PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015

Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1 Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland 7 1.3 Sammenhæng til øvrige planer 8 1.3.1 Plan for præhospital indsats 8 1.3.2 Begreber anvendt i denne plan 8 1.3.3 Operativ konsekvensanalyse 8 1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure 9 2. KRISESTYRING 9 2.1 AMK-krisestyring 9 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab 10 2.1.2 Sundhedsstyrelsens krisestyring 11 2.2 Præhospital krisestyring 11 2.3 Sygehusenes og Psykiatriens krisestyring 11 2.4 Sygehusapotekets og Blodbankens krisestyring 12 2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring 12 2 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

SIDE 2.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyring 12 3. ORGANISATION 14 3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 15 3.1.1 Beredskabshændelser uden involvering af sundhedsberedskabet 15 3.2 Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskab 15 3.2.1 Intern informationshåndtering 16 3.2.2 Pressehåndtering 16 4. BEMANDING OG MATERIEL/ UDSTYR 16 4.1 Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 16 4.1.1 Personale og faciliteter 17 4.1.2 Mobile præhospitale ressourcer 17 4.1.3 Præhospitale koordinationsfunktioner i indsatsområdet 17 4.2 Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskab 18 4.2.1 Akutmodtagelse af ambulanceindbragte patienter 18 4.2.2 Akutmodtagelse af selvhenvendere 18 4.2.3 Udrykningshold 19 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 3

SIDE 4.2.4 Medicin, utensilier og blod 19 4.2.5 CBRNE-planlægning 19 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning 19 4.2.7 Karantænesætning 20 4.3 Psykiatriressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20 4.3.1 Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) 20 4.3.2 Kriseteams 20 4.3.3 Opfølgende kriseterapeutisk indsats 20 4.4 Sygehusapotekets og Blodbankens (Klinisk immunologisk afdelings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20 4.5 Regional primær sundhedstjeneste ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20 4.5.1 Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskab 21 4.5.2 Ekstraordinære opgaver, praktiserende læger 21 4.5.3 Massevaccinationer 21 4.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 21 4.6.1 Aflastning af sygehusene, borgere i kommunen 21 4.6.2 Ekstraordinær udskrivning 21 4.6.3 Krisestøttende beredskab 22 4.6.4 Karantænesætning 22 4.6.5 Massevaccination 22 4 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

SIDE 5. PROCEDURER, AMK 22 6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER 23 7 KVALITETSSIKRING 23 7.1 Samarbejde om snitflader 23 7.2 Evaluering 23 7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination 24 7.3.1 Versionsstyring 24 BILAG 1: Operativ konsekvensanalyse, AMK 24 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 5

1. FORMÅL MED PLANEN Plan for Akut Medicinsk Koordination 1 er en beskrivende gennemgang af den tværgående regionale koordinationsfunktion ved aktiveret sundhedsberedskab. Denne plan har som formål at skabe overblik over beslutnings- og kommandoveje, så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. I tilknytning hertil anvendes Plan for aktivering af sundhedsberedskabet (i daglig tale aktiveringsplanen) 2, der har som formål at understøtte koordinationsprocedurerne operativt. 1.1 Sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved store ulykker og katastrofer med et stort antal tilskadekomne og/ eller akut syge. Planerne for dette skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og muliggøre en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation. Figur 1.1 skitserer sundhedsberedskabet. Koordinering på tværs af sundhedsberedskabsparter Krisestyring, hver sundhedsberedskabspart Sundhedsberedskab Udvidet beredskab, hver sundhedsberedskabspart Det akutte mange tilskadekomne/ syge eller af speciel karakter som sætter basisberedskabet under pres Basisberedskab, hver sundhedsberedskabspart Det akutte område, normal drift Basisfunktion, hver sundhedsberedskabspart Det elektive område/ planlagte procedurer Figur 1.1 Sundhedsberedskabsparterne 1 Akut Medicinsk Koordinationcenter benævnes Akut Medicinsk Koordination (AMK) i Region Sjælland. I Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet anvendes betegnelsen Akut Medicinsk Koordinationscenter. Region Sjælland har med den lidt kortere betegnelse søgt at tydeliggøre, at AMK er en integreret funktion i AMK-Vagtcentralen, dvs. ikke et selvstændigt center. 2 Aktiveringsplanen er ikke vedlagt her, da det ikke er offentligt tilgængeligt dokument. Dokumentet er tilgængeligt for udvalgte medarbejdere i dokumenthåndteringssystemet D4. 6 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Sundhedsberedskabsparterne i figur 1.1 er somatiske sygehuse, Psykiatrien, det præhospitale område, Sygehusapoteket, Blodbank samt den primære sundhedstjeneste i såvel regionalt som kommunalt regi. Læses figur 1.1 Sundhedsberedskabsparterne nedefra, fremgår det, at hver sundhedsberedskabspart har basisfunktioner, som består af de planlagte procedurer. Hertil kommer akutte opgaver i dagligdagen, der håndteres inden for normal drift. For sygehusene vil dette f.eks. kunne være modtagelse af et antal akutte patienter uden anledning til aktivering af sygehusberedskabet. Ved modtagelse af et større antal patienter vil man inden for egen organisation som sundhedsberedskabspart have planlagt for opskalering af opgaveløsningen, nedskrevet i en beredskabsplan. Opskalering sker, når de modtagne patienter medfører et samlet behandlingsbehov, der i væsentlig grad overstiger de tilstedeværende behandlingsressourcer. For sygehusene vil dette medføre en aktivering af sygehusberedskabet. Indeholdt i egen beredskabsplan er en beskrivelse af krisestyringen for egen organisation ved en opskalering af opgaveløsningen. Øverst i figur 1 Sundhedsberedskabsparterne ses koordineringen, der går på tværs af enheder i den akutte indsats. Om denne funktion anvendes betegnelsen Akut Medicinsk Koordination (AMK). 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet Beslutning om aktivering af sundhedsberedskabet træffes i Præhospitalt Center på baggrund af indmeldinger fra øvrige sundhedsberedskabsparter. Principperne herfor fremgår af afsnit 3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet. 1.2 Akut Medicinsk Koordination Akut Medicinsk Koordination (AMK) er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundhedsberedskabet er aktiveret. AMK-funktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination mellem indsatsområdet og de sundhedsfaglige ressourcer. Formålet er at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats. AMK-funktionen koordinerer sundhedsberedskabsparternes akutte indsats, hvor den akutte indsats dækker håndtering af de syge eller tilskadekomne, herunder: o Behandling af patienter i indsatsområdet o Patientbefordring til behandlingssted (sygehus) o Modtagelse af det nødvendige antal patienter, herunder eventuelt indsættelse af en fremskudt behandling i indsatsområdet. 1.2.1 Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland Med sundhedsfaglig visitation og efterfølgende disponering af præhospitale ressourcer er AMK-Vagtcentralen omdrejningspunktet for regionens præhospitale virke. Det giver god mening, at AMK-funktionen er placeret her, idet AMK-Vagtcentralen er en døgnaktiv enhed. Dertil kommer, at AMK-Vagtcentralen i dagligdagen (dvs. ved mindre ulykker) samarbejder med såvel politi og redningsberedskab i indsatsområdet som med regionens sygehuse om korrekt visitation af patienterne. AMK kan således ses som en præhospital funktion, der ved aktiveret sundhedsberedskab omfatter koordination for alle sundhedsberedskabets parter (fra såvel region som kommuner). Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 7

1.3 Sammenhæng til øvrige planer Plan for Akut Medicinsk Koordination er et bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan og tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanens øvrige bilag, som beskriver opskaleringen af opgaveløsning inden for hver af sundhedsberedskabets regionale sundhedsberedskabsparter. Hertil kommer de kommunale sundhedsberedskabsplaner, der beskriver hvordan de 17 kommuner i Region Sjælland bidrager til løsning af sundhedsberedskabsopgaver. Plan for Akut Medicinsk Koordination beskriver koordinationen mellem sundhedsberedskabsparterne ved aktiveret sundhedsberedskab. 1.3.1 Plan for præhospital indsats Ved udførelsen af AMK-funktionen følger beredskabsforhold omkring personale, bygninger og forsyningslinjer (herunder IT og telekommunikation) det præhospitale områdes beredskabsplan, jf. Bilag 3 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for præhospital indsats. Dette skyldes, at AMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og fysisk finder sted i Præhospitalt Center. 1.3.2 Begreber anvendt i denne plan Aktiveringsplan: Plan for aktivering af sundhedsberedskabet, der med udgangspunkt i AMK-Vagtcentralen beskriver kommunikations- og kommandoveje ved aktivering af sundhedsberedskabet samt opgavefordeling ved opskalering af det dagligt fungerende beredskab. Aktiveringstelefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiveringstelefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. Aktiveringstelefonlisten indeholder relevante kontaktoplysninger; herunder på ekspertberedskaber. D4-dokument: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på http://dok.regionsjaelland.dk. Terminologi: Orientering, Varsel og Alarmering: o En orientering er en henvendelse om en hændelse, som ikke har (eller ikke forventes at få) akut operativ betydning for beredskabet. o Et varsel anvendes når en situation er uafklaret, og når der er usikkerhed om hændelsens reelle konsekvenser. o En alarmering anvendes, når der er tilstrækkelig sikkerhed for hændelsens reelle konsekvenser og for, at hændelsen vil få betydelige konsekvenser for sygehusene og/ eller Region Sjælland som helhed. 1.3.3 Operativ konsekvensanalyse I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet operativ konsekvensanalyse på baggrund af Region Sjællands Risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne plan forudsætter, at den øvrige del af sundhedsberedskabsplanen fungerer. Derfor ligger udfordringer, der fremgår af øvrige virksomhedsområders operative konsekvensanalyser, som er udarbejdet i forbindelse med Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, til grund for en velfungerende AMK. I særdeleshed er det jf. afsnit 1.3.1 Plan for præhospital indsats væsentligt, at der ved beredskabsplanlægningen for det præhospitale område er planlagt og taget højde for de angivne udfordringer. Herudover er der for AMK-funktionen udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til Plan for Akut Medicinsk Koordination. Analysens elementer, som fremgår af Bilag 1 Operativ Konsekvensanalyse, AMK, er indarbejdet i planen. 8 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelses procedure Region Sjællands Plan for Akut Medicinsk Koordination er udarbejdet af Præhospitalt Center. De regionale sundhedsberedskabsplaner skal efter bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for Akut Medicinsk Koordination være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode. 2. KRISESTYRING Dette afsnit giver et overblik over krisestyringen ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at Præhospital Chefvagt skal give møde, men hvor der endnu ikke vurderes at være behov. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning. Præhospital Chefvagt har ansvaret for at vurdere behovet for opskalering af AMK-krisestyringen, herunder inddragelse af såvel præhospital kriseledelse som Direktion. 2.1 AMK-krisestyring AMK-lægen, der udsendes som Indsatsleder Sundhed (ISL-SU), har det overordnede ansvar for koordination af aktiveret sundhedsberedskab. Indkaldt beredskabsvagt, der overtager funktionen som AMK-læge, har ansvaret for at AMK-Vagtcentralen understøtter Indsatsleder Sundheds koordination. Der er følgende beredskabstrin for AMKkrisestyringen: Trin 1: Informationsberedskab, chefvagt Trin 2: Mødeberedskab, chefvagt Trin 3: Mødeberedskab, præhospital kriseledelse Trin 4: Inddragelse af Direktionen (regional krisestab) Som skitseret i figur 2.1 AMK-krisestyring refereres til: o Region Sjællands Direktion fra Præhospital Chefvagt o Præhospital Chefvagt fra Indsatsleder Sundhed o Indsatsleder Sundhed fra AMK-lægen Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Præhospital Chefvagt Indsatssted: Opdateringer fra Indsatsleder Sundhed med overordnet ansvar for koordination af aktiveret sundhedsberedskab. Nationalt: Eventuel koordinering med Sundhedsstyrelsen Lokalt: Koordinering med øvrige myndigheder i Lokal Beredskabsstab (LBS) AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med ansvar for at understøtte koordinationen af aktiveret sundhedsberedskab. Figur 2.1: AMK-krisestyring Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 9

Præhospital Chefvagt vil have dialog med øvrige myndigheder og Sundhedsstyrelsen på det operationelle niveau, som det fremgår af figur 2.1 AMK-krisestyring. Inden for regionen vil denne dialog ske i Lokal Beredskabsstab (LBS), som nedsættes under politiets koordinerende ledelse. På nationalt plan vil dialogen inden for sundhedsberedskabet (ved behov for national styring) ske med Sundhedsstyrelsen, der er repræsenteret i National Operativ Stab (NOST), hvis denne er nedsat. AMK-Vagtcentralen kan indhente information og assistance til koordination herfra under en beredskabshændelse. I indsatsområdet vil dialogen med de øvrige myndigheder ske på det taktiske niveau, jf. afsnit 4.1.3 Præhospitale koordinationsfunktioner i indsatsområdet. Region Sjællands Direktion har ansvaret for dialog med øvrige myndigheder på det strategiske niveau, hvor de overordnede retningslinjer fastlægges. Præhospital Chefvagt kontakter Direktionen i Region Sjælland direkte ved nedenstående konsekvenser: 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab Lokal Beredskabsstab (LBS) er en tværfaglig og tværsektoriel beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse til at varetage den koordinerende anvendelse af relevante beredskabsaktørers ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer. Den præhospitale chefvagt vil typisk have plads i Lokal Beredskabsstab på operationelt niveau eller udpege en forbindelsesofficer. Lokal Beredskabsstab på operationelt niveau sikrer en effektiv og koordineret anvendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang. Region Sjællands Direktion er ansvarlig for at afsende repræsentant, såfremt Lokal Beredskabsstab oprettes på strategisk niveau. Lokal Beredskabsstab på strategisk niveau har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi med fastlæggelse af de overordnede rammer. Den Lokale Beredskabsstab ledes af politiet. Ud over de kommunale redningsberedskaber, regionens sundhedsberedskab, Totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsen kan andre myndigheder og virksomheder indkaldes til staben efter behov. Konsekvens Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser Eksempler på denne type hændelse Større ulykker der er sket på et af regionens sygehuse Karantæneoprettelse, Epidemikommissionen træffer beslutning i samråd med Præhospital Lægelig Chef. Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes Katastrofer/ terror, hvor sundhedsvæsenet inddrages Større ulykker på særlige lokaliteter Større ulykker ved arrangementer/ events. 10 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Deltagelse i Lokal Beredskabsstab forudsætter sikkerhedsgodkendelse. Ansøgningsprocedure om sikkerhedsgodkendelse for sundhedsberedskabet er beskrevet i retningslinje herom. 2.1.2 Sundhedsstyrelsens krisestyring Sundhedsstyrelsens krisestab nedsættes, hvis en hændelse ikke vurderes at kunne håndteres effektivt eller hurtigt nok af Sundhedsstyrelsens daglige beredskab. Regionerne informeres, når krisestaben nedsættes. Uden for normal arbejdstid går aktiveringen af Sundhedsstyrelsen gennem embedslægevagten, der vil have ansvaret for de uopsættelige opgaver, indtil Sundhedsstyrelsens krisestab er indkaldt. Såfremt National Operativ Stab (NOST) og/ eller Sundhedsstyrelsens krisestab er nedsat i forbindelse med en beredskabshændelse, intensiveres samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionens AMK-Vagtcentral eksempelvis ved rapportering af situationsmeldinger. Præhospital Chefvagt har ansvaret for besvarelse af Sundhedsstyrelsens udsendte skabelon for situationsrapport og for øvrig inddragelse af Sundhedsstyrelsen. 2.2 Præhospital krisestyring Præhospital krisestyring følger beskrivelse heraf i Bilag 3 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for præhospital indsats, herunder at Præhospital Chefvagt o Til enhver tid (hele døgnet) kan kontaktes for ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til aktivering af sundhedsberedskabet o Tager stilling til, om der er behov for inddragelse af den præhospitale kriseledelse eller Region Sjællands Direktion, eventuelt med henblik på fremmøde. Den præhospitale kriseledelses opgaver i forhold til AMK er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser o At koordinere og lede AMK, herunder kontakt til øvrige myndigheder på operationelt niveau o At sikre information internt, herunder inddragelse af regional krisestab efter behov o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. 2.3 Sygehusenes og Psykiatriens krisestyring De somatiske sygehuse i Region Sjælland er opdelt under 4 sygehusledelser: o Holbæk Sygehus o Nykøbing Sygehus o Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse o Roskilde og Køge Sygehuse Psykiatrien Region Sjælland har én fælles ledelse, kaldet Psykiatriledelsen. Når der skrives om sygehusene i dette afsnit gælder det såvel de somatiske sygehuse som Psykiatrien. Sygehusenes krisestyring er beskrevet i de respektive sygehuses beredskabsplaner, jf. Bilag 4 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskaber. For sygehusets beredskabsstab gælder følgende: o Iværksættes på initiativ af Sygehusledelsen eller på anmodning fra sygehusets beredskabsleder. Beredskabsstabens opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med beredskabsleder) o At koordinere og lede indsatsen for eget sygehus o At sikre information internt, herunder kontakt til Præhospital Chefvagt o Eventuelt at sende repræsentant til Region Sjællands krisestyringsstab o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 11

Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Beredskabsstab for Sygehus X Præhospital Chefvagt Sygehus X: Beredskabsleder (operationel ledelse) AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats Figur 2.2: Sygehus, krisestyring Sygehusets beredskabsstab kan vælge at oprette et decentralt oplysningskontor på sygehuset, der har til opgave at besvare henvendelser om sygehusets indbragte patienter i relation til aktiveret sundhedsberedskab. Politiets repræsentant hertil rekvireres via AMK-Vagtcentralen, der som udgangspunkt har kontakten med øvrige myndigheder, jf. afsnit 2.1 AMKkrisestyring. 2.4 Sygehusapotekets og Blodbankens krisestyring Sygehusapoteket og Blodbanken (Klinisk Immunologisk Afdeling) har hver deres ledelse. Krisestyring fremgår af den respektive virksomheds beredskabsplan. Indsatsen, herunder transport af medicin og blod koordineres af AMK-Vagtcentralen. Medicin og blod til et indsatsområde vil som udgangspunkt blive rekvireret af AMK-Vagtcentralen fra regionens sygehuse, som følger grundlæggende principper for bestilling af medicin og blod i dagligdagen. Opgaver i forbindelse med krisestyringen er: o At orientere sig om den foreliggende hæn- delse og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med sygehusets beredskabsleder) o At koordinere og lede indsatsen for eget område o At sikre information internt, herunder kontakt til sygehusenes beredskabsstabe o Eventuelt at sende repræsentant til Region Sjællands krisestyringsstab o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. 2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring Den regionale beredskabsplanlægning for pri - mær sundhedstjeneste omhandler inddragelse af de praktiserende læger i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab. Primær Sundhed i Region Sjælland har ansvaret for kontakten til de praktiserende læger, herunder vagtlæger i Region Sjælland. 2.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyring Den kommunale beredskabsplanlægning for primær sundhedstjeneste fremgår af de kommunale sundhedsberedskabsplaner. Om samarbejdet mellem AMK-Vagtcentralen og 12 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Kriseledelse for Sygehusapotek og Blodbank Beredskabsstab for Sygehus X Præhospital Chefvagt Sygehusapotek og Blodbank (operationel) Sygehus X: Beredskabsleder (operationel ledelse) AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats Figur 2.3: Sygehusapotek og Blodbank, krisestyring kommunen på det operative plan er det aftalt, at sundhedsberedskabet koordineres via AMKfunktionen, hvilket fremgår af den enkelte kommunes sundhedsberedskabsplan. Det betyder, at AMK Vagtcentralen alarmerer kommunen ved behov for inddragelse af kommunens sundhedsberedskab. Såfremt det kommunale sundhedsberedskab aktiveres uden forudgående alarmering fra AMK-Vagtcentralen (f.eks. gennem det kommunale redningsberedskab), er det aftalt, at den pågældende kommune orienterer AMK-Vagtcentralen om aktivering af det kommunale sundhedsberedskab. Ud over samarbejdet på det operative plan vil såvel region som kommune typisk deltage i Lokal Beredskabsstab (LBS) på både det operationelle og det strategiske niveau. Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Direktion, Kommune X Region Sjællands Direktion Krisestyringsstab for Kommune X Præhospital Chefvagt Kommune X: Operativt sundhedsberedskab. Følgende er meddelt AMK: o Første kontakt (alarmering) o Kontakt til videre samarbejde AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats Figur 2.4: Kommunalt sundhedsberedskab, krisestyring Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 13

3. ORGANISATION AMK-Vagtcentralen har i tilfælde af større ulykker eller katastrofer det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet, herunder koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. Derfor skal alle henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere og myndigheder vedrørende orientering, varsling eller alarmering af sundhedsberedskabet henvises til og behandles af AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen koordinerer, men er afhængige af sundhedsberedskabets parter, der fremgår af figur 3.1 Sundhedsberedskabets parter. Hver sundhedsberedskabspart har jf. afsnit 2. Krisestyring et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen inden for eget område. Dertil kommer ansvaret for at samarbejde omkring beredskabsopgaver, som fremgår af afsnit 3. Organisation. Ved aktivering af sundhedsberedskabet refererer sundhedsberedskabsparterne operativt til AMK-Vagtcentralen. Det betyder, at de sundhedsberedskabsparter, som AMK-Vagtcentralen alarmerer, har ansvaret for: o Efter aftale med AMK-Vagtcentralen at løse opgaver, som beskrevet i egen beredskabsplan o At give AMK-Vagtcentralen en tilbagemelding, såfremt aftalte opgaver ikke kan løses 3. Primær Sundhed Praktiserende lægers deltagelse i sundhedsberedskab* AMK-Vagtcentralen: AMK Sundhedsberedskabets indgang Indsatsleder Sundhed Øverst ansvarlige for sundhedsberedskabet på indsatsstedet Sygehusberedskab X Præhospitalt beredskab Kommunalt sundhedsberedskab Blodbank Sygehusapotek *AMK-Vagtcentralens fremadrettede aktivering af de praktiserende læger er under afklaring. Figur 3.1: Sundhedsberedskabets parter 3 Region Sjælland har i sin sundhedsberedskabsplanlægning fokus på informationsomfanget mellem AMK-Vagtcentral og sundhedsberedskabsparterne, herunder at tilrette informationsmængde og -midler i forhold til læringspunkter efter gennemførelse af øvelser og evalueringer. 14 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet Kun AMK-Vagtcentralen kan aktivere sundhedsberedskabet. Det er AMK-lægens ansvar at vurdere, om dette skal ske med udgangspunkt i beredskabshændelsens størrelse og øvrige omstændigheder. Præhospitalt Centers ledelse kan via Præhospital Chefvagt foranledige beredskabsniveauet øget, såfremt dette findes hensigtsmæssigt og/ eller påkrævet. Aktivering af sundhedsberedskabet sker som udgangspunkt ved: o Forventning og/ eller vished om seks eller flere tilskadekomne o Ulykker og/ eller akutte hændelser, der kan forventes at udvikle sig, så sundhedssektoren sættes under pres. 3.1.1 Beredskabshændelser uden involvering af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er ikke involveret i alle større beredskabshændelser, idet AMK-Vagtcentralen udelukkende alarmeres automatisk ved 1-1-2 opkald med akut syge og/ eller tilskadekomne. Det er derfor væsentligt, at øvrige beredskabsparter orienterer AMK- Vagtcentralen, hvor der er aspekter, der udgør en sundhedsmæssig risiko for befolkningen og dermed kan sætte sundhedssektoren under pres. AMK-Vagtcentralen kan, uanset om sundhedsberedskabet er aktiveret, videreformidle beredskabsinformation til øvrige parter i sundhedsberedskabet fra f.eks. politi og redningsberedskab: o Om drikkevandsforurening til praktiserende læger og/ eller sygehuse i et afgrænset område o Om giftigt røgudvikling ved store brande til praktiserende læger og/ eller sygehuse i et afgrænset område. 3.2 Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskab Ved aktiveret sundhedsberedskab er det vigtigt at opgaveløsningen så vidt muligt håndteres med udgangspunkt i dagligdagsprocedurer. I en presset situation er det væsentligt, at planlagte opskaleringer i behandlingsressourcerne sker ud fra lighedsprincippet, jf. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Aktiveret sundhedsberedskab indebærer derfor, at alle sundhedsberedskabsparter iværksætter egen beredskabsplan med udgangspunkt i lighedsprincippet. Dertil kommer, at aktiveret sundhedsberedskab betyder, at koordination af ressourcerne bliver et centralt emne, især hvis der er tale om ulykker eller katastrofer, der forårsager et så stort antal tilskadekomne, at regionens behandlingsressourcer ikke slår til. Regionens AMK-Vagtcentral har med AMK-funktionen ansvaret for den samlede koordination af sundhedsberedskabets ressourcer. For at denne koordination lykkes er det væsentligt, at alle sundhedsberedskabsparter indarbejder beredskabsrutiner, der understøtter denne koordination. Netop fordi regionens AMK-Vagtcentral er indgang til sundhedsberedskabet, og har ansvaret for koordination, er det en balancegang, hvilke beslutninger AMK- Vagtcentralen skal tage stilling til. Det er vigtigt ikke at skabe en flaskehals i AMK-Vagtcentralen, der forårsager handlingslammelse. Omvendt er det væsentligt, at sundhedsberedskabsparterne ved aktiveret sundhedsberedskab koordinerer med AMK- Vagtcentralen ved forhold, der påvirker modtagelsen og/ eller behandlingen af akutte patienter. Ved aktiveret sundhedsberedskab er der skærpet opmærksomhed på, at AMK- Vagtcentralens personale, som de eneste, har bemyndigelse til: Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 15

o At visitere patienter fra den aktuelle beredskabshændelse o At indgå aftaler med de øvrige beredskabsparter, herunder politi og beredskabsstyrelsen om bistand til at løfte beredskabsopgaver. Region Sjællands pressestab bistår med udmelding af information til borgere via nyhedsmedier ved aktiveret sundhedsberedskab. Pressehåndtering sker ligeledes i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. Alle sundhedsberedskabsparter har et ansvar for at orientere, varsle og/ eller alarmere AMK- Vagtcentralen ved: o Større eller særlige akutte hændelser, der forventes at have generel sundhedsfaglig interesse eller betydning for regionens sundhedsberedskab o I alle tilfælde, hvor egen beredskabsplan aktiveres. 3.2.1 Intern informationshåndtering Region Sjællands kommunikationsstab bistår med udmelding af information til regionens medarbejdere og afdelinger ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationshåndteringen sker i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. Enhver af sundhedsberedskabets parter har et selvstændigt ansvar for at informere egne medarbejdere i relevant omfang, også ved aktiveret sundhedsberedskab. Det bør dog altid overvejes, om det vil være formålstjenligt at inddrage kommunikationsenheden i Region Sjællands ledelsessekretariat. Såfremt der ønskes information til flere af sundhedsberedskabets parter, kontaktes AMK-Vagtcentralen med henblik på koordination af de interne informationsudmeldinger. 3.2.2 Pressehåndtering Pressekontakt i indsatsområdet og/ eller om den samlede situation i kaosfasen er en politiopgave. Efterfølgende er det op til Præhospital Chefvagt, eventuelt i samarbejde med Direktionen at udtale sig om Region Sjællands samlede håndtering af beredskabshændelsen. Enhver af sundhedsberedskabets parter har et selvstændigt ansvar for udtalelser om egne opgaver og forhold, også ved aktiveret sundhedsberedskab. Det bør dog altid overvejes, om det vil være formålstjenligt at inddrage pressestaben. 4. BEMANDING OG MATERIEL/ UDSTYR Ved aktivering af sundhedsberedskabet kan AMK-lægen vælge at køre af sted som Indsatsleder Sundhed, ISL-SU. Paramedicineren på AMK-Vagtcentralen fungerer da som ISL-SU assistent og koordinerer Indsatsleder Sundheds stabsfunktioner i indsatsområdet. AMK-Vagtcentralen er ved aktiveret sundhedsberedskab bemandet med følgende funktioner: o AMK-sygeplejerske o AMK-læge (beredskabsvagten varetager denne funktion, såfremt tilstedeværende AMK-læge afsendes som Indsatsleder Sundhed til indsatsområdet) o Teknisk disponent, TKD AMK bygger på alle sundhedsberedskabsparters beredskabsplanlægning, som vil blive gennemgået i det følgende. 4.1 Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives de præhospitale ressourcer, der anvendes i forbindelse med AMK. 16 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

4.1.1 Personale og faciliteter AMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og benytter sig af præhospitale faciliteter. Det betyder, at den præhospitale beredskabsplan er en grundpille for Plan for Akut Medicinsk Koordination. Præhospitale procedurer, som beskrevet i Bilag 3 til Region Sjælland Sundhedsberedskabsplan, Plan for præhospital indsats følges således ved: o Mangel på personale o Nedbrud af it- og telesystemer o Hændelser, der forårsager skade på bygning eller bygningsinstallationer. 4.1.2 Mobile præhospitale ressourcer De mobile præhospitale ressourcer har en væsentlig funktion for AMK, idet de er til stede i indsatsområdet. Ved koordinationen får primært følgende præhospitale ressourcer med akutfunktioner betydning: o Ambulancer o Akutbiler o Akutlægebil o Akutlægehelikoptere o Flextrafik (akut siddende patientbefordring) Den præhospitale håndtering er første led i sundhedsberedskabet. Patienterne håndteres som beskrevet i retningslinjer for det præhospitale område, idet enkelte procedurer ændres ved større ulykker, herunder aktiveret sundhedsberedskab, jf. afsnit 5 Procedurer, AMK. 4.1.3 Præhospitale koordinationsfunktioner i indsatsområdet Ledelsen i indsatsområdet følger Retningslinjer for Indsatsledelse, som skitseret i figur 4.1 Indsatsområdet, krisestyring. Indsatsledelsen består af indsatsleder fra politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab. Kommandostadet (KST) oprettes af indsatsledelsen som samlingssted. Indsatsleder Politi koordinerer den samlede indsats i hele indsatsområdet. Indsatsleder Sundhed har ledelsen af den samlede sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet, herunder indsatte udrykningshold til behandling af somatiske skader eller indsatte kriseteams, der refererer til Indsatsleder Sundhed via en behandlingspladsleder eller den Koordinerende psykiatriske kontaktperson (KOP). At udrykningshold og KOP refererer til Indsatsleder Sundhed i et indsatsområde betyder, at der kun kan besluttes tiltag i indsatsområdet efter aftale med Indsatsleder Sundhed. Hvis der fra udrykningshold eller fra den Koordinerende psykiatrisk kontaktpersons (KOP) side vurderes at være behov for ekstra ressourcer, herunder personale i indsatsområdet, er det således ikke tilstrækkeligt at indgå aftale med beredskabslederen fra den enhed, man er afsendt fra. Tilførsel af ressourcer til indsatsområdet skal altid konfereres med Indsatsleder Sundhed. Ressourcerne rekvireres som udgangspunkt af Tynde pile illustrerer koordinering. Kommandostade, KST bestående af Indsatsleder Redningsberedskab ISL-RB Indsatsleder Politi ISL-PO Koordinerer samlet indsats i hele indsatsområdet Indsatsleder Sundhed ISL-SU Figur 4.1 Indsatsområdet, krisestyring Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 17

Indsatsleder Sundheds stab via AMK-Vagtcentralen. Ud over Indsatsleder Sundhed og dennes assistent har følgende præhospitale funktioner en særlig rolle i indsatsområdet ved aktiveret sundhedsberedskab: o Akuthelikopterlægen: Såfremt akutlægehelikopteren er visiteret til indsats, hvor sundhedsberedskabet aktiveres, fungerer akuthelikopterlægen som Indsatsleder Sundhed, indtil regional Indsatsleder Sundhed er fremme. o Ambulancepersonale på første ambulance i indsatsområdet: Personalet med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil varetager funktionen som ambulanceleder. o Vagthavende leder ambulance: Ved større ulykker, kan ambulanceoperatørens vagthavende leder ambulance rekvireres og indgå som støtte for Indsatsleder Sundhed eller ambulanceleder. Indsatsleder Sundhed har som de øvrige indsatsledere mulighed for oprettelse af en stab i indsatsområdet, hvor eksempelvis ISL-SU assistent, udrykningsholdets behandlingspladsleder, Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) og vagthavende leder ambulance kan indgå. Såfremt Indsatsleder Sundhed ikke er i indsatsområdet varetages Sektor Sundheds indsatsledelse af de øvrige præhospitale koordinationsfunktioner. 4.2 Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra regionens somatiske sygehuse, der anvendes i forbindelse med AMK. AMK-Vagtcentralens indledende kontakt til sygehusene sker til SINE-radio (eller alarmtelefon) på Akutafdelinger og -modtagelser, hvor det besluttes, om sygehusberedskabet skal aktiveres. På baggrund af AMK-Vagtcentralens orientering, varsling eller alarmering til sygehusene beslutter beredskabslederen, hvilket beredskabstrin sygehusberedskabet skal iværksætte. Ved aktiveret sundhedsberedskab vil kontakten mellem AMK-Vagtcentralen og sygehuset primært ske via sygehusets beredskabsleder, jf. Bilag 4 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskab. 4.2.1 Akutmodtagelse af ambulanceindbragte patienter Sygehusenes modtagelse af tilskadekomne er en vigtig del af det aktiverede sundhedsberedskab. Som i dagligdagen anvendes principperne i Præhospitalt Centers kørselsvejledning, idet der er særlige principper for fordeling af patienter ved to eller flere alvorligt tilskadekomne. På sygehusene modtages de ambulanceindbragte patienter fra indsatsområdet på enten akutafdelingerne i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing F eller akutmodtagelserne i Næstved og Roskilde. Som udgangspunkt kan hver af regionens akutafdelinger modtage to alvorligt tilskadekomne og eventuelt yderligere én patient efter 30 minutter. Hertil kommer de lettere tilskadekomne, der modtages på såvel akutmodtagelser som -afdelinger. Ved aktiveret sundhedsberedskab er det udelukkende AMK-Vagtcentralen, der har mandat til at fordele patienterne. Sygehusene er derfor forpligtet til at koordinere med AMK-Vagtcentralen, såfremt de ikke kan modtage de meldte patienter. 4.2.2 Akutmodtagelse af selvhenvendere Sygehusene kan opleve, at en større ulykke eller beredskabshændelse medfører et antal selvhen- 18 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

vendere til sygehuset. I Region Sjælland skal patienterne altid ringe på akuttelefonen, hvor patienten visiteres til skadestue eller skadeklinik. Opkald på akuttelefonen håndteres efter sygehusberedskabsmodul om skærpet visitation, såfremt sygehusberedskabet er aktiveret. Såfremt ikke-visiterede selvhenvendere møder op, er det, som i dagligdagen, ud fra patientens tilstand op til sygehuset at vurdere, om patienten behandles på det pågældende sygehus, eller om der via AMK-Vagtcentralen rekvireres en ambulance. Uanset henvendelsesform og efterfølgende visitation er det vigtigt at registrere henvendelsen som hørende til den pågældende beredskabshændelse. 4.2.3 Udrykningshold Ved aktiveret sundhedsberedskab rekvireres udrykningshold af AMK-Vagtcentralen efter anmodning fra Indsatsleder Sundhed. Udsendelse af udrykningshold kan ske fra sygehuse med akutafdeling og består af 1-2 læge(r) og 1-2 sygeplejerske(r). Der skelnes mellem et lille og et stort udrykningshold. Udrykningshold har til opgave at behandle patienter i indsatsområdet. Indsatsleder Sundhed træffer de overordnede principper for triagering. Udrykningshold refererer til Indsatsleder Sundhed i indsatsområdet (via behandlingspladsleder), men organisatorisk til sygehusets beredskabsleder (se afsnit 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab for uddybning heraf). 4.2.4 Medicin, utensilier og blod Medicin (inklusiv medicinske gasser), utensilier og blod udleveres som udgangspunkt af sygehusene, såfremt det efterspørges i indsatsområdet. Udleveringen aftales mellem AMK-Vagtcentralen og sygehusets akutafdeling eller beredskabsleder, hvis sygehusberedskabet er aktiveret. Ved ekstraordinær udskrivning af patienter i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab, jf. afsnit 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning, er det aftalt, at sygehusene udleverer medicin og utensilier til patienten til to dage (ved særlig medicin eller utensilier til mere end to dage). Ved massevaccination (af såvel risikogrupper som hele befolkningen) fordeles vaccinen og profylakse efter Sundhedsstyrelsens udmeldinger. 4.2.5 CBRNE-planlægning Inden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNE-hændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale og smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplosivstoffer (E). Forurenede tilskadekomne Forurenede tilskadekomne renses i indsatsområdet inden ambulancetransport. Forurenede selvhenvendere Sygehusberedskabets anvisninger følges: o Skallukning af sygehuset, så forurenede selvhenvendere forhindres i at komme ind o Rensning af forurenede selvhenvendere. Almen farlig, smitsom sygdom Der er på tværs af regionens sygehuse aftalt visitation for patienter, der udviser symptomer på almen farlig, smitsom sygdom, jf. Epidemilovens liste A -sygdomme. 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning Sygehusene kan ved aktiveret sundhedsberedskab vælge at udskrive patienter ekstraordinært for at skabe plads til et stort antal tilskadekomne. Dette er også en procedure, der anvendes i dagligdagen. Ved aktiveret sundhedsberedskab er det dog en AMK-opgave at rette henvendelse til kommunerne vedrørende ekstraordinær udskrivning, jf. afsnit 4.6.2 Ekstraordinær udskrivning. Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 19

Sygehusene har ved ekstraordinær udskrivning ansvaret for: o Rekvirering af kørsel fra regionens befordringsservice til et udpeget plejecenter i hver kommune o At udlevering af journaloplysninger, behandlingsplan, medicin og utensilier følger aftalen ved ekstraordinær udskrivning (se ovenfor vedrørende medicin og utensilier) o At kommunen får udleveret kontaktoplysninger til udskrivende afdeling. 4.2.7 Karantænesætning Sygehusene alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved inddragelse i procedurer vedrørende karantænesætning. Særskilt karantæneplan foreligger som Bilag 5 til Region Sjællands sundhedsberedskabsplan, som også beskriver AMK-Vagtcentralens rolle nærmere. 4.3 Psykiatriressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra Psykiatrien, der anvendes i forbindelse med AMK. 4.3.1 Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) Psykiatriens beredskabsledelse kan sende en Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) ud til indsatsområdet som ressourceperson for indsatsledelsen. KOP refererer til Indsatsleder Sundhed i indsatsområdet, men organisatorisk til Psykiatriens beredskabsleder (se afsnit 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab for uddybning heraf). 4.3.2 Kriseteams Ved aktiveret sundhedsberedskab rekvireres kriseteam af AMK-Vagtcentralen efter anmodning fra Indsatsleder Sundhed. Psykiatrien har mulighed for at udsende kriseteam til et, af indsatsledelsen udpeget, lokale (f.eks. Evakuerings- og Pårørende Center), der kan fungere som modtagelsessted. Kriseteams, bestående af medarbejdere fra Psykiatrien eventuelt suppleret med Folkekirkens katastrofeberedskab (afhængigt af det konkrete behov), har til opgave at yde krisestøttende indsats bestående af umiddelbar omsorg, praktisk hjælp og information om såvel krisereaktioner som mulighed for yderligere hjælp. Kriseteams refererer til Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). 4.3.3 Opfølgende kriseterapeutisk indsats Psykiatriens krisestab har ansvar for at udarbejde en handleplan for den opfølgende kriseterapeutiske indsats på baggrund af den konkrete hændelse, når Psykiatrien har været inddraget i en hændelse ved aktiveret sundhedsberedskab. Formålet med handleplanen er at sikre den videre kriseterapeutiske indsats og kontinuitet i forhold til akutfasen. 4.4 Sygehusapotekets og Blodbankens (Klinisk immunologisk afdelings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Såfremt der er behov for ressourcer fra Sygehusapoteket eller Blodbanken i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab, rekvireres dette af AMK via sygehusene jf. afsnit 4.2.4 Medicin, utensilier og blod. Der er her lagt vægt på, at sygehusene i dagligdagen rekvirerer medicin og blod. For at undgå unødig forvirring ved aktiveret sundhedsberedskab tages udgangspunkt i dagligdagsprocedurerne. 4.5 Regional primær sundhedstjeneste ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger og lægevagtsystemet, der anvendes af AMK i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab. Denne gruppe af læger kan i øvrigt have sundhedsberedskabsopgaver efter aftale med kommunerne. 20 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

4.5.1 Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskab Alle praktiserende læger forventes: o At medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet under længerevarende beredskabshændelsesforløb. Beredskabsinformation af relevans vil tilgå de praktiserende læger og vagtlægesystemet fra AMK-Vagtcentralen via Primær Sundhed, jf. afsnit 2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring. o At tilse egne patienter efter ekstraordinær udskrivning. Patienter, der er plejekrævende, vil blive udskrevet i samarbejde med bopælskommunen. Advis om behovet for lægetilsyn samt oplysning om patientens lokation vil tilgå den praktiserende læge fra kommunen. De praktiserende læger varetager ovenstående opgaver i tidsrummet 8-16. Uden for dette tidsrum varetages opgaverne af Region Sjællands vagtlægesystem. 4.5.2 Ekstraordinære opgaver, praktiserende læger Efter aftale med AMK-Vagtcentralen kan praktiserende læger inddrages. Bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab afsnit om inddragelse af praktiserende læger i sundhedsberedskabet følges, herunder for ekstraordinær åbning af egen praksis, hvor patienter med bagatelskader vil kunne modtages. 4.5.3 Massevaccinationer De praktiserende læger medvirker efter aftale med regionen ved massevaccinationer. Sundhedsstyrelsen udmelder beslutning, herunder om der er tale om massevaccination af risikogrupper eller massevaccination af hele befolkningen. I forhold til inddragelse af praktiserende læger henvises til Bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab. AMK-Vagtcentralen videreformidler beredskabsinformation fra Sundhedsstyrelsen til Primær Sundhed ved begge former for massevaccination. Ved massevaccination af hele befolkningen videreformidles beslutning herom til kommunalt sundhedsberedskab. 4.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra det kommunale sundhedsberedskab, der anvendes i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab. 4.6.1 Aflastning af sygehusene, borgere i kommunen Såfremt sygehusene må aflyse elektiv behandling i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab, meddeler AMK-Vagtcentralen til kommunerne, at kommunerne forventes at aflaste i forhold til egne borgere med tilknytning til hjemmeplejen. Scenarier, hvor dette ses som en mulighed er: o Ved pandemier og andre længerevarende forløb, der sætter sygehusenes kapacitet under pres o Ved ufremkommelige veje (ekstreme vejrsituationer). 4.6.2 Ekstraordinær udskrivning Patienter kan hjemsendes for at skabe plads til akut behandlingskrævende patienter. Dette ses som en mulighed ved beredskabshændelser med mange svært tilskadekomne. Ved ekstraordinær udskrivning i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er der jf. afsnit 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning aftalt følgende mellem regionen og kommunerne: o Der køres borgere til én samlet destination i hver kommune o Der udleveres medicin og utensilier til to dage Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 21

(ved særlig medicin/ utensilier eventuelt til længere tid) o Der udleveres journalkopi, kortfattet behandlingsplan og medicinoplysninger fra sygehuset o Der udleveres kontaktoplysninger til udskrivende afdeling 4.6.3 Krisestøttende beredskab Kommunen har som en del af sin sundhedsberedskabsplanlægning pligt til at planlægge for krisestøttende beredskab i den akutte del af en beredskabshændelse. Koordinerende psykiatrisk kontaktperson, jf. afsnit 4.3.1 koordinerer den krisestøttende indsats, når såvel region som kommune har indsat krisestøttende foranstaltninger. 4.6.4 Karantænesætning Kommunens indsats i forbindelse med karantæne er beskrevet i Bilag 5 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Karantæneplanen, og består i: o At deltage i nedsat monitoreringsgruppe, hvis karantænefacilitet på Region Sjællands foranledning oprettes i kommunen o At planlægge for karantæne i eget hjem. 4.6.5 Massevaccination Kommunen alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved modtagelse af Sundhedsstyrelsens beslutning om massevaccination af hele befolkningen, hvorefter kommunerne har ansvaret for at indkalde befolkningen til dertil indrettede massevaccinationscentre jf. afsnit 4.5.3 Massevaccinationer. Ved massevaccination af risikogrupper forventes kommunen at have planlagt i forhold til egne procedurer. I forbindelse med massevaccination kan forskellige faktorer, herunder egenbetaling for vaccinen, betyde en ændring i forhold til det planlagte. Disse faktorer udmeldes til kommunerne af Sundhedsstyrelsen via AMK-Vagtcentralen. 5. PROCEDURER, AMK Tabel 5.1 herunder er et overblik over procedurer for AMK ved aktiveret sundhedsberedskab. AMK o Aktiveringsplan o Action cards ved aktiveret sundhedsberedskab, AMK-Vagtcentralen, herunder CBRNEbilag o Videreformidling af oplysninger for beredskabet o AMK-reaktion, decentrale oplysningskontorer AMK-personale/ -faciliteter o Beredskabsplan, Præhospitalt Center o AMK-lægernes funktion i Præhospitalt Center o Arbejdsplan for sundhedsfaglige visitatorer ved AMK-vagtcentralen o Fejlretning og support på alle systemer vedr. AMK-Vagtcentralen Skadestedshåndtering o Større hændelser, skadestedshåndtering o Triageprincipper ved en beredskabshændelse, præhospitalt Somatiske sygehuse, snitflader o Fordeling af patienter med alvorlig tilskadekomst, på Regionens akutsygehuse o Rekvirering af udrykningshold i Region Sjælland/ sygehusene Dokumentation o Minut- og døgnrapporter o Beredskabshændelser, opsamling og evaluering 22 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER Funktioner og procedurer ved aktivering af sundhedsberedskabet øves internt i AMK-Vagtcentralen. Herudover inddrages AMK-Vagtcentralen i lokale, regionale og nationale øvelsesaktiviteter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer for træning af samspillet. 7 KVALITETSSIKRING Dette afsnit beskriver, hvordan arbejdet med kvalitetssikring af de præhospitale funktioner og deraf følgende læringspunkter overføres til Plan for Akut Medicinsk Koordination. 7.1 Samarbejde om snitflader Der afholdes løbende møder om snitflader mellem det præhospitale område og de øvrige sundhedsberedskabsparter. Endvidere er koordinationen af sygehusenes beredskabsplanlægning (herunder Psykiatriens) placeret i beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center. Derved sikres en sammenhæng til det præhospitale område og AMK-funktionen. 7.2 Evaluering Præhospitalt Center følger kvalitetscirklen, som er illustreret i denne figur: Efter aktiveret sundhedsberedskab vurderer Præhospital Chefvagt behovet for evalueringer, hvor læringspunkter kan føre til et kvalitetsløft. Der er udarbejdet en skabelon, der sikrer at Præhospital Chefvagt kan træffe beslutning om evaluering på et kvalificeret grundlag. Præhospitalt Centers evalueringskoncept i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er en selvevaluering, hvor relevante funktioner 4 udfylder evalueringsskemaer. Evalueringsskemaerne opsamles i evalueringsrapport. Præhospitalt Centers ledelse tilser, at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med evalueringsrapportens afdækning af behov for ændrede procedurer. 4 Dvs. AMK-Vagtcentralfunktioner. Der er udarbejdet action cards for de relevante funktioner i forhold til aktiveret sundhedsberedskab. Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 23