkript:

Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og naturen. Topografien Landskabsmæssigt er Sønderballe landdistrikt præget af de enorme kræfter, som de store ismasser under den sidste istid har repræsenteret, når de har været i bevægelse mod vest. Hele området ligger op mod Sønderjyllands tag landskabsformationen ved Knivsbjerg, som er det højeste område i det sønderjyske morænelandskab med bakker på omkring 100 meter. Sønderballe landdistrikt har således været dækket af is i den sidste istid og er først sluppet ud af isens påvirkning for 15.000 år siden. Efterfølgende har isklumper, der i mange år har ligget gemt i morænelandskabet og langsomt er smeltet, medvirket til dannelsen af et smukt kuperet terræn placeret mellem de to store tunneldalssystemer Genner Bugt og Slivsøen dannet i forbindelse med isens afsmeltning. Topografien er karakteristisk for det østjyske morænelandskab med store bakker, højtliggende afløbsløse lavninger, mindre strandengsområder, en sø (Hop Sø) opstået på grund af aflejringer og landhævning, høje skrænter skabt af havet både direkte ud mod Lillebælt og skrænter, der i dag ligger inde i landskabet, hvilket er særligt karakteristisk ved Sønderballe Strand. Afvandingen af landskabet sker gennem Vedbæk med udløb i Diernæs Bugt, gennem Hop Sø og gennem Saltbæk med udløb i Genner Bugt, samt gennem en række mindre vandløb direkte ud i Lillebælt. Området omkring Sønderballe Hoved er med jævne mellemrum ramt af højvande. Enkelte gange er dette højvande voldsomt, og meget sjældent er det ekstremt. Det påvirker klinterne langs hele kystlinien, og der er i visse tilfælde risiko for, at vejanlæg kan blive ødelagt. Det drejer sig især om kystlinien ved Gåsevig Strand Camping og Sønderballe Lejrskole og området langs med Sønderballe Strand fra kommunegrænsen til Aabenraa kommune og 500 meter øst på. Den gamle løvskov på Sønderballe Hoved giver sammen med mange levende hegn et frodigt naturpræg, medens den vestlige halvdel af området er præget af store hegnsfattige kornmarker og et stort svinebrug. Landskabskarakteren har hovedsagelig sin kulturhistoriske oprindelse i det udskiftede jordbrug fra 1792 samt, jordfordelingen i 1947-1948 og den seneste jordfordelingen i 2000-2002 i forbindelse med genskabelsen af Slivsøen. Morænelandskabet med de mange bakker og afløbsløse lavninger er skabt af de isklumper, der i mange år har ligget i morænelandskabet og langsomt er smeltet for enten at blive til små søer, som i dag oftest er drænet væk eller bare til et smukt kuperet terræn. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø 16

Sønderballe Sønderballe Strand N Sønderballe Camping N Gl. Sprøjtehus fra 1897 Fredet stuehus fra 1800 Hop Sø Gl. Skole Gl. Smedie Gl. Andelsfrysehus Gammel landingsplads. Stor vanddybde helt ind til kysten 17

Landskab & natur I VENBJERG Hoptrup/Diernæs DIERNÆSVEJ DUNDELUM GÅSEVIG Signaturforklaring Landdistrikter SØNDERBALLE STRAND SØNDERBALLE HOVED Kulturhistoriske punkter #S Forhistorisk #S Middelalder #S Nyere tid Naturperler Gældende skovbyggelinie Ophævet skovbyggelinie Kirkebyggelinjer Afgrænsning af campingplads Skove udenfor Haderslev Skove i Haderslev Bygning ±HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS 2007 Grundkort 18 Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder. ERHVERV & UDVIKLING Oversigtskort Særlige byggelinier Dato Initialer Mål 15/1-10 TMKI 1:12.500

Naturen Foruden et smukt kuperet landskab omkranset af Lillebælt på 3 af siderne er Sønderballe området beriget af en frodig plante og dyreverden. Den rige flora rummer op til flere sjældne eller halvsjældne arter, så som tandrod, plettet gøgeurt, elfensben-padderok, skarlagen-bægersvamp, foruden en lang række almindelige arter, hvoraf i flæng kan nævnes hvid anemone, skov-æble, spring-balsamin, hvid hestehov, tudse-siv og mange flere. lille, grønne løvfrø-han, der er på spil omkring områdets solbeskinnede vandhuller. Som eneste danske frø kan den klatre i buske; - om sommeren ynder den at sole sig højt på strå. Hvis man er heldig, er det muligt glimtvist at se marsvin på jagt efter fisk i farvandet omkring Sønderballe Hoved. I sønderballe er der et kuperet terræn Det til dato relativt isolerede og fredelige Sønderballe Hoved giver dyre- og fuglelivet gode levevilkår og den stille naturelsker rige muligheder for at opleve bl.a. råvildt, ræv, ilder, ravnen, grævling, fasan, natugle, slørugle, musvåge med mere og i ny og næ en omstrejfende havørn. Dagligt trækker skarven ind over halvøen fra Lillebælt på vej tilbage til sin koloni langs dele af søbredden omkring Hop Sø. Sidst i april måned og efter solnedgang starter et vedholdende og højlydt kor, der kan høres vidt omkring på Sønderballe Hoved. Det er den Der er et rigt dyreliv i Sønderballe Landdistrkt 19

Landskab & natur II VENBJERG Hoptrup/Diernæs DUNDELUM DIERNÆSVEJ GÅSEVIG Signaturforklaring ±HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS 2007 SØNDERBALLE STRAND SØNDERBALLE HOVED O Landdistrikter Fredede fortidsminder EF habitatområder EF fuglebeskyttelsesområder Ramsar Strandbeskyttelseszone Søbeskyttelseslinjer Åbeskyttelseslinjer Fredede områder Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Bygning Skove udenfor Haderslev Skove i Haderslev Grundkort 20 Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder. ERHVERV & UDVIKLING Oversigtskort Fredninger og beskyttelsesområder Dato Initialer Mål 15/1-10 TMKI 1:12.500

Beskyttelse og bindinger Store dele af arealet indenfor Sønderballe landdistrikts område, der er på i alt 537 ha, er omfattet af lovmæssige bindinger, der begrænser områdets udviklingsmuligheder. Således er hele Sønderballe området omfattet af Kystnærhedszonen, der indenfor en afstand på 3 km fra kysten skal sikre kystens friholdelse for anlæg, der ikke er afhængig af kystnær placering. I modsætning til Strandbeskyttelseszonen, er Kystnærhedszonen ikke en forbudszone, men en planlægningszone. Omkring 190 ha, svarende til 35 % af Sønderballe ejerlavs areal, er omfattet af den 300 meter bredde Strandbeskyttelseszonen, der skal sikre en generel friholdelse af vore kyster for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.denne zone administreres i øvrigt meget restriktivt. Endelig er omkring 160 ha, svarende til 30 % af ejerlavets areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier (300m skovbyggelinie, 150m søbeskyttelseslinie og 100m fortidsmindebeskyttelseslinie) og derudover findes der lidt beskyttet 3 natur. I et vist omfang overlapper de forskellige bindinger hinanden - således Strandbeskyttelseszonen, fredskoven samt Skovbyggelinien på den østligste del af Sønderballe Hoved. I sønderballe landdistrisk er der flere smukke skovområder Skovarealet på 50 ha er omfattet af fredskovpligt, det vil sige, at skovarealet skal vedblive med at være skov i al evighed tillige med, at fredskovarealet er underlagt nogle meget restriktive lovbestemmelser. Skråning ved Gåsevig 21